{"id":1479,"date":"2012-03-20T15:04:44","date_gmt":"2012-03-20T14:04:44","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1479"},"modified":"2016-01-07T10:23:05","modified_gmt":"2016-01-07T09:23:05","slug":"kometen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1479","title":{"rendered":"Kometen"},"content":{"rendered":"<p><strong>H.C. Andersen &#8211; Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n<p><strong>Kometen<\/strong> \u2013 <a title=\"The Comet\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=2267\" target=\"_blank\">The Comet<\/a><\/p>\n<p><strong>1872<\/strong><\/p>\n<p>Og Kometen kom, skinnede med sin Ildkj\u00e6rne og truede med sit Riis; der blev seet paa den fra det rige Slot, fra det fattige Huus, fra Stimlen paa Gaden og af den Eensomme, der gik hen over den veil\u00f8se Hede; hver havde sin Tanke derved.<\/p>\n<p>&#8220;Kom og see det Himlens Tegn! kom og see det pragtfulde Syn!&#8221; blev der sagt, og Alle skyndte sig at see.<\/p>\n<p>Men inde i Stuen sad endnu en lille Dreng og hans Moder; T\u00e6llelyset br\u00e6ndte, og Moder syntes at der var en H\u00f8vlspaan i Lyset; T\u00e6llen stod op i Spids og kr\u00f8llede, det bet\u00f8d, troede hun, at den lille Dreng maatte snart d\u00f8e, H\u00f8vlspaanen vendte jo mod ham.<\/p>\n<p>Det var en gammel Overtro, og den havde hun.<\/p>\n<p>Den lille Dreng skulde just leve mange Aar paa Jorden, leve og see Kometen, naar den efter mere end tresindstyve Aar viste sig igjen.<\/p>\n<p>Den lille Dreng saae ikke H\u00f8vlspaanen i Lyset, havde heller ikke Tanke om Kometen, der f\u00f8rste Gang i hans Liv skinnede fra Himlen. Han sad med en klinket Sp\u00f8lkumme foran sig; i den var pidsket S\u00e6bevand, og ned i den dyppede han Hovedet af en lille Kridtpibe, satte saa Stilken for Munden og bl\u00e6ste S\u00e6bebobler, smaa og store; de b\u00e6vede og sv\u00e6vede med de deiligste Couleurer, der skiftede fra Guult til R\u00f8dt, Lilla og Blaat, og saa blev det gr\u00f8nt som Skovens Blad, naar Solen skinner gjennem det.<\/p>\n<p>&#8220;Gud unde Dig Aar her paa Jorden, saa mange, som de Bobler Du bl\u00e6ser!&#8221;<\/p>\n<p>&#8220;Saa mange, saa mange!&#8221; sagde den Lille. &#8220;S\u00e6bevandet kan aldrig bl\u00e6ses op!&#8221; og den Lille bl\u00e6ste Boble paa Boble.<\/p>\n<p>&#8220;Der flyver et Aar! der flyver et Aar, see hvor de flyve!&#8221; sagde han ved hver Boble, der l\u00f8snede sig og fl\u00f8i. Et Par foer ham lige ind i \u00d8inene; det sved, br\u00e6ndte, han fik Taarer i \u00d8inene. I hver Boble saae han lagt et Fremtids-Syn, skinnende, glimrende.<\/p>\n<p>&#8220;Nu kan man see Kometen!&#8221; raabte Naboerne. &#8220;Kom dog ud; sid ikke derinde!&#8221;<\/p>\n<p>Og Moder tog den Lille ved Haanden; han maatte l\u00e6gge Kridtpiben, slippe Leget\u00f8iet med S\u00e6beboblerne; Kometen var der.<\/p>\n<p>Og den Lille saae den lysende Ildkugle med den straalende Hale; Nogle sagde, at den viste sig tre Alen lang, Andre, at den var Millioner Alen; man ser saa forskjelligt.<\/p>\n<p>&#8220;B\u00f8rn og B\u00f8rneb\u00f8rn kunne v\u00e6re d\u00f8de f\u00f8r den viser sig igjen!&#8221; sagde Folk.<\/p>\n<p>De Fleste af dem, som sagde det, vare ogsaa d\u00f8de og borte, da den atter viste sig; men den lille Dreng, for hvem H\u00f8vlspaanen stod i Lyset og Moderen troede om: &#8220;han d\u00f8er snart!