{"id":1503,"date":"2012-03-20T16:22:56","date_gmt":"2012-03-20T15:22:56","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1503"},"modified":"2016-01-07T10:51:06","modified_gmt":"2016-01-07T09:51:06","slug":"moster","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1503","title":{"rendered":"Moster"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Moster<\/strong> \u2013 Auntie<\/span><\/a><\/p>\n

1866<\/strong><\/p>\n

Du skulde have kjendt Moster! hun var yndig! ja, det vil sige, hun var slet ikke yndig, som man forstaaer ved at v\u00e6re yndig, men hun var s\u00f8d og rar, morsom paa sin Maade, rigtig til at snakke om, naar der skal snakkes og gj\u00f8res lystig over En, hun var til at s\u00e6tte lige ind i en Komedie, og det ene og alene fordi hun levede for Komediehuset og hvad der r\u00f8rer sig derinde. Hun var saa h\u00e6derlig, men Agent Fab, som Moster kaldte Flab, kaldte hende komediegal.<\/p>\n

“Theatret er min Skolegang!” sagde hun, “min Kundskabs Kilde, derfra har jeg min opfriskede Bibelhistorier: “Moses”, “Joseph og hans Br\u00f8dre”, det er nu Operaer! Jeg har fra Theatret min Verdenshistorie, Geographi og Menneskekundskab! Jeg kjender fra de franske Stykker Pariserlivet – slibrigt, men h\u00f8ist interessant! hvor har jeg gr\u00e6dt over “Familien Riquebourg”, at den Mand skal drikke sig ihjel for at hun kan faae den unge Kj\u00e6reste! – Ja hvor mange Taarer har jeg dog gr\u00e6dt i de halvtredsindstyve Aar, jeg har havt abonneret!”<\/p>\n

Moster kjendte hvert Theaterstykke, hver Coulisse, hver Person, der traadte op eller havde traadt op. Hun levede kun rigtig i de ni Komedie-Maaneder. Sommertiden uden Sommer-Skuespil var en Tid, der gjorde hende gammel, medens en Komedieaften, der trak ud over Midnat, var en Forl\u00e6ngelse af Livet. Hun talte ikke som andre Folk: “nu faae vi Foraar, Storken er kommen!” “der staaer i Avisen om de f\u00f8rste Jordb\u00e6r.” Hun derimod forkyndte Efteraarets Komme. “Har De seet, nu er Theaterlogerne til Auction, nu begynde Forestillingerne?”<\/p>\n

Hun regnede en Bop\u00e6ls V\u00e6rd og gode Beliggenhed efter hvor n\u00e6r den laae Theatret. Det var hende en Sorg af forlade det lille Str\u00e6de bag Theatret og flytte hen i den store Gade lidt l\u00e6ngere derfra og der boe i et Huus, hvor hun ikke havde Gjenboer.<\/p>\n

“Hjemme maa mit Vindue v\u00e6re min Theater-Loge! man kan da ikke sidde og gaae op i sig selv, Mennesker maa man dog see! men nu boer jeg, som jeg var flyttet ud paa Landet. Vil jeg see Mennesker, maa jeg gaae ud i mit Kj\u00f8kken og s\u00e6tte mig op paa Vasken, kun der har jeg Gjenboer. Nei, da jeg boede i mit Str\u00e6de, der kunde jeg see lige ind til H\u00f8rkr\u00e6mmerens, og saa havde jeg kun tre hundrede Skridt til Theatret, nu har jeg tre tusinde Garder-Skridt.”<\/p>\n

Moster kunde v\u00e6re syg, men i hvor ilde hun befandt sig, fors\u00f8mte hun dog ikke Komedien. Hendes L\u00e6ge forordnede, at hun en Aften skulde have Suurdeig under F\u00f8dderne, hun gjorde som han sagde, men kj\u00f8rte hen i Theatret og sad her med Suurdeig under F\u00f8dderne. Var hun d\u00f8d der, det vilde have forn\u00f8iet hende. Thorvaldsen d\u00f8de i Theatret, det kaldte hun “salig D\u00f8d”.<\/p>\n

Hun kunde tilvisse ikke t\u00e6nke sig Himmeriges Rige uden at der ogsaa maatte v\u00e6re et Theater; det var jo ikke lovet os, men det var dog at t\u00e6nke; at de mange udm\u00e6rkede Skuespillere og Skuespillerinder, der vare gaaede forud, maatte have en fortsat Virkekreds.<\/p>\n

Moster havde sin electriske Traad fra Theatret til sin Stue; Telegrammet kom hver S\u00f8ndag til Kaffe. Hendes electriske Traad var “Hr. Sivertsen ved Theater-Maskineriet”. Ham, der gav Signalerne til op og ned, ind og ud med T\u00e6pper og Coulisser.<\/p>\n

Af ham fik hun forud en kort og fyndig Anmeldelse af Stykkerne. Shakspeares “Stormen” kaldte han “forbandet T\u00f8i! der er saa Meget at stille op, og saa begynder det med Vand til f\u00f8rste Coulisse!” det vilde sige, saa langt frem gik de rullende B\u00f8lger. Stod derimod gjennem alle fem Acter een og sammme Stue-Decoration, saa sagde han, det var fornuftigt og velskrevet, det var et Hvilestykke, det spillede sig selv uden Opstilling.<\/p>\n

