{"id":1487,"date":"2012-03-20T16:15:27","date_gmt":"2012-03-20T15:15:27","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1487"},"modified":"2016-01-07T10:31:03","modified_gmt":"2016-01-07T09:31:03","slug":"lille-claus-og-store-claus","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1487","title":{"rendered":"Lille Claus og store Claus"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Lille Claus og store Claus<\/strong> \u2013 Illustration<\/a> \u2013 Little Claus and Big Claus<\/a><\/p>\n

1835<\/strong><\/p>\n

Der vare i en By to M\u00e6nd, som begge havde selv samme Navn, begge to hed de Claus, men den ene eiede fire Heste og den anden kun en eneste Hest; for nu at kunne skille dem fra hinanden, kaldte man ham, som havde fire Heste, den store Claus, og ham, som kun havde den ene Hest, lille Claus. Nu skulle vi h\u00f8re, hvorledes de to havde det, for det er en virkelig Historie!<\/p>\n

Hele Ugen igjennem maatte lille Claus pl\u00f8ie for store Claus, og laane ham sin eneste Hest; saa hjalp store Claus ham igjen med alle sine fire, men kun eengang om Ugen, og det var om S\u00f8ndagen. Hussa! hvor smeldede lille Claus med sin Pidsk over alle fem Heste, de vare jo nu saa godt som hans, den ene Dag. Solen skinnede saa deiligt, og alle Klokker i Kirketaarnet ringede til Kirke, Folk vare saa pyntede, og gik med Psalmebog under Armen hen at h\u00f8re Pr\u00e6sten pr\u00e6dike og de saae paa lille Claus, der pl\u00f8iede med fem Heste, og han var saa forn\u00f8iet, at han smeldede igjen med Pidsken og raabte: “hyp, alle mine Heste!”<\/p>\n

“Det maa Du ikke sige,” sagde store Claus, “det er jo kun den ene Hest, der er din!”<\/p>\n

Men da der igjen gik Nogen forbi til Kirke, glemte lille Claus, at han ikke maatte sige det, og raabte da: “hyp, alle mine Heste!”<\/p>\n

“Ja, nu vil jeg bede dig at lade v\u00e6re!” sagde store Claus, “for siger Du det endnu eengang, saa slaaer jeg din Hest for Panden, saa den skal ligge d\u00f8d paa Stedet, da er det forbi med den!”<\/p>\n

“Jeg skal saam\u00e6n ikke sige det mere!” sagde lille Claus, men da der kom Folk forbi, og de nikkede god Dag, blev han saa forn\u00f8iet, og syntes det saae dog saa raskt ud, at han havde fem Heste til at pl\u00f8ie sin Mark, og saa smeldede han med Pidsken, og raabte: “hyp, alle mine Heste!”<\/p>\n

“Jeg skal hyppe dine Heste!” sagde store Claus, og tog T\u00f8irek\u00f8llen og slog lille Claus’s eneste Hest for Panden, saa at den faldt om, og var ganske d\u00f8d.<\/p>\n

“Ak nu har jeg slet ingen Heste mere!” sagde lille Claus og gav sig til at gr\u00e6de. Siden flaaede han Hesten, tog Huden og lod den godt t\u00f8rre i Vinden, puttede den saa i en Pose, som han tog paa Nakken, og gik ad Byen til for at s\u00e6lge sin Hestehud.<\/p>\n

Han havde saadan en lang Vei at gaae, skulle igjennem en stor m\u00f8rk Skov, og nu blev det et frygteligt ondt Veir; han gik ganske vild, og f\u00f8r han kom paa den rette Vei, var det Aften, og altfor langt til at komme til Byen eller hjem igjen, f\u00f8r det blev Nat.<\/p>\n

T\u00e6t ved Veien laae der en stor Bondegaard, Skudderne udenfor vare skudte for Vinduerne, men Lyset kunde dog ovenfor skinne ud. Der kan jeg vel faae Lov at blive Natten over, t\u00e6nkte lille Claus, og gik hen at banke paa.<\/p>\n

