{"id":1513,"date":"2012-03-20T16:27:35","date_gmt":"2012-03-20T15:27:35","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1513"},"modified":"2016-01-07T11:00:32","modified_gmt":"2016-01-07T10:00:32","slug":"noget","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1513","title":{"rendered":"“Noget.”"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

\u201cNoget.\u201d<\/span><\/strong> \u2013 Illustration<\/a> \u2013 Something<\/a><\/p>\n

1858<\/strong><\/p>\n

“Jeg vil v\u00e6re Noget!” sagde den \u00c6ldste af fem Br\u00f8dre, “jeg vil v\u00e6re til Nytte i Verden; lad det v\u00e6re nok saa ringe en Stilling, kun at det er godt, det jeg udretter, saa er det Noget. Jeg vil lave Muursteen, dem kan man ikke undv\u00e6re! saa har jeg og gjort Noget!”<\/p>\n

“Men noget altfor lidt!” sagde den anden Broder, “det Du gj\u00f8r, er saa godt som Ingenting; det er Haandlanger-Arbeide, kan udrettes ved Maskine. Nei saa heller blive Murer, det er dog Noget, det vil jeg v\u00e6re. Det er en Stand! ved den kommer man ind under Laugene, bliver Borger, har sin egen Fane og sin egen Kro; ja, gaaer det godt, kan jeg holde Svende, bliver kaldet Mester og min Kone bliver Mesterinde; det er Noget!”<\/p>\n

“Det er slet Ingenting!” sagde den Tredie, “det er udenfor Classerne og der er mange Classer i en By, langt over Mesters! Du kan v\u00e6re en brav Mand, men Du er som Mester dog kun hvad man kalder “simpel”! nei, saa veed jeg noget Bedre! jeg vil v\u00e6re Bygmester, tr\u00e6de ind paa det Kunstneriske, det T\u00e6nkende, komme op til de H\u00f8ierestaaende i Aandens Rige; vel maa jeg begynde nede fra, ja, jeg kan gjerne sige det lige reent ud: jeg maa begynde som T\u00f8mmerdreng, gaae med Kasket, skj\u00f8nt jeg er vant til at gaae med Silkehat, l\u00f8be for de simpel Svende at hente \u00d8l og Br\u00e6ndeviin, og de sige Du til mig, det er graverende! men jeg vil bilde mig ind, at det Hele er en Maskerade, det er Maske-Frihed! imorgen – det vil sige, naar jeg er Svend, gaaer jeg min Vei, de Andre kommer ikke mig ved! jeg gaaer paa Academiet, l\u00e6rer at tegne, kaldes Architekt -! det er Noget! det er Meget! jeg kan blive H\u00f8i\u00e6dle og Velbyrdige, ja lidt til baade for og bag, og jeg bygger og bygger, ligesom de Andre f\u00f8r mig! det er altid Noget man kan stole paa! det Hele er Noget!”<\/p>\n

“Men det Noget bryder jeg mig ikke om!” sagde den Fjerde, “jeg vil ikke gaae i Kj\u00f8lvand, ikke v\u00e6re Copi, jeg vil v\u00e6re Geni, v\u00e6re dygtigere end I Alle tilsammen! jeg skaber en ny Stiil, giver Ideen til en Bygning, passende for Landets Klimat og Materiale, Landets Nationalitet, vor Tidsalders Udvikling og saa een Etage til for mit eget Geni!”<\/p>\n

“Men naar nu Klimatet og Materialet ikke duer!” sagde den Femte, “det vil v\u00e6re slemt, for det har Indvirkning! Nationaliteten kan ogsaa let blive saa udvidet, at den bliver affecteret, Tidsalderens Udvikling kan lade Dig l\u00f8be l\u00f8bsk, som tidt Ungdommen l\u00f8ber. Jeg seer nok, at Ingen af Eder bliver egentligt til Noget, ihvor meget I selv troe det! Men gj\u00f8r som I ville, jeg skal ikke ligne Eder, jeg stiller mig udenfor, jeg vil raisonnere over, hvad I udrette! der er altid noget Galt ved enhver Ting, det skal jeg pille ud og omtale, det er Noget!”<\/p>\n

Og det gjorde han, og Folk sagde om den Femte: “Ham er der bestemt Noget ved! han er et godt Hoved! men han gj\u00f8r ikke Noget!” – Men derved var han Noget.<\/p>\n