I tidligere Tid, som Moster kaldte Tiden for nogle og tredive Aar tilbage, var hun og nysn\u00e6vnte Hr. Sivertsen yngre; han var allerede da ved Maskineriet og, som hun kaldte ham, hendes “Velgj\u00f8rer”. Det var nemlig i den Tid Skik at ved Aftenens Forestilling paa Stadens eneste og store Theater, kom ogsaa Tilskuere paa Loftet; hver Maskinkarl havde en Plads eller to at raade over. Der var tidt propfuldt og meget fiint Selskab, man sagde, at der havde v\u00e6ret baade Generalinder og Commerceraadiner: det var saa interessant at see ned bag Coulisserne og vide hvorledes de Mennesker gik og stode, naar T\u00e6ppet var nede.<\/p>\n

Moster havde flere Gange v\u00e6ret der, baade til Tragedier og Balletter, thi de Stykker, hvori det st\u00f8rste Personale traadte op, vare de interessanteste fra Loftet. Man sad saa temmeligt i M\u00f8rke deroppe, de Fleste havde Aftensmad med; engang faldt tre \u00c6bler og et Lag Sm\u00f8rrebr\u00f8d med Rullep\u00f8lse lige ned i Ugolinos F\u00e6ngsel, hvor Mennesket skulde d\u00f8e af Sult, og saa blev der et Griin af Publicum. Den Rullep\u00f8lse var en af de v\u00e6gtigste Grunde, hvorfor den h\u00f8ie Direction lod Tilskuerpladsen paa Loftet aldeles gaae ind.<\/p>\n

“Men jeg var der syv og tredive Gange!” sagde Moster, “og det glemmer jeg aldrig Hr. Sivertsen.”<\/p>\n

Det var netop sidste Aften at Loftet stod aabent for Publicum, da spilledes “Salomons Dom”, Moster huskede det saa godt; hun havde, ved sin Velgj\u00f8rer Hr. Sivertsen, skaffet Agent Fab Adgangs-Billet, uagtet han ikke fortjente det, da han stedse gjorde Narrestreger med Theatret og talede paa Dril; men hun havde nu skaffet ham derop. Han vilde see Komedie-T\u00f8iet paa Vrangen, det var hans egne Ord og de lignede ham, sagde Moster.<\/p>\n

Og han saae “Salomons Dom” fra oven og faldt is\u00f8vn; man skulde sandelig troe, at han var kommen fra en stor Middag med mange Skaaler. Han sov og blev lukket inde, sad og sov i den m\u00f8rke Nat paa Theaterloftet, og da han vaagnede, fortalte han, men Moster troede ham ikke: Salomons Dom var ude, alle Lamper og Lys vare ude, alle Mennesker ude, oppe og nede; men saa begyndte f\u00f8rst den rigtige Komedie “Nachspielet”, der var det artigste, sagde Agenten. Der kom Liv i T\u00f8iet! det var ikke Salomons Dom der blev givet, nei det var Dommedag paa Theatret. Og Alt det havde Agent Fab den Fr\u00e6khed at vilde bilde Moster ind; det var Tak fordi hun havde skaffet ham paa Loftet.<\/p>\n

Hvad fortalte da Agenten, ja det var l\u00f8ierligt nok at h\u00f8re, men der laae Ondskab og Dril paa Bunden.<\/p>\n

“Det saae m\u00f8rkt ud deroppe!” sagde Agenten, “men saa begyndte Troldt\u00f8iet, stor Forestilling: “Dommedag paa Theatret”. Controleurerne stode ved D\u00f8rene, og hver Tilskuer maatte vise sin aandelige Skudsmaalsbog, om han turde komme ind med l\u00f8se H\u00e6nder eller med bundne, med Mundkurv eller uden Mundkurv. Herskaber, der kom for silde, naar allerede Forestillingen var begyndt, ligesaa unge Mennesker, der jo umuligt altid kunne passe Tiden, bleve t\u00f8irede udenfor, fik Filtsaaler under F\u00f8dderne til at gaae ind med ved n\u00e6ste Acts Begyndelse, dertil Mundkurv. Og saa begyndte Dommedag paa Theatret!”<\/p>\n

“Bare Ondskab, som Vorherre ikke kjender til!” sagde Moster.<\/p>\n

Maleren skulde, vilde han ind i Himlen, gaae op ad en Trappe, han selv havde malet, men som intet Menneske kunde skr\u00e6ve op ad. Det var jo kun en Forsyndelse imod Perspectivet. Alle de Planter og Bygninger, Maskinmesteren med stor Uleilighed havde stillet i Lande, hvor de ikke h\u00f8rte hjemme, skulde det arme Menneske flytte til rette Sted og det f\u00f8r Hanegal, vilde han ind i Himlen. Hr. Fab skulde bare see at han selv kunde komme derind; og hvad han fortalte om Personalet, baade i Komedien og Tragedien, i Sang og i Dands, var nu det Sorteste af Hr. Fab, Flab! han fortjente ikke at komme paa Loftet, Moster vilde ikke tage hans Ord i sin Mund. Det var nedskrevet det Hele, havde han sagt, Flaben! det skulde komme i Trykken, naar han var d\u00f8d og borte, f\u00f8r ikke; han vilde ikke flaaes.<\/p>\n

