{"id":1517,"date":"2012-03-20T16:28:54","date_gmt":"2012-03-20T15:28:54","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1517"},"modified":"2016-01-07T11:02:09","modified_gmt":"2016-01-07T10:02:09","slug":"oldefaer","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1517","title":{"rendered":"Oldefa’er"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Oldefa\u2019er<\/span><\/strong> \u2013\u00a0Great-Grandfather<\/a><\/p>\n

1872<\/strong><\/p>\n

Oldefa’er var saa velsignet, klog og god, vi saae Alle op til Oldefa’er; han kaldtes egenlig, saa langt jeg kunde huske tilbage, Fa’erfa’er, ogsaa Mo’erfa’er, men da min Broder Frederiks lille S\u00f8n kom i Familien, avancerede han til Oldefa’er; h\u00f8iere op kunde han ikke opleve! Han holdt saa meget af os Allesammen, men vor Tid syntes han ikke at holde rigtig af: “Gammel Tid var god Tid!” sagde han; “sindig og solid var den! nu er der saadan en Galop og Venden op og ned paa Alt. Ungdommen f\u00f8rer Ordet, taler om Kongerne selv, som om de vare dens Ligem\u00e6nd. Enhver fra Gaden kan dyppe sin Klud i raaddent Vand og vride den af paa Hovedet af en H\u00e6dersmand!”<\/p>\n

Ved saadan Tale blev Oldefa’er ganske r\u00f8d i Ansigtet; men lidt efter kom igjen hans venlige Smiil og da de Ord: “Naa, ja! maaskee tager jeg noget feil! jeg staaer i gammel Tid og kan ikke faae ret Fodf\u00e6ste i den nye, Vor Herre lede og f\u00f8re den!”<\/p>\n

Naar Oldefa’er talte om gammel Tid, var det ligesom om den kom tilbage til mig. I Tankerne kj\u00f8rte jeg da i Guld-Karreet med Heidukker, saae Laugene flytte Skilt i Optog med Musik og Faner, var med i de morsomme Julestuer med Panteleg og Udkl\u00e6dning. Der var jo rigtignok ogsaa i den Tid meget F\u00e6lt og Grueligt, Steiler, Hjul og blods-Udgydelse, men alt det Gruelige havde noget Lokkende og V\u00e6kkende. Jeg fornam om de danske Adelsm\u00e6nd, der gav Bonden fri, og Danmarks Kronprinds, der oph\u00e6vede Slavehandelen.<\/p>\n

Det var yndigt at h\u00f8re Oldefa’er fort\u00e6lle derom, h\u00f8re fra hans Ungdomsdage; dog Tiden foran den var dog den allerdeiligste, saa kraftig og stor.<\/p>\n

“Raa var den!” sagde Broder Frederik, “Gud skee Lov at vi ere ud over den!” og det sagde han reent ud til Oldefa’er. Det skikkede sig ikke, og dog havde jeg megen Respect for Frederik; han var min \u00e6ldste Broder, han kunde v\u00e6re min Fader, sagde han; han sagde nu saa meget L\u00f8ierligt. Student var han med bedste Charakteer og saa flink paa Faders Contor, at han kunde snart gaae med ind i Forretningerne. Han var Den, Oldefa’er meest indlod sig med, men de kom altid op at disputere. De to forstode ikke hinanden og vilde aldrig komme til det, sagde hele Familien, men i hvor lille jeg end var, m\u00e6rkede jeg dog snart, at de To ikke kunde undv\u00e6re hinanden.<\/p>\n

Oldefa’er h\u00f8rte til med lysende \u00d8ine naar Frederik fortalte eller l\u00e6ste op om Fremskridt i Videnskaben, om Opdagelser af Naturens Kr\u00e6fter, om alt det M\u00e6rkelige i vor Tid.<\/p>\n

“Menneskene blive klogere, men ikke bedre!” sagde da Oldefa’er. “De opfinde de forf\u00e6rdeligste \u00d8del\u00e6ggelsesvaaben mod hverandre!”<\/p>\n

