{"id":1505,"date":"2012-03-20T16:23:36","date_gmt":"2012-03-20T15:23:36","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1505"},"modified":"2016-01-07T10:53:06","modified_gmt":"2016-01-07T09:53:06","slug":"nabofamilierne","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1505","title":{"rendered":"Nabofamilierne"},"content":{"rendered":"<p><strong>H.C. Andersen &#8211; Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n<p><strong><span data-mce-mark=\"1\">Nabofamilierne<\/span><\/strong> \u2013 <a title=\"Illustration af H.C. Andersens eventyr \u201cNabofamilierne\u201d\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=15330\">Illustration<\/a> \u2013 <a title=\"The Neighbouring Families\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=2255\" target=\"_blank\">The Neighbouring Families<\/a><\/p>\n<p><strong>1847<\/strong><\/p>\n<p>Man skulde rigtignok troe at der var noget paa F\u00e6rde i Gadekj\u00e6ret, men der var ikke noget paa F\u00e6rde! Alle \u00c6nderne, ligesom de allerbedst laae paa Vandet, nogle stode paa Hovedet, for det kunne de, satte med Eet lige i Land; man kunde see i det vaade Leer Sporene af deres F\u00f8dder, og man kunde h\u00f8re et langt Stykke borte at de skreg. Vandet kom ordentlig i Bev\u00e6gelse, og nylig var det blank, som et Speilglas, man saae deri hvert Tr\u00e6, hver Busk t\u00e6t ved, og det gamle Bondehuus med Hullerne i Gavlen og Svalereden, men is\u00e6r det store Rosentr\u00e6 fuldt af Blomster, der hang fra Muren n\u00e6sten lige ud over Vandet, og deri stod det Hele, ligesom et Skilderi, men Altsammen paa Hovedet; og da Vandet kom i Uro, saa l\u00f8b det ene i det andet, hele Billedet var v\u00e6k. To Andefjer, der faldt af \u00c6nderne, som fl\u00f8i, vippede ordentlig op og ned, med Eet toge de Fart, ligesom om der var Vind, men der var ingen Vind, og saa laa de stille, og Vandet blev speilglat igjen, man saae tydeligt Gavlen med Svalereden, og Rosentr\u00e6et saae man; hver Rose speilede sig; de vare saa deilige, men de vidste det ikke selv, for Ingen havde sagt dem det. Solen skinnede ind imellem de fine Blade, der var saa fyldte med Duft; og det var for hver Rose, ligesom for os, naar vi ere ret lyksalige henne i Tanker.<\/p>\n<p>&#8220;Hvor det er deiligt at v\u00e6re til!&#8221; sagde hver Rose, &#8220;det Eneste jeg veed at \u00f8nske, er at jeg kunde kysse Solen, fordi den er saa varm og klar. &#8211; Ja, Roserne dernede i Vandet vilde jeg ogsaa kysse! de ligne os ganske accurat; jeg vilde kysse de s\u00f8de Fugleunger dernede i Reden; ja der er ogsaa nogle oven over os! de stikke Hovederne ud og pippe saa smaat; de have slet ingen Fjer, som deres Fader og Moder. Det er gode Naboer, vi have, baade dem oven over og neden under. O, hvor det er deiligt at v\u00e6re til!&#8221;<\/p>\n<p>De smaa Unger oppe og nede, &#8211; ja de nede var kun Skin i Vandet, &#8211; vare Spurve, Fader og Moder vare Spurve; de havde taget den tomme Svalerede fra ifjor, i den laa de og vare hjemme.<\/p>\n<p>&#8220;Er det \u00c6llingeb\u00f8rn, som sv\u00f8mme der?&#8221; spurgte Spurveungerne, da de saae Andefjerene drive paa Vandet.