{"id":1465,"date":"2012-03-20T14:56:49","date_gmt":"2012-03-20T13:56:49","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1465"},"modified":"2016-01-07T10:15:10","modified_gmt":"2016-01-07T09:15:10","slug":"kjaerestefolkene","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1465","title":{"rendered":"Kj\u00e6restefolkene"},"content":{"rendered":"

H. C. Andersen Eventyr: Kj\u00e6restefolkene (1844) –\u00a0\u00a0Illustration<\/a><\/strong><\/p>\n

English version : The Lovers<\/a><\/strong><\/p>\n

Toppen og Bolden laae i Skuffe sammen mellem andet Leget\u00f8i, og saa sagde Toppen til Bolden: “Skulle vi ikke v\u00e6re Kj\u00e6restefolk, siden vi dog ligge i Skuffe sammen”; men Bolden, der var syet af Saffian, og bildte sig ligesaa meget ind, som en fiin Fr\u00f8ken, vilde ikke svare paa saadant noget.<\/p>\n

N\u00e6ste Dag kom den lille Dreng, der eiede Leget\u00f8iet, han malede Toppen over med R\u00f8dt og Gult, og slog et Messing-S\u00f8m midt i den; det saae just pr\u00e6gtigt ud, naar Toppen svingede rundt.<\/p>\n

“See paa mig!” sagde den til Bolden. “Hvad siger De nu? skulde vi saa ikke v\u00e6re Kj\u00e6restefolk, vi passe saa godt sammen, De springer og jeg dandser! lykkeligere end vi to kunde Ingen blive!”<\/p>\n

“Saa, troer De det!” sagde Bolden, “De veed nok ikke, at min Fader og Moder have v\u00e6ret Saffians-T\u00f8fler, og at jeg har en Prop i Livet!”<\/p>\n

“Ja, men jeg er af Mahognitr\u00e6!” sagde Toppen, “og Byfogden har selv dreiet mig, han har sin egen Dreierb\u00e6nk, og det var ham en stor Forn\u00f8ielse!”<\/p>\n

“Ja, kan jeg stole paa det!” sagde Bolden.<\/p>\n

“Gid jeg aldrig faae Pidsk om jeg lyver!” svarede Toppen.<\/p>\n

“De taler meget godt for dem!” sagde Bolden, “men jeg kan dog ikke, jeg er saa godt som halv forlovet med en Svale! hver Gang jeg gaaer til Veirs, stikker den Hovedet ud af Reden og siger: “vil De?” og nu har jeg indvortes sagt ja, og det er saa godt som en halv Forlovelse! men jeg lover Dem, jeg skal aldrig glemme Dem!”<\/p>\n

“Ja, det skal stort hj\u00e6lpe!” sagde Toppen, og saa talte de ikke til hinanden.<\/p>\n

N\u00e6ste Dag blev Bolden taget frem; Toppen saae, hvor den foer h\u00f8it op i Luften, ligesom en Fugl, man kunde tilsidst slet ikke \u00f8ine den; hver Gang kom den tilbage igjen, men gjorte altid et h\u00f8it Spring, naar den r\u00f8rte Jorden; og det kom enten af L\u00e6ngsel, eller fordi den havde en Prop i Livet. Den niende Gang blev Bolden borte og kom ikke mere igjen; og Drengen s\u00f8gte og s\u00f8gte, men borte var den.<\/p>\n

“Jeg veed nok, hvor den er!” sukkede Toppen, “den er i Svalereden og er gift med Svalen!”<\/p>\n

Jo mere Toppen t\u00e6nkte derpaa, desmere indtaget blev han i Bolden; just fordi han ikke kunde faae hende, derfor tog Kj\u00e6rligheden til; at hun havde taget en Anden, det var det aparte ved det; og Toppen dandsede rundt og snurrede, men altid t\u00e6nkte den paa Bolden, der i Tankerne blev kj\u00f8nnere og kj\u00f8nnere. Saaledes gik mange Aar – – og saa var det en gammel Kj\u00e6rlighed.<\/p>\n

Og Toppen var ikke ung mere – -! men saa blev den en Dag heel og holden forgyldt; aldrig havde den seet saa deilig ud; den var nu en Guldtop og sprang, saa det snurrede efter. Jo, det var noget! men med et sprang den for h\u00f8it og, – borte var den!<\/p>\n

Man s\u00f8gte og s\u00f8gte, selv nede i Kj\u00e6lderen, den var dog ikke at finde.<\/p>\n

– – Hvor var den?<\/p>\n

Den var sprunget i Skarnfjerdingen, hvor der laae alle Slags, Kaalstokke, Feieskarn og Gruus, der var faldet ned fra Tagrenden.<\/p>\n

“Nu ligger jeg rigtignok godt! her kan snart Forgyldningen gaae af mig! og hvad det er for nogle Prakkere jeg er kommet imellem!” og saa skj\u00e6vede den til en lang Kaalstok, der var pillet altfor n\u00e6r, og til en underlig rund Ting, der saae ud som et gammelt \u00c6ble; – men det var intet \u00c6ble, det var en gammel Bold, der i mange Aar havde ligget oppe i Tagrenden, og som Vandet havde sivet igjennem.<\/p>\n

“Gud skee Lov, der dog kommer een af Ens Lige, som man kan tale med!” sagde Bolden og betragtede den forgyldte Top.<\/p>\n

“Jeg er egentlig af Saffian, syet af Jomfru-H\u00e6nder, og har en Prop i Livet, men det skulde Ingen see paa mig! jeg var lige ved at holde Bryllup med en Svale, men saa faldt jeg i Tagrenden, og der har jeg ligget i fem Aar og sivet! Det er en lang Tid, kan De troe, for en Jomfru!”<\/p>\n

Men Toppen sagde ikke noget, han t\u00e6nkte paa sin gamle Kj\u00e6reste, og jo mere han h\u00f8rte, desto klarere blev det ham, at det var hende.<\/p>\n

Da kom Tjenestepigen og vilde vende Fjerdingen: “heisa, der er Guldtoppen!” sagde hun.<\/p>\n

Og Toppen kom igjen i Stuen til stor Agt og \u00c6re, men Bolden h\u00f8rte man intet om, og Toppen snakkede aldrig meer om sin gamle Kj\u00e6rlighed; den gaaer over, naar Kj\u00e6resten har ligget fem Aar i en Vandrende og sivet, ja man kjender hende aldrig igjen, naar man m\u00f8der hende i Skarnfjerdingen.”<\/p>\n

\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H. C. Andersen Eventyr: Kj\u00e6restefolkene (1844) –\u00a0\u00a0Illustration English version : The Lovers Toppen og Bolden laae i Skuffe sammen mellem andet Leget\u00f8i, og saa sagde Toppen til Bolden: “Skulle vi ikke v\u00e6re Kj\u00e6restefolk, siden vi dog ligge i Skuffe sammen”; men Bolden, der var syet af Saffian, og bildte sig ligesaa meget ind, som en … L\u00e6s mere Kj\u00e6restefolkene<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1465","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1465","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1465"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1465\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":53599,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1465\/revisions\/53599"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1465"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}