See det er kun en lille Historie, og dog faaer den ikke Ende saal\u00e6nge Verden staaer!<\/p>\n

Men blev der da ikke Videre af de fem Br\u00f8dre! det var jo ikke Noget! H\u00f8r videre, det er et heelt Eventyr!<\/p>\n

Den \u00e6ldste Broder, som lavede Muursteen, fornam, at fra hver Steen, naar den var f\u00e6rdig, trillede en lille Skilling, ku af Kobber, men mange smaa Kobberskillinger, lagt paa hinanden, blive til en blank Daler, og hvor man banker paa med den, hos Bager, Slagter, Skr\u00e6dder, ja hos dem Allesammen, der flyver D\u00f8ren op og man faaer, hvad man bruger; see, det gav Muurstenene af sig; nogle gik vel i Brokker eller midt over, men de kom ogsaa til Brug.<\/p>\n

Oppe paa Diget vilde Mo’er Margrethe, den fattige Kone, saa gjerne kline sig et lille Huus; hun fik alle Stenbrokkerne og saa et Par Hele, for et godt Hjerte havde den \u00e6ldste Broder, om han i Gjerning kun drev det til at gj\u00f8re Muursteen. Den fattige Kone reiste selv sit Huus; smalt var det, det ene Vindue sad skjevt, D\u00f8ren var altfor lav, og Straataget kunde v\u00e6re lagt bedre, men Ly og L\u00e6 var der og sees kunde der langt ud over Havet, der i sin V\u00e6lde br\u00f8des mod Diget; de salte Draaber spr\u00f8itede over hele Huset, der endnu stod, da han var d\u00f8d og borte der havde gjort Muurstenene.<\/p>\n

Den anden Broder, ja han kunde nu anderledes mure op, han var jo ogsaa opl\u00e6rt deri. Da Svendestykket var leveret, sn\u00f8rte han sin Randsel og sang Haandv\u00e6rkerens Vise:<\/p>\n

“Jeg reise kan, mens jeg er ung
\nog ude hjemlig bygge,
\nMit Haandv\u00e6rk er min Pengepung,
\nMit Ungdoms-Sind min Lykke!
\nOg seer jeg saa mit F\u00e6dreland,
\njeg Kj\u00e6resten gav Ordet!
\nHurra! en driftig Haandv\u00e6rksmand
\nFaaer let Fod under Bordet!”<\/p>\n

Og det gjorde han. Inde i Byen, da han kom tilbage og blev Mester, murede han op Huus ved Huus, en heel Gade; da den stod, saae godt ud og gav Byen Anseelse, saa byggede Husene for ham et lille Huus, der skulde v\u00e6re hans eget; men hvorledes kunde Husene bygge? Ja sp\u00f8rg dem ad, og de svare ikke, men Folk svare og sige: “jo vist har den Gade bygget ham hans Huus!” lille var det og med Leergulv, men da han med sit Brud dandsede henover det, blev Gulvet blankt og bonet, og fra hver Steen i V\u00e6ggen sprang en Blomst, det var ligesaa godt som et kostbart Betr\u00e6k. Det var et yndigt Huus og et lyksaligt \u00c6gtepar. Laugsfanen vaiede udenfor og Svende og L\u00e6redrenge raabte: Hurra! jo, det var Noget! og saa d\u00f8de han, det var ogsaa Noget!<\/p>\n

Nu kom Architekten, den tredie Broder, som f\u00f8rst havde v\u00e6ret T\u00f8mmer-L\u00e6rling, gaaet med Kasket og l\u00f8bet By-\u00c6rinder, men fra Academiet var steget til Bygmester, “h\u00f8i\u00e6dle og velbyrdige”! ja havde Husene i Gaden bygget et Huus for Broderen, der var Muurmester, saa fik nu Gaden Navn efter denne, og det smukkkeste Huus i Gaden blev hans, det var Noget og han var Noget – og det med en lang Titel for og bag; hans B\u00f8rn kaldtes fornemme B\u00f8rn, og da han d\u00f8de var hans Enke en Enke af Stand – det er Noget! og hans Navn stod stadigt paa Gadehj\u00f8rnet og var i Folkemunde, som Gadenavn – ja det er Noget!<\/p>\n