<\/p>\n<p>&#8220;Gj\u00f8r fornuftige Sp\u00f8rgsmaal naar I sp\u00f8rge,&#8221; sagde Moderen; &#8220;See I ikke, at det er Fjer, levende Kjolet\u00f8i, som jeg har det og I faae det, men vort er finere! Gid vi ellers havde dem heroppe i Reden, for de varme. Jeg gad vide hvad det var, som forskr\u00e6kkede \u00c6nderne! der maa have v\u00e6ret noget i Vandet, for mig var det vist ikke! skj\u00f8ndt jeg sagde rigtig nok noget st\u00e6rkt &#8220;pip&#8221; til Jer! De tykhovedede Roser burde vide det, men de veed ingen Ting, de see kun paa sig selv og lugte. Jeg inderlig kjed af de Naboer!&#8221; &#8211;<\/p>\n<p>&#8220;H\u00f8r de s\u00f8de smaa Fugle deroppe!&#8221; sagde Roserne, &#8220;de begynde nu ogsaa paa at ville synge! &#8211; De kunne ikke, men det kommer nok! &#8211; Hvor det maa v\u00e6re en stor Forn\u00f8ielse! Det er ganske morsomt at have saadanne lystige Naboer!&#8221; &#8211;<\/p>\n<p>I Gallop kom i det samme to Heste, de skulde vandes; en Bondedreng sad paa den ene, og han havde taget alle sine Kl\u00e6der af undtagen sin sorte Hat; den var saa stor og bred. Drengen fl\u00f8itede ligesom om han var en lille Fugl, og red saa ud i det dybeste af Gadekj\u00e6ret; og da han kom over mod Rosentr\u00e6et, rev han en af Roserne af og stak op i Hatten, saa troede han at v\u00e6re rigtig pyntet, og red saa bort med den. De andre Roser saae efter deres S\u00f8ster, og spurgte hinanden: &#8220;hvor reiste hun hen?&#8221; men det vidste Ingen.<\/p>\n<p>&#8220;Jeg gad nok komme ud i Verden!&#8221; sagde den Ene til den Anden, &#8220;men her hjemme i vort eget Gr\u00f8nne er ogsaa deiligt! om Dagen er Solen saa varm og om Natten skinner Himlen endnu smukkere! det kan vi see igjennem de mange smaa Huller, der er paa den!&#8221;<\/p>\n<p>Det var Stjernerne, som de troede hver vare et Hul, for Roserne vidste det ikke bedre.<\/p>\n<p>&#8220;Vi live op om Huset,&#8221; sagde Spurvemoderen, &#8220;og Svalereder bringe Lykke,&#8221; sige Folk; &#8220;derfor ere de glade ved at have os! men de Naboer der, saadan en heel Rosenbusk op ad Muren, s\u00e6tter Fugtighed; jeg t\u00e6nker den kommer nok bort, saa kan der dog groe et Korn. Roser ere kun at see paa og at lugte til, eller i det h\u00f8ieste at stikke i Hatten. Hvert Aar, det veed jeg fra min Moder, saa falde de af, Bondekonen sylter dem med Salt, de faae et fransk Navn, som jeg ikke kan sige, og heller ikke bryder mig om; og saa l\u00e6gges de paa Ilden, naar der skal lugte godt. See, det er deres Levnetsl\u00f8b! de ere bare for \u00d8ine og N\u00e6se. Nu veed I det!&#8221;<\/p>\n<p>Da det blev Aften og Myggene dandsede i den varme Luft, hvor Skyerne vare saa r\u00f8de, kom Nattergalen og sang for Roserne: at det Skj\u00f8nne var som Solskinnet i denne Verden; og at det Skj\u00f8nne levede altid. Men Roserne troede at Nattergalen sang om sig selv og det kunde man jo ogsaa t\u00e6nke. Det faldt dem slet ikke ind, at det var dem, der skulde have Sangen, men glade vare de ved den og t\u00e6nkte paa, om ikke alle de smaa Spurve-Unger ogsaa kunde blive til Nattergaler.<\/p>\n<p>&#8220;Jeg forstod meget godt hvad den Fugl sang!&#8221; sagde Spurveungerne, &#8220;der var bare et Ord, jeg ikke forstod: Hvad er det Skj\u00f8nne?&#8221;<\/p>\n<p>&#8220;Det er Ingenting!