{"id":1501,"date":"2012-03-20T16:21:49","date_gmt":"2012-03-20T15:21:49","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1501"},"modified":"2016-01-07T10:47:39","modified_gmt":"2016-01-07T09:47:39","slug":"marionetspilleren","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1501","title":{"rendered":"Marionetspilleren"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Marionetspilleren<\/span><\/strong> \u2013 The Puppet-Show Man<\/a><\/p>\n

1868<\/strong><\/p>\n

Der var paa Dampskibet en gammelagtig Mand, med et saa forn\u00f8iet Ansigt, at, l\u00f8i det ikke, da maatte han v\u00e6re det lykkeligste Menneske paa Jorden. Det var han ogsaa, sagde han; jeg h\u00f8rte det af hans egen Mund; han var Dansk, var min Landsmand og reisende Theaterdirecteur. Hele Personalet havde han med, det laae i en stor Kasse; han var Marionetspiller. Hans medf\u00f8dte gode Humeur, sagde han, var blevet luttret af en polytechnisk Candidat, og ved det Experiment var han bleven fuldkommen lykkelig. Jeg forstod ham ikke strax, men saa satte han hele Historien klart ud for mig, og her er den.<\/p>\n

Det var i Slagelse, sagde han, jeg gav en Forestilling paa Postgaarden, og havde brillant Huus og brillant Publicum, aldeles uconfirmeret, paa et Par gamle Madamer n\u00e6r. Saa kommer der en sortkl\u00e6dt Person af Studenterudseende, han s\u00e6tter sig, og leer aldeles paa de rigtige Steder, klapper aldeles rigtigt, det var en us\u00e6dvanlig Tilskuer! jeg maatte vide, hvem det var, og jeg h\u00f8rer, at det er en Candidat fra den polytechniske L\u00e6reanstalt, sendt ud for at bel\u00e6re Folk i Provindserne. Klokken otte var min Forestilling ude, B\u00f8rn skal jo tidlig i Seng, og man maa t\u00e6nke paa Publicums Beqvemmelighed. Klokken ni begyndte Candidaten sine Forel\u00e6sninger og Experimenter, og nu var jeg hans Tilh\u00f8rer. Det var m\u00e6rkeligt at h\u00f8re og see paa. Det Meste gik over mit Hoved og ind i Pr\u00e6sens, som man siger, men Det maatte jeg t\u00e6nke: kunne vi Mennesker udfinde Sligt, saa maae vi ogsaa kunne holde l\u00e6nger ud end til vi puttes i Jorden. Det var bare smaa Mirakler, han gjorde, og dog altsammen Fod i Hose, lige ud af Naturen. I Moses’ og Propheternes Tid maatte saadan en polytechnisk Candidat v\u00e6re bleven en af Landets Vise, og i Middelalderen vilde han v\u00e6re bleven br\u00e6ndt. Jeg sov ikke hele Natten, og da jeg n\u00e6ste Aften gav en Forestilling og Candidaten var der igjen, saa kom jeg ordenlig i Humeur. Jeg har h\u00f8rt af en Skuespiller, at han i Elskerroller kun t\u00e6nkte paa en eneste af Tilskuerne, for hende spillede han og glemte hele det \u00f8vrige Huus; den polytechniske Candidat han var min “hende”, min eneste Tilskuer, som jeg spillede for. Da Forestillingen var ude, bleve alle Marionetter kaldte frem, og jeg blev af den polytechniske Candidat budt ind til ham paa et Glas Viin; han talte om min\u00e6 Komedie og jeg talte om hans Videnskab, og jeg troer, vi havde lige stor Forn\u00f8ielse af begge Dele, men jeg beholdt dog Ordet, for der var saa meget i hans, som han ikke selv kunde gj\u00f8re Rede for, som nu den Ting, at et Stykkke Jern, som falder igjennem en Spiral, bliver magnetisk, ja hvad er det: Aanden kommer over det, men hvor kommer den fra; det er ligesom med denne Verdens Mennesker, t\u00e6nker