Saa kom Geniet, den fjerde Broder, der vilde finde paa noget Nyt, noget Aparte og een Etage til, men den knak af for ham og han faldt ned og brak Halsen, – men han fik en deilig Begravelse med Laugs-Faner og Musik, Blomster i Avisen og paa Gaden hen over Brol\u00e6gningen; og der blev holdt tre Liigtaler over ham, den ene meget l\u00e6nger end den anden, og det vilde have forn\u00f8iet ham, for han holdt meget af at tales om; der kom et Monument paa Graven, kun een Etage, men det er altid Noget!<\/p>\n

Nu var han d\u00f8d, ligesom de tre andre Br\u00f8dre, men den Sidste, han, som raisonnerede, overlevede dem Allesammen, og det var jo det Rette, for saa havde han det sidste Ord og det var ham af stor Vigtighed at have det sidste Ord. Han var jo det gode Hoved! sagde Folk. Nu slog ogsaa hans Time, han d\u00f8de og kom til Himmeriges Port. Her komme altid To og To! her stod han med en anden Sj\u00e6l, der ogsaa gjerne vilde ind, og det var netop den gamle Mo’er Margrethe fra Digehuset.<\/p>\n

“Det er nok for Contrastens Skyld, at jeg og den usselige Sj\u00e6l skal komme her paa eengang!” sagde Raisonneuren. “Naa, hvem er Hun, Mo’erlille? Vil Hun ogsaa ind her!” spurgte han.<\/p>\n

Og den gamle Kone neiede saa godt hun kunde, hun troede, det var Sanet Peder selv, der talte. “Jeg er en s\u00f8lle Stakkel, uden al Familie! gamle Margrethe fra Digehuset!”<\/p>\n

“Naa, hvad har Hun gjort og udrettet dernede?”<\/p>\n

“Jeg har saam\u00e6nd slet ikke udrettet Noget i denne Verden! ikke Noget, der kan lukke op for mig her! det er en sand Naadens Gjerning, om jeg faaer Lov at komme indenfor D\u00f8ren!”<\/p>\n

“Hvorledes har Hun forladt denne Verden?” spurgte han, for at tale om Noget, da det kjedede ham at staae der og vente.<\/p>\n

“Ja, hvordan jeg forlod den, det veed jeg ikke! syg og daarlig var jeg jo i de sidste Aaringer, og saa har jeg vel ikke kunnet taale at krybe ud af Sengen og komme i Frost og Kulde derudenfor. Det er jo en haard Vinter, men nu har jeg da forsvundet det. Det var et Par Dage blikstille, men bitterlig koldt, som Deres Vel\u00e6rv\u00e6rdighed nok veed, Isen havde lagt til saalangt ud i Stranden, man kunde \u00f8ine; alle Folk fra Byen toge ud paa Isen; der var, hvad de kalde Skridtskoe-L\u00f8ben og Dands, troer jeg, der var fuld Musik og Bev\u00e6rtning derude; jeg kunde h\u00f8re det lige ind, hvor jeg laae i min fattige Stue. Da var det saadanne hen mod Aftenstid, Maanen var oppe, men den var ikke endnu kommet til Kr\u00e6fter, jeg saae fra min Seng gjennem Vinduet heelt ud over Stranden, og der lige i Kanten af Himmel og Hav kom en underlig hvid Sky; jeg laae og saae paa den, saae paa den sorte Prik midt i, der blev st\u00f8rre og st\u00f8rre; og saa vidste jeg hvad det bet\u00f8d; jeg er gammel og erfaren, skj\u00f8ndt det Tegn seer man ikke ofte. Jeg kjendte det og fik en Gru! jeg har to Gange forud i min Levetid seet den Ting komme, og vidste, at der vilde blive en forf\u00e6rdelig Storm med Springflod, der vilde komme over de arme Mennesker derude, som nu drak og sprang og jubilerede; Unge og Gamle, den hele By var jo derude, hvem skulde vare dem, hvis Ingen der saae og kjendte, hvad jeg nu kjendte. Jeg blev saa r\u00e6d, jeg blev saa levende, som ikke i mange Tider! ud af Sengen kom jeg og hen til Vinduet, l\u00e6nger kunde jeg ikke orke; Vinduet fik jeg dog op, jeg kunde see Menneskene l\u00f8be og springe derude paa Isen, see de pyntelige Flag, h\u00f8re, hvor Drengene raabte Hurra, og Piger og Karle sang, det gik lystigt til, men h\u00f8iere og h\u00f8iere steeg den hvide Sky med den sorte Pose i! jeg raabte Alt hvad jeg kunde, men Ingen h\u00f8rte mig, jeg var for langt derfra. Snart vilde Veiret bryde l\u00f8s, Isen gaae istykker og Alle derude synke igjennem uden Frelse. H\u00f8re mig kunde de ikke, naae ud til dem m\u00e6gtede jeg ikke; kunde jeg dog faae dem i Land! Da gav vor Herre mig den Tanke at stikke Ild i min Seng, heller lade Huset br\u00e6nde af, end at de Mange saa ynkeligt skulle d\u00f8e. Jeg fik Lyset t\u00e6ndt, saae den r\u00f8de Flamme – ja, jeg naaede ud af D\u00f8ren, men der blev jeg liggende, jeg kunde ikke mere; Luen stod ud efter mig og ud af Vinduet, hen over Taget; de saae den derude fra og de l\u00f8b Alle, hvad de kunde, for at hjelpe mig arme Stakkel, som de troede br\u00e6ndte inde; der var ikke Een\u00e6, som jo l\u00f8b afsted; jeg h\u00f8rte de kom, men jeg h\u00f8rte ogsaa, hvor det med Eet susede i Luften; jeg h\u00f8rte det dundrede som sv\u00e6re Kanonskud, Springfloden l\u00f8ftede Isen, der br\u00f8des itu; men til Diget naaede de, hvor Gnisterne fl\u00f8i hen over mig; jeg fik dem Alle i Behold; men jeg har ikke maattet kunne taale Kulden og den Forskr\u00e6kkelse, og saa er jeg kommet herop til Himmeriges Port; de sige, den bliver lukket op ogsaa for saadan en Stakkel, som jeg! og nu har jeg jo ingen Huus mere dernede paa Diget, dog det giver mig da ingen Adgang her.”<\/p>\n

