{"id":1511,"date":"2012-03-20T16:26:14","date_gmt":"2012-03-20T15:26:14","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1511"},"modified":"2016-01-07T10:58:47","modified_gmt":"2016-01-07T09:58:47","slug":"nissen-og-madamen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1511","title":{"rendered":"Nissen og Madamen"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Nissen og Madamen<\/strong> \u2013 Illustration<\/a> \u2013 Brownie and the Dame<\/a><\/p>\n

1868<\/strong><\/p>\n

Nissen kjender Du, men kjender Du Madamen, Gartnerens Madam? Hun havde L\u00e6sning, kunde Vers udenad, ja med Lethed skrive dem selv; kun Rimene, “Klinkningen,” som hun kaldte det, voldte hende lidt Besv\u00e6r. Hun havde Skrivegave og Talegave, hun kunde godt have v\u00e6ret Pr\u00e6st, idetmindste Pr\u00e6stekone.<\/p>\n

“Jorden er deilig i sin S\u00f8ndagskjole!” sagde hun, og den Tanke havde hun sat i Stiil og “Klinkning”, sat den i en Vise, saa skj\u00f8n og lang.<\/p>\n

Seminaristen Hr. Kisserup, Navnet gj\u00f8r ikke til Sagen, var S\u00f8skendebarn og i Bes\u00f8g hos Gartnerens; han h\u00f8rte Madamens Digt og havde godt deraf, sagde han, inderlig godt. “De har Aand, Madame!” sagde han.<\/p>\n

“Snikke mig snak!” sagde Gartneren, “s\u00e6t mig ikke saadant Noget i hende! en Kone skal v\u00e6re Krop, anst\u00e6ndig Krop, og passe sin Gryde at Gr\u00f8den ikke bliver sveden.”<\/p>\n

“Det Svedne tager jeg bort med en Tr\u00e6gl\u00f8d!” sagde Madamen, “og det Svedne tager jeg fra Dig med et lille Kys. Man skulde troe at Du kun t\u00e6nkte paa Kaal og Kartofler, og dog elsker Du Blomsterne!” og saa kyssede hun ham. “Blomsterne ere Aanden!” sagde hun.<\/p>\n

“Pas din Gryde!” sagde han og gik i Haven, den var hans Gryde og den passede han.<\/p>\n

Men Seminaristen sad hos Madamen og talte med Madamen; hendes skj\u00f8nne Ord “Jorden er deilig”, holdt han ligesom en heel Pr\u00e6diken over, paa sin Maade.<\/p>\n

“Jorden er deilig, gj\u00f8rer Eder den underdanig, blev sagt, og vi blev Herskabet. En er det ved Aanden, En ved Legemet, En blev sat ind i Verden som et Forbauselsens Udraabstegn, en Anden som en Tankestreg, saa at man nok kan sp\u00f8rge, hvad skulde han her? En bliver Bisp, en Anden kun fattig Seminarist, men Alt er viseligt. Jorden er deilig og altid i S\u00f8ndagskjole! Det var et tankev\u00e6kkende Digt, Madamens, fuldt af F\u00f8lelse og Geographi.”<\/p>\n

“De har Aand, Hr. Kisserup!” sagde Madamen, “megen Aand, det forsikkrer jeg Dem! Man faaer Klarhed i sig selv, naar man taler med Dem.”<\/p>\n

Og saa talte de videre, lige smukt og lige godt; men ude i Kj\u00f8kkenet var der ogsaa En som talte, det var Nissen, den lille graakl\u00e6dte Nisse med den r\u00f8de Hue; Du kjender ham! Nissen sad i Kj\u00f8kkenet og var Pottekiger; han talte, men Ingen h\u00f8rte ham uden den store sorte Missekat, “Fl\u00f8detyven”, som Madamen kaldte ham.<\/p>\n

Nissen var saa vred paa hende, thi hun troede ikke paa hans Tilv\u00e6relse, vidste han; hun havde rigtignok aldrig seet ham, men hun maatte dog med al hendes L\u00e6sning vide at han var til og da vise ham en lille Opm\u00e6rksomhed. Det faldt hende aldrig ind Juleaften at s\u00e6tte saameget som en Skeefuld Gr\u00f8d hen til ham, det havde alle hans Forf\u00e6dre faaet, og det af Madamer, der slet ikke havde L\u00e6sning; Gr\u00f8den havde sv\u00f8mmet i Sm\u00f8r og Fl\u00f8de. Katten blev ganske vaad om Skj\u00e6gget ved at h\u00f8re derom.<\/p>\n

