{"id":1481,"date":"2012-03-20T16:12:41","date_gmt":"2012-03-20T15:12:41","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1481"},"modified":"2016-01-07T10:25:10","modified_gmt":"2016-01-07T09:25:10","slug":"kroblingen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1481","title":{"rendered":"Kr\u00f8blingen"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Kr\u00f8blingen<\/strong> \u2013 Illustration<\/a> \u2013 The Cripple<\/a><\/p>\n

1872<\/strong><\/p>\n

Der var en gammel Herregaard med unge, pr\u00e6gtige Herregaardsfolk. Rigdom og Velsignelse havde de, forn\u00f8ie sig vilde de og Godt gjorde de. Alle Mennesker vilde de gj\u00f8re glade som de selv vare det.<\/p>\n

Juleaften stod et deiligt pyntet Juletr\u00e6 i den gamle Riddersal, hvor da Ilden br\u00e6ndte i Kaminerne og der var h\u00e6ngt Granqviste om de gamle Skilderier. Her samledes Herskabet og Gjesterne, der blev Sang og Dands.<\/p>\n

Tidligere paa Aftenen var allerede Julegl\u00e6de i Folkestuen. Ogsaa her stod et stort Grantr\u00e6 med t\u00e6ndte r\u00f8de og hvide Lys, smaa Danebrogsflag, udklippede Svaner og Fiskenet af broget Papir fyldte med “Godtgodter”. De fattige B\u00f8rn fra Sognet vare indbudne; hver havde sin Moder med. Hun saae ikke meget hen til Tr\u00e6et, hun saae hen til Julebordene, hvor der laae Uldent og Linned, Kjolet\u00f8i og Buxet\u00f8i. Ja derhen saae M\u00f8drene og de voxne B\u00f8rn, kun de bitte Smaa strakte H\u00e6nderne mod Lysene, Flitterguldet og Fanerne.<\/p>\n

Hele den Forsamling kom tidligt paa Eftermiddagen, fik Julegr\u00f8d og Gaasesteg med R\u00f8dkaal. Naar saa Juletr\u00e6et var seet og Gaverne uddeelte, fik hver et lille Glas Punsch og \u00e6blefyldte \u00c6bleskiver.<\/p>\n

De kom hjem i deres egen fattige Stue, og der blev talt om “den gode Levemaade”, det vil sige F\u00f8devarerne, og Gaverne bleve endnu engang rigtigt besete.<\/p>\n

Der var nu Have-Kirsten og Have-Ole. Gifte med hinanden havde de Huset og det daglige Br\u00f8d ved at luge og grave i Herregaardshaven. Hver Julefest fik de deres gode Deel af For\u00e6ringerne; de havde ogsaa fem B\u00f8rn, alle fem bleve kl\u00e6dte op af Herskabet.<\/p>\n

“Det er godgj\u00f8rende Folk, vort Herskab!” sagde de. “Men de have da ogsaa Raad til det, og de have Forn\u00f8ielse deraf!”<\/p>\n

“Her ere komne gode Kl\u00e6der at slide for de fire B\u00f8rn!” sagde Have-Ole. “Men hvorfor er her ikke Noget til Kr\u00f8blingen? Ham pleie de dog ogsaa at bet\u00e6nke, skj\u00f8ndt han ikke er med ved Gildet!”<\/p>\n

Det var det \u00e6ldste af B\u00f8rnene, de kaldte “Kr\u00f8blingen”, han havde ellers Navnet Hans.<\/p>\n

Som Lille var han det flinkeste og livligste Barn, men saa blev han med Eet “slat i Benene”, som de kaldte det, han kunde ikke staae eller gaae og nu laae han til Sengs paa femte Aar.<\/p>\n

“Ja, Noget fik jeg jo ogsaa til ham!” sagde Moderen. “Men det er ikke Noget videre, det er bare en Bog, han kan l\u00e6se i!”<\/p>\n

“Den skal han ikke blive fed af!” sagde Faderen.<\/p>\n

Men glad ved den blev Hans. Han var en rigtig opvakt Dreng, der gjerne l\u00e6ste, men brugte ogsaa sin Tid til Arbeide, for saavidt som han, der altid maatte ligge til Sengs, kunde gj\u00f8re Gavn. Han var n\u00e6venyttig, brugte sine H\u00e6nder, strikkede Uldstr\u00f8mper, ja hele Senget\u00e6pper; Fruen paa Gaarden havde rost og kj\u00f8bt dem.<\/p>\n

