{"id":1483,"date":"2012-03-20T16:13:30","date_gmt":"2012-03-20T15:13:30","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1483"},"modified":"2016-01-07T10:49:23","modified_gmt":"2016-01-07T09:49:23","slug":"metalsvinet","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1483","title":{"rendered":"Metalsvinet"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Metalsvinet<\/span><\/strong> \u2013 \u00a0The Metal Pig<\/a><\/p>\n

1862<\/strong><\/p>\n

I Byen Florents, ikke langt fra piazza del granduca l\u00f8ber en lille Tv\u00e6rgade, jeg troer den kaldes porta rossa; i denne, foran en Slags Bazar, hvor der s\u00e6lges Gr\u00f8nt, ligger et konstigt vel udarbeidet Metalsviin; det friske, klare Vand risler ud af Munden paa Dyret, der af \u00c6lde er ganske sortgr\u00f8nt, kun Trynen skinner, som om den var poleret blank, og det er den ogsaa af de mange hundrede B\u00f8rn og fattige Folk, der tage fat paa den med H\u00e6nderne og s\u00e6tte deres Mund til Dyrets, for at drikke. Det er et heelt Billede, at see det velformede Dyr blive omfavnet af en smuk, halvn\u00f8gen Dreng, der s\u00e6tter sin friske Mund til dets Tryne.<\/p>\n

Enhver, som kommer til Florents, finder nok Stedet, han beh\u00f8ver kun at sp\u00f8rge den f\u00f8rste Tigger, han seer, om Metalsvinet, og han vil finde det.<\/p>\n

Det var en sildig Vinteraften, Bjergene laae med Snee, men det var Maaneskin, og Maaneskin i Italien giver en Belysning, der er ligesaa god som en m\u00f8rk Vinterdag i Norden, ja den er bedre, thi Luften skinner, Luften opl\u00f8fter, mens i Norden det kolde, graae Bly-Tag trykker os til Jorden, den kolde, vaade Jord, der engang skal trykke vor Kiste.<\/p>\n

Henne i Hertugens Slotshave, under Piniens Tag, hvor tusinde Roser blomstre ved Vintertid, havde en lille, pjaltet Dreng siddet den hele Dag, en Dreng, der kunde v\u00e6re Billedet paa Italien, saa smuk, saa leende og dog saa lidende; han var sulten og t\u00f8rstig,, Ingen gav ham en Skilling, og da det blev m\u00f8rkt og Haven skulde lukkes, jog Portneren ham bort. L\u00e6nge stod han dr\u00f8mmende paa Broen over Floden Arno og saae paa Stjernerne, der blinkede i Vandet mellem ham og den pr\u00e6gtige Marmorbro.<\/p>\n

Han tog Veien hen til Metalsvinet, kn\u00e6lede halv ned, slog sine Arme om dets Hals, satte sin lille Mund til dets skinnende Tryne og drak i store Drag det friske Vand. T\u00e6t ved laae nogle Salatblade og et Par Kastanier, det blev hans Aftensmad. Der var ikke et Menneske paa Gaden; han var ganske ene, han satte sig paa Metalsvinets Ryg l\u00e6nede sig forover, saa hans lille, lokkede Hoved hvilte paa Dyrets, og f\u00f8r han selv vidste det, sov han ind.<\/p>\n

Det var Midnat, Metalsvinet r\u00f8rte sig, han h\u00f8rte, at det sagde ganske tydeligt: “du lille Dreng, hold Dig fast, thi nu l\u00f8ber jeg!” og saa l\u00f8b det med ham; det var et l\u00f8ierligt Ridt. – F\u00f8rst kom de paa piazza del granduca; og Metalhesten, som bar Hertugens Statue, vrinskede h\u00f8it; de brogede Vaaben paa det gamle Raadhuus skinnede som transparente Billeder, og Michel Angelos David svingede sin Slynge; det var et selsomt Liv, som r\u00f8rte sig! Metalgrupperne med Perseus og med Sabinerindernes Rov stode kun altfor levende; et D\u00f8ds-Skrig fra dem gik over den pr\u00e6gtige, eensomme Plads.<\/p>\n

Ved palazzo degli Uffizi, i Buegangen, hvor Adelen samles til Carnevals-Gl\u00e6de, standsede Metalsvinet.<\/p>\n

