{"id":1507,"date":"2012-03-20T16:24:27","date_gmt":"2012-03-20T15:24:27","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1507"},"modified":"2016-01-07T10:54:58","modified_gmt":"2016-01-07T09:54:58","slug":"nattergalen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1507","title":{"rendered":"Nattergalen"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Nattergalen<\/strong>\u00a0\u2013 Illustration<\/a>\u00a0\u2013 The Nightingale<\/a><\/p>\n

1844<\/strong><\/p>\n

I China veed Du jo nok er Keiseren en Chineser, og Alle de han har om sig ere Chinesere. Det er nu mange Aar siden, men just derfor er det v\u00e6rd at h\u00f8re Historien, f\u00f8r man glemmer den! Keiserens Slot var det pr\u00e6gtigste i Verden, ganske og aldeles af fiint Porcelain, saa kostbart, men saa skj\u00f8rt, saa vanskeligt at r\u00f8re ved, at man maatte ordentlig tage sig iagt. I Haven saae man de forunderligste Blomster, og ved de allerpr\u00e6gtigste var der bundet S\u00f8lvklokker, der klingede, for at man ikke skulde gaae forbi uden at bem\u00e6rke Blomsten. Ja, Alting var saa udspeculeret i Keiserens Have, og den strakte sig saa langt, at Gartneren selv ikke vidste Enden paa den; blev man ved at gaae, kom man i den deiligste Skov med h\u00f8ie Tr\u00e6er og dybe S\u00f8er. Skoven gik lige ned til Havet, der var blaat og dybt; store Skibe kunde seile lige ind under Grenene, og i disse boede der en Nattergal, der sang saa velsignet, at selv den fattige Fisker, der havde saa meget andet at passe, laae stille og lyttede, naar han om Natten var ude at tr\u00e6kke Fiskegarnet op og da h\u00f8rte Nattergalen. “Herre Gud, hvor det er kj\u00f8nt!” sagde han, men saa maatte han passe sine Ting og glemte Fuglen; dog n\u00e6ste Nat naar den igjen sang, og Fiskeren kom derud, sagde han det samme: “Herre Gud! hvor det dog er kj\u00f8nt!”<\/p>\n

Fra alle Verdens Lande kom der Reisende til Keiserens Stad, og de beundrede den, Slottet og Haven, men naar de fik Nattergalen at h\u00f8re, sagde de Allesammen: “Den er dog det bedste!”<\/p>\n

Og de Reisende fortalte derom, naar de kom hjem, og de L\u00e6rde skreve mange B\u00f8ger om Byen, Slottet og Haven, men Nattergalen glemte de ikke, den blev sat aller\u00f8verst; og de, som kunde digte, skrev de deiligste Digte, allesammen om Nattergalen i Skoven ved den dybe S\u00f8.<\/p>\n

De B\u00f8ger kom Verden rundt, og nogle kom da ogsaa engang til Keiseren. Han sad i sin Guldstol, l\u00e6ste og l\u00e6ste, hvert \u00d8ieblik nikkede han med Hovedet, thi det forn\u00f8iede ham at h\u00f8re de pr\u00e6gtige Beskrivelser over Byen, Slottet og Haven. “Men Nattergalen er dog det allerbedste!” stod der skrevet.<\/p>\n

“Hvad for Noget!” sagde Keiseren, “Nattergalen! den kjender jeg jo slet ikke! er her saadan en Fugl i mit Keiserd\u00f8mme, ovenikj\u00f8bet i min Have! det har jeg aldrig h\u00f8rt! saadant noget skal man l\u00e6se sig til!”<\/p>\n

Og saa kaldte han paa sin Cavaleer, der var saa fornem, at naar nogen, der var ringere end han, vovede at tale til ham, eller sp\u00f8rge om noget, saa svarede han ikke andet, end “P!” og det har ikke noget at betyde.<\/p>\n

“Her skal jo v\u00e6re en h\u00f8ist m\u00e6rkv\u00e6rdig Fugl, som kaldes Nattergal!” sagde Keiseren, “man siger at den er det allerbedste i mit store Rige! hvorfor har man aldrig sagt mig noget om den!”<\/p>\n

“Jeg har aldrig f\u00f8r h\u00f8rt den n\u00e6vne!” sagde Cavaleren, “den er aldrig blevet pr\u00e6senteret ved Hoffet!” –<\/p>\n

“Jeg vil at den skal komme her i Aften og synge for mig!” sagde Keiseren. “Der veed hele Verden hvad jeg har, og jeg veed det ikke!”<\/p>\n