Bondekonen lukkede op, men da hun h\u00f8rte, hvad han vilde, sagde hun, at han skulde gaae sin Vei, hendes Mand var ikke hjemme, og hun tog ikke imod nogen Fremmede.<\/p>\n

“Naa, saa maa jeg da ligge udenfor,” sagde lille Claus, og Bondekonen lukkede D\u00f8ren for ham.<\/p>\n

T\u00e6t ved stod en stor H\u00f8stak, og mellem den og Huset var bygget et lille Skuur med et fladt Straatag.<\/p>\n

“Der kan jeg ligge oppe!” sagde lille Claus, da han saae Taget, “det er jo en deilig Seng, Storken flyver vel ikke ned og bider mig i Benene.” For der stod en levende Stork oppe paa Taget, hvor den havde sin Rede.<\/p>\n

Nu kr\u00f8b lille Claus op paa Skuret, hvor han laae og vendte sig, for at ligge rigtig godt. Tr\u00e6skudderne for Vinduerne sluttede ikke oventil, og saa kunde han see lige ind i Stuen.<\/p>\n

Der var d\u00e6kket et stort Bord med Viin og Steg og saadan en deilig Fisk, Bondekonen og Degnen sad til Bords og ellers slet ingen andre, og hun skj\u00e6nkede for ham og han stak paa Fisken, for det var noget han holdt af.<\/p>\n

“Hvem der dog kunde faae noget med!” sagde lille Claus, og rakte Hovedet lige hen mod Vinduet. Gud, hvilken deilig Kage han kunde see staae derinde! Jo, det var Gilde!<\/p>\n

Nu h\u00f8rte han Een komme ridende paa Landeveien hen imod Huset, det var Bondekonens Mand, som kom hjem.<\/p>\n

Det var saadan en god Mand, men han havde den forunderlige Sygdom, at han aldrig kunde taale at see Degne; kom der en Degn for hans \u00d8ine, blev han ganske rasende. Derfor var det ogsaa, at Degnen var gaaet ind for at sige god Dag til Konen, da han vidste Manden ikke var hjemme, og den gode Kone satte derfor al den deiligste Mad, hun havde, for ham; da de nu h\u00f8rte Manden kom, bleve de saa forskr\u00e6kkede, og Konen bad Degnen krybe ned i en stor tom Kiste, der stod henne i Krogen; det gjorde han, for han vidste jo, at den stakkels Mand ikke kunde taale at see Degne. Konen gjemte gesvindt al den deilige Mad og Viin inde i sin Bagerovn, for havde Manden faaet den at see, saa havde han nok spurgt, hvad den skulde betyde.<\/p>\n

“Ak ja!” sukkede lille Claus oppe paa Skuret, da han saae al Maden blive borte.<\/p>\n

“Er der nogen der oppe?” spurgte Bondemanden og kigede op paa lille Claus. “Hvorfor ligger Du der? kom heller med ind i Stuen!”<\/p>\n

Saa fortalte lille Claus, hvorledes han havde forvildet sig, og bad om han maatte blive Natten over.<\/p>\n

“Ja vist!” sagde Bondemanden, “men nu skulle vi f\u00f8rst have lidt at leve af!”<\/p>\n

Konen tog meget venlig imod dem begge to, d\u00e6kkede et langt Bord og gav dem et stort Fad Gr\u00f8d. Bondemanden var sulten og spiste med rigtig Appetit, men lille Claus kunde ikke lade v\u00e6re at t\u00e6nke paa den deilige Steg, Fisk og Kage, han vidste stod inde i Ovnen.<\/p>\n

Under Bordet ved sine F\u00f8dder havde han lagt sin S\u00e6k med Hestehuden i, for vi veed jo, at det var den han var gaaet hjemme fra med, for at faa den solgt i Byen. Gr\u00f8den vilde slet ikke smage ham, og saa traadte han paa sin Pose, og den t\u00f8rre Hud i S\u00e6kken knirkede ganske h\u00f8it.<\/p>\n

“Hys!” sagde lille Claus til sin S\u00e6k, men traadte i det samme paa den igjen, saa knirkede det meget h\u00f8iere end f\u00f8r.<\/p>\n

