{"id":1489,"date":"2012-03-20T16:16:18","date_gmt":"2012-03-20T15:16:18","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1489"},"modified":"2016-01-07T10:33:07","modified_gmt":"2016-01-07T09:33:07","slug":"lille-tuk","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1489","title":{"rendered":"Lille Tuk"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Lille Tuk<\/strong> \u2013 Illustration<\/a>\u00a0\u2013 Little Tuk<\/a><\/p>\n

1847<\/strong><\/p>\n

Ja, det var den lille Tuk, han hede egentlig ikke Tuk, men dengang han ikke kunde tale rigtig endnu kaldte han sig selv Tuk; det skulde betyde Carl, og det er godt man veed det; han skulde passe sin S\u00f8ster Gustave, som var meget mindre, end han, og saa skulde han ogsaa l\u00e6re sin Lexie, men de to Ting vil ikke gaae paa engang. Den stakkels Dreng sad med sin lille S\u00f8ster paa Skj\u00f8det og sang alle de Viser, han kunde, og imidlertid skottede \u00d8inene til Geographi-Bogen, der laa aaben for ham; han skulde til imorgen kunne udenad alle Byerne i Sj\u00e6llands Stift og vide om dem Alt, hvad der kunde vides.<\/p>\n

Nu kom hans Moder hjem, for hun havde v\u00e6ret ude, og hun tog den lille Gustave; Tuk l\u00f8b til Vinduet og l\u00e6ste saa at han n\u00e6sten l\u00e6ste sig \u00d8inene ud, for det var n\u00e6r ved at blive m\u00f8rkt og det blev mere, men Moder havde ikke Raad til at kj\u00f8be Lys.<\/p>\n

“Der gaaer den gamle Vaskerkone omme fra Str\u00e6det!” sagde Moderen, idet hun saae ud af Vinduet. “Hun kan knap b\u00e6re sig selv og saa maa hun b\u00e6re Spanden fra Posten; spring du ud, lille Tuk, og v\u00e6r en velsignet Dreng! hj\u00e6lp den gamle Kone!”<\/p>\n

Og Tuk sprang ligestrax og hjalp, men da han saa kom hjem, var det m\u00f8rk Aften, Lys var der ikke at snakke om, han skulde i sin Seng; det var en gammel Slagb\u00e6nk; i den laa han og der t\u00e6nkte han paa sin Geographi Lexie: Sj\u00e6llands Stift og Alt hvad L\u00e6reren havde fortalt. Der skulde rigtignok have v\u00e6ret l\u00e6st, men det kunde han jo ikke nu. Geographi-Bogen stak han ind under sin Hovedpude, for han havde h\u00f8rt, at det skulde hj\u00e6lpe betydeligt til at huske sin Lexie, men det er ikke til at stole paa.<\/p>\n

Der laa han nu og t\u00e6nkte og t\u00e6nkte, og saa var det lige med eet, som om Nogen kyssede ham paa \u00d8ine og Mund, han sov og sov dog ikke; det var ligesom om han saae den gamle Vaskerkones milde \u00d8ine see paa ham, og hun sagde: “det vilde v\u00e6re en stor Synd om du ikke skulde kunne din Lexie! du hjalp mig, nu skal jeg hj\u00e6lpe dig, og vor Herre vil altid gj\u00f8re det!”<\/p>\n

Og lige med eet saa kriblede og krablede Bogen under Hovedet paa lille Tuk:<\/p>\n

“Kykeliky! put! put!” det var en H\u00f8ne, der kom og det fra Kj\u00f8geby. “Jeg er een af Kj\u00f8geh\u00f8ns!” og saa sagde den hvor mange Indvaanere, og om Slaget der havde staaet, og det var nu ikke noget at tale om.<\/p>\n