&#8221; sagde Spurvemoderen, &#8220;det er bare saadanne et Udseende. Oppe paa Herregaarden, hvor Duerne har deres eget Huus, og hver Dag faae \u00c6rter og Korn str\u00f8et i Gaarden, &#8211; jeg har spiist med dem og det skal I ogsaa komme til! siig mig, hvem Du omgaaes, saa skal jeg sige dig, hvem Du er! &#8211; der oppe paa Herregaarden har de to Fugle med gr\u00f8nne Halse og en Top paa Hovedet; Halen kan brede sig ud, som var den et stort Hjul, og den har alle Couleurer, saa at det gj\u00f8r ondt i \u00d8inene; Paafugle kaldes de, og de er det Skj\u00f8nne! De skulde pilles lidt, da saae de ikke anderledes ud, end vi andre. Jeg havde hugget dem, dersom de ikke havde v\u00e6ret saa store!&#8221;<\/p>\n<p>&#8220;Jeg vil hugge dem!&#8221; sagde den mindste Spurveunge og han havde endnu ikke Fjer.<\/p>\n<p>Inde i Bondehuset boede to unge Folk; de holdt saa meget af hinanden, de vare saa flittige og raske, der var saa nydeligt hos dem. S\u00f8ndagmorgen gik den unge Kone ud, tog en heel Haandfuld af de smukkeste Roser, satte dem i Vandglasset og stillede det midt paa Dragkisten.<\/p>\n<p>&#8220;Nu kan jeg see, det er S\u00f8ndag!&#8221; sagde Manden, kyssede sin s\u00f8de, lille Kone, og de satte sig ned, l\u00e6ste en Psalme, holdt hinanden i H\u00e6nderne, og Solen skinnede ind af Vinduerne paa de friske Roser og paa de unge Folk.<\/p>\n<p>&#8220;Det er jeg kjed af at see paa!&#8221; sagde Graaspurve-Moderen, som fra Reden kiggede lige ind i Stuen; og saa fl\u00f8i hun.<\/p>\n<p>Det samme gjorde hun n\u00e6ste S\u00f8ndag, thi hver S\u00f8ndag kom der friske Roser i Glasset og altid blomstrede Rosenh\u00e6kken lige smukt; Spurve-Ungerne, der nu havde faaet Fjer, vilde gjerne flyve med, men Moderen sagde: &#8220;I blive!&#8221; og saa bleve de. &#8211; Hun fl\u00f8i, men hvordan hun nu fl\u00f8i eller ikke, med eet hang hun fast i en Fuglesnare af Hestehaar, som nogle Drenge havde bundet paa en Green. Hestehaarene trak sig fast om Benet, o saa fast, som om det skulde skj\u00e6res over; det var en Pine, det var en Skr\u00e6k; Drengene sprang lige til og greb Fuglen, og de greb saa gruelig haardt. &#8220;Det er ikke andet, end en Spurv!&#8221; sagde de, men de lode den dog ikke flyve igjen, de gik hjem med den og hver Gang den skreg, sloge de den paa N\u00e6bet.<\/p>\n<p>Inde i Bondegaarden stod der en gammel Karl, der forstod at lave S\u00e6be til Skj\u00e6gget og til H\u00e6nderne, S\u00e6be i Kugler og S\u00e6be i Stykker. Det var saadan en omvandrende lystig gammel En, og da han saae Graaspurven, som Drengene kom med, og som de sagde at de slet ikke br\u00f8d sig om, sagde han: &#8220;skal vi gj\u00f8re den skj\u00f8n&#8221; og det gj\u00f8s i Spurvemoderen, da han sagde det. Og op af sin Kasse, hvori der laae de deiligste Couleurer, tog han en heel M\u00e6ngde skinnende Bogguld, og Drengene maatte l\u00f8be ind at skaffe et \u00c6g, og af det tog han Hviden og den smurte han hele Fuglen over med, og klinede saa Bogguldet paa, saa var Spurvemoderen forgyldt; men hun t\u00e6nkte ikke paa den Stads, hun rystede over alle Lemmer. Og S\u00e6bemanden tog en r\u00f8d Lap, han rev den af Foret i sin gamle Tr\u00f8ie, klippede Lappen til en takket Hanekam, og klistrede den paa Hovedet af Fuglen.<\/p>\n<p>&#8220;Nu skal I see Guldfuglen flyve!&#8221; sagde han og slap Graaspurven, der i den grueligste Forf\u00e6rdelse fl\u00f8i afsted i det klare Solskin. Nei, hvor den skinnede! alle Graaspurve, selv en stor Krage, og det ingen Aars Unge, bleve ganske forskr\u00e6kkede for det Syn, men de fl\u00f8i dog bag efter, for de vilde vide hvad det var for en fremmed Fugl.