{"id":1491,"date":"2012-03-20T16:17:16","date_gmt":"2012-03-20T15:17:16","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1491"},"modified":"2016-01-07T10:34:57","modified_gmt":"2016-01-07T09:34:57","slug":"loppen-og-professoren","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1491","title":{"rendered":"Loppen og Professoren"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Loppen og Professoren<\/strong> \u2013 The Flea and the Professor<\/a><\/p>\n

1870-1874<\/strong><\/p>\n

Der var en Luftskipper, ham gik det galt, Ballonen sprak, Manden dumpede og slog sig i Stykker. Sin Dreng havde han to Minuter forud sendt ned med Faldskj\u00e6rm, det var Drengens Lykke; han blev uskadt og gik om med store Kundskaber til at blive Luftskipper, men han havde ikke Ballon og ikke Midler til at skaffe sig denne.<\/p>\n

Leve maatte han, og saa lagde han sig efter Beh\u00e6ndigheds Konster, og at kunne tale med Maven, det kaldes at v\u00e6re Bugtaler. Ung var han og saae godt ud, og da han fik Mundskj\u00e6g og kom i gode Kl\u00e6der, kunde han antages for et Grevebarn. Damerne fandt ham smuk, ja een Jomfru blev saa betagen af hans Deilighed og hans Beh\u00e6ndigheds Konst, at hun fulgte med ham til fremmede Byer og Lande; der kaldte han sig Professor, mindre kunde det ikke v\u00e6re.<\/p>\n

Hans stadige Tanke var at faae sig en Luftballon og gaae tilveirs med sin lille Kone, men de havde endnu ikke Midlerne.<\/p>\n

“De komme!” sagde hun.<\/p>\n

“Bare de vilde!” sagde hun.<\/p>\n

“Vi ere jo unge Folk! og nu er jeg Professor. Smuler er ogsaa Br\u00f8d!”<\/p>\n

Hun hjalp ham trolig, sad ved D\u00f8ren og solgte Billetter til Forestillingen, og det var en kold Forn\u00f8ielse om Vinteren. Hun hjalp ham ogsaa i eet Konststykke. Han puttede sin Kone i Bordskuffen, en stor Bordskuffe; der kr\u00f8b hun ind i Bagskuffen, og saa var hun ikke at see i Forskuffen; det var som en \u00d8ienforbl\u00e6ndelse.<\/p>\n

Men en Aften da han trak Skuffen ud, var hun ogsaa borte fra ham; hun var ikke i Forskuffen, ikke i Bagskuffen, ikke i hele Huset, ikke at see, ikke at h\u00f8re. Det var hendes Beh\u00e6ndigheds Konst. Hun kom aldrig igjen; hun var kjed af det, og han blev kjed i det, tabte sit gode Humeur, kunde ikke mere lee og gj\u00f8re L\u00f8ier, og saa kom der ingen Folk; Fortjenesten blev daarlig, Kl\u00e6derne bleve daarlige; han eiede tilsidst kun en stor Loppe, et Arvegods efter Konen, og derfor holdt han saa meget af den. Saa dresserede han den, l\u00e6rte den Beh\u00e6ndigheds Konster, l\u00e6rte den at pr\u00e6sentere Gev\u00e6r og skyde en Kanon af, men lille.<\/p>\n

Professoren var stolt af Loppen, og den var stolt af sig selv; den havde l\u00e6rt Noget og havde Menneskeblod og v\u00e6ret i de st\u00f8rste Byer, var blevet seet af Prindser og Prindsesser, havde vundet deres h\u00f8ie Bifald. Det stod trykt i Aviser og paa Plakater. Den vidste, at den var en Ber\u00f8mthed og kunde ern\u00e6re en Professor, ja en heel Familie.<\/p>\n

Stolt var den og ber\u00f8mt var den, og dog, naar den og Professoren reiste, toge de paa Jernbane fjerde Plads; den kommer ligesaa hurtigt som f\u00f8rste. Det var et stiltiende L\u00f8fte, at de aldrig vilde skilles ad, aldrig gifte sig, Loppen vilde blive Ungkarl og Professoren Enkemand. Det gaaer lige op.<\/p>\n

“Hvor man gj\u00f8r st\u00f8rst Lykke,” sagde Professoren, “der skal man ikke komme to Gange!” Han var en Menneskekjender og det er ogsaa en Kundskab.<\/p>\n

Tilsidst havde han bereist alle Lande, uden de Vildes Land; og saa vilde han til de Vildes Land; der \u00e6de de rigtignok christne Mennesker, vidste Professoren, men han var ikke rigtig Christen og Loppen var ikke rigtig Menneske, saa meente han, at de nok turde reise der og have en god Fortjeneste.<\/p>\n

De reiste med Dampskib og med Seilskib; Loppen gjorde sine Konster, og saa havde de fri Reise underveis og kom til de Vildes Land.<\/p>\n

Her regjerede en lille Prindsesse, hun var kun otte Aar, men hun regjerede; hun havde taget Magten fra Fader og Moder, for hun havde en Villie og var saa magel\u00f8s yndig og uartig.<\/p>\n

Strax, da Loppen pr\u00e6senterede Gev\u00e6r og sk\u00f8d Kanonen af, blev hun saa indtaget i Loppen, at hun sagde: “Ham eller Ingen!” Hun blev ganske vild af Kj\u00e6rlighed og var jo allerede vild iforveien.<\/p>\n

“S\u00f8de, lille fornuftige Barn!” sagde hendes egen Fader, “kunde man f\u00f8rst gj\u00f8re et Menneske af den!”<\/p>\n

“Det lader Du mig om, Gamle!” sagde hun, og det var ikke net sagt af en lille Prindsesse, der taler til sin Fader, men hun var vild.<\/p>\n

