{"id":1493,"date":"2012-03-20T16:18:10","date_gmt":"2012-03-20T15:18:10","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1493"},"modified":"2016-01-07T10:37:16","modified_gmt":"2016-01-07T09:37:16","slug":"lygtemaendene-ere-i-byen-sagde-mosekonen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1493","title":{"rendered":"Lygtem\u00e6ndene ere i Byen, sagde Mosekonen"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Lygtem\u00e6ndene ere i Byen, sagde Mosekonen<\/strong> \u2013 \u201cThe Will-o-the Wisp Is in the Town\u201d, Says the Moor-Woman<\/a><\/p>\n

1865<\/strong><\/p>\n

Der var en Mand, som engang vidste saa mange nye Eventyr, men nu vare de slupne for ham, sagde han; Eventyret, der af sig selv gjorde Visit, kom ikke mere og bankede paa hans D\u00f8r; og hvorfor kom det ikke? Ja, det er sandt nok, Manden havde i Aar og Dag ikke t\u00e6nkt paa det, ikke ventet, at det skulde komme at banke paa, og det havde vist heller ikke v\u00e6ret her, thi udenfor var Krig og indenfor Sorg og N\u00f8d, som Krigen f\u00f8rer med sig.<\/p>\n

Stork og Svale kom fra deres lange Reise; de t\u00e6nkte paa ingen Fare, og da de kom var Reden br\u00e6ndt, Menneskenes Huse br\u00e6ndte, Ledet af Lave, ja reent borte; Fjendens Heste traadte paa de gamle Grave. Det var haarde, m\u00f8rke Tider: men ogsaa de faae en Ende.<\/p>\n

Og nu havde de Ende, sagde man, men endnu bankede ikke Eventyret paa, eller lod h\u00f8re fra sig.<\/p>\n

“Det er vel d\u00f8dt og borte med de mange Andre!” sagde Manden. Men Eventyret d\u00f8er aldrig!<\/p>\n

Og der gik over et heelt Aar, og han l\u00e6ngtes saa saare.<\/p>\n

“Mon dog ikke Eventyret skulde komme igjen og banke paa!” Og han huskede det saa levende i alle de mange Skikkelser, det var kommet til ham; snart ungt og deiligt, Foraaret selv, en yndig lille Pige med Skovm\u00e6rkekrands om Haaret og B\u00f8gegreen i Haanden; hendes \u00d8ine skinnede som dybe Skovs\u00f8er i klart Solskin; snart var det ogsaa kommet som Bissekr\u00e6mmer, havde aabnet Kramkisten og ladet Silkebaand flagre med Vers og Indskrift fra gamle Minder; men allerdeiligst var det dog, naar det kom som gammel Moerlille med s\u00f8lvhvidt Haar og med \u00d8ine saa store og saa kloge, da vidste hun ret at fort\u00e6lle om de aller\u00e6ldste Tider, l\u00e6nge endnu f\u00f8r Prindsesserne spandt paa Guldteen, mens Drager og Lindorme laae udenfor og passede paa. Da fortalte hun saa levende, at der kom sorte Pletter for \u00d8inene af Enhver som h\u00f8rte derpaa, Gulvet blev sort af Menneskeblod; grueligt at see og at h\u00f8re, og dog saa forn\u00f8ieligt, for det var saal\u00e6nge siden at det vare skeet.<\/p>\n

“Mon hun ikke mere skulde banke paa!” sagde Manden og stirrede mod D\u00f8ren, saa at der kom sorte Pletter for \u00d8inene, sorte Pletter paa Gulvet; han vidste ikke om det var Blod eller S\u00f8rgeflor fra de tunge, m\u00f8rke Dage.<\/p>\n

Og som han sad, kom ham i Tanke, om ikke Eventyret havde skjult sig, ligesom Prindsessen i de rigtige gamle Eventyr, og vilde nu s\u00f8ges op; blev hun funden, da straalede hun i ny Herlighed, deiligere end nogensinde f\u00f8r.<\/p>\n

“Hvo veed! maaskee ligger hun skjult i det henkastede Straahalm, der vipper paa Br\u00f8ndkanten. Forsigtig! forsigtig! maaskee har hun gjemt sig i en vissen Blomst, lagt ind i en af de store B\u00f8ger paa Hylden!”<\/p>\n