“Jeg har aldrig f\u00f8r h\u00f8rt den n\u00e6vne!” sagde Cavaleren, “jeg skal s\u00f8ge den, jeg skal finde den!” –<\/p>\n

Men hvor var den at finde; Cavaleren l\u00f8b op og ned af alle Trapper, gjennem Sale og Gange, ingen af alle dem, han traf paa, havde h\u00f8rt tale om Nattergalen, og Cavaleren l\u00f8b igjen til Keiseren og sagde, at det vist maatte v\u00e6re en Fabel af dem, der skrev B\u00f8ger. “Deres keiserlige Majest\u00e6t skal ikke troe hvad der skrives! det er Opfindelser og noget, som kaldes den sorte Kunst!”<\/p>\n

“Men den Bog, hvori jeg har l\u00e6st det,” sagde Keiseren, “er sendt mig fra den storm\u00e6gtige Keiser af Japan, og saa kan det ikke v\u00e6re Usandhed. Jeg vil h\u00f8re Nattergalen! den skal v\u00e6re her i Aften! den har min h\u00f8ieste Naade! og kommer den ikke, da skal hele Hoffet dunkes paa Maven, naar det har spiist Aftensmad.”<\/p>\n

“Tsing-pe!” sagde Cavaleren, og l\u00f8b igjen op og ned af alle Trapper, gjennem alle Sale og Gange; og det halve Hof l\u00f8b med, for de vilde ikke gjerne dunkes paa Maven. Der var en Sp\u00f8rgen efter den m\u00e6rkelige Nattergal, som hele Verden kjendte, men Ingen ved Hoffet.<\/p>\n

Endelig traf de en lille, fattig Pige i Kj\u00f8kkenet, hun sagde: “O Gud, Nattergalen! den kjender jeg godt! ja, hvor den kan synge! hver Aften har jeg Lov til at bringe lidt af Levningerne fra Bordet hjem til min stakkels syge Moder, hun boer nede ved Stranden, og naar jeg saa gaaer tilbage, er tr\u00e6t og hviler i Skoven, saa h\u00f8rer jeg Nattergalen synge! jeg faaer Vandet i \u00d8inene derved, det er ligesom om min Moder kyssede mig!”<\/p>\n

“Lille Kokkepige!” sagde Cavaleren, “jeg skal skaffe hende fast Ans\u00e6ttelse i Kj\u00f8kkenet og Lov til at see Keiseren spise, dersom hun kan f\u00f8re os til Nattergalen, for den er tilsagt til i Aften!” –<\/p>\n

Og saa droge de Allesammen ud i Skoven, hvor Nattergalen pleiede at synge; det halve Hof var med. Som de allerbedst gik, begyndte en Ko at br\u00f8le.<\/p>\n

“O!” sagde Hofjunkerne, “nu har vi den! det er dog en m\u00e6rkelig Kraft i et saadant lille Dyr! jeg har ganske bestemt h\u00f8rt den f\u00f8r!”<\/p>\n

“Nei, det er K\u00f8erne, som br\u00f8le!” sagde den lille Kokkepige, “vi ere endnu langt fra Stedet!”<\/p>\n

Fr\u00f8erne qv\u00e6kkede nu i Kj\u00e6ret.<\/p>\n

“Deiligt!” sagde den chinesiske Slotsprovst, “nu h\u00f8rer jeg hende, det er ligesom smaa Kirkeklokker!”<\/p>\n

“Nei, det er Fr\u00f8erne!” sagde den lille Kokkepige. “Men nu t\u00e6nker jeg snart vi h\u00f8rer den!”<\/p>\n

Saa begyndte Nattergalen at synge.<\/p>\n

“Den er det,” sagde den lille Pige, “h\u00f8r! h\u00f8r! og der sidder den!” og saa pegede hun paa en lille, graa Fugl oppe i Grenene.<\/p>\n

“Er det muligt!” sagde Cavaleren, “saaledes havde jeg nu aldrig t\u00e6nkt mig den! hvor den seer simpel ud! den har vist mistet Couleur over at see saa mange fornemme Mennesker hos sig!”<\/p>\n

“Lille Nattergal!” raabte den lille Kokkepige ganske h\u00f8it, “vor naadige Keiser vil saa gjerne, at De skal synge for ham!”<\/p>\n

“Med st\u00f8rste Forn\u00f8ielse!” sagde Nattergalen og sang, saa at det var en Lyst.<\/p>\n

