{"id":1509,"date":"2012-03-20T16:25:30","date_gmt":"2012-03-20T15:25:30","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1509"},"modified":"2016-01-07T10:56:57","modified_gmt":"2016-01-07T09:56:57","slug":"nissen-hos-spekhokeren","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1509","title":{"rendered":"Nissen hos Spekh\u00f8keren"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Nissen hos Spekh\u00f8keren<\/strong> \u2013 Illustration<\/a> \u2013 The Goblin and the Huckster<\/a><\/p>\n

1853<\/strong><\/p>\n

Der var en rigtig Student, han boede paa Qvisten og eiede Ingenting; der var en rigtig Spekh\u00f8ker, han boede i Stuen og eiede hele Huset, og ham holdt Nissen sig til, for her fik han hver Juleaften et Fad Gr\u00f8d med en stor Klump Sm\u00f8r i! det kunde Spekh\u00f8keren give; og Nissen blev i Boutiken og det var meget l\u00e6rerigt.<\/p>\n

En Aften kom Studenten ind fra Bagd\u00f8ren for selv at kj\u00f8be sig Lys og Ost; han havde Ingen at sende, og saa gik han selv; han fik hvad han forlangte, han betalte det og der blev nikket “god Aften” af Spekh\u00f8keren og af Madammen, og det var en Kone, som kunde mere, end nikke, hun havde Talegaver! – og Studenten nikkede igjen og blev saa staaende midt i L\u00e6sningen af det Blad Papir, der var lagt om Osten. Det var et Blad, revet ud af en gammel Bog, der ikke burde rives istykker, en gammel Bog, fuld af Poesi.<\/p>\n

“Der ligger meer af den!” sagde Spekh\u00f8keren, “jeg gav en gammel Kone nogle Caffeb\u00f8nner for den; vil De give mig otte Skilling, skal De have Resten!”<\/p>\n

“Tak,” sagde Studenten, “lad mig faae den istedetfor Osten! jeg kan spise Sm\u00f8rrebr\u00f8det bart! syndigt var det, om den hele den Bog skulde rives i Stumper og Stykker. De er en pr\u00e6gtig Mand, en practisk Mand, men Poesi forstaaer De Dem ikke mere paa, end den B\u00f8tte!”<\/p>\n

Og det var uartigt sagt, is\u00e6r mod B\u00f8tten, men Spekh\u00f8keren loe og Studenten loe, det var jo sagt saadan i en Slags Sp\u00f8g. Men Nissen \u00e6rgrede sig, at man turde sige sligt til en Spekh\u00f8ker, der var Huusv\u00e6rt og solgte det bedste Sm\u00f8r.<\/p>\n

Da det blev Nat, Boutiken lukket og Alle tilsengs, paa Studenten n\u00e6r, gik Nissen ind og tog Madammens Mundl\u00e6der, det brugte hun ikke naar hun sov, og hvor i Stuen han satte det paa nogensomhelst Gjenstand, der fik den Maal og M\u00e6le, kunde udtale sine Tanker og F\u00f8lelser ligesaa godt, som Madammen, men kun een ad Gangen kunde faae det, og det var en Velgjerning, for ellers havde de jo talt hverandre i Munden.<\/p>\n

Og Nissen satte Mundl\u00e6deret paa B\u00f8tten, hvori de gamle Aviser laae: “Er det virkeligt sandt,” spurgte han, “at de ikke veed, hvad Poesi er?”<\/p>\n

“J, det veed jeg,” sagde B\u00f8tten, “det er saadant noget, som staaer paa Nederdelen af Aviserne og klippes ud! jeg skulde troe, at jeg har mere af det inden i mig, end Studenten, og jeg er kun en ringe B\u00f8tte imod Spekh\u00f8keren!”<\/p>\n

Og Nissen satte Mundl\u00e6deret paa Caffem\u00f8llen, nei, hvor den gik! og han satte det paa Sm\u00f8rfjerdingen og Pengeskuffen; – Alle vare de af Mening, som B\u00f8tten, og hvad de fleste ere enige om, det maa man respectere.<\/p>\n

“Nu skal Studenten faae!” og saa gik Nissen ganske sagte af Kj\u00f8kkentrappen op til Qvisten, hvor Studenten boede. Der var Lys derinde, og Nissen kiggede gjennem N\u00f8glehullet og saae, at Studenten l\u00e6ste i den pjaltede Bog nedefra. Men, hvor der var lyst derinde! der stod ud af Bogen en klar Straale, der blev til en Stamme, til et m\u00e6gtigt Tr\u00e6, som l\u00f8ftede sig saa h\u00f8it og bredte sine Grene vidt ud over Studenten. Hvert Blad var saa friskt og hver Blomst var et deiligt Pigehoved, nogle med \u00d8ine saa m\u00f8rke og straalende, andre saa blaa og forunderlige klare. Hver Frugt var en skinnende Stjerne, og saa sang og klang det vidunderligt deiligt!<\/p>\n