Og Manden gik hen, aabnede en af de allernyeste til at faae Forstand af; men der laae ingen Blomst, der stod at l\u00e6se om Holger Danske; og Manden l\u00e6ste, at den hele Historie var opfunden og sat sammen af en Munk i Frankrig, at det var en Roman, der var bleven “oversat og prentet udi det danske Sprog;” at Holger Danske slet ikke havde v\u00e6ret og altsaa slet ikke kom igjen, som vi have sjunget om og saa gjerne vilde troet paa. Det var med Holger Danske, som med Vilhelm Tell, kun Mundsveir, ikke til at forlade sig paa, og det stod i Bogen skrevet sammen med stor L\u00e6rdom.<\/p>\n

“Ja, jeg troer nu hvad jeg troer!” sagde Manden, “der groer ikke Veibred, hvor ingen Fod har traadt!”<\/p>\n

Og han lukkede Bogen, satte den paa Hylden og gik saa hen til de friske Blomster i Vindueskarmen; der maaskee havde Eventyret skjult sig i den r\u00f8de Tulipan med de guldgule Kanter, eller i den friske Rose, eller i den st\u00e6rkt farvede Camellia. Solskinnet laae mellem Bladene, men ikke Eventyret.<\/p>\n

“Blomsterne, her stode i Sorgens Tid, vare alle langt smukkere; men de bleve skaarne af, hver een, bundne i Krandse, lagte ned i Kiste og over den bredtes Flaget. Maaskee med de Blomster er Eventyret jordet! Men derom maatte Blomsterne have vidst, og Kisten havde fornummet det, Jorden havde fornummet det, hvert lille Gr\u00e6sstraa, der sk\u00f8d frem, vilde have fortalt det. Eventyret d\u00f8er aldrig!<\/p>\n

Maaskee har det ogsaa v\u00e6ret her og banket paa, men hvo havde dengang \u00d8re for det, Tanke for det! Man saae m\u00f8rk, tungsindig, n\u00e6sten vred til Foraarets Solskin, dets Fugleqvidder, og alt det forn\u00f8ielige Gr\u00f8nne; ja Tungen kunde ikke b\u00e6re de gamle, folkefriske Sange, de bleve skrinlagte med Saameget, vort Hjerte havde kj\u00e6rt. Eventyret kan godt have banket paa; men det er ikke h\u00f8rt, ikke sagt velkommen, og saa er det blevet borte.<\/p>\n

Jeg vil gaae at s\u00f8ge det op.<\/p>\n

Ud paa Landet! ud i Skoven ved den aabne Strand!”<\/p>\n

# # #<\/p>\n

Der ude ligger en gammel Herregaard med r\u00f8de Mure, takket Gavl og vaiende Flag paa Taarnet. Nattergalen synger under de fiintfryndsede B\u00f8geblade, mens den seer paa Havens blomstrende \u00c6bletr\u00e6er og troer at de b\u00e6re Roser. Her har i Sommersolen Bierne travlt, og med summende Sang sv\u00e6rme de om deres Dronning. Efteraarsstormen veed at fort\u00e6lle om den vilde Jagt, om Menneskesl\u00e6gter og Skovens L\u00f8v, der fare hen. Ved Juletid synge de vilde Svaner ude fra det aabne Vand, mens inde i den gamle Gaard, ved Kakkelovnsilden, man f\u00f8ler sig stemt til at h\u00f8re Sange og Sagn.<\/p>\n

Ned i den gamle Deel af Haven, hvor den store Allee af vilde Kastanier lokker med sit Halvm\u00f8rke, gik Manden, der s\u00f8gte Eventyret; her havde engang Vinden suset for ham om Valdemar Daa og hans D\u00f8ttre. Dryaden i Tr\u00e6et, det var Eventyrmoer selv, havde her fortalt ham det gamle Egetr\u00e6es Dr\u00f8m. I Moermoers Tid stode her beskaarne H\u00e6kker, nu voxte kun Bregner og Nelder; de bredte sig over hensl\u00e6ngte Rester af gamle Steenfigurer; der voxte dem Mos i \u00d8inene, men de kunde ligesaa godt see som f\u00f8r, det kunde Manden efter Eventyr ikke, han saae ikke Eventyret. Hvor var det?<\/p>\n

Hen over ham og de gamle Tr\u00e6er fl\u00f8i Krager i hundredeviis og skrege: “herfra! herfra!”<\/p>\n