Det var en Eventyrbog, Hans havde faaet; i den var Meget at l\u00e6ses, Meget at t\u00e6nke over.<\/p>\n

“Den er ikke til noget Slags Nytte her i Huset!” sagde For\u00e6ldrene. “Men lad ham l\u00e6se, saa gaaer den Tid, han kan ikke altid binde Hoser!”<\/p>\n

Foraaret kom; Blomster og Gr\u00f8nt begyndte at spire, Ukrudt med, som man jo nok kan kalde N\u00e6lderne, uagtet der staaer saa kj\u00f8nt om dem i Psalmen:<\/p>\n

“Gik alle Konger frem i Rad,
\nI deres Magt og V\u00e6lde,
\nDe m\u00e6gted’ ei det mindste Blad
\nAt s\u00e6tte paa en N\u00e6lde.”<\/p>\n

Der var Meget at gj\u00f8re i Herregaardshaven, ikke blot for Gartneren og hans L\u00e6rlinger, men ogsaa for Have-Kirsten og Have-Ole.<\/p>\n

“Det er et heelt Slid!” sagde de, “og have vi saa revet Gangene og faaet dem rigtigt pene, saa tr\u00e6des de strax ned igjen. Her er et Rykind med Fremmede paa Herregaarden. Hvor det maa koste! men Herskabet er rige Folk!”<\/p>\n

“Det er l\u00f8ierligt fordeelt!” sagde Ole. “Vi ere Alle Vor Herres B\u00f8rn, siger Pr\u00e6sten. Hvorfor da saadan Forskjel!”<\/p>\n

Det kommer fra Syndefaldet!” sagde Kirsten.<\/p>\n

Derom talte de igjen om Aftenen, hvor Kr\u00f8bling-Hans laae med Eventyrbogen.<\/p>\n

Trange Kaar, Slid og Sl\u00e6b, havde gjort For\u00e6ldrene haarde i H\u00e6nderne men ogsaa haarde i deres Dom og Mening; de kunde ikke magte den, ikke klare den, og talte sig nu mere gnavne og vrede.<\/p>\n

“Somme Mennesker faae Velstand og Lykke, Andre kun Fattigdom! Hvorfor skal vore f\u00f8rste For\u00e6ldres Ulydighed og Nysgjerrighed gaae ud over os. Vi havde ikke baaret os saaledes ad som de To!”<\/p>\n

“Jo vi havde!” sagde lige med Eet Kr\u00f8bling-Hans. “Det staaer Altsammen her i denne Bog!”<\/p>\n

“Hvad staaer i Bogen?” spurgte For\u00e6ldrene.<\/p>\n

Og Hans l\u00e6ste for dem det gamle Eventyr om Br\u00e6ndehuggeren og hans Kone: de skjendte ogsaa over Adams og Evas Nysgjerrighed, der var Skyld i deres Ulykke. Saa kom Landets Konge forbi. “F\u00f8lg hjem med!” sagde han, “saa skal I faae det lige saa godt som jeg, syv Retter Mad og en Skue-Ret. Den er i lukket Terrin, den maae I ikke r\u00f8re, for saa er det forbi med Herrelivet!” “Hvad kan der v\u00e6re i Terrinen?” sagde Konen. “Det kommer ikke os ved!” sagde Manden. “Ja jeg er ikke nysgjerrig!” sagde Konen, “jeg gad bare vide, hvorfor vi ikke t\u00f8r l\u00f8fte Laaget; der er vist noget Delicat!” “Bare der ikke er nogen Mechanik ved!” sagde Manden, “saadan et Pistolskud, der knalder af og v\u00e6kker hele Huset!” “Eia!” sagde Konen og r\u00f8rte ikke ved Terrinen. Men om Natten dr\u00f8mte hun, at Laaget selv l\u00f8ftede sig, der kom en Duft af den deiligste Punsch, som man faaer den ved Bryllupper og Begravelser. Der laae en stor S\u00f8lvskilling med Indskrift: “Drikke I af denne Punsch, saa blive I de to Rigeste i Verden og alle andre Mennesker blive Stoddere!” – og saa vaagnede Konen i det Samme og fortalte Manden sin Dr\u00f8m. “Du t\u00e6nker for meget paa den Ting!” sagde han. “Vi kunne jo lette med Lempe!” sagde Konen. “Med Lempe!” sagde Manden. Og Konen l\u00f8ftede ganske sagte Laaget. – Da sprang der to smaa vevre Muus ud og v\u00e6k vare de i et Musehul. “God Nat!” sagde Kongen. “Nu kunne I gaae hjem og l\u00e6gge Eder i Eders Eget. Skjend ikke meer paa Adam og Eva, I selv have v\u00e6ret lige saa nysgjerrige og utaknemmelige!” – –<\/p>\n