“Krible krable, bums!” der dumpede en; det var en Fugl af Tr\u00e6, som nu kom; det var Poppeg\u00f8ien fra Fugleskydningen i Pr\u00e6st\u00f8. Den sagde, at der var ligesaa mange Indvaanere, som den havde S\u00f8m i Livet; og den var noget stolt: “Thorvaldsen har boet paa Hj\u00f8rnet af mig. Bums! jeg ligger deiligt!”<\/p>\n

Men lille Tuk laa ikke, han var med eet til Hest. I Gallop, i Gallop gik det. En pr\u00e6gtigkl\u00e6dt Ridder med skinnende Hjelm og vaiende Fjerbusk havde ham foran sig paa Hesten og de rede igjennem Skoven til den gamle By, Vordingborg, og den var en stor, en levende By; h\u00f8ie Taarne kneisede paa Kongeborgen, og Lysene skinnede langt ud igjennem Vinduerne; derinde var Sang og Dands; Kong Valdemar og stadselige unge Hoffr\u00f8kener gik i Dandsen. – Det blev Morgen, og ligesom Solen kom, sank Byen hen og Kongens Slot, det ene Taarn efter det andet, tilsidst stod kun eet eneste paa Banken, hvor Slottet havde staaet, og Byen var saa lille bitte og saa fattig, og Skoledrengene kom med deres B\u00f8ger under Armen og sagde “2000 Indvaanere”, men det var ikke sandt, saa mange var der ikke.<\/p>\n

Og lille Tuk laa i sin Seng, han syntes at han dr\u00f8mte og at han ikke dr\u00f8mte; men Nogen var der t\u00e6t ved ham:<\/p>\n

“Lille Tuk! lille Tuk!” blev der sagt; det var en S\u00f8mand, en ganske lille Person, som om det kunde v\u00e6re en Cadet, men det var ikke en Cadet. “Jeg skal hilse saa meget flittig fra Cors\u00f8er, den er en By, som er i Opkomst! den er en levende By, den har Dampskib og Postvogn; engang skulde den altid kaldes \u00e6kel, men det var gammel Mening. “Jeg ligger ved Havet,” siger Cors\u00f8er, “jeg har Landevei og jeg har Lystskov, og jeg har f\u00f8dt en Digter, som var morsom, og det ere de ikke alle. Jeg har villet sende et Skib rundt om Jorden, jeg gjorde det ikke, men kunde have gjort det, og saa lugter jeg saa deilig, lige ved Porten, der blomstre de yndigste Roser!”<\/p>\n

Lille Tuk saae dem, det blev R\u00f8dt og Gr\u00f8nt for hans \u00d8ine, men da der kom Ro i Couleurerne var det en heel skovgroet Skr\u00e6nt t\u00e6t ved den klare Fjord; og oven over laa en pr\u00e6gtig gammel Kirke med to h\u00f8ie, spidse Kirketaarne: fra Skr\u00e6nten sprang Kilderne i tykke Vandstraaler, saa at det pladskede efter, og t\u00e6t ved sad en gammel Konge med Guldkrone om sit lange Haar; det var Kong Hroar ved Kilderne; det var ved Roeskilde By, som man kalder den nu. Og hen over Skr\u00e6nten, ind i den gamle Kirke, gik alle Danmarks Konger og Dronninger Haand i Haand, alle med Guldkrone paa, og Orglet spillede og Kilderne rislede. Den lille Tuk saae Alt, h\u00f8rte Alt. “Glem ikke St\u00e6nderne!” sagde Kong Hroar.<\/p>\n