Og han gik fra Haven hen over Gaardens Voldgrav, ind i Ellelunden; der stod et lille sexkantet Huus med H\u00f8nsegaard og Andegaard. Midt i Stuen sad den gamle Kone, som styrede det Hele og vidste n\u00f8iagtigt om hvert \u00c6g, der blev lagt, hver Kylling, der kom ud af \u00c6gget; men hun var ikke Eventyret, som Manden s\u00f8gte; det kunde hun bevise ved christelig D\u00f8beattest og Vaccinationsattest, begge laae i Dragkisten.<\/p>\n

Udenfor, ikke langt fra Huset, er en H\u00f8i med R\u00f8dtj\u00f8rn og Guldregn; her ligger en gammel Gravsteen, der for mange Aar siden kom herhid fra Kj\u00f8bstadkirkegaarden, et Minde om en af Byens h\u00e6derlige Raadm\u00e6nd; hans Hustru og hans fem D\u00f8ttre, Alle med foldede H\u00e6nder og Pibekrave, staae omkring ham, udhugne i Stenen. Man kunde saal\u00e6nge betragte denne, at den ligesom virkede paa Tankerne og disse igjen paa Stenen, saa at denne fortalte om gamle Tider; idetmindste var det saaledes gaaet Manden, der s\u00f8gte Eventyret. Idet han nu kom her, saae han en levende Sommerfugl sidde lige i Panden paa Raadmandens udhuggede Billede; den slog med Vingerne, fl\u00f8i et lille Stykke og satte sig igjen t\u00e6t ved Gravstenen for ligesom at vise, hvad der groede. Der groede en Fiirkl\u00f8ver, der groede hele syv ved Siden af hinanden. Kommer Lykken, kommer den fuldtop! han plukkede Kl\u00f8verne og puttede dem i Lommen. Lykken er ligesaa god som rede Penge, men et nyt, deiligt Eventyr var dog endnu bedre, t\u00e6nkte Manden, men det fandt han ikke der.<\/p>\n

Solen gik ned, r\u00f8d og stor; Engen dampede, Mosekonen bryggede.<\/p>\n

# # #<\/p>\n

Det var ud paa Aftenen; han stod alene i sin Stue, saae ud over Haven, over Eng, Mose og Strand; Maanen skinnede klar, der laae en Damp hen over Engen, som var den en stor S\u00f8, og det havde den engang v\u00e6ret, der gik Sagn herom, og i Maaneskinnet viste sig Syn for Sagn. Da t\u00e6nkte Manden paa, hvad han inde i Byen havde l\u00e6st, at Vilhelm Tell og Holger Danske ikke havde v\u00e6ret til, men i Folketroen blive de dog, som S\u00f8en herude, levende Syn for Sagn. Jo, Holger Danske kommer igjen!<\/p>\n

Idet han saaledes stod og t\u00e6nkte, slog Noget ganske st\u00e6rkt paa Vinduet. Var det en Fugl? En Flaggermuus eller en Ugle? Ja, dem lukker man ikke ind, om de banke paa. Vinduet sprang op af sig selv, en gammel Kone saae ind paa Manden.<\/p>\n

“Hvad behager!” sagde han. “Hvem er Hun? Lige ind i f\u00f8rste Etage seer Hun. Staaer Hun paa en Stige?”<\/p>\n

“De har en Fiirkl\u00f8ver i Lommen,” sagde hun, “ja De har hele syv, hvoraf den ene er en Sexkl\u00f8ver!”<\/p>\n

“Hvem er Hun?” spurgte Manden.<\/p>\n

“Mosekonen!” sagde hun. “Mosekonen, som brygger; det var jeg if\u00e6rd med; Tappen sad i T\u00f8nden, men en af de smaa Moseunger rev i Kaadhed Tappen af, kylede den lige herop imod Gaarden, hvor den slog mod Vinduet; nu l\u00f8ber \u00d8llet af T\u00f8nden og det er Ingen tjent med.”<\/p>\n

“Siig mig dog!” sagde Manden.<\/p>\n

“Ja, vent lidt!” sagde Mosekonen, “nu har jeg Andet at tage vare!” og saa var hun borte.<\/p>\n

