{"id":1515,"date":"2012-03-20T16:28:06","date_gmt":"2012-03-20T15:28:06","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1515"},"modified":"2016-01-07T11:45:32","modified_gmt":"2016-01-07T10:45:32","slug":"paa-den-yderste-dag","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1515","title":{"rendered":"Paa den yderste Dag"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Paa den yderste Dag<\/span><\/strong> \u2013 On the Last Day<\/a><\/p>\n

1852<\/strong><\/p>\n

Den helligste Dag her blandt alle Livets Dage er den, vi d\u00f8e paa; det er den yderste Dag, den hellige store Forvandlings Dag. Har Du rigtigt, alvorsfuldt t\u00e6nkt over denne m\u00e6gtige, visse, sidste Time her paa Jorden?<\/p>\n

Der var en Mand, en str\u00e6ngt Troende, som han kaldtes, en Stridsmand for Ordet, der var ham en Lov, en nidkj\u00e6r Tjener af en nidkj\u00e6r Gud. – D\u00f8den stod nu ved hans Seng, D\u00f8den med det str\u00e6nge, himmelske Aasyn.<\/p>\n

“Timen er kommen, Du skal f\u00f8lge mig!” sagde D\u00f8den og r\u00f8rte med sin iiskolde Finger hans F\u00f8dder, og de iisnede, D\u00f8den ber\u00f8rte hans Pande, derpaa hans Hjerte, og det brast derved og Sj\u00e6len fulgte D\u00f8dsengelen.<\/p>\n

Men i de faa Secunder forud, mellem Indvielsen fra Fod til Pande og Hjerte, gik som et Havs store tunge B\u00f8lger, Alt hvad Livet havde bragt og vakt, henover den D\u00f8dende. Saaledes seer man med eet Blik ned i det svimlende Dyb og omfatter, i eet Tankelyn, den umaadelige Vei; saaledes seer man med eet Blik, i een Sum, den tall\u00f8se Stjernevrimmel, kjendende Kloder og Verdner i det vide Rum.<\/p>\n

I et saadant \u00d8ieblik gyser den forf\u00e6rdede Synder og har Intet at h\u00e6lde sig til, det er, som sank han ud i en uendelig Tomhed! – Men den Fromme h\u00e6lder sit Hoved til Gud og giver sig, som Barnet, hen i “din Villie skee med mig!”<\/p>\n

Men denne D\u00f8dende havde ikke Barnets Sind, han f\u00f8lte, han var Mand; han gj\u00f8s ikke, som Synderen, han vidste, han var den rette Troende. Paa Religionens Former i al deres Str\u00e6nghed havde han holdt; Millioner, vidste han, maatte gaae den brede Vei til Ford\u00f8mmelsen; med Sv\u00e6rd og med Ild kunde han have \u00f8delagt deres Legemer her, som alt deres Sj\u00e6l var det og altid vilde blive det -! hans Vei var nu mod Himlen, hvor Naaden aabnede ham Porten, Naaden, den lovede.<\/p>\n

Og Sj\u00e6len gik med D\u00f8dsengelen, men eengang endnu saae den hen til Leiet, hvor St\u00f8vbilledet laae i den hvide Liigskjorte, et fremmed Aftryk af dens Jeg. – Og de fl\u00f8i, og de gik – det var som i en m\u00e6gtig Hal og dog som i en Skov; Naturen var beskaaret, udsp\u00e6ndt, opbundet og sat i R\u00e6kke, kunstiggjort, som de gamle franske Haver; her var Maskerade.<\/p>\n

“Det er Menneskelivet!” sagde D\u00f8dsengelen.<\/p>\n

Alle Skikkelser saaes mere eller mindre formummede; det var ikke de \u00e6dleste eller m\u00e6gtigste just alle de, som gik i Fl\u00f8iel og Guld, det var ikke de laveste og ringe Alle, der gik i Fattigfolks Kjole. – Det var en underlig Maskerade, og is\u00e6r ganske egent var det at see, hvorledes de Allesammen under deres Kl\u00e6dning skjulte omhyggelig Noget for hverandre; men den Ene sled i den Anden, at det kunde blive synligt, og da saae man Hovedet af et Dyr stikke frem; hos En var det en grinende Abe, hos en Anden en f\u00e6l Gjedebuk, en klam Slange eller mat Fisk.<\/p>\n

Det var Dyret, som vi Alle b\u00e6re paa, Dyret, som er voxet fast i Mennesket, og det hoppede og det sprang og vilde frem, og hver holdt Kl\u00e6derne t\u00e6t om det, men de Andre reve tilside og raabte: “Seer Du! see! Det er ham! det er hende!” og den Ene blottede den Andens Elendighed.<\/p>\n

“Og hvad var Dyret hos mig!” spurgte den vandrende Sj\u00e6l; og D\u00f8dsengelen pegede hen for sig paa en stolt Skikkelse, og om dens Hoved viste sig en broget Glorie med skinnende Farver, men ved Mandens Hjerte skjulte sig Dyrets F\u00f8dder, Paafuglens F\u00f8dder; Glorien var kun Fuglens brogede Hale.<\/p>\n

Og som de vandrede frem, skreg store Fugle f\u00e6lt fra Tr\u00e6ernes Grene; med lydelig Menneskestemmer skreg de: “Du D\u00f8ds-Vandrer, husker Du mig!” – det var alle de onde Tanker og Begj\u00e6ringer fra hans Livs Dage, som raabte til ham: “husker Du mig!” –<\/p>\n

Og Sj\u00e6len gi\u00f8s et \u00d8ieblik, thi den kjendte Stemmerne, de onde Tanker og Begj\u00e6ringer, der traadte op som Tingsvidner.<\/p>\n