“Nei! hvad har du i din Pose?” spurgte Bonden igjen.<\/p>\n

“O, det er en Troldmand!” sagde lille Claus, “han siger, at vi skal ikke spise Gr\u00f8d, han har hexet hele Ovnen fuld af Steg og Fisk og Kage.”<\/p>\n

“Hvad for noget!” sagde Bonden, og lukkede gesvindt Ovnen op, hvor han saae al den deilige Mad, Konen havde gjemt, men som han nu troede, at Troldmanden i Posen havde hexet til dem. Konen turde ikke sige noget, men satte strax Maden paa Bordet, og saa spiste de baade af Fisken og Stegen og Kagen. Nu traadte lille Claus paa sin Pose igjen, saa Huden knirkede.<\/p>\n

“Hvad siger han nu?” spurgte Bonden.<\/p>\n

“Han siger,” sagde lille Claus, “at han ogsaa har hexet tre Flasker Viin til os, de staae henne i Krogen ved Ovnen!” Nu maatte Konen tage Vinen frem, hun havde gjemt, og Bondemanden drak og blev saa lystig, saadan en Troldmand, som lille Claus havde i Posen, vilde han da grumme gjerne eie.<\/p>\n

“Kan han ogsaa hexe Fanden frem?” spurgte Bonden, “ham gad jeg nok see, for nu er jeg lystig!”<\/p>\n

“Ja,” sagde lille Claus, “min Troldmand kan Alt, hvad jeg vil forlange. Ikke sandt Du?” spurgte han og traadte paa Posen, saa det knirkede. “Kan Du h\u00f8re, han siger jo? Men Fanden seer saa f\u00e6l ud, det er ikke v\u00e6rd at see ham!”<\/p>\n

“O, jeg er slet ikke bange, hvorledes kan han vel see ud?”<\/p>\n

“Ja, han vil vise sig ganske livagtig som en Degn!”<\/p>\n

“Hu!” sagde Bonden, “det var f\u00e6lt! I maa vide, at jeg kan ikke taale at see Degne! men det er nu det samme, jeg veed jo, det er Fanden, saa finder jeg mig vel bedre i det! Nu har jeg Courage! men han maa ikke komme mig for n\u00e6r.”<\/p>\n

“Nu skal jeg sp\u00f8rge min Troldmand,” sagde lille Claus, traadte paa Posen og holdt sit \u00d8re til.<\/p>\n

“Hvad siger han ?”<\/p>\n

“Han siger, at I kan gaae hen og lukke Kisten op, der staaer i Krogen, saa vil I see Fanden, hvor han kukkelurer, men I maae holde paa Laaget at han ikke slipper ud.”<\/p>\n

“Vil I hjelpe mig med at holde paa det!” sagde Bonden og gik hen til Kisten, hvor Konen havde gjemt den virkelige Degn, der sad og var saa bange.<\/p>\n

Bonden l\u00f8ftede Laaget lidt og kigede ind under det: “hu!” skreg han, og sprang tilbage. “Jo, nu saae jeg ham, han saae ganske ud, som vores Degn! nei, det var forskr\u00e6kkeligt!”<\/p>\n

Det maatte der drikkes paa, og saa drak de endnu til langt ud paa Natten.<\/p>\n

“Den Troldmand maa Du s\u00e6lge mig,” sagde Bonden, “forlang for den Alt, hvad Du vil! ja, jeg giver dig strax en heel Skjeppe Penge!”<\/p>\n

“Nei, det kan jeg ikke!” sagde lille Claus, “t\u00e6nk dog, hvor meget Gavn jeg kan have af denne Troldmand!”<\/p>\n

“Ak, jeg ville saa grumme gjerne have den,” sagde Bonden, og blev ved at bede.<\/p>\n

“Ja,” sagde da lille Claus tilsidst, “da Du har v\u00e6ret saa god at give mig Huusly i Nat, saa kan det v\u00e6re det samme, Du skal faae Troldmanden for en Skjeppe Penge, men jeg vil have Skjeppen topfuld.”<\/p>\n