Manden var ved at lukke Vinduet, saa stod Konen der igien.<\/p>\n

“Nu er det gjort!” sagde hun, “men det halve \u00d8l kan jeg brygge om imorgen, om det bliver Veir dertil. Naa, hvad har De saa at sp\u00f8rge om? Jeg kom igjen, for jeg holder altid mit Ord, og De har i Lommen syv Fiirkl\u00f8ver, hvoraf den ene er en Sexkl\u00f8ver, det giver Respect, det er Ordenstegn, som groe ved Landeveien, men ikke findes af Enhver. Hvad har De saa at sp\u00f8rge om? Staa nu ikke der som en l\u00f8ierlig Tip, jeg maa snart afsted til min Tap og min T\u00f8nde!”<\/p>\n

Og Manden spurgte om Eventyret, spurgte om Mosekonen havde seet det paa sin Vei.<\/p>\n

“Ih, du store Brygning!” sagde Konen, “har De endnu ikke nok af Eventyret? Det troer jeg da rigtignok at de Fleste har. Her er Andet at tage vare, Andet at passe paa. Selv B\u00f8rnene ere komne ud over det. Giv Smaadrengene en Cigar og Smaapigerne en ny Crinoline, det holde de mere af! H\u00f8re paa Eventyr! Nei her er sandelig Andet at tage vare, vigtigere Ting at udrette!”<\/p>\n

“Hvad mener De med det?” sagde Manden. “Og hvad veed De om Verden? De seer jo kun Fr\u00f8er og Lygtem\u00e6nd!”<\/p>\n

“Ja tag De Dem iagt for Lygtem\u00e6ndene!” sagde Konen, “de ere ude! de ere slupne l\u00f8s! dem skulle vi tale om! kom De til mig i Mosen, hvor min N\u00e6rv\u00e6relse er n\u00f8dig; der skal jeg sige Dem det Hele, men skynd Dem lidt mens Deres syv Fiirkl\u00f8ver med den ene Sexer ere friske og Maanen endnu er oppe!”<\/p>\n

V\u00e6k var Mosekonen.<\/p>\n

# # #<\/p>\n

Klokken slog tolv paa Taarnuhret, og f\u00f8r den slog Qvarteerslag var Manden ude i Gaarden, ude i Haven og stod i Engen. Taagen havde lagt sig, Mosekonen holdt op med at brygge.<\/p>\n

“Det varede l\u00e6nge f\u00f8r De kom!” sagde Mosekonen. “Troldt\u00f8i kommer hurtigere frem, end Mennesker, og jeg er glad ved at jeg er f\u00f8dt Troldt\u00f8i!”<\/p>\n

“Hvad har De nu at sige mig?” spurgte Manden. “Er det et Ord om Eventyret?”<\/p>\n

“Kan De da aldrig komme videre, end at sp\u00f8rge om det?” sagde Konen.<\/p>\n

“Er det da om Fremtids-Poesien, De kan tale?” spurgte Manden.<\/p>\n

“Bliv bare ikke h\u00f8itravende!” sagde Konen, “saa skal jeg nok svare! De t\u00e6nker kun paa Digteriet, sp\u00f8rger om Eventyret, ligesom om hun var Madamen for det Hele! hun er nok bare den \u00c6ldste, men hun gaaer altid for den Yngste. Jeg kjender hende nok! jeg har ogsaa v\u00e6ret ung, og det er ingen B\u00f8rnesygdom. Jeg har engang v\u00e6ret en ganske net Elverpige og dandset med de Andre i Maaneskinnet, h\u00f8rt paa Nattergalen, gaaet i Skoven og m\u00f8dt Eventyrfr\u00f8kenen, der altid var ude at f\u00f8ite. Snart tog hun Natteleie i en halv udsprunget Tulipan eller i en Engblomme; snart smuttede hun ind i Kirken og sv\u00f8bte sig i S\u00f8rgefloret, der hang fra Alterlysene!”<\/p>\n

“De veed deilig Besked!” sagde Manden.<\/p>\n

“Jeg skulde da sagtens vide ligesaa Meget, som De veed!” sagde Mosekonen. “Eventyr og Poesi, ja de er to Alen af eet Stykke: de kunne gaae at l\u00e6gge sig hvor de ville. Al deres V\u00e6rk og Tale kan man brygge efter og have bedre og billigere. De skal faae dem hos mig for Ingenting. Jeg har et heelt Skab fuldt af Poesi paa Flasker. Det er Essentsen, det Fine af den; Urten, baade den s\u00f8de og beeske. Jeg har paa Flaske Alt hvad Menneskene beh\u00f8ve af Poesi, for om Helligdagene at faae Lidt paa Lommet\u00f8rkl\u00e6det at lugte til!”<\/p>\n