“Hvorfra er den Historie der kommen i Bogen?” sagde Have-Ole! Det er ligesom den skulde gjelde os. Den er meget til Eftert\u00e6nksomhed!”<\/p>\n

N\u00e6ste Dag gik de igjen paa Arbeide; de bleve ristede af Solen og vaade til Skindet af Regnveiret; inde i dem vare gnavne Tanker, dem tyggede de Dr\u00f8v paa.<\/p>\n

Det var endnu lys Aften hjemme, de havde spiist deres Melkegr\u00f8d.<\/p>\n

“L\u00e6s for os igjen Historien om Br\u00e6ndehuggeren,” sagde Have-Ole.<\/p>\n

“Der er saa mange yndelige i den Bog!” sagde Hans. “Saa mange, I ikke kjende!”<\/p>\n

“Ja dem bryder jeg mig ikke om!” sagde Have-Ole. “Jeg vil h\u00f8re den, jeg kjender!”<\/p>\n

Og han og Konen h\u00f8rte den igjen.<\/p>\n

Meer end een Aften kom de tilbage til den Historie.<\/p>\n

“Rigtigt klare mig det Hele, kan den dog ikke!” sagde Have-Ole. “Det er med Menneskene som med s\u00f8d Melk, den skj\u00f8rner; nogle blive til fiin Skj\u00f8rost, og andre til den tynde, vandede Valle! somme Folk have Lykke i enhver Ting, sidde til H\u00f8ibords alle Dage og kjende hverken Sorg eller Savn!”<\/p>\n

Det h\u00f8rte Kr\u00f8bling-Hans. S\u00f8lle var han i Benene, men kl\u00f8gtig i Hovedet. Han l\u00e6ste op for dem af Eventyrbogen, l\u00e6ste om “Manden uden Sorg og Savn.” Ja hvor var han at finde og findes maatte han:<\/p>\n

Kongen laae syg og kunde ikke helbredes, uden ved at blive if\u00f8rt den Skjorte, som var bleven baaret og slidt paa Kroppen af et Menneske, der i Sandhed kunde sige, at han aldrig havde kjendt Sorg eller Savn.<\/p>\n

Bud blev sendt til alle Verdens Lande, til alle Slotte og Herregaarde, til alle velstaaende og glade Mennesker, men naar man rigtig frittede ud, havde dog hver af dem pr\u00f8vet Sorg og Savn.<\/p>\n

“Det har jeg ikke”, sagde Svinehyrden, der sad paa Gr\u00f8ften, loe og sang. “Jeg er det lykkeligste Menneske!”<\/p>\n

“Giv os da din Skjorte,” sagde de Udsendte, ” den skal Du faae betalt med et halvt Kongerige.”<\/p>\n

Men han havde ingen Skjorte, og kalddte sig dog det lykkeligste Menneske.<\/p>\n

“Det var en fiin Karl!” raabte Have-Ole, og han og hans Hustru loe, som de ikke havde leet i Aar og Dag.<\/p>\n

Da kom Skoleholderen forbi.<\/p>\n

“Hvor I ere forn\u00f8iede!” sagde han, “det er sjeldent Nyt her i Huset. Har I vundet en Ambe i Lotteriet?”<\/p>\n

“Nei, det er ikke af det Slags!” sagde Have-Ole. “Det er Hans, der l\u00e6ste for os af Eventyrbogen, han l\u00e6ste om “Manden uden Sorg og Savn”, og den Karl han havde ingen Skjorte. Det t\u00f8er op for \u00d8inene, naar man h\u00f8rer Sligt, og det af en trykt Bog. Hver har nok sit L\u00e6s at tr\u00e6kke; man er ikke ene om det. Heri er altid en Tr\u00f8st!”<\/p>\n