“Det skal Du faae,” sagde Bonden, “men Kisten derhenne maa Du tage med Dig, jeg vil ikke have den en Time i Huset, man kan ikke vide, om han sidder deri endnu.”<\/p>\n

“Lille Claus gav Bonden sin S\u00e6k med den t\u00f8rre Hud i, og fik en heel Skjeppe Penge, og det topmaalt, for den. Bondemanden for\u00e6rede ham endogsaa en stor Trilleb\u00f8r til at kj\u00f8re Pengene og Kisten paa.<\/p>\n

“Farvel!” sagde lille Claus, og saa kj\u00f8rte han med sine Penge og den store Kiste, hvori endnu Degnen sad.<\/p>\n

Paa den anden Side af Skoven var en stor dyb Aa, Vandet l\u00f8b saa st\u00e6rkt afsted, at man knap kunde sv\u00f8mme imod Str\u00f8mmen; man havde gjort en stor ny Bro derover, lille Claus holdt midt paa den, og sagde ganske h\u00f8it, for at Degnen inde i Kisten kunde h\u00f8re det:<\/p>\n

“Nei, hvad skal jeg dog med den tossede Kiste? den er saa tung, som der var Stene i! jeg bliver ganske tr\u00e6t af at kj\u00f8re den l\u00e6nger, jeg vil derfor kaste den ud i Aaen, seiler den saa hjem til mig, er det godt, og gj\u00f8r den det ikke, saa kan det ogsaa v\u00e6re det samme.”<\/p>\n

Nu tog han i Kisten med den ene Haand, og l\u00f8ftede lidt paa den, ligesom om han vilde styrte den ned i Vandet.<\/p>\n

“Nei lad v\u00e6re!” raabte Degnen inde i Kisten, “lad mig bare komme ud!”<\/p>\n

“Hu!” sagde lille Claus, og lod som han blev bange. “Han sidder endnu der inde! saa maa jeg gesvindt have den ud i Aaen, at han kan drukne!”<\/p>\n

“O nei, o nei!” raabte Degnen, “jeg vil give Dig en heel Skjeppe Penge, vil Du lade v\u00e6re!”<\/p>\n

“Ja det er en anden Sag!” sagde lille Claus, og lukkede Kisten op. Degnen kr\u00f8b strax ud og st\u00f8dte den tomme Kiste ud i Vandet, og gik til sit Hjem, hvor lille Claus fik en heel Skjeppe Penge, een havde han jo faaet forud af Bondemanden, nu havde han da hele sin Trilleb\u00f8r fuld af Penge!<\/p>\n

“See, den Hest fik jeg ganske godt betalt!” sagde han til sig selv da han kom hjem i sin egen Stue, og v\u00e6ltede alle Pengene af i en stor Hob midt paa Gulvet. “Det vil \u00e6rgre store Claus, naar han faar at vide, hvor riig jeg er blevet ved min ene Hest, men jeg vil dog ikke lige reent ud sige ham det!”<\/p>\n

Nu sendte han en Dreng hen til store Claus, for at laane et Skjeppemaal.<\/p>\n

“Hvad mon han vil med det!” t\u00e6nkte store Claus, og smurte Tj\u00e6re under Bunden for at der kunde h\u00e6nge lidt ved af det, som maaltes, og det gjorde der da ogsaa, thi da han fik Skjeppen tilbage, hang der tre nye S\u00f8lv-Otte-Skillinger ved.<\/p>\n

“Hvad for noget?” sagde den store Claus, og l\u00f8b straks hen til den Lille: “Hvor har Du faaet alle de mange Penge fra?”<\/p>\n

“O det er for min Hestehud, jeg solgte den i Aftes!”<\/p>\n

“Det var saam\u00e6n godt betalt!” sagde store Claus l\u00f8b gesvindt hjem, tog en \u00d8xe, og slog alle sine fire Heste for Panden, trak Huden af dem, og kj\u00f8rte med disse ind til Byen.<\/p>\n