“Det er ligesom Glasklokker!” sagde Cavaleren, “og see den lille Strube, hvor den bruger sig! det er m\u00e6rkv\u00e6rdigt vi aldrig har h\u00f8rt den f\u00f8r! den vil gj\u00f8re en stor succ\u00c5s ved Hoffet!”<\/p>\n

“Skal jeg synge endnu engang for Keiseren?” spurgte Nattergalen, der troede at Keiseren var med.<\/p>\n

“Min fortr\u00e6ffelige lille Nattergal!” sagde Cavaleren, “jeg har den store Gl\u00e6de at skulle tilsige Dem til en Hoffest i Aften, hvor De vil fortrylle han h\u00f8ie keiserlige Naade med Deres charmante Sang!”<\/p>\n

“Den tager sig bedst ud i det Gr\u00f8nne!” sagde Nattergalen, men den fulgte dog gjerne med, da den h\u00f8rte, at Keiseren \u00f8nskede det.<\/p>\n

Paa Slottet var der ordentligt pudset op! V\u00e6gge og Gulv, der var af Porcelain, skinnede ved mange tusinde Guldlamper! de deiligste Blomster, som ret kunde klinge, vare stillede op i Gangene; der var en L\u00f8ben og en Tr\u00e6kvind, men saa klang just alle Klokkerne, man kunde ikke h\u00f8re \u00d8relyd.<\/p>\n

Midt inde i den store Sal, hvor Keiseren sad, var der stillet en Guldpind, og paa den skulde Nattergalen sidde; hele Hoffet var der, og den lille Kokkepige havde faaet Lov til at staae bag ved D\u00f8ren, da hun nu havde Titel af virkelig Kokkepige. Alle vare de i deres st\u00f8rste Pynt, og alle saae de paa den lille graae Fugl, som Keiseren nikkede til.<\/p>\n

Og Nattergalen sang saa deiligt, at Keiseren fik Taarer i \u00d8inene, Taarerne trillede ham ned over Kinderne, og da sang Nattergalen endnu smukkere, det gik ret til Hjertet; og Keiseren var saa glad, og han sagde, at Nattergalen skulde have hans Guldt\u00f8ffel at b\u00e6re om Halsen. Men Nattergalen takkede, den havde allerede faaet Bel\u00f8nning nok.<\/p>\n

“Jeg har seet Taarer i \u00d8inene paa Keiseren, det er mig den rigeste Skat! en Keisers Taarer har en forunderlig Magt! Gud veed, jeg er nok bel\u00f8nnet!” og saa sang den igjen med sin s\u00f8de, velsignede Stemme.<\/p>\n

“Det er det elskeligste Koketteri jeg kjender!” sagde Damerne rundtom, og saa toge de Vand i Munden for at klukke, naar nogen talte til dem: de troede da ogsaa at v\u00e6re Nattergaler; ja Laqvaierne og Kammerpigerne lode m\u00e6lde, at ogsaa de vare tilfredse, og det vil sige meget, thi de ere de allervanskeligste at gj\u00f8re tilpas. Jo, Nattergalen gjorde rigtignok Lykke!<\/p>\n

Den skulde nu blive ved Hoffet, have sit eget Buur, samt Frihed til at spadsere ud to Gange om Dagen og een Gang om Natten. Den fik tolv Tjenere med, alle havde de et Silkebaand om Benet paa den og holdt godt fast. Der var slet ingen Forn\u00f8ielse ved den Tour.<\/p>\n

Hele Byen talte om den m\u00e6rkv\u00e6rdige Fugl, og m\u00f8dte to hinanden, saa sagde den Ene ikke andet end: “Nat-!” og den Anden sagde “gal!” og saa sukkede de og forstode hinanden, ja elleve Spekh\u00f8kerb\u00f8rn bleve opkaldte efter den, men ikke een af dem havde en Tone i Livet. –<\/p>\n

En Dag kom en stor Pakke til Keiseren, udenpaa stod skrevet: Nattergal.<\/p>\n

“Der har vi nu en ny Bog om vor ber\u00f8mte Fugl!” sagde Keiseren; men det var ingen Bog, det var et lille Kunststykke der laae i en \u00c6ske, en kunstig Nattergal, der skulde ligne den levende, men var overalt besat med Diamanter, Rubiner og Saphirer; saasnart man trak Kunstfuglen op, kunde den synge et af de Stykker, den virkelige sang, og saa gik Halen op og ned og glindsede af S\u00f8lv og Guld. Om Halsen hang et lille Baand, og paa det stod skrevet: “Keiseren af Japans Nattergal er fattig imod Keiserens af China.”<\/p>\n