“Hvorfra har I den Bog?” spurgte Skoleholderen.<\/p>\n

“Den fik vor Hans ved Juletid for over et Aar siden. Herskabet gav ham den. De veed, han har saadan Lyst til L\u00e6sning og er jo Kr\u00f8bling! Vi havde den Gang heller seet, at han havde faaet to Blaarl\u00e6rreds Skjorter. Men Bogen er m\u00e6rkelig, den kan ligesom svare paa Ens Tanker!”<\/p>\n

Skoleholderen tog Bogen og aabnede den.<\/p>\n

“Lad os faae den samme Historie igjen!” sagde Have-Ole, “jeg har den endnu ikke rigtig inde. Saa maa han ogsaa l\u00e6se den anden om Br\u00e6ndehuggeren!”<\/p>\n

De to Historier vare og bleve nok for Ole. De vare som to Solstraaler ind i den fattige Stue, ind i den forkuede Tanke, som lod dem v\u00e6re tv\u00e6re og gnavne.<\/p>\n

Hans havde l\u00e6st den hele Bog, l\u00e6st den mange Gange. Eventyrene bare ham ud i Verden, der hvor han jo ikke kunde komme, da Benene ikke bare ham.<\/p>\n

Skoleholderen sad ved hans Seng; de talte sammen, og det var forn\u00f8ieligt for dem begge To.<\/p>\n

Fra den Dag kom Skoleholderen oftere til Hans, naar For\u00e6ldrene vare paa Arbeide. Det var som en Fest for Drengen, hver Gang han kom. Hvor lyttede han efter, hvad den gamle Mand fortalte ham, om Jordens St\u00f8rrelse og mange Lande, og at Solen var dog n\u00e6sten en halv Million Gange st\u00f8rre end Jorden og saa langt borte, at en Kanonkugle, i sin Fart, brugte fra Solen til Jorden hele fem og tyve Aar, medens Lysstraalerne kunde naae Jorden i otte Minutter.<\/p>\n

Om alt Dette veed nu hver dygtig Skoledreng Besked, men for Hans var det nyt og endnu vidunderligere end Alt, hvad der stod i Eventyrbogen.<\/p>\n

Skoleholderen kom et Par Gange om Aaret til Bords hos Herskabet, og ved en saadan Leilighed fortalte han, hvilken Betydning Eventyrbogen havde i det fattige Huus, hvor alene to Historier i den vare blevne til V\u00e6kkelse og Velsignelse. Den svagelige, flinke, lille Dreng havde ved sin L\u00e6sning bragt Eftertanke og Gl\u00e6de i Huset.<\/p>\n

Da Skoleholderen tog hjem fra Herregaarden, trykkede Fruen ham et Par blanke S\u00f8lvdalere i Haanden til lille Hans.<\/p>\n

“De maae Fader og Moder have!” sagde Drengen, da Skoleholderen bragte ham Pengene.<\/p>\n

Og Have-Ole og Have-Kirsten sagde: “Kr\u00f8bling-Hans er dog ogsaa til Gavn og Velsignelse!”<\/p>\n

Et Par Dage efter, For\u00e6ldrene vare ved Arbeide paa Herregaarden, holdt Herskabsvognen udenfor; det var den hjertensgode Frue, som kom, glad over, at hendes Julegave var bleven til saadan Tr\u00f8st og Forn\u00f8ielse for Drengen og For\u00e6ldrene.<\/p>\n

Hun medbragte fiint Br\u00f8d, Frugt og en Flaske s\u00f8d Saft; men hvad der var endnu forn\u00f8ieligere, hun bragte ham, i forgyldt Buur, en lille sort Fugl, der kunde fl\u00f8ite ganske yndeligt. Buret med Fuglen blev sat op paa den gamle Dragkiste, et Stykke fra Drengens Seng, han kunde see Fuglen og h\u00f8re den; ja Folk heelt ude paa Landeveien kunde h\u00f8re dens Sang.<\/p>\n

Have-Ole og Have-Kirsten kom f\u00f8rst hjem efter at Fruen var kj\u00f8rt bort; de fornam, hvor glad Hans var, men syntes dog, at der kun var Besv\u00e6rlighed ved den Gave, der var givet.<\/p>\n