“Huder! Huder! hvem vil kj\u00f8be Huder!” raabte han igjennem Gaderne<\/p>\n

Alle Skomagere og Garvere kom l\u00f8bende, og spurgte, hvad han vilde have for dem.<\/p>\n

“En Skjeppe Penge for hver,” sagde store Claus<\/p>\n

“Er Du gal?” sagde de allesammen, “troer Du, vi have Penge i Skjeppeviis?<\/p>\n

“Huder, Huder! hvem vil kj\u00f8be Huder,” raabte han igjen, men alle dem, som spurgte, hvad Huderne kostede, svarede han: “en Skjeppe Penge.”<\/p>\n

“Han vil gj\u00f8re Nar af os,” sagde de Allesammen, og saa toge Skomagerne deres Spanderemme og Garverne deres Skj\u00f8dskind, og begyndte at prygle paa store Claus.<\/p>\n

“Huder, Huder!” vr\u00e6ngede de af ham, “ja vi skal give Dig en Hud, der skal spytte r\u00f8de Grise! ud af Byen med ham!” raabte de, og store Claus maatte skynde sig alt hvad han kunde, saa pryglet havde han aldrig v\u00e6ret.<\/p>\n

“Naa!” sagde han, da han kom hjem, “det skal lille Claus faae betalt, jeg vil slaae ham ihjel for det!”<\/p>\n

Men hjemme hos den lille Claus var den gamle Bedstemoder d\u00f8d; hun havde rigtignok v\u00e6ret saa arrig og slem imod ham, men han var dog ganske bedr\u00f8vet, og tog den d\u00f8de Kone og lagde hende i sin varme Seng, om hun ikke kunde komme til Live igjen; der skulde hun ligge hele Natten, selv vilde han sidde henne i Krogen og sove paa en Stol, det havde han gjort f\u00f8r.<\/p>\n

Som han nu sad der om Natten, gik D\u00f8ren op og store Claus kom ind med sin \u00d8xe; han vidste nok, hvor lille Claus’s Seng var, gik lige hen til den og slog nu den d\u00f8de Bedstemoder for Panden, idet han troede, det var lille Claus.<\/p>\n

“See saa!” sagde han, “nu skal Du ikke narre mig mere!” og saa gik han hjem igjen.<\/p>\n

“Det er dog en slem ond Mand!” sagde lille Claus, “der ville han slaae mig ihjel, det var dog godt for den gamle Mutter, hun allerede var d\u00f8d, ellers havde han taget Livet af hende!”<\/p>\n

Nu gav han den gamle Bedstemoder S\u00f8ndagskl\u00e6derne paa, laante en Hest af sin Nabo, sp\u00e6ndte den for Vognen og satte den gamle Bedstemoder op i det bageste S\u00e6de, saaledes at hun ikke kunde falde ud, naar han kj\u00f8rte til, og saa rullede de afsted igjennem Skoven; da Solen stod op, vare de udenfor en stor Kro, der holdt lille Claus stille, og gik ind for at faae noget at leve af.<\/p>\n

Kromanden havde saa mange, mange Penge, han var ogsaa en meget god Mand, men hidsig, som der var Peber og Tobak i ham.<\/p>\n

“God Morgen!” sagde han til lille Claus, “Du er tidlig kommet i Stadskl\u00e6derne i Dag!”<\/p>\n

“Ja,” sagde lille Claus, “jeg skal til Byen med min gamle Bedstemoder, hun sidder der ude paa Vognen, jeg kan ikke faae hende ind i Stuen. Vil I ikke bringe hende et glas Mj\u00f8d, men I maa tale lovlig h\u00f8it, for hun kan ikke godt h\u00f8re.”<\/p>\n

“Jo, det skal jeg!” sagde Kromanden, og skj\u00e6nkede et stort Glas Mj\u00f8d, som han gik ud med til den d\u00f8de Bedstemoder, der var stillet op i Vognen<\/p>\n

“Her er et Glas Mj\u00f8d fra hendes S\u00f8n!” sagde Kromanden, men den d\u00f8de Kone sagde da ikke et Ord, men sad ganske stille! –<\/p>\n