“Hold Dig fast!” sagde Dyret, “hold Dig fast, thi nu gaaer det op ad Trappen!” Den Lille sagde ikke endnu et Ord, halv skj\u00e6lvede han, halv var han lyksalig.<\/p>\n

De traadte ind i et langt Gallerie, han kjendte det godt, han havde v\u00e6ret her f\u00f8r; V\u00e6ggene prangede med Malerier, her stode Statuer og Buster, alle i det skj\u00f8nneste Lys, ligesom om det var Dag, men pr\u00e6gtigst var det, da D\u00f8ren til et af Sidev\u00e6relserne gik op; ja denne Herlighed her huskede den Lille; dog i denne Nat var Alt i sin skj\u00f8nneste Glands.<\/p>\n

Her stod en n\u00f8gen, deilig Qvinde, saa smuk, som kun Naturen og Marmorets st\u00f8rste Mester kunde forme hende; hun bev\u00e6gede de smukke Lemmer, Delphiner sprang ved hendes Fod, Ud\u00f8delighed lyste ud af hendes \u00d8ie. Verden kalder hende den medic\u00e6iske Venus. Paa hver Side af hende prangede Marmorstatuer, deilige M\u00e6nd; den ene hv\u00e6ssede Sv\u00e6rdet, Sliberen kaldes han; de brydende Gladiatorer udgjorde den anden Gruppe; Sv\u00e6rdet hv\u00e6ssedes, K\u00e6mperne br\u00f8des for Skj\u00f8nheds-Gudinden.<\/p>\n

Drengen var som blendet af al den Glands; V\u00e6ggene straalede i Farver, og Alt var Liv og Bev\u00e6gelse der. Fordoblet viste sig Billedet af Venus, den jordiske Venus, saa svulmende og ildfuld, som Titian havde seet hende. To deilige Qvinders Billeder; de skj\u00f8nne, ubesl\u00f8rede Lemmer strakte sig paa de bl\u00f8de Hynder, Brystet h\u00e6vede sig og Hovedet bev\u00e6gede sig, saa at de rige Lokker faldt ned om de runde Skuldre, medens de m\u00f8rke \u00d8ine udtalte gl\u00f8dende Tanker; men ingen af alle Billederne vovede dog at tr\u00e6de heelt ud af Rammen. Skj\u00f8nheds-Gudinden selv, Gladiatorerne og Sliberen bleve paa deres Plads, thi Glorien, som straalede fra Madonna, Jesus og Johannes, bandt dem. De hellige Billeder vare ikke Billeder l\u00e6nger, de vare de Hellige selv.<\/p>\n

Hvilken Glands og hvilken Skj\u00f8nhed fra Sal til Sal! og den Lille saae dem Alle; Metalsvinet gik jo Skridt for Skridt gjennem al den Pragt og Herlighed. Det ene Skue fortr\u00e6ngte det andet, kun eet Billede f\u00e6stede sig ret i Tanken, og meest ved de glade, lykkelige B\u00f8rn, som vare derpaa, den Lille havde engang i Daglys nikket til dem.<\/p>\n

Mange vandre vist dette Billede let forbi, og dog omslutter det en Skat af Poesie: det er Christus, som stiger ned i Underverdenen, men det er ei de Piinte, man seer om ham, nei, det er Hedningerne; Florentineren Angiolo Bronzino har malet dette Billede; meest herligt er Udtrykket af B\u00f8rnenes Vished om, at de skulle i Himlen; to Smaa omfavne allerede hinanden, een Lille r\u00e6kker Haanden til en Anden nedenfor og peger paa sig selv, som om han sagde: “Jeg skal i Himlen!” alle \u00c6ldre staae uvisse, haabende, eller b\u00f8ie sig ydmygt bedende for den Herre Jesus.<\/p>\n

Paa dette Billede saae Drengen l\u00e6nger end paa noget andet; Metalsvinet hvilte stille foran det; et sagte Suk blev h\u00f8rt; kom det fra Billedet eller fra Dyrets Bryst? Drengen l\u00f8ftede Haanden ud mod de smilende B\u00f8rn; – da jog Dyret afsted med ham, afsted gjennem den aabne Forsal.<\/p>\n

“Tak og Velsignelse, du deilige Dyr!” sagde den lille Dreng og klappede Metalsvinet, der bums! sprang ned ad Trappen med ham.<\/p>\n