Moster havde kun eengang v\u00e6ret i Angest og Vaande i sit Lyksaligheds-Tempel, Theatret. Det var en Vinterdag, en af de Dage, hvor man har Dag to Timer og Graat. Det var en Kulde og en Snee, men i Theatret skulde Moster; de gav “Herman von Unna”, dertil en lille Opera og en stor Ballet, en Prolog og en Epilog; det vilde vare ud paa Natten. Moster maatte derhen; hendes Logerende havde laant hende et Par Kanest\u00f8vler med Laaddent baade ud og ind; de naaede hende op om Benene.<\/p>\n

Hun kom i Theatret, hun kom i Logen; St\u00f8vlerne vare varme, hun beholdt dem paa. Med Eet blev der raabt Brand; der kom R\u00f8g fra en Coulisse, der kom R\u00f8g fra Loftet; der blev en frygtelig Bestyrtelse. Folk stormede ud; Moster var den Sidste i Logen, – “anden Etage til Venstre, der tage Decorationerne sig bedst ud!” sagde hun, “de stilles altid til at sees smukkest fra den kongelige Side!” – Moster vilde ud, de foran hende sm\u00e6kkede i Angest og Ubet\u00e6nksomhed D\u00f8ren i; der sad Moster, ud kunde hun ikke komme, ind ikke heller; det vil sige ind i Naboens Loge, Gel\u00e6nderet var for h\u00f8it. Hun raabte, Ingen h\u00f8rte, hun saae ned i Etagen under sig, den var tom, den var lav, den var n\u00e6r ved; Moster f\u00f8lte sig i Angesten saa ung og let; hun vilde springe ned, fik ogsaa det ene Been over R\u00e6kv\u00e6rket, det andet fra B\u00e6nken; der sad hun til Hest, vel draperet, med sit blommede Skj\u00f8rt, med et langt Been heelt sv\u00e6vende ude, et Been med en uhyre Kanest\u00f8vle; det var et Syn at see! og da det blev seet, blev ogsaa Moster h\u00f8rt, og frelst for at br\u00e6nde inde, for Theatret br\u00e6ndte ikke.<\/p>\n

Det var den meest mindev\u00e6rdige Aften i hendes Liv, sagde hun og var glad over, at hun ikke havde kunnet see sig selv, thi saa var hun d\u00f8d af Blussel.<\/p>\n

Hendes Velgj\u00f8rer ved Maskineriet, Hr. Sivertsen, kom stadig hver S\u00f8ndag til hende, men der var lang Tid fra S\u00f8ndag til S\u00f8ndag; i den senere Tid havde hun derfor midt i Ugen et lille Barn “til Levning”, det vil sige til at nyde hvad der den Dag blev tilovers fra Middagen. Det var et lille Barn fra Balletten, der ogsaa tr\u00e6ngte til Mad. Den Lille traadte op baade som Alf og som Page; det sv\u00e6reste Parti var som Bagbeen til L\u00f8ven i “Tryllefl\u00f8iten”, men hun voxte til Forbeen i L\u00f8ven; det fik hun rigtignok kun tre Mark for, Bagbenene gave een Rigsdaler, men der maatte hun gaae krumb\u00f8iet og savne den friske Luft. Det var meget interessant at vide, meente Moster.<\/p>\n

Hun havde fortjent at leve saal\u00e6nge Theatret stod, men det holdt hun dog ikke ud; heller ikke d\u00f8de hun der, men skikkeligt og honnet i sin egen Seng; hendes sidste Ord vare i\u00f8vrigt ganske betydningsfulde, hun spurgte: “hvad spille de imorgen?”<\/p>\n

Efter hendes D\u00f8d var der nok omtrent fem hundrede Rigsdaler; vi slutte fra Renterne, som ere tyve Rigsdaler. Dem havde Moster bestemt til et Legat for en v\u00e6rdig gammel Jomfru uden Familie; de skulde anvendes aarlig til at abonnere en Plads i anden Etage, venstre Side og om L\u00f8verdagen, for saa gav man de bedste Stykker. Der var kun een Forpligtelse for Den, som n\u00f8d godt af Legatet, hver L\u00f8verdag skulde hun i Theatret t\u00e6nke paa Moster, der laae i sin Grav.<\/p>\n

Det var Mosters Religion.<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Moster \u2013 Auntie 1866 Du skulde have kjendt Moster! hun var yndig! ja, det vil sige, hun var slet ikke yndig, som man forstaaer ved at v\u00e6re yndig, men hun var s\u00f8d og rar, morsom paa sin Maade, rigtig til at snakke om, naar der skal snakkes og … L\u00e6s mere Moster<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1503","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1503","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1503"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1503\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78251,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1503\/revisions\/78251"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1503"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}