{"id":1475,"date":"2012-03-20T15:03:01","date_gmt":"2012-03-20T14:03:01","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1475"},"modified":"2016-01-07T10:21:08","modified_gmt":"2016-01-07T09:21:08","slug":"klokken","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1475","title":{"rendered":"Klokken"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Klokken<\/span><\/strong> \u2013 Illustration<\/a> \u2013 The Bell<\/a><\/p>\n

1850<\/strong><\/p>\n

Om Aftenen i de snevre Gader i den store By, naar Solen gik ned og Skyerne skinnede som Guld oppe mellem Skorstenene, h\u00f8rte tidt snart den Ene snart den Anden en underlig Lyd, ligesom Klangen af en Kirkeklokke, men det var kun et \u00d8ieblik den h\u00f8rtes, for der var saadan en Rumlen med Vogne og saadan en Raaben og det forstyrrer. “Nu ringer Aftenklokken!” sagde man, “nu gaaer Solen ned!”<\/p>\n

De, som gik udenfor Byen, hvor Husene laae l\u00e6nger fra hinanden med Haver og smaa Marker, saae Aftenhimmelen endnu pr\u00e6gtigere og h\u00f8rte langt st\u00e6rkere Klangen af Klokken, det var som kom Lyden fra en Kirke dybt inde i den stille, duftende Skov; og Folk saae derhen, og bleve ganske h\u00f8itidelige. –<\/p>\n

Nu gik mange Tider, den Ene sagde til den Anden: “Mon der er en Kirke derude i Skoven? Den Klokke har dog en underlig, deilig Klang, skulle vi ikke tage derud og see lidt n\u00e6rmere paa den”. Og de rige Folk de kj\u00f8rte og de fattige de gik, men Veien blev dem saa underlig lang, og da de kom til en heel Deel Piletr\u00e6er, der voxte ved Udkanten af Skoven, saa satte de sig der og saae op i de lange Grene og troede, at de vare rigtigt i det Gr\u00f8nne; Conditoren inde fra Byen kom derud og slog sit Telt op, og saa kom der nok en Conditor og han hang en Klokke op ligeover sit Telt, og det en Klokke, som var tj\u00e6ret for at kunne taale Regnen, og Knebelen manglede. Naar saa Folk toge hjem igjen, sagde de at det havde v\u00e6ret saa romantisk, og det betyder Noget ganske udenfor Theevand. Tre Personer forsikkrede, at de vare tr\u00e6ngte ind i Skoven lige til hvor den endte, og de havde altid h\u00f8rt den underlige Klokkeklang, men det var der for dem ligesom den kom inde fra Byen; den ene skrev en heel Vise derom og sagde, at Klokken klang som en Moders Stemme til et kj\u00e6rt klogt Barn, ingen Melodi var deiligere end Klokkens Klang.<\/p>\n

Landets Keiser blev ogsaa opm\u00e6rksom derpaa og lovede, at den som ret kunde opdage hvorfra Lyden kom, skulde faae Titel af “Verdens Klokker” og det selv om det ikke var en Klokke.<\/p>\n

Nu gik da mange til Skoven for det gode Levebr\u00f8ds Skyld, men der var kun Een, som kom hjem med en Slags Forklaring, Ingen havde v\u00e6ret dybt nok inde, og han da ikke heller, men han sagde dog at Klokke-Lyden kom fra en meget stor Ugle i et huult Tr\u00e6, det var saadan en Viisdoms-Ugle, som idelig slog sit Hoved mod Tr\u00e6et, men om Lyden kom fra dens Hoved eller fra den hule Stamme, det kunde han ikke endnu med Bestemthed sige, og saa blev han ansat som Verdens Klokker og skrev hvert Aar en lille Afhandling om Uglen; men ligemeget vidste man.<\/p>\n

Nu var det just en Confirmations-Dag, Pr\u00e6sten havde talt saa smukt og inderligt; Confirmanderne havde v\u00e6ret saa bev\u00e6gede, det var en vigtig Dag for dem, de bleve fra B\u00f8rn med eet til voxne Mennesker, Barnesj\u00e6len skulde nu ligesom flyve over i en forstandigere Person. Det var det deiligste Solskin, Confirmanderne gik ud af Byen, og fra Skoven klang forunderlig st\u00e6rkt den store ubekjendte Klokke. De fik lige strax saadan en Lyst til at komme der, og det Alle paa tre n\u00e6r, den ene af dem skulde hjem og pr\u00f8ve sin Balkjole, for det var just den Kjole og det Bal, der var Skyld i, at hun var blevet confirmeret denne Gang, for ellers var hun ikke kommet med; den anden var en fattig Dreng, som havde laant sin Confirmations Kjole og St\u00f8vlerne hos Vertens S\u00f8n og dem maatte han levere af paa bestemt Klokkesl\u00e6t; den tredie sagde, at han aldrig gik noget fremmed Sted, uden hans For\u00e6ldre vare med, og at han altid havde v\u00e6ret et artigt Barn og det vilde han blive, selv som Confirmand, og det skal man ikke gj\u00f8re Nar af! – men det gjorde de.<\/p>\n