“H\u00f8rer I ikke!” raabte Kromanden ligesaa h\u00f8it, han kunde, “her er et Glas Mj\u00f8d fra hendes S\u00f8n!”<\/p>\n

Endnu engang raabte han det samme og saa nok engang, men da hun slet ikke r\u00f8rte sig ud af Stedet, blev han vred og kastede hende Glasset lige ind i Ansigtet, saa Mj\u00f8den l\u00f8b hende lige ned over N\u00e6sen, og hun faldt bagl\u00e6nds om i Vognen, for hun var kun stillet op og ikke bundet fast.<\/p>\n

“Naada!” raabte lille Claus, sprang ud af D\u00f8ren og tog Kromanden i Brystet! “der har Du slaaet min Bedstemoder ihjel! Vil Du bare see, der er et stort Hul i hendes Pande!”<\/p>\n

“O det var en Ulykke!” raabte Kromanden og slog H\u00e6nderne sammen! “det kommer altsammen af min Hidsighed! S\u00f8de lille Claus, jeg vil give dig en heel Skjeppe Penge og lade din Bedstemoder begrave, som om det var min egen, men tie bare stille, for ellers hugge de Hovedet af mig, og det er saa \u00e6kelt!”<\/p>\n

Saa fik lille Claus en heel Skjeppe Penge, og Kromanden begravede den gamle Bedstemoder, som det kunde v\u00e6re hans egen.<\/p>\n

Da nu lille Claus kom hjem igjen med de mange Penge, sendte han strax sin Dreng over til store Claus, for at bede, om han ikke maatte laane et Skjeppemaal.<\/p>\n

“Hvad for Noget?” sagde store Claus, “har jeg ikke slaaet ham ihjel! Da maa jeg dog selv see efter,” og saa gik han selv over med Skjeppen til lille Claus.<\/p>\n

“Nei hvor har Du dog faaet alle de Penge fra?” spurgte han, og spilede rigtigt \u00d8inene op ved at see alle dem, der vare komne til. –<\/p>\n

“Det var min Bedstemoder og ikke mig, Du slog ihjel!” sagde lille Claus, “hende har jeg nu solgt og faaet en Skjeppe Penge for!”<\/p>\n

“Det var saam\u00e6n godt betalt!” sagde store Claus og skyndte sig hjem, tog en \u00d8xe og slog strax sin gamle Bedstemoder ihjel, lagde hende op i Vognen, kj\u00f8rte ind til Byen, hvor Apothekeren boede, og spurgte, om han ville kj\u00f8be et d\u00f8dt Menneske.<\/p>\n

“Hvem er det, og hvor har I faaet det fra?” spurgte Apothekeren.<\/p>\n

“Det er min Bedstemoder!” sagde store Claus, “jeg har slaaet hende ihjel, for en Skjeppe Penge!”<\/p>\n

“Gud bevare os!” sagde Apothekeren. “I snakker over Eder! siig dog ikke saadan noget, for saa kan I miste Hovedet!” – Og nu sagde han ham rigtigt, hvad det var for noget forskr\u00e6kkeligt Ondt, han havde gjort, og hvilket slet Menneske han var, og at han burde straffes; store Claus blev da saa forskr\u00e6kket, at han sprang lige fra Apotheket ud i Vognen, pidskede paa Hestene og foer hjem, men Apothekeren og alle Folk troede han var gal, og lod ham derfor kj\u00f8re, hvorhen han vilde.<\/p>\n

“Det skal Du faae betalt!” sagde store Claus, da han var ude paa Landeveien! “ja det skal Du faae betalt, lille Claus!” og nu tog han, saasnart han kom hjem, den st\u00f8rste S\u00e6k, han kunde finde, gik over til lille Claus og sagde, “nu har Du narret mig igjen! f\u00f8rst slog jeg mine Heste ihjel, saa min gamle Bedstemoder! Det er altsammen din Skyld, men aldrig skal Du narre mig meer,” og saa tog han lille Claus om Livet og puttede ham i sin S\u00e6k, tog ham saa paa Nakken og raabte til ham: “nu gaaer jeg ud og drukner dig!”<\/p>\n