“Tak og Velsignelse selv!” sagde Metalsvinet, “jeg har hjulpet Dig og Du har hjulpet mig, thi kun med et uskyldigt Barn paa min Ryg faaer jeg Kr\u00e6fter til at l\u00f8be! ja seer Du, jeg t\u00f8r endogsaa gaae ind under Straalen af Lampen foran Madonnabilledet. Jeg kan b\u00e6re Dig hen overalt, kun ikke ind i Kirken! men udenfor den, naar Du er hos mig, kan jeg see ind ad den aabne D\u00f8r! stig ikke ned af min Ryg, gj\u00f8r Du det, da ligger jeg d\u00f8d, som Du seer mig om Dagen v\u00e6re det i Gaden porta rossa!”<\/p>\n

“Jeg bliver hos Dig, mit velsignede Dyr!” sagde den Lille, og saa gik det i susende Flugt gjennem Florents’s Gader, ud til Pladsen foran Kirken Santa Croce.<\/p>\n

Den store Fl\u00f8id\u00f8r sprang op, Lysene straalede fra Alteret, gjennem Kirken, ud paa den eensomme Plads.<\/p>\n

En selsom Lysglands str\u00f8mmede ud fra et Grav-Monument i den venstre Sidegang, tusinde bev\u00e6gelige Stjerner dannede ligesom en Glorie om det. Et Vaabenm\u00e6rke prangede paa Graven, en r\u00f8d Stige i blaa Grund, den syntes at gl\u00f8de som Ild. Det var Galil\u00e6is Grav, det er et simpelt Monument, men den r\u00f8de Stige i den blaae Grund er et betydningsfuldt Vaabenm\u00e6rke, det er som det var Konstens eget, thi her gaaer altid Veien opad paa en gloende Stige, men til Himlen. Alle Aandens Propheter gaae til Himlen som Propheten Elias.<\/p>\n

I Kirkens Gang til H\u00f8ire syntes hver Billedst\u00f8tte paa de rige Sarkophager at have faaet Liv. Her stod Michel Angelo, der Dante med Laurb\u00e6rkrands om Panden; Alfieri, Machiavelli, Side ved Side hvile her disse Storm\u00e6nd, Italiens Stolthed. Det er en pr\u00e6gtig Kirke, langt skj\u00f8nnere, om ikke saa stor, som Florents’s Marmor-Domkirke.<\/p>\n

Det var som om Marmorkl\u00e6derne r\u00f8rte sig, som om de store Skikkelser end mere h\u00e6vede deres Hoved og skuede i Natten, under Sang og Toner, op mod det brogede, straalende Alter, hvor hvidkl\u00e6dte Drenge svingede gyldne R\u00f8gelsekar; den st\u00e6rke Duft str\u00f8mmede fra Kirken ud paa den aabne Plads.<\/p>\n

Drengen strakte sin Haand ud mod Lys-Glandsen, og i samme Nu foer Metalsvinet afsted; han maatte knuge sig fast til det, Vinden susede om hans \u00d8ren, han h\u00f8rte Kirkeporten knage paa H\u00e6ngslerne, idet den lukkedes, men idetsamme syntes Bevidstheden at forlade ham, han f\u00f8lte en iisnende Kulde – og slog \u00d8inene op.<\/p>\n

Det var Morgen, han sad, halv gleden ned af Metalsvinet, der stod, hvor det altid pleiede at staae, i Gaden porta rossa.<\/p>\n

Frygt og Angest opfyldte Drengen ved Tanken om hende, han kaldte Moder, hun som havde igaar sendt ham ud og sagt, at han skulde skaffe Penge, ingen havde han; sulten og t\u00f8rstig var han; endnu engang tog han Metalsvinet om Halsen, kyssede det paa Trynen, nikkede til det og vandrede saa afsted, til en af de snevreste Gader, kun bred nok for et velpakket \u00c6sel. En stor, jernbeslaaet D\u00f8r stod halv paa Klem, her gik han op ad en muret Trappe f\u00f8rte herfra til Gaarden, hvor fra Br\u00f8nden store Jerntraade vare trukne til alle Husets Etager, og den ene Vandspand sv\u00e6vede ved Siden af den anden, medens Tridsen peb og Spanden dandsede i Luften, saa Vandet kladskede ned i Gaarden. Atter gik det op ad en forfalden, muret Trappe; – to Matroser, det var Russere, sprang lystigt ned og havde n\u00e6r st\u00f8dt den stakkels Dreng omkuld. De kom fra deres natlige Lystighed. En ikke ung, men st\u00e6rkbygget Qvindeskikkelse, med et kraftigt, sort Haar, fulgte. “Hvad har Du hjem?” sagde hun til Drengen.<\/p>\n