Nei, saadan Herlighed havde den lille Nisse aldrig t\u00e6nkt sig, end sige seet og fornummet. Og saa blev han staaende paa Taaspidserne, kiggede og kiggede, til Lyset derinde slukkedes; Studenten bl\u00e6ste nok sin Lampe ud og gik til Sengs, men den lille Nisse stod der alligevel, thi Sangen klang endnu saa bl\u00f8d og deilig, en yndig Vugge-Vise for Studenten, der lagde sig til Ro.<\/p>\n

“Her er magel\u00f8st!” sagde den lille Nisse, “det havde jeg ikke ventet! – Jeg troer, at jeg vil blive hos Studenten -!” – og han t\u00e6nkte – og t\u00e6nkte fornuftigt, og saa sukkede han: “Studenten har ingen Gr\u00f8d!” – og saa gik han – ja, saa gik han ned igjen til Spekh\u00f8keren; – og det var godt han kom, for B\u00f8tten havde n\u00e6sten forbrugt alt Madammens Mundl\u00e6der, ved at udtale fra een Led alt hvad den rummede i sig, og nu var den lige i Begreb med at vende sig, for at give det samme igjen fra den anden Led, da Nissen kom og tog Mundl\u00e6deret igjen til Madammen; men hele Boutiken, fra Pengeskuffen til Pindebr\u00e6ndet havde fra den Tid Mening efter B\u00f8tten, og de agtede den i en saadan Grad, og tiltroede den saameget, at naar Spekh\u00f8keren siden efter l\u00e6ste “Kunst- og Theateranmeldelser” af sin “Tidende”, den om Aftenen, saa troede de, at det kom fra B\u00f8tten.<\/p>\n

Men den lille Nisse sad ikke l\u00e6nger rolig og lyttede til al den Viisdom og Forstand dernede, nei saasnart at Lyset skinnede fra Qvistkammeret, saa var det ligesom om Straalerne vare st\u00e6rke Ankertoug, der drog ham derop, og han maatte afsted og kigge ind af N\u00f8glehullet, og der ombruste ham da en Storhed, som den vi f\u00f8le ved det rullende Hav, naar Gud i Stormen gaaer hen over det, og han brast i Graad, han vidste ikke selv, hvorfor han gr\u00e6d, men der var i denne Graad noget saa velsignet! – Hvor det maatte v\u00e6re magel\u00f8st deiligt, at sidde med Studenten under det Tr\u00e6, men det kunde ikke skee, – han var glad ved N\u00f8glehullet. Der stod han endnu paa den kolde Gang, de Efteraars-Vinden bl\u00e6ste ned fra Loftslugen og det var saa koldt, saa koldt, men det f\u00f8lte den Lille f\u00f8rst, naar Lyset slukkedes inde paa Tagkammeret, og Tonerne d\u00f8de hen for Vinden. Hu! saa fr\u00f8s han og kr\u00f8b ned igjen i sin lune Krog; der var mageligt og behageligt! – Og da Julegr\u00f8den kom med en stor Klump Sm\u00f8r, – ja, saa var Spekh\u00f8keren Mester!<\/p>\n

Men midt om Natten vaagnede Nissen ved et frygteligt Rabalder paa Vindues-Skudderne, Folk udenfor dundrede paa; V\u00e6gteren peeb, der var stor Ildl\u00f8s; hele Gaden stod i lysende Lue. Var det her i Huset eller hos Naboens? Hvor? Det var en Forf\u00e6rdelse! Spekh\u00f8ker-Madammen blev saa befippet, at hun tog sine Guld-\u00d8renringe af \u00d8rene og puttede dem i Lommen, for dog at redde Noget, Spekh\u00f8keren l\u00f8b efter sin Obligationer og Tjenestepigen efter sin Silkemantille, den havde hun Raad til; hver vilde redde det Bedste og det vilde ogsaa den lille Nisse, og i et Par Spring var han oppe af Trappen og inde hos Studenten, som stod ganske rolig ved det aabne Vindue og saae ud paa Ilden, der var i Gjenboens Gaard. Den lille Nisse greb paa Bordet den vidunderlige Bog, puttede den i sin r\u00f8de Hue og holdt paa den med begge H\u00e6nder, Husets bedste Skat var frelst! og saa foer han afsted, heelt ud paa Taget, heelt op paa Skorstenen og der sad han belyst af det br\u00e6ndende Huus ligeoverfor og holdt med begge H\u00e6nder paa sin r\u00f8de Hue, hvori Skatten laae. Nu kjendte han sit Hjertelag, hvem han egentlig h\u00f8rte til; men da saa Ilden var slukket og han blev besindig, – ja: “jeg vil dele mig imellem dem!” sagde han: “jeg kan ikke reent slippe Spekh\u00f8keren for Gr\u00f8dens Skyld!”<\/p>\n

Og det var ganske menneskeligt! – Vi andre gaae ogsaa til Spekh\u00f8keren – for Gr\u00f8den.<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Nissen hos Spekh\u00f8keren \u2013 Illustration \u2013 The Goblin and the Huckster 1853 Der var en rigtig Student, han boede paa Qvisten og eiede Ingenting; der var en rigtig Spekh\u00f8ker, han boede i Stuen og eiede hele Huset, og ham holdt Nissen sig til, for her fik han hver … L\u00e6s mere Nissen hos Spekh\u00f8keren<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1509","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1509","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1509"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1509\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78254,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1509\/revisions\/78254"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1509"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}