jeg, Vorherre lader dem dumpe gjennem Tidens Spiral, og Aanden kommer over dem, og saa staaer der en Napoleon, en Luther, eller lignende Person. “Hele Verden er en R\u00e6kke af Underv\u00e6rker,” sagde Candidaten, “men vi ere saa vante til dem, at vi kalde dem Hverdagsting.” Og han talte og han forklarede, det var tilsidst ligesom han l\u00f8ftede Hjerneskallen paa mig, og jeg tilstod \u00e6rligt, at var jeg ikke allerede en gammel Karl, saa vilde jeg strax gaae i den polytechniske Anstalt og l\u00e6re at see Verden efter i S\u00f8mmene, og det uagtet jeg var et af de lykkeligste Mennesker. “Et af de lykkeligste!” sagde han, og det var ligesom han smagte paa det. “Er De lykkelig?” spurgte han; “ja,” sagde jeg, “lykkelig er jeg, og velkommen er jeg i alle Byer, hvor jeg kommer med mit Selskab. Der er jo rigtignok eet \u00d8nske, der imellem kommer over mig som en Nissebuk, en Mare, der rider mit gode Humeur, det er: at blive Theaterdirecteur for en levende Trup, et rigtigt Menneskeselskab.” “De \u00f8nsker deres Marionetter levendegjorte, De \u00f8nsker, at de skulle blive til virkelige Skuespillere,” sagde han, “og De selv v\u00e6re Directeuren, da vilde De v\u00e6re fuldkommen lykkelig, troer De?” Han troede det nu ikke, men jeg troede det, og vi talte frem og vi talte tilbage, og saa vare vi lige n\u00e6r i vor Mening, men med Glassene st\u00f8dte vi sammen, og Vinen var meget god, men der var Troldt\u00f8i i den, for ellers bliver hele Historien, at jeg fik en Ruus. Det var det ikke, jeg var klar\u00f8iet. Der var som Solskin i Stuen, det skinnede ud af Ansigtet paa den polytechniske Candidat, og jeg maatte t\u00e6nke paa de gamle Guder i evig Ungdom, da de gik om i Verden; og det sagde jeg til ham, og saa smilede han, og jeg turde have bandet paa, at han var en forkl\u00e6dt Gud eller en af Familien, – og han var det – mit h\u00f8ieste \u00d8nske skulde opfyldes, Marionetterne blive levende, og jeg Directeur for Mennesker. Vi drak paa det; han pakkede alle mine Dukker i Tr\u00e6kassen, bandt mig den paa Ryggen, og saa lod han mig dumpe gjennem en Spiral; jeg h\u00f8rer endnu, hvor jeg dumpede, jeg laae paa Gulvet, det er vist og sandt, og hele Selskabet sprang ud af Kassen, Aanden var kommen over dem Allesammen, alle Marionetterne vare blevne udm\u00e6rkede Konstnere, det sagde de selv, og jeg var Directeur; Alt var istand til f\u00f8rste Forestilling; hele Selskabet vilde tale med mig, og Publicum med. Dandserinden sagde, at naar hun ikke stod paa eet Been, saa faldt Huset, hun var Mester for det Hele og vilde behandles saaledes. Dukken, der spillede Keiserinde, vilde udenfor Scenen ogsaa behandles som Keiserinde, for ellers kom hun ud af \u00d8velsen; han som brugtes til at komme ind med et Brev, gjorde sig ligesaa vigtig som f\u00f8rste Elsker, thi de Smaa vare som de Store af lige Vigtighed i et konstnerisk Heelt, sagde han. Saa forlangte Helten, at hele hans Rolle skulde kun v\u00e6re Udgangsrepliker, for dem klappede man af; Primadonna vilde kun spille i r\u00f8dt Lys, for det kl\u00e6dte hende – hun vilde ikke v\u00e6re i blaat. Det var ligesom Fluer i en Flaske, og jeg var midt i Flasken, jeg var Directeur. Veiret gik fra mig, Hovedet gik fra mig, jeg var saa elendig, som et Menneske kan blive, det var en ny Menneskesl\u00e6gt jeg var kommen