Det var et langt Stykke at gaae, f\u00f8r han kom til Aaen, og lille Claus var ikke saa let at b\u00e6re. Veien gik lige t\u00e6t forbi Kirken, Orgelet spillede og Folk sang saa smukt derinde; saa satte store Claus sin S\u00e6k med lille Claus i t\u00e6t ved Kirked\u00f8ren, og t\u00e6nkte, det kunne v\u00e6re ganske godt, at gaae ind og h\u00f8re en Psalme f\u00f8rst, f\u00f8r han gik videre: lille Claus kunde jo ikke slippe ud og alle Folk vare i Kirken; saa gik han derind.<\/p>\n

“Ak ja! ak ja!” sukkede lille Claus inde i S\u00e6kken; han vendte sig og vendte sig, men det var ham ikke mueligt at faae l\u00f8st Baandet op; i det samme kom der en gammel, gammel Qv\u00e6gdriver, med kridhvidt Haar og en stor St\u00f8ttekj\u00e6p i Haanden; han drev en heel Drift af K\u00f8er og Tyre foran sig, de l\u00f8b paa S\u00e6kken, som lille Claus sad i, saa den v\u00e6ltede.<\/p>\n

“Ak ja!” sukkede lille Claus, “jeg er saa ung og skal allerede til Himmerig!”<\/p>\n

“Og jeg Stakkel!” sagde Qv\u00e6gdriveren, “er saa gammel og kan ikke komme der endnu!”<\/p>\n

“Luk op for S\u00e6kken!” raabte lille Claus, “kryb i mit Sted derind, saa kommer Du strax til Himmerige!”<\/p>\n

“Ja det vil jeg grumme gjerne,” sagde Qv\u00e6gdriveren og l\u00f8ste op for lille Claus, der strax sprang ud.<\/p>\n

“Vil Du saa passe Qv\u00e6get,” sagde den gamle Mand, og kr\u00f8b nu ind i Posen, som lille Claus bandt for, og gik saa sin Vei med alle K\u00f8erne og Tyrene<\/p>\n

Lidt efter kom store Claus ud af Kirken, han tog sin S\u00e6k igjen paa Nakken, syntes rigtignok at den var bleven saa let, for den gamle Qv\u00e6gdriver var ikke mere end halv saa tung, som lille Claus! “hvor han er blevet let at b\u00e6re! ja det er nok fordi jeg har h\u00f8rt en Psalme!” saa gik han hen til Aaen, der var dyb og stor, kastede S\u00e6kken med den gamle Qv\u00e6gdriver ud i Vandet og raabte efter ham, for han troede jo, at det var lille Claus: “See saa! nu skal Du ikke narre mig mere!”<\/p>\n

Saa gik han hjemad, men da han kom hen, hvor Veiene krydsede, m\u00f8dte han lille Claus, som drev afsted med alt sit Qv\u00e6g.<\/p>\n

“Hvad for noget!” sagde store Claus, “har jeg ikke druknet dig?”<\/p>\n

“Jo!” sagde lille Claus, “Du kastede mig jo ned i Aaen for en lille halv Time siden!”<\/p>\n

“Men hvor har Du faaet alt det deilige Qv\u00e6g fra?” spurgte store Claus.<\/p>\n

“Det er S\u00f8qv\u00e6g!” sagde lille Claus, “jeg skal fort\u00e6lle dig den hele Historie, og Tak skal Du ogsaa have, fordi Du druknede mig, nu er jeg ovenpaa, er rigtig riig, kan Du troe! – Jeg var saa bange, da jeg laae inde i S\u00e6kken, og Vinden peeb mig om \u00d8rene, da du kastede mig ned fra Broen i det kolde Vand. Jeg sank ligestrax til Bunds, men jeg st\u00f8dte mig ikke, for dernede voxer det deiligste bl\u00f8de Gr\u00e6s. Det faldt jeg paa, og strax blev Posen lukket op, og den deiligste Jomfru, i kridhvide Kl\u00e6der og med en gr\u00f8n Krands om det vaade Haar, tog mig i Haanden, og sagde: “Er Du der lille Claus? der har Du for det f\u00f8rste noget Qv\u00e6g! en Miil oppe paa Veien staaer endnu en heel Drift, som jeg vil for\u00e6re dig!” – Nu saae jeg, at Aaen var en stor Landevei for Havfolkene. Nede paa Bunden gik og kj\u00f8rte de lige ud fra S\u00f8en og heelt ind i Landet, til hvor Aaen ender. Der var saa deiligt med Blomster, og det friskeste Gr\u00e6s, og Fiskene, som sv\u00f8mmede i Vandet, de smuttede mig om \u00d8rene, ligesom her Fuglene i Luften. Hvor der var pene Folk og hvor der var Qv\u00e6g, det gik paa Gr\u00f8fter og Gj\u00e6rder!” –<\/p>\n