<\/p>\n<p>&#8220;Hvorfra! hvorfra!&#8221; skreg Kragen.<\/p>\n<p>&#8220;T\u00f8v lidt! t\u00f8v lidt!&#8221; sagde Spurvene. Men den vilde ikke t\u00f8ve lidt; i Angest og Forf\u00e6rdelse fl\u00f8i hun hjemad; hun var n\u00e6rved at synke til Jorden og altid kom der flere Fugle til, smaa og store; nogle fl\u00f8i lige t\u00e6t ind paa den for at hugge l\u00f8s. &#8220;See\u00d5ken en! see\u00d5ken en!&#8221; skreg de Allesammen!<\/p>\n<p>&#8220;Se&#8217;ken en! se&#8217;ken en!&#8221; skreg Ungerne, da hun kom henimod Reden. &#8220;Det er bestemt en Paafugle-Unge, der ere alle Couleurer, som skj\u00e6re i \u00d8inene, som Moer sagde; pip! det er det Skj\u00f8nne!&#8221; Og saa huggede de med deres smaa N\u00e6b, saa at det ikke blev muligt for hende at slippe ind, og hun var saaledes af Forf\u00e6rdelse, at hun ikke l\u00e6nger kunde sige pip, end sige: jeg er Eders Moder. De andre Fugle huggede den nu alle, saa hver Fjer gik af, og blodig sank Spurvemoderen ned i Rosenh\u00e6kken.<\/p>\n<p>&#8220;Det stakkels Dyr!&#8221; sagde Roserne. &#8220;Kom vi skulle skjule Dig! Held dit lille Hoved op til os!&#8221;<\/p>\n<p>Spurvemoderen bredte endnu engang Vingerne ud, knugede dem saa fast til sig igjen og var d\u00f8d hos Nabofamilien, de friske, smukke Roser.<\/p>\n<p>&#8220;Pip!&#8221; sagde Spurveungerne i Reden. &#8220;Hvor Mutter bliver af, det kan jeg ikke begribe! Det skulde dog ikke v\u00e6re et Fif af hende, at vi nu maae sk\u00f8tte os selv. Huset har hun ladet os beholde til Arvepart! men hvem af os skal have det alene, naar vi faae Familie.&#8221;<\/p>\n<p>&#8220;Ja, jeg kan ikke have Jer Andre her, naar jeg udvider mig med Kone og B\u00f8rn!&#8221; sagde den mindste.<\/p>\n<p>&#8220;Jeg faaer nok flere Koner og B\u00f8rn end Du!&#8221; sagde den anden.<\/p>\n<p>&#8220;Men jeg er \u00e6ldst!&#8221; sagde en tredie. Allesammen kom de op at skj\u00e6ndes, de sloge med Vingerne, huggede med N\u00e6bet, og bums, saa blev den ene efter den anden puffet ud af Reden. Der laae de, og vrede vare de; Hovedet h\u00e6ldte de heelt om paa den ene Side og saa plirrede det \u00d8ie, som vendte op; det var nu deres Maade at mule paa.<\/p>\n<p>Lidt kunde de flyve, og saa \u00f8vede de sig noget mere, og bleve tilsidst enige om, at for at kunne kjende hinanden igjen naar de m\u00f8dtes i Verden, vilde de sige; pip! og skrabe tre Gange med det venstre Been.<\/p>\n<p>Den Unge, som blev tilbage i Reden, gjorde sig saa bred den kunde, den var jo nu Huuseier, men l\u00e6nge varede det ikke. &#8211; Om Natten skinnede den r\u00f8de Ild gjennem Ruderne, Flammerne sloge frem under Taget, det t\u00f8rre Straa gik op i Lue, hele Huset br\u00e6ndte, og Spurveungen med, derimod kom de unge Folk lykkelig bort.<\/p>\n<p>Da Solen n\u00e6ste Morgen var oppe og Alt syntes saa forfrisket som efter en mild Nattes\u00f8vn, stod der af Bondehuset ikke andet tilbage, end nogle sorte, forkullede Bj\u00e6lker, der h\u00e6ldede sig op til Skorstenen, som var sin egen Herre; det r\u00f8g st\u00e6rkt fra Grunden, men foran den stod frisk og blomstrende det hele Rosentr\u00e6, der speilede hver Green og hver Blomst i det stille Vand.