Hun satte Loppen paa sin lille Haand.<\/p>\n

“Nu er Du et Menneske, regjerende med mig; men Du skal gj\u00f8re hvad jeg vil, ellers slaaer jeg Dig ihjel og spiser Professoren.”<\/p>\n

Professoren fik en stor Sal at boe i. V\u00e6ggene vare af Sukkerr\u00f8r, dem kunde han gaae og slikke, men han var ikke Slikmund. Han fik en H\u00e6ngekoie at sove i, det var, som laae han i en Luftballon, den han altid havde \u00f8nsket sig, og som var hans stadige Tanke.<\/p>\n

Loppen blev hos Prindsessen, sad paa hendes lille Haand og paa hendes fine Hals. Hun havde taget et Haar af sit Hoved, det maatte Professoren binde Loppen om Benet, og saa holdt hun den bunden til det store Koralstykke, hun havde i \u00d8reflippen.<\/p>\n

Hvor det var en deilig Tid for Prindsessen, ogsaa for Loppen, t\u00e6nkte hun; men Professoren fandt sig ikke tilfreds, han var Reisemand, holdt af at drage fra By til By, l\u00e6se i Aviserne om sin Udholdenhed og Kl\u00f8gt i at l\u00e6re en Loppe al menneskelig Gjerning. Dag ud og ind laae han i H\u00e6ngekoien, dovnede og fik sin gode F\u00f8de: friske Fugle-\u00c6g, Elephant-\u00d8ine og stegte Giraffe-Laar; Menneske\u00e6derne leve ikke kun af Menneskekj\u00f8d, det er en Delicatesse; “Barne-Skulder med skarp Sauce,” sagde Prindsessemoderen, “er det meest delicate.”<\/p>\n

Professoren kjedede sig og vilde gjerne bort fra de Vildes Land, men Loppen maatte han have med, den var hans Vidunder og Levebr\u00f8d. Hvorledes skulde han fange og faae den. Det var ikke saa let.<\/p>\n

Han ansp\u00e6ndte alle sine Tanke-Evner og saa sagde han: “nu har jeg det!”<\/p>\n

“Prindsesse-Fader: forund mig Noget at bestille! Maa jeg ind\u00f8ve Landets Beboere i at pr\u00e6sentere, det er det man i Verdens st\u00f8rste Lande kalder Dannelse!”<\/p>\n

“Og hvad kan Du l\u00e6re mig!” spurgte Prindsesse-Faderen.<\/p>\n

“Min st\u00f8rste Konst,” sagde Professoren, “at fyre en Kanon af saa hele Jorden b\u00e6ver, og alle Himlens l\u00e6kkreste Fugle falde stegte ned! Det er der Knald ved!”<\/p>\n

“Kom med Kanonen!” sagde Prindsesse-Faderen.<\/p>\n

Men i hele Landet var der ingen Kanon, uden den Loppen havde bragt, og den var for lille.<\/p>\n

“Jeg st\u00f8ber en st\u00f8rre!” sagde Professoren. “Giv mig bare Midlerne! Jeg maa have fiint Silket\u00f8i, Naal og Traad, Toug og Snore, samt Mavedraaber for Luftballoner, de bl\u00e6se op, lette og l\u00f8fte; de give Knaldet i Kanon-Maven.”<\/p>\n

Alt hvad han forlangte fik han.<\/p>\n

Hele Landet kom sammen for at see den store Kanon. Professoren kaldte ikke, f\u00f8r han havde Ballonen heel f\u00e6rdig til at fylde og gaae op.<\/p>\n

Loppen sad paa Prindsessens Haand og saae til. Ballonen blev fyldt, den bovnede og kunde neppe holdes, saa vild var den.<\/p>\n

“Jeg maa have den tilveirs, at den kan blive afk\u00f8let;” sagde Professoren og satte sig i Kurven, der hang under den. “Ene kan jeg ikke magte at styre den. Jeg maa have en kyndig Kammerat med, for at hjelpe mig. Her er Ingen der kan det uden Loppen!”<\/p>\n

“Jeg tillader det n\u00f8dig!” sagde Prindsessen, men rakte dog Loppen til Professoren, som satte den paa sin Haand.<\/p>\n

“Slip Snorer og Toug!” sagde han. “Nu gaaer Ballonen!”<\/p>\n

De troede han sagde: “Kanonen!”<\/p>\n

Og saa gik Ballonen h\u00f8iere og h\u00f8iere, op over Skyerne, bort fra de Vildes Land.<\/p>\n

Den lille Prindsesse, hendes Fader og Moder, hele Folket med stod og ventede. De vente endnu, og troer Du det ikke, saa reis til de Vildes Land, der taler hvert Barn om Loppen og Professoren, troer at de komme igjen, naar Kanonen er k\u00f8let af, men de komme ikke, de ere hjemme hos os, de ere i deres F\u00e6dreland, kj\u00f8re paa Jernbane, f\u00f8rste Plads, ikke fjerde; de have god Fortjeneste, stor Ballon. Ingen sp\u00f8rger, hvorledes de have faaet Ballonen eller hvorfra de have den, de ere holdne Folk, h\u00e6drede Folk, Loppen og Professoren.<\/p>\n

\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Loppen og Professoren \u2013 The Flea and the Professor 1870-1874 Der var en Luftskipper, ham gik det galt, Ballonen sprak, Manden dumpede og slog sig i Stykker. Sin Dreng havde han to Minuter forud sendt ned med Faldskj\u00e6rm, det var Drengens Lykke; han blev uskadt og gik om … L\u00e6s mere Loppen og Professoren<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1491","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1491","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1491"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1491\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78244,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1491\/revisions\/78244"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1491"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}