“Det er ganske forunderlige Ting, De siger,” sagde Manden. “Har De Poesi paa Flasker?”<\/p>\n

“Meer end De kan taale!” sagde Konen. “De kjender vel Historien om Pigen, som traadte paa Br\u00f8det, for ikke at smudske sine nye Skoe? Den er baade skreven og trykt.”<\/p>\n

“Den har jeg selv fortalt,” sagde Manden.<\/p>\n

“Ja, saa kan De den, “sagde Konen, “og veed, at Pigen sank lige ned i Jorden til Mosekonen, just som Fandens Oldemoer gjorde Visit for at see Bryggeriet. Hun saae Pigen, som sank, og udbad sig hende til Postament, en Erindring om Bes\u00f8get, og hun fik hende, og jeg fik en For\u00e6ring, som jeg har intet Gavn af, et Reise-Apothek, et heelt Skab fyldt med Poesi paa Flasker. Oldemoer sagde, hvor Skabet skulde staae, og der staaer det endnu. See engang! De har jo Deres syv Fiirkl\u00f8ver i Lommen, hvoraf den ene er en Sexkl\u00f8ver, saa vil De nok kunne see det!”<\/p>\n

Og virkeligt, midt i Mosen laae ligesom en stor Elletrunte, det var Oldemoers Skab. Det stod aabent for Mosekonen og for Enhver i alle Lande og i alle Tider, sagde hun, naar de kun vidste, hvor Skabet stod. Det var til at aabne for og bag, paa alle Sider og Kanter, et heelt Konststykke, og saae dog kun ud som en gammel Elletrunte. Alle Landes Poeter, is\u00e6r vort eget Lands, vare her lavede efter; Geisten af dem var speculeret ud, recenseret, renoveret, concentreret og sat paa Flaske. Med stort Instinkt, som det kaldes, naar man ikke vil sige Geni, havde Oldemoer taget det i Naturen, der ligesom smagte af den eller den Poet, sat lidt Dj\u00e6velskab til, og saa havde hun hans Poesi paa Flaske for hele Fremtiden.<\/p>\n

“Lad mig see engang!” sagde Manden.<\/p>\n

“Ja, men der er vigtigere Ting at h\u00f8re!” sagde Mosekonen.<\/p>\n

“Men nu ere vi ved Skabet!” sagde Manden og saae derind. “Her ere Flasker af alle St\u00f8rrelser. Hvad er der i den? Og hvad er der i den?”<\/p>\n

“Her er det, de kalde Maiduft!” sagde Konen, “jeg har ikke pr\u00f8vet den, men jeg veed, at slaar man af den kun en lille Slat paa Gulvet, saa staaer der strax en deilig Skovs\u00f8, med Aakander, Brudelys og vilde Krusemynter. Man helder bare to Draaber paa en gammel Stilebog, selv fra nederste Classe, og saa bliver Bogen en heel Duft-Komedie, som man meget godt kan opf\u00f8re og falde is\u00f8vn over, saa st\u00e6rkt dufter den. Det skal nok v\u00e6re en H\u00f8flighed mod mig, at der staaer skrevet paa Flasken: “Mosekonens Bryg.”<\/p>\n

Her staaer Skandale-Flasken. Det seer ud, som om der kun var snavset Vand i den, og det er snavset Vand, men med Bruuspulver af Bysladder; tre Lod L\u00f8gn og to Gran Sandhed, r\u00f8rt om med en Birkeqvist, ikke fra en Spidsrod, lagt i Saltlage og skaaren ud af Synderens blodige Krop, eller en Stump fra Skolemesterens Riis, nei lige tagen fra Kosten, der feiede Rendestenen.<\/p>\n

Her staaer Flasken med den fromme Poesi, udi Psalmetone. Hver Draabe har Klang, som Sm\u00e6ld af Helvedes Porte, og er lavet af Tugtelsens Blod og Sved; Nogle sige, det er kun Duegalde; men Duerne ere de frommeste Dyr, de have ingen Galde, sige Folk, der ikke kunne Naturhistorie.”<\/p>\n