<\/p>\n<p>&#8220;Nei hvor deiligt de Roser staae der foran det nedbr\u00e6ndte Huus!&#8221; raabte en Mand, som kom forbi. &#8220;Det er det yndigste lille Billede! det maa jeg have!&#8221; og Manden tog op af Lommen en lille Bog med hvide Blade, og han tog sin Blyant, for han var en Maler, og tegnede saa det rygende Gruus, de forkullede Bj\u00e6lker op til den h\u00e6ldende Skorsteen, for den h\u00e6ldede meer og meer, men allerforrest stod den store, blomstrende Rosenh\u00e6k, den var rigtignok deilig, og var jo ogsaa ene Skyld i at det Hele blev tegnet.<\/p>\n<p>Op ad Dagen kom forbi to af Graaspurvene, som vare f\u00f8dte her. &#8220;Hvor er Huset?&#8221; sagde de, &#8220;hvor er Reden? &#8211; Pip, Alting er br\u00e6ndt op og vor st\u00e6rke Broder er br\u00e6ndt med! det fik han fordi han beholdt Reden. &#8211; Roserne ere slupne godt fra det! de staae endnu med r\u00f8de Kinder. De s\u00f8rge da ikke for Naboens Ulykke. Ja jeg taler ikke til dem, og grimt er her, det er min Mening!&#8221; Saa fl\u00f8i de.<\/p>\n<p>Ud paa Efteraaret var det en deilig Solskinsdag, man kunde ordenlig tro, man var midt i Sommeren. Der var saa t\u00f8rt og reent i Gaarden foran den store Trappe hos Herremandens, og der gik Duerne, baade sorte og hvide og violette, de glindsede i Solskinnet og de gamle Duem\u00f8dre brusede sig op og sagde til Ungerne, &#8220;staa i Gruppe! staa i Gruppe!&#8221; &#8211; for saa toge de sig bedre ud.<\/p>\n<p>&#8220;Hvad er det smaa Graa, der l\u00f8ber mellem os?&#8221; spurgte en gammel Due, som havde R\u00f8dt og Gr\u00f8nt igjennem \u00d8inene. &#8220;Smaa Graa! smaa Graa!&#8221; sagde hun.<\/p>\n<p>&#8220;Det er Spurve! skikkelige Dyr! vi have altid havt Ord for at v\u00e6re fromme, og saa faae vi lade dem pille op! &#8211; De tale ikke med og skrabe saa net med Benet!&#8221;<\/p>\n<p>Ja de skrabede, tre Gange skrabede de med det venstre Been, men de sagde ogsaa Pip og saa kjendte de hverandre, det var tre Spurve fra det afbr\u00e6ndte Huus. &#8211;<\/p>\n<p>&#8220;Her er overmaade godt at \u00e6de!&#8221; sagde Spurvene.<\/p>\n<p>Og Duerne gik rundt om hverandre, brystede sig og havde indvendig Mening.<\/p>\n<p>&#8220;Seer du Brysteduen?&#8221; sagde den ene om den anden, &#8220;og seer du hende, hvor hun sluger \u00c6rter? hun faaer for mange! hun faaer de bedste! kurr kurr! seer du hvor hun der bliver skaldet i Kammen! seer du det s\u00f8de, det arrige Dyr! knurre, knurre!&#8221; og saa skinnede paa dem Allesammen \u00d8inene r\u00f8de af Arrighed. &#8220;Staa i Gruppe, staa i Gruppe! Smaa Graa! smaa Graa! Knurre, knurre, kurre!&#8221; gik det i et V\u00e6k og saaledes gaaer det endnu om tusinde Aar.<\/p>\n<p>Graaspurvene spiste godt, og de h\u00f8rte godt, ja de stillede sig endogsaa op, men det kl\u00e6dte ikke; m\u00e6tte vare de; saa gik de fra Duerne og sagde indbyrdes deres Mening om dem, hoppede saa ind under Havestakittet, og da D\u00f8ren der til Havestuen stod aaben, hoppede den ene op paa D\u00f8rtrinet, han var overm\u00e6t og derfor modig: &#8220;pip!&#8221; sagde han, &#8220;det t\u00f8r jeg!&#8221; &#8211; &#8220;pip!&#8221; sagde den anden, &#8220;det t\u00f8r jeg ogsaa og lidt til!&#8221; og saa hoppede han ind i Stuen. Der var ingen Folk derinde, det saae den tredie nok, og saa fl\u00f8i han endnu l\u00e6nger op i Stuen og sagde: &#8220;heelt ind, eller slet ikke! det er ellers en l\u00f8ierlig Menneske-Rede den! og hvad her er stillet op! nei hvad er det!