Tre af dem gik altsaa ikke med; de Andre travede afsted; Solen skinnede og Fuglene sang og Confirmanderne sang med og holdt hverandre i H\u00e6nderne, for de havde jo ikke faaet Embeder endnu og vare alle Confirmander for vor Herre.<\/p>\n

Men snart blev to af de mindste tr\u00e6tte og saa vendte de to om til Byen igjen; to Smaapiger satte sig og bandt Krandse, de kom heller ikke med, og da de Andre naaede Piletr\u00e6erne, hvor Conditoren boede, saa sagde de: “see saa, nu ere vi herude; Klokken er jo egentlig ikke til, den er bare saadant noget man bilder sig ind!”<\/p>\n

Da l\u00f8d i det samme dybt i Skoven Klokken sa s\u00f8dt og h\u00f8itideligt, at fire, fem bestemte sig til dog at gaae noget l\u00e6ngere ind i Skoven. Den var saa t\u00e6t, saa l\u00f8vfuld, det var ordentligt besv\u00e6rligt at komme frem, Skovm\u00e6rker og Anemoner voxte n\u00e6sten altfor h\u00f8it, blomstrende Convolvoli og Bromb\u00e6r-Ranker hang i lange Guirlander fra Tr\u00e6 til Tr\u00e6, hvor Nattergalen sang og Solstraalerne legede; o det var saa velsignet, men det var ingen Vei at gaae for Pigerne, de vilde faaet Kl\u00e6derne revet itu. Der laae store Klippeblokke begroede med Mos af alle Farver, det friske Kildevand piblede frem og underligt sagde det ligesom “kluk, kluk!”<\/p>\n

“Det skulde dog ikke v\u00e6re Klokken”! sagde een af Confirmanderne, og lagde sig ned og h\u00f8rte efter. “Det maa man rigtigt studere”! og saa blev han og lod de Andre gaae.<\/p>\n

De kom til et Huus af Bark og Grene, et stort Tr\u00e6 med vilde \u00c6bler h\u00e6ldede sig hen over det, som vilde det ryste hele sin Velsignelse ud over Taget, der blomstrede med Roser; de lange Grene laae lige hen om Gavlen, og paa den hang en lille Klokke. Skulde det v\u00e6re den, man havde h\u00f8rt. Ja, derom vare de Alle enige, paa Een n\u00e6r, han sagde, at den Klokke var for lille og fiin til at kunne h\u00f8res saa langt borte, som de havde h\u00f8rt den, og at det var ganske andre Toner, som saaledes r\u00f8rte et Menneske-Hjerte; han som talte var en Konges\u00f8n, og saa sagde de Andre “saadan Een vilde nu altid v\u00e6re klogere.”<\/p>\n

Saa lod de ham gaae alene, og altsom han gik blev hans Bryst mere og mere opfyldt af Skov-Eensomheden; men endnu h\u00f8rte han den lille Klokke, som de Andre vare saa forn\u00f8iede med, og imellem, naar Vinden bar fra Conditoren, kunde han ogsaa h\u00f8re, hvorledes der blev sjunget til Theevand; men de dybe Klokkeslag l\u00f8d dog st\u00e6rkere, det var snart ligesom et Orgel spillede dertil, Lyden kom fra Venstre, fra den Side, paa hvilken Hjertet sidder.<\/p>\n

Nu raslede det i Busken og der stod en lille Dreng foran Konges\u00f8nnen, en Dreng i Tr\u00e6skoe og med en Tr\u00f8ie saa kort, at man ret kunde see hvor lange Haandled han havde. De kjendte begge hinanden, Drengen var just den af Confirmanderne, som ikke kunde komme med, fordi han skulde hjem og levere Tr\u00f8ie og St\u00f8vler af til Vertens S\u00f8n; det havde han gjort og var nu i Tr\u00e6skoe og de fattige Kl\u00e6der gaaet afsted alene, thi Klokken klang saa st\u00e6rkt, saa dybt, han maatte derud.<\/p>\n

“Saa kunne vi jo gaae sammen”! sagde Konges\u00f8nnen. Men den fattige Confirmand med Tr\u00e6skoene var ganske undseelig, han trak paa de korte Tr\u00f8ie-\u00c6rmer og sagde: han var bange for, at han ikke kunde gaae saa rask med, desuden meente han, at klokken maatte s\u00f8ges til H\u00f8ire, thi den Plads havde jo alt Stort og Herligt.<\/p>\n