“Rige Folk t\u00e6nke nu ikke saa vidt om!” sagde de. “Skal vi nu ogsaa have den at passe. Kr\u00f8bling-Hans kan jo ikke gj\u00f8re det. Enden bliver at Katten tager den!”<\/p>\n

Otte Dage gik, der gik endnu otte; Katten havde i den Tid mange Gange v\u00e6ret i Stuen, uden at skr\u00e6mme Fuglen, endsige at gj\u00f8re den Fortr\u00e6d. Da h\u00e6ndte der sig en stor Begivenhed. Det var Eftermiddag, For\u00e6ldrene og de andre B\u00f8rn vare paa Arbeide, Hans ganske alene; Eventyrbogen havde han i Haanden og l\u00e6ste om Fiskerens Kone, der fik alle sine \u00d8nsker opfyldte; hun vilde v\u00e6re Konge, det blev hun; hun vilde v\u00e6re Keiser, det blev hun; men saa vilde hun v\u00e6re den gode Gud, – da sad hun igjen i Muddergr\u00f8ften, hun var kommen fra.<\/p>\n

Den Historie havde nu slet ingen Hentydning til Fuglen eller Katten, men det var just den Historie, han l\u00e6ste i, da Begivenheden indtraf; det huskede han altid siden.<\/p>\n

Buret stod paa Dragkisten, Katten stod paa Gulvet og saae stift med sine gr\u00f8ngule \u00d8ine op paa Fuglen. Der var Noget i Kattens Ansigt, som om den vilde sige til Fuglen: “Hvor Du er yndig! jeg gad \u00e6de Dig!”<\/p>\n

Det kunde Hans forstaae; han l\u00e6ste det lige ud af Kattens Ansigt.<\/p>\n

“V\u00e6k, Kat!” raabte han. “Vil Du see til at komme ud af Stuen!”<\/p>\n

Det var som den tog sig sammen til at springe.<\/p>\n

Hans kunde ikke naae den, havde ikke Andet at kaste efter den, end sin kj\u00e6reste Skat, Eventyrbogen. Den kastede han, men Bindet sad l\u00f8st, det fl\u00f8i til een Side, og Bogen selv med alle sine Blade fl\u00f8i til en anden Side. Katten gik med langsomme Trin lidt tilbage i Stuen og saae paa Hans, ligesom den vilde sige:<\/p>\n

“Bland Dig ikke i den Sag, lille Hans! jeg kan gaae og jeg kan springe, Du kan ingen af Delene!”<\/p>\n

Hans holdt \u00d8ie med Katten og var i stor Uro; Fuglen blev ogsaa urolig. Intet Menneske var der at kalde paa; det var som om Katten vidste det; den lavede sig igjen til at springe. Hans viftede med sit Senget\u00e6ppe, H\u00e6nderne kunde han bruge; men Katten br\u00f8d sig ikke om Senget\u00e6ppet; og da ogsaa det var kastet efter den, uden Nytte, satte den i eet Spring op paa Stolen og ind i Vindueskarmen, her var den Fuglen n\u00e6rmere.<\/p>\n

Hans kunde fornemme sit eget varme Blod i sig, men det t\u00e6nkte han ikke paa, han t\u00e6nkte kun paa Katten og Fuglen; ude af Sengen kunde Drengen jo ikke hjelpe sig, staae paa Benene kunde han ikke, gaae endnu mindre. Det var som om hans Hjerte vendte sig inden i ham, da han saae Katten springe fra Vinduet lige hen paa Dragskisten, st\u00f8de til Buret saa at det v\u00e6ltede. Fuglen flagrede forvildet om derinde.<\/p>\n

Hans gav et Skrig, der gik et Ryk i ham, og uden at t\u00e6nke derved, sprang han ud af Sengen, hen mod Dragkisten, rev Katten ned, og holdt fast i Buret, hvor Fuglen var som i stor Forf\u00e6rdelse. Han holdt Buret i Haanden og l\u00f8b med det ud af D\u00f8ren ud paa Veien.<\/p>\n

Da str\u00f8mmede Taarerne ham ud af \u00d8inene; han jublede og raabte ganske h\u00f8it: “Jeg kan gaae! Jeg kan gaae!”<\/p>\n

Han havde faaet sin F\u00f8rlighed igjen; Sligt kan h\u00e6nde og med ham h\u00e6ndte det.<\/p>\n