“Det er deiligt!” sagde de allesammen, og den, som havde bragt den kunstige Fugl, fik strax Titel af Over-keiserlig-nattergale-bringer.<\/p>\n

“Nu maae de synge sammen! hvor det vil blive en Duet!”<\/p>\n

Og saa maatte de synge sammen, men det vilde ikke rigtig gaae, thi den virkelige Nattergal sang paa sin Maneer, og Kunstfuglen gik paa Valser; “den har ingen Skyld,” sagde Spillemesteren, “den er s\u00e6rdeles taktfast og ganske af min Skole!” Saa skulde Kunstfuglen synge alene. – Den gjorde ligesaa megen Lykke som den virkelige, og saa var den jo ogsaa saa meget mere nydelig at see paa: den glimrede som Armbaand og Brystnaale.<\/p>\n

Tre og tredive Gange sang den eet og det samme Stykke, og den var dog ikke tr\u00e6t; Folk havde gjerne h\u00f8rt den forfra igjen, men Keiseren meente, at nu skulde ogsaa den levende Nattergal synge lidt – – men hvor var den? Ingen havde bem\u00e6rket, at den var fl\u00f8iet ud af det aabne Vindue, bort til sine gr\u00f8nne Skove.<\/p>\n

“Men hvad er dog det for noget!” sagde Keiseren; og alle Hoffolkene skj\u00e6ndte og meente, at Nattergalen var et h\u00f8ist utaknemmeligt Dyr. “Den bedste Fugl have vi dog!” sagde de, og saa maatte igjen Kunstfuglen synge, og det var den fire og tredivte Gang de fik det samme Stykke, men de kunde det ikke heelt endnu, for det var saa sv\u00e6rt, og Spillemesteren roste saa overordentlig Fuglen, ja forsikkrede, at den var bedre end den virkelige Nattergal, ikke blot hvad Kl\u00e6derne angik og de mange deilige Diamanter, men ogsaa indvortes.<\/p>\n

“Thi seer De, mine Herskaber, Keiseren fremfor Alle! hos den virkelige Nattergal kan man aldrig beregne, hvad der vil komme, men hos Kunstfuglen er Alt bestemt! saaledes bliver det og ikke anderledes! man kan gj\u00f8re rede for det, man kan spr\u00e6tte den op og vise den menneskelige T\u00e6nkning, hvorledes Valserne ligge, hvorledes de gaae, og hvordan det ene f\u00f8lger af det andet -!”<\/p>\n

“Det er ganske mine Tanker!” sagde de Allesammen, og Spillemesteren fik Lov til, n\u00e6ste S\u00f8ndag, at holde Fuglen frem for Folket; de skulde ogsaa h\u00f8re den synge, sagde Keiseren; og de h\u00f8rte den, og de bleve saa forn\u00f8iede, som om de havde drukket sig lystige i Theevand, for det er nu saa ganske chinesisk, og Alle sagde da “o!” og stak i Veiret den Finger, man kalder “Slikpot,” og saa nikkede de; men de fattige Fiskere, som havde h\u00f8rt den virkelige Nattergal, sagde: “det klinger smukt nok, det ligner ogsaa, men der mangler noget, jeg veed ikke hvad!”<\/p>\n

Den virkelige Nattergal var forviist fra Land og Rige.<\/p>\n

Kunstfuglen havde sin Plads paa en Silkepude t\u00e6t ved Keiserens Seng; alle de Presenter, den havde faaet, Guld og \u00c6delstene, laae rundt omkring den, og i Titel var den steget til “H\u00f8ikeiserlig Natbord-Sanger,” i Rang Nummer eet til venstre Side, for Keiseren regnede den Side for at v\u00e6re mest fornem, paa hvilken Hjertet sad, og Hjertet sidder til Venstre ogsaa hos en Keiser. Og Spillemesteren skrev fem og tyve Bind om Kunstfuglen, det var saa l\u00e6rd og saa langt, og med de allersv\u00e6reste chinesiske Ord, saa alle Folk sagde, at de havde l\u00e6st og forstaaet det, for ellers havde de jo v\u00e6ret dumme og vare da blevne dunkede paa Maven.<\/p>\n

Saaledes gik der et heelt Aar; Keiseren, Hoffet og alle de andre Chinesere kunde udenad hvert lille kluk i Kunstfuglens Sang, men just derfor syntes de nu allerbedst om den; de kunde selv synge med, og det gjorde de. Gadedrengene sang “zizizi! klukklukkluk!” og Keiseren sang det -! jo det var bestemt deiligt!<\/p>\n