&#8221; han levede endnu, var gammel og hvidhaaret. &#8220;Hvide Haar er Alderens Blomster!&#8221; siger Ordsproget, og han havde mange af de Blomster; han var nu en gammel Skolemester.<\/p>\n<p>Skoleb\u00f8rnene sagde, at han var saa klog, vidste saa Meget, kjendte Historie, Geographi og hvad man veed om Himmellegemerne.<\/p>\n<p>&#8220;Alt kommer igjen!&#8221; sagde han; &#8220;bid bare M\u00e6rke i Personer og Begivenheder og I skulle kjende, at de altid kommer igjen, i anden Kjole, i andet Land.&#8221;<\/p>\n<p>Og Skolemester havde da fortalt om Vilhelm Tell, der maatte skyde et \u00c6ble af sin S\u00f8ns Hoved, men f\u00f8r han udsk\u00f8d Pilen, gjemte han paa sit Bryst en anden Piil til at skyde i Brystet paa den onde Gessler. Det var i Schweiz det skete, men mange Aar forud skete det Samme i Danmark med Palnatoke; han maatte ogsaa skyde et \u00c6ble af sin S\u00f8ns Hoved og gjemte som Tell en Piil til at hevne sig med; og for mere end tusinde Aar l\u00e6ngere tilbage, blev nedskrevet den samme Historie som h\u00e6ndet i \u00c6gypten; det Samme kommer igjen ligesom Kometerne, de fare hen, blive borte og komme igjen.<\/p>\n<p>Og han talte om Kometen, som var i Vente, Kometen, han havde seet som lille Dreng. Skolemester vidste om Himmellegemerne, t\u00e6nkte over dem, men glemte derfor ikke Historie og Geographi.<\/p>\n<p>Sin Have havde han anlagt i Skikkelse af et Danmarks Landkort. Her stode Urter og Blomster, som de bedst h\u00f8re hjemme i Landets forskjellige Egne. &#8220;Hent mig \u00c6rter!&#8221; sagde han, og saa gik man til det Bed, der forestillede Lolland. &#8220;Hent mig Boghvede!&#8221; og saa gik man til Langeland. Den deilige blaae Entian og Porsurten vare at finde oppe paa Skagen, den glindsende Christtj\u00f8rn ovre ved Silkeborg. Byerne selv vare antydede ved Postamenter. Her stod St. Knud med Lindormen, det bet\u00f8d Odense. Absalon med Bispestav bet\u00f8d Sor\u00f8; det lille Fart\u00f8i med Aarer var M\u00e6rke for, at her laae Byen Aarhuus. Af Skolemesters Have l\u00e6rte man godt Danmarks Landkort; men man maatte jo f\u00f8rst bel\u00e6res af ham, og det var saa forn\u00f8ieligt.<\/p>\n<p>Nu var Kometen i Vente, og om den fortalte han og hvad Folk i gamle Dage, da den sidst var her, havde sagt og d\u00f8mt. &#8220;Komet-Aaret er et godt Viin-Aar,&#8221; sagde han, &#8220;man kan sp\u00e6de Vinen med Vand, det m\u00e6rkes ikke. Viinhandlerne skulle holde saa meget af Komet-Aar.&#8221;<\/p>\n<p>Luften stod med Skyer hele fjorten N\u00e6tter og Dage, Kometen kunde ikke sees, men den var der.<\/p>\n<p>Den gamle Skolemester sad i sit lille Kammer t\u00e6t op til Skolestuen. Det bornholmske Uhr fra hans For\u00e6ldres Tid stod i Krogen, de tunge Blylodder hverken l\u00f8ftedes eller sank, Perpendikelen r\u00f8rte sig ikke; den lille Gj\u00f8g, som fordum kom frem og kukkede Klokkeslettet, havde i flere Aar siddet taus bag lukket Laage; Alt var stumt og stille derinde, Uhret gik ikke mere. Men det gamle Claveer t\u00e6t ved, ogsaa fra For\u00e6ldrenes Tid, havde Liv endnu, Str\u00e6ngene kunde klinge, rigtignok lidt h\u00e6st, klinge en heel Menneskealders Melodier. Den gamle Mand erindrede derved saa Meget, baade Gl\u00e6deligt og Bedr\u00f8veligt, i den R\u00e6kke af Aar, fra han som Lille saae Kometen, og til nu den var her igjen. Han huskede hvad Moder havde sagt ved H\u00f8lvspaanen