“V\u00e6r ikke vred!” bad han, “jeg fik Intet, slet Intet!” – og han greb i Moderens Kjole, som om han vilde kysse paa den; de traadte ind i Kamret: det ville vi ikke beskrive; kun saa Meget skal siges, at der stod en Hankekrukke med Kul-Ild, marito, som den kaldes, denne tog hun paa sin Arm, varmede Fingrene, og puffede Drengen med Albuen. “Jo vist har Du Penge!” sagde hun. –<\/p>\n

Barnet gr\u00e6d, hun st\u00f8dte til ham med Foden, han jamrede h\u00f8it; – “vil Du tie, eller jeg slaaer dit skraalende Hoved itu!” sagde hun og svang Ildpotten, som hun holdt i Haanden, Drengen dukkede ned til Jorden med et Skrig. Da traadte Nabokonen ind ad D\u00f8ren, ogsaa hun havde sin marito paa Armen. “Felicita! Hvad gj\u00f8r Du ved Barnet?”<\/p>\n

“Barnet er mit!” svarede Felicita. “Jeg kan myrde det om jeg vil, og Dig med, Gianina!” og hun svingede sin Ildpotte; den Anden h\u00e6vede sin parerende i Veiret, og begge Potterne foer imod hinanden, saa Skaarene, Ilden og Asken fl\u00f8i omkring i V\u00e6relset; – – men Drengen var i samme Nu ude af D\u00f8ren, over Gaarden og ude af Huset. Det arme Barn l\u00f8b, saa han tilsidst ei kunde drage Aande; han standsede ved Kirken Santa Croce, Kirken, hvis store D\u00f8r sidste Nat havde aabnet sig for ham, og han gik derind. Alt straalede; han kn\u00e6lede ved den f\u00f8rste Grav til H\u00f8ire, det var Michel Angelos, og snart hulkede han h\u00f8it. Folk kom og gik, Messen blev l\u00e6st, Ingen br\u00f8d sig om Drengen; kun en gammelagtig Borger standsede, saae paa ham og gik saa bort ligesom de Andre.<\/p>\n

Sult og T\u00f8rst plagede den Lille, han var ganske afm\u00e6gtig og syg; han kr\u00f8b hen i Krogen mellem V\u00e6ggen og Marmormonumentet og faldt i S\u00f8vn. Det var henimod Aften, da han vaagnede igjen ved at Een ruskede i ham, han foer op, og den samme gamle Borger stod foran ham.<\/p>\n

“Er Du syg? Hvor h\u00f8rer Du hjemme? Har Du v\u00e6ret her den hele Dag?” var et Par af de mange Sp\u00f8rgsmaal, den Gamle gjorde ham; de bleve besvarede, og den gamle Mand tog ham med sig til et lille Huus t\u00e6t ved i en af Sidegaderne; det var et Handskemagerv\u00e6rksted, de traadte ind i; Konen sad nok saa flittig og syede, da de kom; en lille, hvid Bologneser, klippet saa t\u00e6t, at man kunde see den rosenr\u00f8de Hud, hoppede paa Bordet, og sprang for den lille Dreng.<\/p>\n

“De uskyldige Sj\u00e6le kjende hinanden,” sagde Konen og klappede Hunden og Drengen. Denne fik at spise og at drikke hos de gode Folk, og de sagde, han skulde have Lov til at blive der Natten over; n\u00e6ste Dag vilde Fader Giuseppe tale med hans Moder. Han fik en lille, fattig Seng; men den var kongelig pr\u00e6gtig for ham, der tidt maatte sove paa det haarde Steengulv; han sov saa godt og dr\u00f8mte om de rige Billeder og om Metalsvinet.<\/p>\n

Fader Giuseppe gik ud n\u00e6ste Morgen, og det arme Barn var ikke saa glad derved, thi han vidste, at denne Gaaen ud var for at bringe ham til hans Moder, og han gr\u00e6d og kyssede den lille, vevre Hund, og Konen nikkede til dem begge To. –<\/p>\n