“I vort Kj\u00f8d, i vor onde Natur, boer intet Godt!” sagde Sj\u00e6len, “men Tankerne hos mig bleve ikke til Gjerninger, Verden har ikke seet den onde Frugt!” og han skyndte sig end mere, for snart at komme bort fra de f\u00e6le Skrig, men de store sorte Fugle omsv\u00e6vede ham i Kredse og skreg og skreg, som skulde det h\u00f8res over al Verden; og han sprang som den jagede Hind, og ved hvert Trin st\u00f8dte han Foden mod skarpe Flintesteen, og de skar hans F\u00f8dder og det smertede ham. “Hvor komme disse skarpe Stene her? Som vissent L\u00f8v ligge de hen over Jorden!”<\/p>\n

“Det er hvert uforsigtigt Ord, Du lod falde, og som saarede din N\u00e6stes Hjerte langt dybere, end Stenene nu saare din Fod!”<\/p>\n

“Det t\u00e6nkte jeg ikke over!” sagde Sj\u00e6len.<\/p>\n

“Dr\u00f8mmer ikke, saa skulle I ikke d\u00f8mmes!” klang det gjennem Luften.<\/p>\n

“Alle have vi syndet!” sagde Sj\u00e6len og l\u00f8ftede sig atter. “Jeg har holdt Loven og Evangeliet, jeg har gjort, hvad jeg kunde gj\u00f8re, jeg er ikke, som de Andre!”<\/p>\n

Og de stode ved Himlens Port, og Engelen, Indgangens bevogter, spurgte: “Hvo er Du? Siig mig din Tro og viis mig den i dine Gjerninger!”<\/p>\n

“Jeg har str\u00e6ngt opfyldt alle Bud! jeg har ydmyget mig for Verdens \u00d8ine, jeg har hadet og forfulgt det Onde og de Onde, de, som gaae den brede Vei til den evige Ford\u00f8mmelse, og jeg vil det endnu, med Ild og med Sv\u00e6rd, dersom jeg m\u00e6gter det!”<\/p>\n

“Du er altsaa een af Mahomeds Bekjendere!” sagde Engelen.<\/p>\n

“Jeg! – Aldrig!”<\/p>\n

“Hvo, som griber til Sv\u00e6rdet, skal omkomme ved Sv\u00e6rdet, siger S\u00f8nnen! hans Tro har Du ikke. Er Du maaskee en Israels S\u00f8n, der med Moses siger: \u00d8ie for \u00d8ie og Tand for Tand! en Israels S\u00f8n, hvis nidkj\u00e6re Gud er kun dit Folks Gud!”<\/p>\n

“Jeg er Christen!”<\/p>\n

“Det kjender jeg ikke i din Tro og dine Gjerninger. Christi L\u00e6re er Forsoning, Kj\u00e6rlighed og Naade!”<\/p>\n

“Naade!” klang det gjennem det uendelige Rum, og Himlens Port aabnede sig, og Sj\u00e6len sv\u00e6vede mod den aabne Herlighed.<\/p>\n

Men Lyset, der udstr\u00f8mmede, var saa bl\u00e6ndende, saa gjennemtr\u00e6ngende, at Sj\u00e6len veeg tilbage, som for et draget Sv\u00e6rd; og Tonerne klang saa bl\u00f8de og gribende, ingen jordisk Tunge kan udsige det, og Sj\u00e6len b\u00e6vede og b\u00f8iede sig dybere og altid dybere, men den himmelske Klarhed tr\u00e6ngte ind i den, og da f\u00f8lte og fornam den, hvad den aldrig f\u00f8r saaledes havde f\u00f8lt, Byrden af sin Hovmod, sin Haardhed og Synd. – Det blev saa klart inden i den.<\/p>\n

“Hvad godt jeg gjorde i Verden, det gjorde jeg, fordi jeg ikke kunde anderledes, men det Onde – – det var af mig selv!”<\/p>\n

Og Sj\u00e6len f\u00f8lgte sig bl\u00e6ndet af det rene himmelske Lys, afm\u00e6gtig sank den, saaledes syntes det, dybt, rullet i sig selv; nedtynget, umoden for Himmeriges Rige, og i Tanken om den str\u00e6nge, den retf\u00e6rdige Gud, vovede den ikke at udstamme: “Naade!”<\/p>\n

– Og, da var Naaden der, den ikke ventede Naade. –<\/p>\n

Guds Himmel var i hele det uendelige Rum, Guds Kj\u00e6rlighed gjennemstr\u00f8mmede den i uudt\u00f8mmelig Fylde.<\/p>\n

“Hellig, herlig, kj\u00e6rlig og evig vorde Du, Menneskesj\u00e6l!” klang det og sang det. Og Alle, Alle skulle vi paa vort Jordlivs yderste Dag, som Sj\u00e6len her, b\u00e6ve tilbage for Himmeriges Glands og Herlighed, b\u00f8ie os dybt, ydmyge nedsynkende og dog baarne af hans Kj\u00e6rlighed, hans Naade, holdes oppe, sv\u00e6vende i nye Baner, luttrede, \u00e6dlere og bedre, mere og mere n\u00e6rme os Lysets Herlighed, og styrket ved ham m\u00e6gte at stige ind i den evige Klarhed.<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Paa den yderste Dag \u2013 On the Last Day 1852 Den helligste Dag her blandt alle Livets Dage er den, vi d\u00f8e paa; det er den yderste Dag, den hellige store Forvandlings Dag. Har Du rigtigt, alvorsfuldt t\u00e6nkt over denne m\u00e6gtige, visse, sidste Time her paa Jorden? Der … L\u00e6s mere Paa den yderste Dag<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1515","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1515","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1515"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1515\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78260,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1515\/revisions\/78260"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1515"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}