Skoleholderen boede t\u00e6t ved; til ham l\u00f8b han ind paa sine bare F\u00f8dder, kun i Skjorte og Tr\u00f8ie og med Fuglen i Buret.<\/p>\n

“Jeg kan gaae!” raabte han. “Herre, min Gud!” og han hulkede i Graad af bare Gl\u00e6de.<\/p>\n

Og Gl\u00e6de blev der i Huset hos Have-Ole og Have-Kirsten. “Gladere Dag kunne vi ikke opleve!” sagde de begge To.<\/p>\n

Hans blev kaldet op paa Herregaarden; den Vei havde han ikke gaaet i mange Aar; det var som om Tr\u00e6erne og N\u00f8ddebuskene, dem han saa godt kjendte, nikkede til ham og sagde: “Goddag, Hans! velkommen herude!” Solen skinnede ham ind i Ansigtet, lige ind i Hjertet.<\/p>\n

Herskabet, de unge, velsignede Herregaardsfolk, lod ham sidde hos sig og saae ligesaa glade ud, som om han kunde have v\u00e6ret af deres egen Familie.<\/p>\n

Gladest var dog Herskabsfruen, som havde givet ham Eventyrbogen, givet ham den lille Sangfugl, den var nu rigtignok d\u00f8d, d\u00f8d af Skr\u00e6kken, men den havde v\u00e6ret ligesom Midlet til hans Helbredelse, og Bogen havde v\u00e6ret ham og For\u00e6ldrene til V\u00e6kkelse; den havde han endnu, den vilde han gjemme og l\u00e6se, om han blev nok saa gammel. Nu kunde han ogsaa v\u00e6re dem hjemme til Gavn. Han vilde l\u00e6re et Haandv\u00e6rk, helst blive Bogbinder, “thi,” sagde han, “saa kan jeg faae alle nye B\u00f8ger at l\u00e6se!”<\/p>\n

Ud paa Eftermiddagen kaldte Herskabsfruen begge For\u00e6ldrene op til sig. Hun og hendes Huusbond havde talt sammen om Hans; han var en from og flink Dreng, havde L\u00e6selyst og Nemme. Vor Herre er altid for en god Sag.<\/p>\n

Den Aften kom For\u00e6ldrene rigtig glade hjem fra Gaarden, is\u00e6r Kirsten, men Ugedag efter gr\u00e6d hun, for da reiste lille Hans; han var kommen i gode Kl\u00e6der; han var en god Dreng; men nu skulde han over det salte Vand, langt bort, s\u00e6ttes i Skole, en latinsk, og der vilde gaae mange Aar, f\u00f8r de saae ham igjen.<\/p>\n

Eventyrbogen fik han ikke med, den vilde For\u00e6ldrene beholde til Minde. Og Fader l\u00e6ste tidt i den, men aldrig uden de to Historier, for dem kjendte han.<\/p>\n

Og de fik Breve fra Hans, det ene gladere end det andet. Han var hos rare Mennesker, i gode Kaar; og allerforn\u00f8ieligst var det at gaae i Skole; der var saa Meget at l\u00e6re og vide; han \u00f8nskede nu bare at blive hundrede Aar og saa en Gang Skoleholder.<\/p>\n

“Om vi skulle opleve det!” sagde For\u00e6ldrene, og de trykkede hinanden i H\u00e6nderne, som ved Altergang.<\/p>\n

“Hvad der dog er h\u00e6ndet Hans!” sagde Ole. “Vor Herre t\u00e6nker ogsaa paa Fattigmands Barn! just med Kr\u00f8blingen skulde det vise sig! er det ikke som om Hans kunde l\u00e6se det op for os ud af Eventyrbogen!”<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Kr\u00f8blingen \u2013 Illustration \u2013 The Cripple 1872 Der var en gammel Herregaard med unge, pr\u00e6gtige Herregaardsfolk. Rigdom og Velsignelse havde de, forn\u00f8ie sig vilde de og Godt gjorde de. Alle Mennesker vilde de gj\u00f8re glade som de selv vare det. Juleaften stod et deiligt pyntet Juletr\u00e6 i den … L\u00e6s mere Kr\u00f8blingen<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1481","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1481","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1481"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1481\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78240,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1481\/revisions\/78240"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1481"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}