Men en Aften, som Kunstfuglen bedst sang, og Keiseren laae i Sengen og h\u00f8rte paa den, sagde det “svup!” inden i Fuglen; der sprang noget: “surrrrrr!” alle Hjulene l\u00f8b rundt, og saa stod Musiken.<\/p>\n

Keiseren sprang strax ud af Sengen og lod sin Livl\u00e6ge kalde, men hvad kunde han hj\u00e6lpe! saa lod de Uhrmageren hente, og efter megen Tale og megen Seenefter, fik han Fuglen nogenlunde istand, men han sagde, at der maatte spares meget paa den, thi den var saa forslidt i Tapperne og det var ikke muligt at s\u00e6tte nye, saaledes at det gik sikkert med Musikken. Det var en stor Bedr\u00f8velse! kun een Gang om Aaret turde man lade Kunstfuglen synge, og det var str\u00e6ngt nok endda; men saa holdt Spillemesteren en lille Tale med de sv\u00e6re Ord og sagde, at det var ligesaa godt, som f\u00f8r, og saa var det ligesaa godt som f\u00f8r.<\/p>\n

Nu vare fem Aar gaaet, og hele Landet fik en rigtig stor Sorg, thi de holdt i Grunden Allesammen af deres Keiser; nu var han syg og kunde ikke leve, sagde man, en ny Keiser var allerede valgt, og Folk stode ude paa Gaden og spurgte Cavaleren hvorledes det var med deres Keiser.<\/p>\n

“P!” sagde han og rystede med Hovedet.<\/p>\n

Kold og bleg laae Keiseren i sin store, pr\u00e6gtige Seng, hele Hoffet troede ham d\u00f8d, og enhver af dem l\u00f8b hen for at hilse paa den nye Keiser; Kammertjenerne l\u00f8be ud for at snakke om det, og Slotspigerne havde stort Caffeselskab. Rundtom i alle Sale og Gange var lagt Kl\u00e6de, for at man ikke skulde h\u00f8re Nogen gaae, og derfor var der saa stille, saa stille. Men Keiseren var endnu ikke d\u00f8d; stiv og bleg laae han i den pr\u00e6gtige Seng med de lange Fl\u00f8ielsgardiner og de tunge Guldqvaste; h\u00f8it oppe stod et Vindue aabent, og Maanen skinnede ind paa Keiseren og Kunstfuglen.<\/p>\n

Den stakkels Keiser kunde n\u00e6sten ikke tr\u00e6kke Veiret, det var ligesom om der sad noget paa hans Bryst; han slog \u00d8inene op, og da saae han, at det var D\u00f8den, der sad paa hans Bryst og havde taget hans Guldkrone paa, og holdt i den ene Haand Keiserens Guldsabel, i den anden hans pr\u00e6gtige Fane; og rundtom i Folderne af de store Fl\u00f8iels Sengegardiner stak der forunderlige Hoveder frem, nogle ganske f\u00e6le, andre saa velsignede milde: det var alle Keiserens onde og gode Gjerninger, der saae paa ham, nu da D\u00f8den sad paa hans Hjerte:<\/p>\n

“Husker Du det?” hviskede den ene efter den anden. “Husker Du det!” og saa fortalte de ham saa meget, saa at Sveden sprang ham ud af Panden.<\/p>\n

“Det har jeg aldrig vidst!” sagde Keiseren; “Musik, Musik, den store chinesiske Tromme!” raabte han, “at jeg dog ikke skal h\u00f8re alt det, de sige!”<\/p>\n

Og de bleve ved, og D\u00f8den nikkede ligesom en Chineser ved alt, hvad der blev sagt.<\/p>\n

“Musik, Musik!” skreg Keiseren. “Du lille velsignede Guldfugl! syng dog, syng! jeg har givet Dig Guld og Kostbarheder, jeg har selv h\u00e6ngt Dig min Guldt\u00f8ffel om Halsen, syng dog, syng!”<\/p>\n

Men Fuglen stod stille, der var Ingen til at tr\u00e6kke den op, og ellers sang den ikke; men D\u00f8den blev ved at see paa Keiseren med sine store, tomme \u00d8ienhuler, og der var saa stille, saa skr\u00e6kkeligt stille.<\/p>\n