Og hvad Besked bragte Fader Giuseppe; han talte meget med sin Kone, og hun nikkede og klappede Drengen. “Det er et deiligt Barn!” sagde hun. “Hvor kan han blive en kj\u00f8n Handskemager, ligesom Du var! og Fingre har han, saa fine og b\u00f8ielige. Madonna har bestemt ham til at v\u00e6re Handskemager!”<\/p>\n

Og Drengen blev der i Huset, og Konen l\u00e6rte ham selv at sye; han spiste godt, han sov godt, han blev munter og han begyndte at drille Bellissima, og det hed den lille Hund; Konen truede med Fingrene, skj\u00e6ndte og var vred, og det gik Drengen til Hjerte; tankefuld sad han i sit lille Kammer, det vendte ud til Gaden, der blev t\u00f8rret Skind derinde; tykke Jernst\u00e6nger vare for Vinduerne, han kunde ikke sove, Metalsvinet var i hans Tanke, og pludselig h\u00f8rte han udenfor: “Kladsk, kladsk!” jo, det var bestemt det! han sprang hen til Vinduet, men der var Intet at see, det var alt forbi.<\/p>\n

“Hjelp Signore at b\u00e6re hans Farvekasse!” sagde Madamen om Morgenen til Drengen, idet den unge Nabo, Maleren, kom selv sl\u00e6bende med denne og et stort, sammenrullet L\u00e6rred; Barnet tog Kassen, fulgte efter Maleren, og de toge Vei til Galleriet, gik op ad den samme Trappe, han kjendte godt fra hiin Nat, han red paa Metalsvinet; han kjendte Statuer og Billeder, den deilige Marmor-Venus og de, som levede i Farver; han gjensaae Guds Moder, Jesus og Johannes.<\/p>\n

Nu stode de stille foran Maleriet af Bronzino, hvor Christus stiger ned i Underverdenen og B\u00f8rnene rundt om smile i s\u00f8d Forvisning om Himlen; det fattige Barn smilte ogsaa, thi han var her i sin Himmel.<\/p>\n

“Ja gaa nu hjem!” sagde Maleren til ham, da han allerede havde staaet saa l\u00e6nge, at Denne havde reist sit Staffelie.<\/p>\n

“T\u00f8r jeg see Eder male?” sagde Drengen. “T\u00f8r jeg see, hvorledes I faaer Billedet herover paa det hvide Stykke?” –<\/p>\n

“Nu maler jeg ikke!” svarede Manden og tog sit Sortkridt frem, hurtigt bev\u00e6gede Haanden sig, \u00d8iet maalte det store Billede, og uagtet det kun var en tynd Streg, der kom, stod Christus dog sv\u00e6vende, som paa det farvede Billede.<\/p>\n

“Men saa gaa dog!” sagde Maleren, og Drengen vandrede stille hjemad, satte sig op paa Bordet og – l\u00e6rte at sye Handsker.<\/p>\n

Men den hele Dag vare Tankerne i Billedsalen, og derfor stak han sig i Fingrene, bar sig keitet ad, men drillede heller ikke Bellissima. Da det blev Aften og Gaded\u00f8ren just stod aaben, listede han sig udenfor; det var koldt men stjernelyst, saa smukt og klart; han vandrede afsted gjennem Gaderne hvor der allerede var stille, og snart stod han foran Metalsvinet; han b\u00f8iede sig ned over det, kyssede dets blanke Tryne, og satte sig paa dets Ryg; “du velsignede Dyr,” sagde han, “hvor jeg har l\u00e6ngtes efter Dig! vi maae i Nat ride en Tour.”<\/p>\n

