{"id":1471,"date":"2012-03-20T15:00:23","date_gmt":"2012-03-20T14:00:23","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1471"},"modified":"2016-01-07T10:18:50","modified_gmt":"2016-01-07T09:18:50","slug":"klokkedybet","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1471","title":{"rendered":"Klokkedybet"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Klokkedybet<\/strong> \u2013 Illustration<\/a> \u2013 The Bell Deep<\/a><\/p>\n

1858<\/strong><\/p>\n

“Ding-dang! ding-dang!” klinger det fra Klokkedybet i Odense Aa. – Hvad er det for en Aa? – Den kjender hvert Barn i Odense By, den l\u00f8ber nedenom Haverne, fra Slusen til Vandm\u00f8llen hen under Tr\u00e6broerne. I Aaen voxe gule Aaknappe, brunfj\u00e6drede R\u00f8r og den sorte, fl\u00f8ielsagtige Dunhammer, saa h\u00f8i og saa stor; gamle, revnede Piletr\u00e6er, sveiede og dreiede, h\u00e6nge langt ud i Vandet paa Munkemose Side og ved Blegmandens Eng, men ligeoverfor er Have ved Have, den ene anderledes end den anden, snart med deilige Blomster og Lysthuse, glatte og pene, ligesom smaat Dukkestads, snart staae de kun med Kaal eller der er slet ingen Have at see, thi de store Hyldebuske brede sig der og h\u00e6nge langt ud over det rindende Vand, som hist og her er dybere, end man kan naae med Aaren. Ud for det gamle Fr\u00f8ken-Kloster er det dybeste Sted, det kaldes Klokkedybet, og der boer Aamanden; han sover om Dagen, naar Solen skinner gjennem Vandet, men kommer frem ved stjerneklare N\u00e6tter og Maaneskin. Han er meget gammel; Mo’ermo’er har h\u00f8rt om ham af sin Mo’ermo’er, siger hun, han lever et eensomt Liv, har slet Ingen at tale med uden den store, gamle Kirkeklokke. Engang hang den i Kirketaarnet, ja nu er der ingen Spor hverken af Taarn eller Kirke, den, der kaldtes Sanct Albani.<\/p>\n

“Ding-dang! ding-dang!” klang Klokken, da Taarnet stod, og en Aften, da Sol gik ned og Klokken var i sit st\u00e6rkeste Sving, rev den sig l\u00f8s og fl\u00f8i gjennem Luften; det blanke Malm skinnede gloende i de r\u00f8de Straaler.<\/p>\n

“Ding-dang! ding-dang! nu gaaer jeg i Seng!” sang Klokken og fl\u00f8i ud i Odense-Aa, hvor der var dybest, og derfor kaldes nu det Sted Klokkedybet; men ikke fik den S\u00f8vn eller Hvile der! hos Aamanden ringer og klinger den, saa at det stundom h\u00f8res herop igjennem Vandet, og mange Folk sige, at det betyder: nu skal der Nogen d\u00f8e, men det er ikke derfor, nei den ringer og fort\u00e6ller for Aamanden, som nu ikke l\u00e6nger er alene.<\/p>\n

Og hvad fort\u00e6ller Klokken? Den er saa gammel, saa gammel, er der sagt, den var til, l\u00e6nge f\u00f8r Mo’ermo’ers Mo’ermo’er blev f\u00f8dt, og dog er den i Alder et Barn kun imod Aamanden, der er en gammel, en stille, en underlig Een med Aaleskinds Buxer og Sk\u00e6lfiskes Tr\u00f8ie med gule Aaknappe i, Siv om Haaret og Andemad paa Skj\u00e6gget og det er just ikke kj\u00f8nt.<\/p>\n

Hvad Klokken fort\u00e6ller, skal der Aar og Dage til at give igjen; den fort\u00e6ller ud og ind, tidt og ofte det samme, snart kort, snart langt, ligesom den lyster; den fort\u00e6ller om gamle Tider, de haarde, de m\u00f8rke Tider.<\/p>\n

“Ved Sanct Albani Kirke deroppe i Taarnet, hvor Klokken hang, kom Munken, han var baade ung og smuk, men tankefuld som ingen Anden; han saae fra Lugen ud over Odense-Aa, da dens Leie var bredt og Mosen en S\u00f8, han saae over den og den gr\u00f8nne Vold, “Nonnebakken” derovre, hvor Klostret laae, hvor Lyset skinnede fra Nonnens Celle; han havde kjendt hende vel – og han huskede derpaa, og hans Hjerte slog st\u00e6rkt derved – ding-dang! ding-dang! -”<\/p>\n