“Ja, saa m\u00f8des vi slet ikke”! sagde Konges\u00f8nnen og nikkede til den fattige Dreng, der gik ind i den m\u00f8rkeste, meest t\u00e6tte Deel af Skoven, hvor Tornene reve hans fattige Kl\u00e6der itu og Ansigt, H\u00e6nder og F\u00f8dder til Blods. Konges\u00f8nnen fik ogsaa nogle gode Rifter, men Solen skinnede dog paa hans Vei, og det er ham vi nu f\u00f8lge med, for en rask Kn\u00f8s var han.<\/p>\n

“Klokken vil og maa jeg finde”! sagde han, “om jeg saa skal gaae til Verdens Ende”!<\/p>\n

De \u00e6kle Abekatte sad oppe i Tr\u00e6erne og grinte med alle deres T\u00e6nder. “Skal vi d\u00e6nge ham”! sagde de; “skal vi d\u00e6nge ham; han er en Konges\u00f8n”!<\/p>\n

Men han gik ufortr\u00f8den dybere og dybere ind i Skoven, hvor der voxte de forunderligste Blomster, der stod hvide Stjerne-Lilier med blodr\u00f8de St\u00f8vtraade, himmelblaae Tulipaner, som gnistrede i Vinden, og \u00c6bletr\u00e6er, hvor \u00c6blerne ganske og aldeles saae ud som store skinnende S\u00e6bebobler, t\u00e6nk bare hvor de Tr\u00e6er maatte straale i Solskinnet. Rundt om de deiligste gr\u00f8nne Enge, hvor Hjort og Hind legede i Gr\u00e6sset, voxte pr\u00e6gtige Ege og B\u00f8ge, og var eet af Tr\u00e6erne revnet i Barken, saa voxte her Gr\u00e6s og lange Ranker i Revnen; der var ogsaa store Skovstr\u00e6kninger med stille Inds\u00f8er, hvori hvide Svaner sv\u00f8mmede og sloge med Vingerne. Konges\u00f8nnen stod tidt stille og lyttede, ofte troede han, at det var fra een af disse dybe S\u00f8er Klokken klang op til ham, men saa m\u00e6rkede han dog nok, at det var ikke derfra, men endnu dybere inde i Skoven at Klokken klang.<\/p>\n

Nu gik Solen ned, Luften skinnede r\u00f8d, som Ild, der blev saa stille, saa stille i Skoven, og han sank paa sin Kn\u00e6e, sang sin Aftenpsalme og sagde: “Aldrig finder jeg hvad jeg s\u00f8ger! nu gaaer Solen ned, nu kommer Natten, den m\u00f8rke Nat; dog eengang kan jeg maaskee endnu see den runde, r\u00f8de Sol, f\u00f8r den ganske synker bag Jorden; jeg vil stige op paa Klipperne der, de reise sig i H\u00f8ide med de st\u00f8rste Tr\u00e6er”!<\/p>\n

Og han greb i Ranker og R\u00f8dder, klattrede op af de vaade Stene, hvor Vandslangerne snoede sig, hvor Skrubtudsen ligesom gj\u00f8ede af ham; – men op kom han f\u00f8r Solen endnu ganske var nede, seet fra denne H\u00f8ide; o, hvilken Pragt! Havet, det store herlige Hav, der v\u00e6ltede sine lange B\u00f8lger mod Kysten, strakte sig ud foran ham, og Solen stod som et stort skinnende Alter derude, hvor Hav og Himmel m\u00f8dtes, alt smeltede sammen i gl\u00f8dende Farver, Skoven sang og Havet sang og hans Hjerte sang med; den hele Natur var en stor hellig Kirke, hvori Tr\u00e6er og sv\u00e6vende Skyer vare Pillerne, Blomster og Gr\u00e6s det v\u00e6vede Fl\u00f8iels Kl\u00e6de og Himlen selv den store Kuppel: deroppe slukkedes de r\u00f8de Farver, idet Solen forsvandt, men Millioner Stjerner t\u00e6ndtes, Millioner Diamant-Lamper skinnede da, og Konges\u00f8nnen bredte sine Arme ud mod Himlen, mod Havet og Skoven, – og i det samme, fra den h\u00f8ire Sidegang, kom med de korte \u00c6rmer og med Tr\u00e6skoe den fattige Confirmand; han var kommen der ligesaa tidlig, kommen der ad sin Vei, og de l\u00f8b hinanden im\u00f8de og holdt hinanden i H\u00e6nderne i Naturens og Poesiens store Kirke, og over dem klang den usynlige hellige Klokke, salige Aander sv\u00e6vede i Dands om den til et jublende Halleluja!<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Klokken \u2013 Illustration \u2013 The Bell 1850 Om Aftenen i de snevre Gader i den store By, naar Solen gik ned og Skyerne skinnede som Guld oppe mellem Skorstenene, h\u00f8rte tidt snart den Ene snart den Anden en underlig Lyd, ligesom Klangen af en Kirkeklokke, men det var … L\u00e6s mere Klokken<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1475","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1475","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1475"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1475\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78238,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1475\/revisions\/78238"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1475"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}