&#8221;<\/p>\n<p>Lige foran Spurvene blomstrede jo Roserne, de speilede sig der i Vandet, og de kullede Bj\u00e6lker laae op til den faldef\u00e6rdige Skorsteen! &#8211; Nei, hvad var dog dette! hvor kom det ind i Herregaards-Stuen?<\/p>\n<p>Og alle tre Spurve vilde flyve hen over Roser og Skorsteen, men det var en flad V\u00e6g, de fl\u00f8i imod; det Hele var et Maleri, et stort, pr\u00e6gtigt Stykke, som Maleren havde gjort efter sin lille Tegning.<\/p>\n<p>&#8220;Pip!&#8221; sagde Spurvene, &#8220;det er Ingenting! det seer bare ud! Pip! det er det Skj\u00f8nne! Kan du begribe det, for jeg kan ikke!&#8221; og saa fl\u00f8i de, for der kom Mennesker i Stuen.<\/p>\n<p>Nu gik der baade Aar og Dag, Duerne havde mange Gange kurret, for ikke at sige Knurret, de arrige Dyr! Graaspurvene havde frosset om Vinteren og levet h\u00f8it om Sommeren; de vare allesammen forlovede eller gifte, eller hvad man nu vil kalde det. Unger havde de, og Enhvers Unge var, naturligviis, den kj\u00f8nneste og den klogeste; en fl\u00f8i her og en fl\u00f8i der, og m\u00f8dtes de, saa kjendtes de paa &#8220;pip!&#8221; og tre Skrab med det venstre Been. Den \u00e6ldste af dem, det var nu saadan en gammel En, hun havde ingen Rede og hun havde ingen Unger; hun vilde saa gjerne en Gang til en stor By og saa fl\u00f8i hun til Kj\u00f8benhavn. &#8211;<\/p>\n<p>Der laa et stort Huus med mange Couleurer; det laa lige ved Slottet og Canalen, hvor der vare Skibe med \u00c6bler og Potter. Vinduerne vare bredere for neden end for oven, og kiggede Spurvene derind, saa var hver Stue, syntes dem, ligesom om de saae ned i en Tulipan, alle mulige Couleurer og Snirkler, og midt i Tulipanen stode hvide Mennesker; de vare af Marmor, nogle vare ogsaa af Gips, men det kommer ud paa Eet for Spurve-\u00d8ine. Oven paa Huset stod en Metalvogn med Metalheste for, og Seirens Gudinde, ogsaa af Metal, kj\u00f8rte dem. Det var Thorvaldsens Mus\u00e6um.<\/p>\n<p>&#8220;Hvor det skinner! hvor det skinner!&#8221; sagde Spurvefr\u00f8kenen, &#8220;det er nok det Skj\u00f8nne! pip! her er det dog st\u00f8rre end en Paafugl!&#8221; hun huskede endnu paa fra Lille af, hvad der var det st\u00f8rste Skj\u00f8nne, Moderen kjendte. Og hun fl\u00f8i lige ned i Gaarden; der var ogsaa pr\u00e6gtigt, der var malet Palmer og Grene op ad V\u00e6ggene, og midt i Gaarden stod en blomstrende stor Rosenbusk; den h\u00e6ldede sine friske Grene med de mange Roser hen over en Grav; og hun fl\u00f8i derhen, for der gik flere Spurve, &#8220;pip!&#8221; og tre Skrab med det venstre Been; den Hilsen havde hun mange Gange gjort i Aar og Dag, og ingen havde forstaaet den, for de, som ere skildte ad, de tr\u00e6ffes ikke hver Dag; den Hilsen var blevet til Vane, men idag var der to gamle Spurve og en Unge, der sagde &#8220;pip!&#8221; og skrabede med det venstre Been.<\/p>\n<p>&#8220;Ih see god Dag, god Dag!&#8221; det var tre Gamle fra Spurvereden og saa en lille en af Familien. &#8220;Skal vi tr\u00e6ffes her!&#8221; sagde de. &#8220;Det er et fornemt Sted, men her er ikke meget at \u00e6de. Det er det Skj\u00f8nne! pip!