Her stod Flasken for alle Flasker; den bredte sig i det halve Skab: Flasken med Hverdagshistorier; den var bunden til baade med Svineskind og med Bl\u00e6reskind, for den kunde ikke taale at tabe af sin Kraft. Hver Nation kunde her faae sin egen Suppe, den kom eftersom man vendte og dreiede Flasken Her var gammel tydsk Blodsuppe med R\u00f8verboller, ogsaa tynd Huusmandssuppe med virkelige Hofraader, der laae som R\u00f8dder, og hen over dem sv\u00f8mmede philosophiske Fedt\u00f8ine. Der var engelsk Gouvernante-Suppe og den franske Potage \u00e0 la Kock, lavet paa Hanebeen og Spurve\u00e6g, paa Dansk kaldet Cancan-Suppe; men den bedste af Supperne var den kj\u00f8benhavnske. Det sagde Familien.<\/p>\n

Her stod Tragedien paa Champagneflaske; den kunde knalde, og det skal den. Lystspillet saae ud som fiint Sand til at kaste Folk i \u00d8inene, det vil sige, det finere Lystspil; det grovere var ogsaa paa Flaske, men bestod kun af Fremtids-Placater, hvor Navnet paa Stykket var det Kraftigste. Der var udm\u00e6rkede Komedie-Navne, saaledes: “T\u00f8r Du spytte i V\u00e6rket?”, “Een paa Gummerne,” “Det s\u00f8de Asen” og “Hun er spr\u00f8itefuld!”<\/p>\n

Manden faldt ganske hen i Tanker derved, men Mosekonen t\u00e6nkte l\u00e6ngere frem, hun vilde have en Ende paa det.<\/p>\n

“Nu har De vel seet nok i Kramkisten!” sagde hun, “nu veed De, hvad der er; men det Vigtigere, De skulde vide, veed De ikke endnu. Lygtem\u00e6ndene ere i Byen! Det har Mere at betyde, end Poesi og Eventyr. Jeg skulde nu holde Mund dermed, men det maa v\u00e6re en Styrelse, en Skj\u00e6bne, Noget, der gaaer mig over, det er sat mig i Qv\u00e6rken, det maa herud. Lygtem\u00e6ndene ere i Byen! de ere slupne l\u00f8s! tag Eder iagt, Mennesker!”<\/p>\n

“Det forstaaer jeg ikke et Ord af!” sagde Manden.<\/p>\n

“V\u00e6r saa god at s\u00e6tte Dem paa Skabet!” sagde hun, “men fald ikke ind i det og slaae Flaskerne itu; De veed, hvad der er i dem. Jeg skal fort\u00e6lle den store Begivenhed; den er ikke \u00e6ldre end fra igaar; den er h\u00e6ndet tidligere. Denne har endnu trehundrede og fireogtredsindstyve Dage at l\u00f8be paa. De veed vel, hvormange Dage der er i Aaret?”<\/p>\n