Da aabnede sig Himmeriges Port og Engelen f\u00f8rte den gamle Kone ind; hun tabte et Sengehalm udenfor, et af de Straa, der havde ligget i hendes Seng, den hun t\u00e6ndte for at frelse de mange, og det var blevet til det pure Guld, men et Guld, der voxede og slyngede sig i de deiligste Forsiringer.<\/p>\n

“See, det bragte den fattige Kone!” sagde Engelen. “Hvad bringer nu Du? Ja, jeg veed nok, Du har Ingenting udrettet, ikke engang lavet en Muursteen; kunde Du bare gaae tilbage igjen og bringe idetmindste saameget; den duede sagtens ikke, naar Du havde gjort den, dog gjort med en god Villie, det var altid Noget; men Du kan ikke gaae tilbage, og jeg kan ikke gj\u00f8re Noget for Dig!”<\/p>\n

Da bad den fattige Sj\u00e6l, Konen fra Digehuset, for ham: “hans Broder har gjort og givet mig alle Steen og Stumper, hvoraf jeg klinede mit usselige Huus, det var grumme meget for mig arme Stakkel! kan nu ikke alle de Stumper og Stykker gj\u00e6lde som een Muursteen for ham? Det er en Naadens Gjerning! nu tr\u00e6nger han til den og her er jo Naadens hjem!”<\/p>\n

“Din Broder, den, Du kaldte den Ringeste,” sagde Engelen, “den, hvis Dont i al \u00c6rlighed var Dig nedrigst, giver Dig sin Himmeriges-Skjerv. Du skal ikke vises bort, Du skal have Lov til at staae herudenfor og t\u00e6nke over, see at ophjelpe dit Liv dernede, men ind kommer Du ikke, f\u00f8r Du i god Gjerning har udrettet – Noget!”<\/p>\n

“Det kunde jeg have sagt bedre!” t\u00e6nkte Raisonneuren, men han sagde det ikke h\u00f8it, og det var nok allerede Noget.<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr \u201cNoget.\u201d \u2013 Illustration \u2013 Something 1858 “Jeg vil v\u00e6re Noget!” sagde den \u00c6ldste af fem Br\u00f8dre, “jeg vil v\u00e6re til Nytte i Verden; lad det v\u00e6re nok saa ringe en Stilling, kun at det er godt, det jeg udretter, saa er det Noget. Jeg vil lave Muursteen, dem … L\u00e6s mere “Noget.”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1513","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1513","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1513"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1513\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78256,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1513\/revisions\/78256"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1513"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}