&#8221;<\/p>\n<p>Og der kom mange Folk fra Sidekamrene, hvor de pr\u00e6gtige Marmorskikkelser stode, og de gik hen til Graven, der gjemte den store Mester, som havde formet Marmorst\u00f8tterne, og Alle som kom, stode med lysende Ansigter om Thorvaldsens Grav, og Enkelte opsamlede de affaldne Rosenblade og gjemte disse. Der vare Folk langveis fra; de kom fra det store England, fra Tydskland og Frankerige; og den skj\u00f8nneste Dame tog en af Roserne, lagde den ved sit Bryst. Da troede Spurvene at Roserne regjerede her, at det hele Huus var bygget for deres Skyld, og det syntes de var rigtignok lidt for meget, men da Menneskene allesammen gjorde af Roserne, saa vilde de ikke staae tilbage. &#8220;Pip!&#8221; sagde de, feiede Gulvet med deres Hale, og saae med det ene \u00d8ie paa Roserne; l\u00e6nge saae de ikke, f\u00f8r de vare visse paa at det var de gamle Naboer; og det var det ogsaa. Maleren, som havde tegnet Rosenbusken ved det nedbr\u00e6ndte Huus, havde siden ud paa Aaret faaet Lov til at grave den op, og da givet Bygmesteren den, thi ingen Roser var deiligere; og han havde sat den paa Thorvaldsens Grav, hvor den, som Billedet paa det Skj\u00f8nne, blomstrede og gav sine r\u00f8de, duftende Blade at b\u00e6res som Erindring til fjerne Lande.<\/p>\n<p>&#8220;Har I faaet Ans\u00e6ttelse herinde i Byen?&#8221; spurgte Spurvene. Og Roserne nikkede; de kjendte de graae Naboer og bleve saa glade ved at see dem.<\/p>\n<p>&#8220;Hvor det er velsignet at leve og blomstre, at see gamle Venner og hver Dag milde Ansigter! Her er ligesom om det hver Dag var en stor Helligdag!&#8221;<\/p>\n<p>&#8220;Pip!&#8221; sagde Spurvene, &#8220;jo det er de gamle Naboer! deres Herkomst fra Gadekj\u00e6ret huske vi! pip! hvor de ere komne til \u00c6re! Somme komme da ogsaa sovende til det. Og hvad Rart der er ved saadan en r\u00f8d Klat, veed jeg ikke! &#8211; Og der sidder da et vissent Blad, for det kan jeg see!&#8221;<\/p>\n<p>Og saa nippede de i det, saa at Bladet faldt af, og friskere og gr\u00f8nnere stod Tr\u00e6et, og Roserne duftede i Solskinnet paa Thorvaldsens Grav, til hvis ud\u00f8delige Navn deres Skj\u00f8nhed sluttede sig.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\">\u00a0\u00a0<a title=\"HCA\u2019s samlede eventyr\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1162\">Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>H.C. Andersen &#8211; Hans Christian Andersen eventyr Nabofamilierne \u2013 Illustration \u2013 The Neighbouring Families 1847 Man skulde rigtignok troe at der var noget paa F\u00e6rde i Gadekj\u00e6ret, men der var ikke noget paa F\u00e6rde! Alle \u00c6nderne, ligesom de allerbedst laae paa Vandet, nogle stode paa Hovedet, for det kunne de, satte med Eet lige i &hellip; <a href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1505\" class=\"more-link\">L\u00e6s mere <span class=\"screen-reader-text\">Nabofamilierne<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1505","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1505","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1505"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1505\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78252,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1505\/revisions\/78252"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1505"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}