i Lyset, han huskede de deilige S\u00e6bebobler, han bl\u00e6ste; hver var et Leveaar, havde han sagt, hvor skinnende, hvor farvespr\u00e6ngt! alt Deiligt og Gl\u00e6deligt saae han deri: Barnelege og Ungdomslyst, hele den vide Verden aaben i Solskin, og ud i den skulde han! det var Fremtidsbobler. Som gammel Mand fornam han fra Claverets Str\u00e6nge Melodier fra den svundne Tid: Erindringsbobler med Mindernes Farveskj\u00e6r; der klang Bedstemoders Strikkevise:<\/p>\n<p>&#8220;Vist ingen Amazone<br \/>\nDen f\u00f8rste Str\u00f8mpe bandt.&#8221;<\/p>\n<p>Der klang Visen, som Husets gamle Pige havde sunget for ham som Barn:<\/p>\n<p>&#8220;Her er saa mangen Fare<br \/>\nI Verden gjennemgaae,<br \/>\nFor Den, som ung mon v\u00e6re<br \/>\nOg Lidet kan forstaae.&#8221;<\/p>\n<p>Nu l\u00f8de Melodier fra det f\u00f8rste Bal, en Menuet og Molinaski; nu l\u00f8de bl\u00f8de, veemodsfulde Toner, der kom Taarer i den gamle Mands \u00d8ine, nu bruste en Krigsmarsch, nu Psalmesang, nu muntre Toner, Boble paa Boble, som da han som lille Dreng bl\u00e6ste dem af S\u00e6bevand.<\/p>\n<p>Hans \u00d8ine vare heftede mod Vinduet, en Sky derude paa Himlen gled bort, han saae i den klare Luft Kometen, dens skinnende Kj\u00e6rne, dens lysende Taagesl\u00f8r.<\/p>\n<p>Det var som han havde seet det den Aften igaar, og dog laae et heelt rigt Menneskeliv imellem den Tid og nu; dengang var han Barn og saae i Boblerne &#8220;fremad&#8221;, nu viste Boblerne &#8220;tilbage&#8221;. Han f\u00f8lte Barnesind og Barnetro, hans \u00d8ine lyste, hans Haand sank ned paa Tangenterne; &#8211; det klang som sprang der en Str\u00e6ng.<\/p>\n<p>&#8220;Kom dog og see, Kometen er her!&#8221; blev der raabt af Naboerne. &#8220;Himlen er saa deilig klar! kom dog for rigtig at see!&#8221;<\/p>\n<p>Den gamle Skolemester svarede ikke, han var afsted for rigtig at see; hans Sj\u00e6l var afsted paa st\u00f8rre Bane, i et videre Rum, end Kometen gjennemflyver. Og den blev der igjen seet paa fra det rige Slot, fra det fattige Huus, af Stimlen paa Gaden og af den Eensomme paa den veil\u00f8se Hede. Hans Sj\u00e6l blev seet paa af Gud og af de kj\u00e6re Forudgangne, dem, han l\u00e6ngtes efter.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\">\u00a0\u00a0<a title=\"HCA\u2019s samlede eventyr\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1162\">Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>H.C. Andersen &#8211; Hans Christian Andersen eventyr Kometen \u2013 The Comet 1872 Og Kometen kom, skinnede med sin Ildkj\u00e6rne og truede med sit Riis; der blev seet paa den fra det rige Slot, fra det fattige Huus, fra Stimlen paa Gaden og af den Eensomme, der gik hen over den veil\u00f8se Hede; hver havde sin &hellip; <a href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1479\" class=\"more-link\">L\u00e6s mere <span class=\"screen-reader-text\">Kometen<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1479","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1479","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1479"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1479\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78239,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1479\/revisions\/78239"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1479"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}