“Hun kalder mig et Begreb!” sagde Nissen, “det gaaer over alle mine Begreber. Hun fornegter mig jo! Det har jeg luret mig til og nu har jeg luret igjen; hun sidder og hv\u00e6ser for Drengebankeren, Seminaristen. Jeg siger med Fatter: “Pas din Gryde!” Det gj\u00f8r hun ikke; nu skal jeg faae den til at koge over!”<\/p>\n

Og Nissen pustede til Ilden, der blussede og br\u00e6ndte. “Surrerurre-rup!” der kogte Gryden over.<\/p>\n

“Nu skal jeg ind og pille Huller i Fatters Sokker!” sagde Nissen. “Jeg vil trevle op et stort Hul i Taa og H\u00e6l, saa bliver der Noget at stoppe, dersom hun ikke skal hen at digte; Digte-Madame, stop Fatters Hoser!”<\/p>\n

Katten n\u00f8s derved; han var fork\u00f8let, uagtet han altid gik i Skindpels.<\/p>\n

“Jeg har lukket Spisekammerd\u00f8ren op,” sagde Nissen; “der staaer henkogt Fl\u00f8de, saa tyk som Meelpap. Vil Du ikke slikke, saa vil jeg!”<\/p>\n

“Skal jeg have Skylden og Bankene,” sagde Katten, “saa lad mig ogsaa slikke Fl\u00f8den!”<\/p>\n

“F\u00f8rst Fl\u00f8’en, saa Kl\u00f8en!” sagde Nissen. “Men nu skal jeg ind i Seminaristens Stue, h\u00e6nge hans Seler paa Speilet og putte hans Sokker i Vandfadet, saa troer han at Punschen har v\u00e6ret for st\u00e6rk og han \u00f8r i Hovedet. I Nat sad jeg paa Br\u00e6ndestabelen ved Hundehuset; jeg har megen Forn\u00f8ielse af at drille L\u00e6nkehunden; jeg lod mine Been h\u00e6nge ned og dingle. Hunden kunde ikke naae dem, ihvor h\u00f8it han sprang; det \u00e6rgrede ham; han gj\u00f8ede og gj\u00f8ede, jeg dinglede og danglede; det var et Spektakel. Seminaristen vaagnede derved, stod tre Gange op og kigede ud, men han saae mig ikke, uagtet han havde Briller paa; han sover altid med Briller.”<\/p>\n

“Siig miav, naar Madamen kommer!” sagde Katten. “Jeg h\u00f8rer ikke godt, jeg er syg i Dag.”<\/p>\n

“Du er sliksyg!” sagde Nissen, “slik v\u00e6k! slik Sygdommen v\u00e6k! men t\u00f8r Dig om Skj\u00e6gget, at Fl\u00f8den ikke h\u00e6nger i! Nu gaaer jeg og lurer.”<\/p>\n

Og Nissen stod ved D\u00f8ren og D\u00f8ren stod paa Klem, der var Ingen i Stuen uden Madamen og Seminaristen; de talte om hvad Seminaristen saa skj\u00f8nt kaldte Det, man skal s\u00e6tte over Potten og Gryden i enhver Huusholdning: Aandens Gaver.<\/p>\n

“Hr. kisserup!” sagde Madamen, “nu skal jeg i den Anledning vise Dem Noget, som jeg endnu aldrig har viist til nogen jordisk Sj\u00e6l, mindst til et Mandfolk, mine Smaavers, nogle ere jo rigtignok noget lange, jeg har kaldt dem: “Klinkninger af en Danneqvinde!” jeg holder saameget af gamle danske Ord.”<\/p>\n

“Dem skal man ogsaa holde paa!” sagde Seminaristen; “man skal rydde det Tydske ud af Sproget.”<\/p>\n

“Det gj\u00f8r jeg ogsaa!” sagde Madamen; “aldrig skal De h\u00f8re mig sige “Kleiner” eller “Butterdeig”, jeg siger Fedtkager og Bladdeig.”<\/p>\n

Og hun tog ud af Skuffen en Skriverbog med lysegr\u00f8nt Omslag og to Bl\u00e6kklatter.<\/p>\n

