{"id":1499,"date":"2012-03-20T16:21:03","date_gmt":"2012-03-20T15:21:03","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1499"},"modified":"2012-03-20T16:21:03","modified_gmt":"2012-03-20T15:21:03","slug":"man-siger-2","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1499","title":{"rendered":"“Man siger -“!"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

“Man siger -“!<\/strong><\/p>\n

“Man siger,” og i de to Ord kan man [ ]<\/p>\n

er det man siger? Man siger eet og me [ ]<\/p>\n

siger saa meget og mener saa lidt, der [ ]<\/p>\n

Man siger og man siger, ja under den For [ ]<\/p>\n

Bagtale, men ogsaa uskyldige Ting, Alvor [ ]<\/p>\n

man kan klippe ud af Selskabslivets Canevas, [ ]<\/p>\n

Indskrift paa Sk\u00e6rmbr\u00e6t [ ]<\/p>\n

t\u00e6nke over hvad man siger.<\/p>\n

 <\/p>\n

Man siger Miraklernes Tid er forbi, men det er ikke Sandhed hvad man der siger, Miraklernes, Underv\u00e6rkernes Tid er til, i vor egen Sj\u00e6l, i den kom Aabenbaringer! i den lader Gud, i det Verden synes udt\u00f8rret og \u00f8de, Naadens Kilde sprudle frem, Livet blomstre og gr\u00f8nnes, i den komme Indskydelser; gjennem Tonerne, gjennem Poesien, gjennem Videnskaben opruller Gud Mirakler for os indtil Verdens sidste Dage.<\/p>\n

Man siger at vore F\u00f8lelser og Tanker opstaae ved N\u00e6rvernes Svingninger og Bev\u00e6gelse; nu klinger Begeistring, nu Gl\u00e6de, nu Smerte, vi ere Enhver kun et Str\u00e6ngespil! Ja vist! – men hvo griber i disse Str\u00e6nge og faaer dem til at svinge og b\u00e6ve. Aanden, den usynlige Gud.<\/p>\n

Man siger lystige Ting, og tidt med for fire Skilling Ondskab. Man siger at der var en Frue, som dr\u00f8mte at alle hendes T\u00e6nder faldt ud og hun sagde, nu mister jeg een af mine Venner! men det maatte da v\u00e6re en falsk Ven, for alle Fruens T\u00e6nder vare falske!<\/p>\n

Man siger at den gamle bibelske Sara ikke fik Afkom f\u00f8r hun kom i Philisterkongen Abimelechs Harem, og hun sagde da til sin Mand, vor S\u00f8n ville vi kalde Isaack, for det bet\u00f8d i deres Sprog: “man vil lee!” Gamle Sara havde Menneskekundskab, hun kjendte Godtfolks Omd\u00f8mme, og dette har ikke forandret sig fra Saras Tid.<\/p>\n

Man siger at h\u00f8it i Norden laae en m\u00e6gtig Drot jordet i Kj\u00e6mpeh\u00f8ien t\u00e6t ved det aabne Hav; hver Nat reiste den D\u00f8de sig, [og sad en usalig Aand paa] sin Gravh\u00f8i. Da kom et Skib forbi, [der var en Skjald om] bord, han saae den usalige Aand og spurgte: [Hvad kan skaffe] Dig Fred og Hvile? [………….] svarede han. Fred og Hvile har jeg f\u00f8rst [naar min Gjerning] her paa Jorden lever i Efterm\u00e6let. Og [Skjalden …. s]in Harpe sang hans Idr\u00e6t og den d\u00f8de sank [….] Taagen synker ved Solens Glands, Fred [………] Gr\u00e6st\u00f8rven, Fred oven over hvor Skjaldens [……..] fra Mund til Mund.<\/p>\n

Man siger – og det skal v\u00e6re ganske vist hvad man siger at en af de str\u00e6nge Kunstkjendere forleden stod ved Havbreden og saae paa B\u00f8lgeslagene. Det er superb, sagde han, superb og rigtigt aldeles rigtigt og vor Herre tog Hatten af og sagde: “tak Hr. Professor!”<\/p>\n

Man siger at i gamle Dage var under de fleste Kirker begravet en levende Hest og denne kom hver Nat som Sp\u00f8gelse, humpende paa tre Ben og stillede sig uden for hvert Huus hvor Een skal d\u00f8e. H\u00e6lhesten har v\u00e6ret der! siger man, men vi troe ikke paa den H\u00e6lhest og dog troe vi paa H\u00e6lhesten. Under Poesiens store Kirke s\u00e6tter sig tidt saadant et Sp\u00f8gelse, en Litterair Helh\u00e6st; ved Aftenstid humper den frem for Comediehuset og siger, nu skal den Digter, den Skuespiller eller Skuespillerinde d\u00f8e – men de d\u00f8e ikke, fordi Helhesten vrinsker. Lad ham staae paa Gr\u00e6s i Aviserne, gaae paa Papirsmark og sp\u00f8ge, men det er tidt en daarlig Sp\u00f8g. Stakkels Helhest, tidt er han en virkelig ung Mand, der ikke kan hitte rede i sig selv, og han er blevet Helhest – det er ikke saa meget som at v\u00e6re Klokker, men man siger det er frygteligere!<\/p>\n

Man siger – ja man siger maaskee – nu kan dette v\u00e6re nok – nu lad det saa v\u00e6re nok – for i Dag!<\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr “Man siger -“! “Man siger,” og i de to Ord kan man [ ] er det man siger? Man siger eet og me [ ] siger saa meget og mener saa lidt, der [ ] Man siger og man siger, ja under den For [ ] Bagtale, men … L\u00e6s mere “Man siger -“!<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":1180,"menu_order":102,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1499","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1499","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1499"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1499\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1180"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1499"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}