Metalsvinet laae ubev\u00e6geligt, og det friske V\u00e6ld sprudlede fra Munden. Den Lille sad som Rytter, da trak Nogen ham i Kl\u00e6derne; han saae til Siden, Bellissima, den lille, n\u00f8gen klippede Bellissima var det. Hunden var smuttet med ud af Huset og havde fulgt den Lille, uden at Denne m\u00e6rkede det. Bellissima bj\u00e6ffede, som om den vilde sige, seer Du jeg er med, hvorfor s\u00e6tter Du Dig her? Ingen gloende Drage kunde have forf\u00e6rdet Drengen mere, end den lille Hund paa dette Sted. Bellissima paa Gaden og det uden at v\u00e6re kl\u00e6dt paa, som den gamle Moder kaldte det; hvad vilde der blive af. Hunden kom aldrig ud ved Vintertid, uden at den if\u00f8rtes et lille Faareskind, der var klippet og syet til den. Skindet kunde bindes med et r\u00f8dt Baand fast om Halsen, der var Sl\u00f8ife og Bj\u00e6lde ved, og ligeledes bandtes det under Bugen. Hunden saae n\u00e6sten ud som et lille Kid, naar den ved Vintertid i denne Habit fik Lov at trippe ud med Signora. Bellissima var med og ikke kl\u00e6dt paa; hvad vilde der blive af. Alle Phantasier vare forsvundne, dog kyssede Drengen Metalsvinet, tog Bellissima paa Armen, Dyret rystede af Kulde, og derfor l\u00f8b Drengen, alt hvad han kunde.<\/p>\n

“Hvad l\u00f8ber Du der med!” raabte to Gensdarmer, han m\u00f8dte, og Bellissima gj\u00f8ede. “Hvor har Du stjaalet den smukke Hund?” spurgte de og toge den fra ham.<\/p>\n

“O giv mig den igjen!” jamrede Drengen.<\/p>\n

“Har Du ikke stjaalet den, da kan Du sige hjemme, at Hunden kan hentes paa Vagten,” og de n\u00e6vnte Stedet og gik med Bellissima.<\/p>\n

Det var en N\u00f8d og Jammer. Han vidste ikke, om han skulde springe i Arno, eller gaae hjem og tilstaae Alt. De vilde vist slaae ham ihjel, t\u00e6nkte han. “Men jeg vil gjerne slaaes ihjel; jeg vil d\u00f8e, saa kommer jeg til Jesus og Madonna!” og han gik hjem, meest for at blive slaaet ihjel.<\/p>\n

D\u00f8ren var lukket, han kunde ikke naae Hammeren, der var Ingen paa Gaden, men en Steen laae l\u00f8s, og med den dundrede han paa; “hvem er det!” raabte de indenfor. –<\/p>\n

“Det er mig!” sagde han, “Bellissima er borte! luk mig op og slaae mig saa ihjel!”<\/p>\n

Der blev en Forskr\u00e6kkelse, is\u00e6r hos Madamen, for den arme Bellissima; hun saae strax til V\u00e6ggen, hvor Hundens Drapperi skulde h\u00e6nge, det lille Faareskind hang der.<\/p>\n

“Bellissima paa Vagten!” raabte hun ganske h\u00f8it; “du onde Barn! Hvor har Du faaet ham ud! Han fryser ihjel! Det fine Dyr hos de grove Soldater!”<\/p>\n

Og Fatter maatte strax afsted! Konen jamrede og Drengen gr\u00e6d; alle Folk i Huset kom sammen, Maleren med; han tog Drengen mellem sine Kn\u00e6e, spurgte ham ud, og i Stumper og Stykker fik han den hele Historie om Metalsvinet og om Galleriet; det var ikke godt at forstaae, Maleren tr\u00f8stede den Lille, talte godt for den Gamle, men hun blev ikke tilfreds f\u00f8r Fatter kom med Bellissima, der havde v\u00e6ret mellem Soldater; der var en Gl\u00e6de,og Maleren klappede den stakkels Dreng, og gav ham en Haandfuld Billeder.<\/p>\n

O det var pr\u00e6gtige Stykker, komiske Hoveder! men fremfor Alt, det var lyslevende Metalsvinet selv. O, Intet kunde v\u00e6re herligere! ved et Par Streger stod det paa Papiret og selv Huset bag ved var antydet.<\/p>\n

“Hvo der dog kunde tegne og male! saa kunde man faae den hele Verden til sig!”<\/p>\n

N\u00e6ste Dag, i det f\u00f8rste eensomme \u00d8ieblik, greb den Lille Blyanten, og paa den hvide Side af et af Billederne fors\u00f8gte han at gjengive Tegningen af Metalsvinet, og det lykkedes! lidt skjevt, lidt op og ned, eet Been tykt, et andet tyndt, men det var dog til at forstaae, selv jublede han derover! Blyanten vilde kun ikke ret gaae saa lige, som den skulde, m\u00e6rkede han nok; men n\u00e6ste Dag stod der et Metalsviin ved Siden af det andet, og det var hundrede Gange bedre; det tredie var saa godt, at Enhver kunde kjende det.<\/p>\n