“Men hvorfor er Du strax gaaet herop til os igjen,” spurgte store Claus. “Det havde jeg ikke gjort, naar der var saa nydeligt dernede!”<\/p>\n

“Jo,” sagde lille Claus, “det er just polidsk gjort af mig! Du h\u00f8rer jo nok, at jeg siger dig: Havpigen sagde, at en Miil oppe paa Veien, – og ved Veien mener hun jo Aaen, for andet Sted kan hun ikke komme, – staaer endnu en heel Drift Qv\u00e6g til mig. Men jeg veed hvor Aaen gaaer i Bugter, snart her, snart der, det er jo en heel Omvei, nei saa gj\u00f8r man det kortere af, naar man kan det, at komme her op paa Land og drive tvers over til Aaen igjen, derved sparer jeg jo n\u00e6sten en halv Miil og kommer gesvindere til mit Havqv\u00e6g!”<\/p>\n

“O du er en lykkelig Mand!” sagde store Claus, “troer Du, jeg ogsaa faaer Havqv\u00e6g, naar jeg kommer ned paa Bunden af Aaen!”<\/p>\n

“Jo, det skulle jeg t\u00e6nke,” sagde lille Claus, “men jeg kan ikke b\u00e6re dig i S\u00e6kken hen til Aaen, Du er mig for tung, vil Du selv gaae der hen og saa krybe i Posen, saa skal jeg med st\u00f8rste Forn\u00f8ielse kaste dig ud.”<\/p>\n

“Tak skal Du have!” sagde store Claus, “men faaer jeg ikke Havqv\u00e6g, naar jeg kommer ned, saa skal jeg prygle dig, kan Du troe!”<\/p>\n

“O nei! v\u00e6r ikke saa slem!” og saa gik de hen til Aaen. Da Qv\u00e6get, som var t\u00f8rstig, saae Vandet, l\u00f8b det alt hvad det kunde, for at komme ned at drikke.<\/p>\n

“See, hvor det skynder sig!” sagde lille Claus; “det l\u00e6nges efter at komme ned paa Bunden igjen!”<\/p>\n

“Ja hj\u00e6lp nu f\u00f8rst mig!” sagde store Claus, “for ellers faaer Du Prygl!” og saa kr\u00f8b han i den store S\u00e6k, som havde ligget tvers over Ryggen paa en af Tyrene. “L\u00e6g en Steen i, for ellers er jeg bange jeg ikke synker,” sagde store Claus.<\/p>\n

“Det gaaer nok!” sagde lille Claus, men lagde dog en stor Steen i S\u00e6kken, bandt Baandet fast til, og st\u00f8dte saa til den: Plump! der laae store Claus ude i Aaen og sank strax ned til Bunds.<\/p>\n

“Jeg er bange, han ikke finder Qv\u00e6get!” sagde lille Claus, og drev saa hjem med hvad han havde.<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Lille Claus og store Claus \u2013 Illustration \u2013 Little Claus and Big Claus 1835 Der vare i en By to M\u00e6nd, som begge havde selv samme Navn, begge to hed de Claus, men den ene eiede fire Heste og den anden kun en eneste Hest; for nu at … L\u00e6s mere Lille Claus og store Claus<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1487","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1487","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1487"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1487\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78242,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1487\/revisions\/78242"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1487"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}