Lige med eet var Alting borte igjen; ja, hvor blev det af? det var ligesom man vender et Blad i en Bog. Og nu stod der en gammel Kone, det var en Lugekone, hun kom fra Sor\u00f8, hvor der voxer Gr\u00e6s paa Torvet. Hun havde sit graae L\u00e6rreds Forkl\u00e6de over Hovedet og ned ad Ryggen; det var saa vaadt, det maatte have regnet: “ja, det har det!” sagde hun, og saa kunde hun noget Morsomt af Holbergs Comedier og hun vidste om Valdemar og Absalon; men lige med eet, saa kr\u00f8b hun sammen, rokkede med Hovedet, det var ligesom om hun vilde springe: “koax!” sagde hun, “det er vaadt, det er vaadt, det er gravstille godt – i Sor\u00f8!” hun var lige med eet en Fr\u00f8, “koax!” og saa var hun den gamle Kone igjen. “Man maa kl\u00e6de sig efter Veiret!” sagde hun. “Det er vaadt, det er vaadt! min By er ligesom en Flaske; man kommer ind ved Proppen, og der maa man ud igjen! jeg har havt Maller og nu har jeg friske r\u00f8dmossede Drenge paa Bunden af Flasken; der l\u00e6re de Viisdom: Gr\u00e6sk! Gr\u00e6sk! koax!” det klang ligesom naar Fr\u00f8erne synge, eller man gaaer i Mosevand med store St\u00f8vler. Det var altid den samme Lyd, saa eens, saa kjedelig, saa kjedelig, at lille Tuk faldt i en ordentlig S\u00f8vn, og den kunde han have godt af.<\/p>\n

Men ogsaa i denne S\u00f8vn kom en Dr\u00f8m, eller hvad det nu var: hans lille S\u00f8ster Gustave med de blaae \u00d8ine og det gule kr\u00f8llede Haar var med eet en voxen, deilig Pige, og uden at have Vinger paa kunde hun flyve og de fl\u00f8i henover Sj\u00e6lland, over de gr\u00f8nne Skove og de blaae Vande.<\/p>\n

“H\u00f8rer du Hanegal, lille Tuk! kykeleky! H\u00f8nsene flyve op fra Kj\u00f8geby! du faaer en H\u00f8nsegaard, saa stor, saa stor, du vil ikke lide Sult og N\u00f8d! Poppeg\u00f8ien skal du skyde, som man siger, du bliver en riig og lykkelig Mand! din Gaard skal kneise, som Kong Valdemars Taarn, og rigt skal den bygges med Billedst\u00f8tter af Marmor, som dem fra Pr\u00e6st\u00f8-Hj\u00f8rne, du forstaaer mig nok. Dit Navn skal med Roes flyve vidt ud om Verden, som Skibet, der skulde have gaaet fra Cors\u00f8er, og i Roeskilde-By – – “husk paa St\u00e6nderne!” sagde Kong Hroar; der skal du tale godt og klogt, lille Tuk, og naar du saa kommer engang i din Grav, skal du sove saa stille – -“.<\/p>\n

” – Som om jeg laae i Sor\u00f8!” sagde Tuk, og saa vaagnede han; det var klar Morgen, han kunde ikke huske det mindste af sin Dr\u00f8m, men det skulde han heller ikke, for man maa ikke vide hvad der kommer.<\/p>\n

Og han sprang ud af Sengen og l\u00e6ste i sin Bog og kunde saa sin Lexie lige strax. Og den gamle Vaskerkone stak Hovedet ind af D\u00f8ren, nikkede til ham og sagde:<\/p>\n

“Tak for igaar, du velsignede Barn! vor Herre lade din bedste Dr\u00f8m blive opfyldt!”<\/p>\n

Den lille Tuk vidste slet ikke hvad han havde dr\u00f8mt, men see, det vidste vor Herre!<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Lille Tuk \u2013 Illustration\u00a0\u2013 Little Tuk 1847 Ja, det var den lille Tuk, han hede egentlig ikke Tuk, men dengang han ikke kunde tale rigtig endnu kaldte han sig selv Tuk; det skulde betyde Carl, og det er godt man veed det; han skulde passe sin S\u00f8ster Gustave, … L\u00e6s mere Lille Tuk<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1489","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1489","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1489"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1489\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78243,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1489\/revisions\/78243"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1489"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}