Men det gik daarligt med Handskesyningen, det gik langsomt med By-\u00c6renderne; thi Metalsvinet havde nu l\u00e6rt ham, at alle Billeder maatte kunne overf\u00f8res paa Papiret, og Staden Florents er en heel Billedbog, naar man vil blade op i den. Der staaer paa piazza della Trinit\u00ea en slank S\u00f8ile og \u00f8verst paa denne staaer Retf\u00e6rdighedens Gudinde med tilbundne \u00d8ine og V\u00e6gtskaal; snart stod hun paa Papiret, og det var Handskemagerens lille Dreng, som havde sat hende der. Billed-Samlingen voxte, men Alt i den var endnu d\u00f8de Ting; da hoppede en Dag Bellissima foran ham; “staa stille!” sagde han, “saa skal Du blive deilig, og komme med i mine Billeder!” men Bellissima vilde ikke staae stille, saa maatte han bindes; Hoved og Hale blev bunden, den bj\u00e6ffede og gjorde Spring, Snoren maatte strammes; da kom Signora.<\/p>\n

“Du ugudelige Dreng! det arme Dyr!” var Alt, hvad hun fik sagt, og hun st\u00f8dte Drengen til Side, sparkede ham med sin Fod, viste ham ud af sit Huus; han, der var det utaknemmeligste Skarn, det ugudeligste Barn; og gr\u00e6dende kyssede hun sin lille, halvqvalte Bellissima.<\/p>\n

Maleren kom idetsamme op ad Trappen og – – her er Vendepunket i Historien.<\/p>\n

1834 var i Academia delle arte en Udstilling i Florents; to Malerier opstillede ved Siden af hinanden samlede en M\u00e6ngde Tilskuere. Paa det mindste Maleri var fremstillet en lille lystig Dreng, der sad og tegnede; til Model havde han en lille hvid, t\u00e6t klippet Mops, men Dyret vilde ikke staae stille og var derfor bundet med Seglgarn og det baade ved Hoved og ved Hale; der var et Liv og en Sandhed deri, som maatte tiltale Enhver. Maleren var, fortalte man, en ung Florentiner, der skulde v\u00e6re funden paa Gaden som lille Barn, ogdragen af en gammel Handskemager, han havde selv l\u00e6rt sig at tegne; en nu ber\u00f8mt Maler havde opdaget dette Talent, da Drengen engang skulde jages bort, fordi han havde bundet Madamens Yndling, den lille Mops, og gjort denne til Model.<\/p>\n

Handskemagerdrengen var bleven en stor Maler, det viste dette Billede, det viste is\u00e6r det st\u00f8rre ved Siden; her var kun een eneste Figur, en pjaltet, deilig Dreng, der sad og sov paa Gaden, han heldede sig op til Metalsvinet i Gaden porta rossa. Alle Beskuerne kjendte Stedet. Barnets Arme hvilede paa Svinets Hoved; den Lille sov saa trygt, Lampen ved Madonna-Billedet kastede et st\u00e6rkt Lys paa Barnets blege, herlige Ansigt. Det var et pr\u00e6gtigt Maleri; en stor forgyldt Ramme omgav det, og paa Hj\u00f8rnet af Rammen var h\u00e6ngt en Laurb\u00e6rkrands, men mellem de gr\u00f8nne Blade snoede sig et sort Baand, et langt S\u00f8rgeflor hang ned derfra. –<\/p>\n

Den unge Konstner var i disse Dage – d\u00f8d!<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Metalsvinet \u2013 \u00a0The Metal Pig 1862 I Byen Florents, ikke langt fra piazza del granduca l\u00f8ber en lille Tv\u00e6rgade, jeg troer den kaldes porta rossa; i denne, foran en Slags Bazar, hvor der s\u00e6lges Gr\u00f8nt, ligger et konstigt vel udarbeidet Metalsviin; det friske, klare Vand risler ud af … L\u00e6s mere Metalsvinet<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1483","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1483","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1483"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1483\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78250,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1483\/revisions\/78250"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1483"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}