# # #<\/p>\n

Og Mosekonen fortalte.<\/p>\n

“Her var Stort paaf\u00e6rde igaar, ude i Sumpen! her var Barnegilde! her blev f\u00f8dt en lille Lygtemand, her blev f\u00f8dt tolv af det Kuld, som det er givet, at de kunne, om de ville, tr\u00e6de op som Mennesker og agere og commandere imellem disse, ligesom om de vare f\u00f8dte Mennesker. Det er en stor Begivenhed i Sumpen, og derfor dandsede som Smaalys, hen over Mose og Eng, alle Lygtem\u00e6nd og Lygtekoner; der er ogsaa Hunkj\u00f8n, men de ere ikke i Omtale. Jeg sad paa Skabet der og havde paa mit Skj\u00f8d alle de tolv smaa, nyf\u00f8dte Lygtem\u00e6nd; de skinnede som Sanct Hansorme; de begyndte allerede at hoppe, og hvert Minut toge de til i St\u00f8rrelse, saa at, f\u00f8r et Qvarteer var omme, saae hver af dem ligesaa stor ud, som Fader eller Onkel. Nu er det en gammel medf\u00f8dt Lov og Begunstigelse, at naar Maanen netop staaer som den stod igaar, og den Vind bl\u00e6ser som bl\u00e6ste igaar, saa er det givet og forundt alle de Lygtem\u00e6nd, som i den Time og i det Minut f\u00f8des, at kunne blive Mennesker, og hver af dem, et heelt Aar igjennem, rundt om at \u00f8ve deres Magt. Lygtemanden kan l\u00f8be Landet rundt og Verden med, om han ikke er bange for at falde i S\u00f8en eller bl\u00e6ses ud i en sv\u00e6r Storm. Han kan fare lige lukt ind i Mennesket, tale for ham og gj\u00f8re alle Bev\u00e6gelser, han vil. Lygtemanden kan paatage sig hvilkensomhelst Skikkelse, Mand eller Qvinde, handle i deres Aand, men med hele sin egen Yderlighed, saa at der kommer ud af det hvad han vil; men i eet Aar maa han vide og forstaae at f\u00f8re trehundrede og femogtredsindstyve Mennesker paa gal Vei og det i stor Stiil, f\u00f8re dem bort fra det Sande og det Rigtige, da opnaaer han det H\u00f8ieste, en Lygtemand kan drive det til, at blive L\u00f8ber foran Fandens Stadskarreet, faae gloende brandguul Kjole og Luen lige ud af Halsen. Det kan en simpel Lygtemand slikke sig om Munden efter. Men der er ogsaa Fare og stort Bryderi for en \u00e6rgj\u00e6rrig Lygtemand, der agter at spille en Rolle. Faaer Mennesket \u00d8inene op for hvem han er, og kan bl\u00e6se ham v\u00e6k, saa er han v\u00e6k og maa tilbage i Sumpen; og dersom, f\u00f8r Aaret er omme, Lygtemanden betages af L\u00e6ngsel efter at komme til sin Familie, opgiver sig selv, saa er han ogsaa v\u00e6k, kan ikke l\u00e6nger br\u00e6nde klart, gaaer snart ud og kan ikke t\u00e6ndes igjen; og er Aaret endt, og han da endnu ikke har f\u00f8rt tre hundrede og femogtredsindstyve Mennesker bort fra Sandheden og hvad godt og deiligt er, saa er han d\u00f8mt til at ligge i raaddent Tr\u00e6 og skinne uden at kunne r\u00f8re sig, og det er den frygteligste Straf for en livlig Lygtemand. Alt dette vidste jeg og alt dette sagde jeg de tolv smaa Lygtem\u00e6nd, jeg sad med paa Skj\u00f8det, og de vare som ellevilde af Gl\u00e6de. Jeg sagde dem, at det var det Sikkreste og Mageligste at opgive \u00c6ren og ikke at bestille Noget; det vilde de unge Blus ikke, de saae sig allerede gloende brandguul med Luen ud af Halsen. “Bliv hos os!” sagde nogle af de Gamle. “Driv Spil med Menneskene!” sagde de Andre. “Menneskene t\u00f8rre vore Enge ud, de draine! hvad skal der blive af vore Efterkommere!”<\/p>\n

“Vi ville flamme mig flamme!” sagde de nyf\u00f8dte Lygtem\u00e6nd, og saa var det afgjort.<\/p>\n

Her blev strax Minut-Bal, kortere kunde det ikke v\u00e6re! Elverpigerne svang sig tre Gange rundt med alle de Andre, for ikke at synes storagtige; de dandse ellers helst med sig selv. Saa blev der givet Faddergave: “kastet Smut”, som det hedder. For\u00e6ringerne fl\u00f8i, som Kiselstene, hen over Mosevandet. Hver af Elverpigerne gav en Flig af deres Sl\u00f8r: “Tag den!” sagde de, “saa kan Du strax den h\u00f8iere Dands, de vanskeligste Sving og Vendinger, naar det kniber; Du faaer den rette Holdning og kan vise Dig i de strunkeste Selskaber. Natravnen l\u00e6rte hver af de unge Lygtem\u00e6nd at sige: “Bra’, bra’, brav!” sige det paa det rette Sted, og det er en stor Gave, der l\u00f8nner sig selv. Uglen og Storken lode ogsaa Noget falde, men det var ikke v\u00e6rd at tale om, sagde de, og saa tale vi ikke om det. Kong Valdemars vilde Jagt foer just hen over Mosen, og da det Herskab h\u00f8rte om Stadsen, sendte de til For\u00e6ring et Par fine Hunde, der jage med Vindens Fart og nok kunne b\u00e6re en Lygtemand eller tre. To gamle Marer, som ern\u00e6re sig ved at ride, vare med ved Gildet; de l\u00e6rte strax fra sig den Konst at slippe ind igjennem et N\u00f8glehul, det er som om alle D\u00f8re stode aabne for En. De tilb\u00f8de at f\u00f8re de unge Lygtem\u00e6nd til Byen, hvor de vidste god Besked. De rede s\u00e6dvanligviis gjennem Luften paa deres eget lange Nakkehaar, som de havde bundet Knude paa, for at sidde haardt, men nu satte de sig hver skr\u00e6vs over den vilde Jagts Hunde, toge paa Skj\u00f8det de unge Lygtem\u00e6nd, der skulde ind at forlede og forvilde Menneskene, – hutsch! vare de borte. Det var Altsammen igaar Nat. Nu ere Lygtem\u00e6ndene i Byen, nu have de taget fat, men hvordan og hvorledes, ja siig mig det! Jeg har en Veirtraad igjennem min store Taa, den siger mig altid Noget!”<\/p>\n