Da l\u00f8d i det samme, t\u00e6t ved Vinduet, den deiligste Sang: det var den lille, levende Nattergal, der sad paa Grenen udenfor; den havde h\u00f8rt om sin Keisers N\u00f8d, og var derfor kommet at synge ham Tr\u00f8st og Haab; og alt som den sang, bleve Skikkelserne mere og mere blege, Blodet kom raskere og raskere i Gang i Keiserens svage Lemmer, og D\u00f8den selv lyttede og sagde: “bliv ved lille Nattergal! bliv ved!”<\/p>\n

“Ja vil Du give mig den pr\u00e6gtige Guldsabel! ja vil Du give mig den rige Fane! vil Du give mig Keiserens Krone!”<\/p>\n

Og D\u00f8den gav hvert Klenodie for en Sang, og Nattergalen blev ved endnu at synge, og den sang om den stille Kirkegaard, hvor de hvide Roser groe, hvor Hyldetr\u00e6et dufter, og hvor det friske Gr\u00e6s vandes af de Efterlevendes Taarer; da fik D\u00f8den L\u00e6ngsel efter sin Have og sv\u00e6vede, som en kold, hvid Taage, ud af Vinduet.<\/p>\n

“Tak, Tak!” sagde Keiseren, “Du himmelske lille Fugl, jeg kjender Dig nok! Dig har jeg jaget fra mit Land og Rige! og dog har Du sjunget de onde Syner fra min Seng, faaet D\u00f8den fra mit Hjerte! Hvorledes skal jeg l\u00f8nne Dig?”<\/p>\n

“Du har l\u00f8nnet mig!” sagde Nattergalen, “jeg har faaet Taarer af Dine \u00d8ine f\u00f8rste Gang jeg sang, det glemmer jeg Dig aldrig! det er de Juveler, der gj\u00f8r et Sanger-Hjerte godt -! men sov nu og bliv frisk og st\u00e6rk! jeg skal synge for Dig!”<\/p>\n

Og den sang – og Keiseren faldt i en s\u00f8d S\u00f8vn, saa mild og velgj\u00f8rende var S\u00f8vnen.<\/p>\n

Solen skinnede ind af Vinduerne til ham, da han vaagnede styrket og sund; ingen af hans Tjenere vare endnu komne tilbage, thi de troede, han var d\u00f8d, men Nattergalen sad endnu og sang.<\/p>\n

“Altid maa Du blive hos mig!” sagde Keiseren, “Du skal kun synge, naar Du selv vil, og Kunstfuglen slaaer jeg i tusinde Stykker.”<\/p>\n

“Gj\u00f8r ikke det!” sagde Nattergalen, “den har jo gjort det Gode, den kunde! behold den som altid! jeg kan ikke bygge og boe paa Slottet, men lad mig komme, naar jeg selv har Lyst, da vil jeg om Aftenen sidde paa Grenen der ved Vinduet og synge for Dig, at Du kan blive glad og tankefuld tillige! jeg skal synge om de Lykkelige, og om dem, som lide! jeg skal synge om Ondt og Godt, der rundtom Dig holdes skjult! den lille Sangfugl flyver vidt omkring til den fattige Fisker, til Bondemandens Tag, til hver, der er langt fra Dig og Dit Hof! jeg elsker Dit Hjerte meer end Din Krone, og dog har Kronen en Duft af noget Helligt om sig! – jeg kommer, jeg synger for Dig! – men eet maa Du love mig!” –<\/p>\n

– “Alt!” sagde Keiseren, og stod der i sin keiserlige Dragt, som han selv havde if\u00f8rt sig og holdt Sabelen, der var tung af Guld, op mod sit Hjerte.<\/p>\n

“Eet beder jeg Dig om! fort\u00e6l Ingen, at Du har en lille Fugl, der siger Dig Alt, saa vil det gaae endnu bedre!”<\/p>\n

Og da fl\u00f8i Nattergalen bort.<\/p>\n

Tjenerne kom ind for at see til deres d\u00f8de Keiser; – – jo der stode de, og Keiseren sagde: “god Morgen!”<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Nattergalen\u00a0\u2013 Illustration\u00a0\u2013 The Nightingale 1844 I China veed Du jo nok er Keiseren en Chineser, og Alle de han har om sig ere Chinesere. Det er nu mange Aar siden, men just derfor er det v\u00e6rd at h\u00f8re Historien, f\u00f8r man glemmer den! Keiserens Slot var det pr\u00e6gtigste … L\u00e6s mere Nattergalen<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1507","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1507","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1507"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1507\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78253,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1507\/revisions\/78253"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1507"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}