“Des hurtigere er Krigen forbi!” sagde Frederik, “man venter ikke syv Aar paa Fredens Velsignelse! Verden er fuldblodig, den maa imellem have en Aareladning, det er forn\u00f8dent!”<\/p>\n

En Dag fortalte Frederik ham noget virkeligt Oplevet i vor Tid i en lille Stat. Borgemesterens Uhr, det store Uhr paa Raadhuset, angav Tiden for Byen og dens Befolkning; Uhret gik ikke ganske rigtigt, men hele Byen rettede sig dog derefter. Nu kom ogsaa der i Landet Jernbaner, og de staae i Forbindelse med alle andre Landes, man maa derfor vide Tiden n\u00f8iagtig, ellers l\u00f8ber man paa. Jernbanen fik sit solrettede Uhr, det gik rigtigt, men ikke Borgemesterens, og nu rettede alle Byens Folk sig efter Jernbane-Uhret.<\/p>\n

Jeg loe og fandt at det var en morsom Historie, men Oldefa’er loe ikke, han blev ganske alvorlig.<\/p>\n

“Der ligger en heel Deel i hvad Du der fort\u00e6ller!” sagde han, “og jeg forstaaer ogsaa din Tanke ved at Du fort\u00e6ller mig det. Der er L\u00e6rdom i dit Uhrv\u00e6rk. Jeg kommer fra det til at t\u00e6nke paa et andet, mine For\u00e6ldres gamle, simple, bornholmske Uhr med Blylodder; det var deres og min Barndoms Tidsmaaler; det gik vel ikke saa ganske n\u00f8iagtigt, men det gik, og vi saae til Viseren, den troede vi paa og t\u00e6nkte ikke paa Hjulene indeni. Saadan var ogsaa dengang Statsmaskinen, man saae trygt paa den, og troede paa Viseren. Nu er Statsmaskinen bleven et Uhr af Glas, hvor man kan see lige ind i Maskineriet, see Hjulene dreie og snurre, man bliver ganske angest for den Tap, for det Hjul! hvorledes skal det gaae med Klokkeslettet, t\u00e6nker jeg, og har ikke l\u00e6nger min Barnetro. Det er Nutids Skr\u00f8belighed!”<\/p>\n

Og saa talte Oldefa’er sig ganske vred. Han og Frederik kunde ikke komme ud af det sammen, men skilles kunde de heller ikke, “ligesom den gamle og den nye Tid”! – det fornam de begge To og hele Familien, da Frederik skulde paa Reise, langt bort, til Amerika. Det var i Husets Anliggende Reisen maatte gj\u00f8res. Det var en tung Skilsmisse for Oldefa’er, og Reisen var saa lang, heelt over Verdenshavet, til en anden Deel af Jordkloden.<\/p>\n

“Hver fjortende Dag vil Du have Brev fra mig!” sagde Frederik, “og hurtigere end alle Breve, vil Du igjennem Telegraphtraaden kunne h\u00f8re fra mig; Dagene blive Timer, Timerne Minutter!”<\/p>\n

Gjennem Telegraphtraaden kom Hilsen da Frederik i England gik ombord. Tidligere end et Brev, selv om de flyvende Skyer havde v\u00e6ret Postbud, kom Hilsen fra Amerika, hvor Frederik var stegen i Land; det var kun nogle Timer siden.<\/p>\n

“Det er dog en Guds Tanke, der er forundt vor Tid!” sagde Oldefa’er; “en Velsignelse for Menneskeheden!”<\/p>\n

“Og i vort Land bleve de Naturkr\u00e6fter f\u00f8rst forstaaede og udtalte, har Frederik sagt mig.”<\/p>\n

“Ja,” sagde Oldefa’er og kyssede mig. “Ja, og jeg har seet ind i de to milde \u00d8ine, som f\u00f8rst saae og forstode denne Naturkraft; det var Barne\u00f8ine som dine! og jeg har trykket hans Haand!” Og saa kyssede han mig igjen.<\/p>\n