“Det er et heelt Eventyr!” sagde Manden.<\/p>\n

“Ja, det er da kun Begyndelsen til eet!” sagde Konen. “Kan De fort\u00e6lle mig, hvorledes Lygtem\u00e6ndene nu tumle og tee sig, i hvilke Skikkelser de ere traadte op for at faae Menneskene paa gale Veie!”<\/p>\n

“Jeg troer nok,” sagde Manden, “der kunde skrives en heel Roman om Lygtem\u00e6ndene, hele tolv Dele, een om hver Lygtemand, eller maaskee endnu bedre, en heel Folkekomedie!”<\/p>\n

“Den skulde De skrive!” sagde Konen, “eller hellere lade v\u00e6re!”<\/p>\n

“Ja, det er mageligere og behageligere!” sagde Manden, “saa slipper man for at t\u00f8ires i Avisen, og det er tidt ligesaa trangt som for en Lygtemand at ligge i raaddent Tr\u00e6, skinne og ikke turde sige et Muk!”<\/p>\n

“Mig er det lige fedt!” sagde Konen, “men lad hellere de Andre skrive, de som kunne og de som ikke kunne. Jeg giver fra min T\u00f8nde en gammel Tap, den lukker op Skabet med Poesi paa Flasker, derfra kunne de faae hvad der skorter for dem! men De, min gode Mand, synes mig nu at have bl\u00e6kket Deres Fingre nok til og maa v\u00e6re kommen til den Alder og Sathed, ikke hvert Aar at l\u00f8be efter Eventyr, nu her er langt vigtigere Ting at gj\u00f8re! De har vel dog forstaaet, hvad der er paaf\u00e6rde?”<\/p>\n

“Lygtem\u00e6ndene ere i Byen!” sagde Manden, “jeg har h\u00f8rt det, jeg har forstaaet det! men hvad vil De, at jeg skal gj\u00f8re? Jeg vil jo blive d\u00e6nget over, om jeg seer og siger Folk: see engang, der gaaer en Lygtemand i h\u00e6derlig Kjole -!”<\/p>\n

“De gaae ogsaa i Skj\u00f8rter!” sagde Konen. “Lygtemanden kan paatage sig alle Skikkelser og tr\u00e6de op paa alle Steder. Han gaaer i Kirke, ikke for Vorherres Skyld, maaskee er han faret i Pr\u00e6sten! Han taler paa Valgdag, ikke for Land og Riges Skyld, men kun for sin egen; han er Konstner, baade i Farvepotten og i Theaterpotten, men faaer han ganske Magten, saa er Potten ude! Jeg snakker og jeg snakker, jeg maa ud med hvad der sidder mig i Qv\u00e6rken, til Skade for min egen Familie; men jeg skal nu v\u00e6re Menneskenes Redningskone! Det er sandelig ikke med min gode Villie eller for Medaillens Skyld. Jeg gj\u00f8r det Galeste, jeg kan, jeg siger det til en Poet, og saa faaer da snart hele Byen det at vide!”<\/p>\n

“Byen l\u00e6gger sig det ikke paa Hjertet!” sagde Manden. “Det vil ikke anfegte et eneste Menneske, de troe Allesammen at jeg fort\u00e6ller et Eventyr, idet jeg med den inderligste Alvor siger dem: “Lygtem\u00e6ndene ere i Byen, sagde Mosekonen, tag Eder iagt!”<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Lygtem\u00e6ndene ere i Byen, sagde Mosekonen \u2013 \u201cThe Will-o-the Wisp Is in the Town\u201d, Says the Moor-Woman 1865 Der var en Mand, som engang vidste saa mange nye Eventyr, men nu vare de slupne for ham, sagde han; Eventyret, der af sig selv gjorde Visit, kom ikke mere … L\u00e6s mere Lygtem\u00e6ndene ere i Byen, sagde Mosekonen<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1493","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1493","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1493"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1493\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78245,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1493\/revisions\/78245"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1493"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}