Ja, saadan fort\u00e6ller Klokken.<\/p>\n

“Der kom i Taarnet Bispens fjollede Svend, og naar jeg, Klokken, der er st\u00f8bt af Malm, haard og tung, svingede og svang, kunde jeg have knust hans Pande; han satte sig t\u00e6t under mig og legede med to Pinde, ret som om de vare et Str\u00e6ngespil, og han sang dertil: “Nu t\u00f8r jeg synge H\u00f8it, hvad jeg ellers ikke t\u00f8r hviske, synge om Alt, hvad der gjemmes bag Laas og Lem! der er koldt og vaadt! Rotterne \u00e6de dem levende op! Ingen veed derom, Ingen h\u00f8rer derom! heller ikke nu, thi Klokken ringer saa h\u00f8it ding-dang! ding-dang!”<\/p>\n

“Der var en Konge, de kaldte ham Knud, han neiede baade for Bisp og Munk, men da han kom Vendelboerne altfor n\u00e6r med sv\u00e6re Skatter og haard Ord, toge de Vaaben og St\u00e6nger, joge ham afsted, som var han et Vildt; han tyede ind i Kirken, laasede Port og D\u00f8r; den voldsomme Skare laae udenfor, jeg h\u00f8rte derom: baade Skader og Krager, Alliken med, bleve skr\u00e6mmede ved Skrig og Skraal; de fl\u00f8i ind i Taarnet og ud igjen, de saae paa M\u00e6ngden dernede, de saae ogsaa ind ad Kirkens Vinduer, og skrege h\u00f8it, hvad de saae, Kong Knud laae foran Alteret og bad, hans Br\u00f8dre Erik og Benedikt stode som Vagt med dragne Sv\u00e6rd, men Kongens Tjener, den falske Blake, forraadte sin Herre; de vidste derude, hvor han var at ramme, og Een smed en Steen gjennem Ruden, og Kongen laae d\u00f8d! – der var Skrig og Raab af den vilde Hob og af Fuglenes Flok, og jeg raabte med, jeg sang, og jeg klang: ding-dang! ding-dang!”<\/p>\n

“Kirkeklokken h\u00e6nger h\u00f8it, seer vidt omkring, faaer Bes\u00f8g af Fuglene og forstaaer deres Sprog, til den suser Vinden ind af Laage og Lydhuller, af hver Revne, og Vinden veed Alt, den har det fra Luften, og den omslutter Alt, hvad levende er, den tr\u00e6nger ind i Menneskets Lunger, veed Alt, hvad der faaer Lyd, hvert Ord og hvert Suk -! Luften veed det, Vinden fort\u00e6ller det, Kirkeklokken forstaaer dens M\u00e6le og ringer det ud for den hele Verden, ding-dang! ding-dang!”<\/p>\n

“Men det blev mig for meget at h\u00f8re og vide, jeg m\u00e6gtede ikke at ringe det ud! jeg blev saa tr\u00e6t, jeg blev saa tung, at Bj\u00e6lken knak og jeg fl\u00f8i ud i den skinnende Luft, ned der hvor Aaen er dybest, hvor Aamanden boer, eensom og ene og der fort\u00e6ller jeg, Aar ud og Aar ind, hvad jeg har h\u00f8rt og hvad jeg veed: ding-dang! ding-dang!”<\/p>\n

Saaledes lyder det fra Klokkedybet i Odense Aa, det har Mo’ermo’er fortalt.<\/p>\n

Men vor Skolemester siger: “der er ingen Klokke, der kan ringe dernede, for den kan ikke! – og der er ingen Aamand dernede, for der er ingen Aamand!” og naar alle Kirkeklokker klinge saa lysteligt, saa siger han, at det ikke er Klokkerne, men at det egentligt er Luften, der klinger, Luften er det, der giver Lyd – det sagde ogsaa Mo’ermo’er, at Klokken havde sagt – deri ere de enige og saa er det vist! “V\u00e6r agtsom, v\u00e6r agtsom, vogt n\u00f8ie Dig selv!” sige de begge To.<\/p>\n

Luften veed Alt! den er om os, den er i os, den m\u00e6ler om vor Tanke og vor Gjerning, og den m\u00e6ler det l\u00e6nger end Klokken nede i Dybet i Odense-Aa, hvor Aamanden boer, den m\u00e6ler det ud i det store Himmel-Dyb, saa langt, saa langt, evigt og altid, til Himmeriges Klokker klinge: “ding-dang! ding-dang!”<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Klokkedybet \u2013 Illustration \u2013 The Bell Deep 1858 “Ding-dang! ding-dang!” klinger det fra Klokkedybet i Odense Aa. – Hvad er det for en Aa? – Den kjender hvert Barn i Odense By, den l\u00f8ber nedenom Haverne, fra Slusen til Vandm\u00f8llen hen under Tr\u00e6broerne. I Aaen voxe gule Aaknappe, … L\u00e6s mere Klokkedybet<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1471","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1471","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1471"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1471\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78237,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1471\/revisions\/78237"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1471"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}