imellem, jeg \u00f8nskede, at jeg havde dem Allesammen i Kassen igjen, og at jeg aldrig var bleven Directeur. Jeg sagde dem reent ud, at de igrunden dog alle vare Marionetter, og saa sloge de mig ihjel. Jeg laae paa Sengen i mit Kammer, hvorledes jeg var kommen der fra den polytechniske Candidat, maa han vide, jeg veed det ikke. Maanen skinnede ind paa Gulvet, hvor Dukkekassen laae v\u00e6ltet og alle Dukkerne smidt om, Smaa og Store, hele Commersen; men jeg var ikke seen, ud af Sengen foer jeg, og i Kassen kom de Allesammen, Nogle paa Hovedet og Nogle paa Benene; jeg sm\u00e6kkede Laaget til og satte mig selv ovenpaa Kassen; det var til at male, kan De see det , jeg kan see det. “Nu skal I blive der,” sagde jeg, “og aldrig \u00f8nsker jeg mere at I have Kj\u00f8d og Blod!” – Jeg var saa let i Humeuret, jeg var det lykkeligste Menneske; den polytechniske Candidat havde luttret mig; jeg sad i bar Lyksalighed og faldt is\u00f8vn paa Kaseen, og om Morgenen – det var egenlig om Middagden, men jeg sov forunderlig l\u00e6nge den Morgen, – saa sad jeg der endnu, lykkelig, idet jeg havde l\u00e6rt, at mit fordums eneste \u00d8nske havde v\u00e6ret dumt; jeg spurgte efter den polytechniske Candidat, men han var borte, ligesom de gr\u00e6ske og romerske Guder. Og fra den Tid har jeg v\u00e6ret det lykkeligste Menneske. Jeg er en lykkkelig Directeur, mit Personale raisonnerer ikke, Publicum ikke heller, det forn\u00f8ier sig af Hjertensgrund; frit kan jeg selv lave alle mine Stykker sammen. Jeg tager af alle Komedier det Bedste, jeg vil, og Ingen \u00e6rgrer sig derover. Stykker, som nu ere foragtede paa de store Theatre, men som Publicum for tredive Aar siden l\u00f8b efter og tvinede over, dem tager jeg nu til mig, nu giver jeg dem til de Smaa, og de Smaa de tvine ligesom Fader og Moder tvinede; jeg giver “Johanna Montfaucon” og “Dyveke”, men i Forkortning, for de Smaa holde ikke af langt Kj\u00e6rlighedsvr\u00f8vl, de ville: ulykkeligt, men hurtigt. Nu har jeg bereist Danmark paa Retten og paa Vrangen, kjender alle Mennesker og kjendes igjen; nu er jeg gaaet til Sverrig, og gj\u00f8r jeg her Lykke og fortjener gode Penge, saa bliver jeg Skandinav, ellers ikke, det siger jeg Dem, som er min Landsmand.<\/p>\n

Og jeg , som Landsmand, fort\u00e6ller det naturligviis strax igjen, blot for at fort\u00e6lle.<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Marionetspilleren \u2013 The Puppet-Show Man 1868 Der var paa Dampskibet en gammelagtig Mand, med et saa forn\u00f8iet Ansigt, at, l\u00f8i det ikke, da maatte han v\u00e6re det lykkeligste Menneske paa Jorden. Det var han ogsaa, sagde han; jeg h\u00f8rte det af hans egen Mund; han var Dansk, var … L\u00e6s mere Marionetspilleren<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":24505,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1501","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1501","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1501"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1501\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78249,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1501\/revisions\/78249"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/24505"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1501"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}