Mere end en Maaned var gaaet, da der i et Brev fra Frederik kom Efterretning om, at han var bleven forlovet med en ung, yndig Pige, som bestemt hele Familien vilde v\u00e6re glad ved. Hendes Photographi sendtes og blev beseet med bare \u00d8ine og med Forst\u00f8rrelsesglas, for det er det Rare ved de Billeder, at de kunne taale at sees efter i de allerskarpeste Glas, ja at da kommer Ligheden endnu mere frem. Det har ingen Maler formaaet, selv de allerst\u00f8rste i de gamle Tider.<\/p>\n

“Havde man dog dengang kjendt den Opfindelse!” sagde Oldefa’er, “da havde vi kunnet see Ansigt til Ansigt Verdens Velgj\u00f8rere og Storm\u00e6nd! – Hvor dog Pigebarnet her seer mild og god ud!” sagde han og stirrede gjennem Glasset. “Jeg kjender hende nu, naar hun tr\u00e6der ind ad D\u00f8ren!”<\/p>\n

Men n\u00e6r var det aldrig skeet; lykkeligviis h\u00f8rte vi hjemme ikke ret om Faren, f\u00f8r den var forbi.<\/p>\n

De unge Nygifte naaede i Gl\u00e6de og Velbefindende England, derfra vilde de med Dampskib gaae til Kj\u00f8benhavn. De saae den danske Kyst, Vestjyllands hvide Sandklitter; da reiste sig en Storm, Skibet st\u00f8dte mod en af Revlerne og sad fast; S\u00f8en gik h\u00f8it og vilde bryde Fart\u00f8iet; ingen Redningsbaad kunde virke; Natten fulgte, men midt i Mulmet foer fra Kysten en lysende Raket hen over det grundst\u00f8dte Skib; Raketten kastede sit Toug hen over det, Forbindelsen var lagt mellem dem derude og dem paa Land, og snart droges, gjennem tunge, rullende S\u00f8er, i Redningskurven en ung, smuk Qvinde, lyslevende; og uendelig glad og lykkelig var hun, da den unge Huusbond snart stod hos hende paa Landjorden. Alle ombord bleve frelste; det var endnu ikke lys Morgen.<\/p>\n

Vi laae i vor s\u00f8de S\u00f8vn i Kj\u00f8benhavn, t\u00e6nkte hverken paa Sorg eller Fare. Da vi nu samledes om Bordet til Morgen-Kaffe, kom et Rygte, bragt ved et Telegram, om et engelsk Dampskibs Undergang paa Vestkysten. Vi fik stor Hjerteangst, men i samme Time kom Telegram fra de frelste, kj\u00e6re Hjemkomme, Frederik og hans unge Hustru, der snart vilde v\u00e6re hos os.<\/p>\n

De gr\u00e6d Allesammen; jeg gr\u00e6d med, og Oldefa’er gr\u00e6d, foldede sine H\u00e6nder, og – jeg er vis derpaa – velsignede den nye Tid.<\/p>\n

Den Dag gav Oldefa’er to hundrede Rigsdaler til Monumentet for Hans Christian \u00d8rsted.<\/p>\n

Da Frederik kom hjem med sin unge Kone og h\u00f8rte det, sagde han: “det var Ret, Oldefa’er! nu skal jeg ogsaa l\u00e6se for Dig hvad \u00d8rsted allerede for mange Aar tilbage skrev om gammel Tid og vor Tid!”<\/p>\n

“Han var vel af din Mening?” sagde Oldefa’er.<\/p>\n

“Ja, det kan Du nok vide!” sagde Frederik, “og Du er med, Du har givet til Monumentet for ham!”<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Oldefa\u2019er \u2013\u00a0Great-Grandfather 1872 Oldefa’er var saa velsignet, klog og god, vi saae Alle op til Oldefa’er; han kaldtes egenlig, saa langt jeg kunde huske tilbage, Fa’erfa’er, ogsaa Mo’erfa’er, men da min Broder Frederiks lille S\u00f8n kom i Familien, avancerede han til Oldefa’er; h\u00f8iere op kunde han ikke opleve! … L\u00e6s mere Oldefa’er<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1517","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1517","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1517"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1517\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78257,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1517\/revisions\/78257"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1517"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}