“Der er megen Alvor i den Bog!” sagde hun. “Jeg har st\u00e6rkest Fornemmelse til det S\u00f8rgelige. Her er nu “Sukket i Natten”, “min Aftenr\u00f8de”, og “da jeg fik Klemmensen”, min Mand; det kan De springe over, uagtet det er f\u00f8lt og t\u00e6nkt. “Huusmoderens Pligter” er det bedste Stykke; alle meget s\u00f8rgelige, deri har jeg min Evne. Kun et eneste Stykke er sp\u00f8gefuldt, det er nogle muntre Tanker, som man jo ogsaa kan have dem, Tanker om – De maa ikke lee ad mig! – Tanker om – at v\u00e6re Digterinde; det er kun kjendt af mig selv, min Skuffe, og nu ogsaa af Dem, Hr. Kisserup! Jeg holder af Poesien, den kommer over mig, den driller, raader og regjerer. Jeg har udtalt det med Overskrift: “Lille Nisse”. De kjender nok den gamle Bondetro om Huusnissen, der altid er paa Spil i Huset; jeg har t\u00e6nkt mig at jeg selv var Huset, og at Poesien, Fornemmelserne i mig, var Nissen, Geisten der raader; hans Magt og Storhed har jeg besjunget i “Lille Nisse!” men De maa love mig med Haand og Mund aldrig at r\u00f8be det for min Mand eller Nogen. L\u00e6s det h\u00f8it, at jeg kan h\u00f8re om De forstaaer min Skrift.”<\/p>\n

Og Seminaristen l\u00e6ste og Madamen h\u00f8rte og den lille Nisse h\u00f8rte; han lurede, veed Du, og var netop kommen idet der l\u00e6stes Overskriften: Lille Nisse.<\/p>\n

“Det angaaer jo mig!” sagde han. “Hvad kan hun have skrevet om mig? Ja, jeg skal nappe hende, nappe hendes \u00c6g, nappe hendes Kyllinger, jage Fedet af Fedekalven: See mig til Madamen!”<\/p>\n

Og han h\u00f8rte efter med spids Mund og lange \u00d8ren; men alt som han h\u00f8rte om Nissens Herlighed og Magt, hans Herred\u00f8mme over Madamen, det var Digtekonsten, veed Du, hun meente, men Nissen tog det lige efter Overskriften, blev den Lille mere og mere smilende, hans \u00d8ine glindsede i Gl\u00e6de, der kom ligesom noget Fornemt i Mundvigerne paa ham, han l\u00f8ftede sine H\u00e6le, stod paa sine T\u00e6er, blev en heel Tomme h\u00f8iere end f\u00f8r; han var henrykt over hvad der blev sagt om lille Nisse.<\/p>\n

“Madamen har Aand og stor Dannelse! Hvor har jeg gjort den Kone Uret! Hun har sat mig ind i sin “Klinkning”, den vil blive trykt og l\u00e6st! Nu skal Katten ikke faae Lov til at drikke hendes Fl\u00f8de, det skal jeg selv gj\u00f8re! Een drikker mindre end To, det er altid en Besparelse, og den vil jeg indf\u00f8re, agte og \u00e6re Madamen!”<\/p>\n

“Hvor han er Menneske, den Nisse!” sagde den gamle Kat. “Bare et s\u00f8dt Mjav af Madamen, et Mjav om ham selv, saa skifter han strax Sind. Hun er luun, Madamen!”<\/p>\n

Men hun var ikke luun, det var Nissen som var Menneske.<\/p>\n

Kan Du ikke forstaae denne Historie, saa sp\u00f8rg, men Du skal ikke sp\u00f8rge Nissen, heller ikke Madamen.<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Nissen og Madamen \u2013 Illustration \u2013 Brownie and the Dame 1868 Nissen kjender Du, men kjender Du Madamen, Gartnerens Madam? Hun havde L\u00e6sning, kunde Vers udenad, ja med Lethed skrive dem selv; kun Rimene, “Klinkningen,” som hun kaldte det, voldte hende lidt Besv\u00e6r. Hun havde Skrivegave og Talegave, … L\u00e6s mere Nissen og Madamen<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1511","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1511","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1511"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1511\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78255,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1511\/revisions\/78255"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1511"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}