{"id":1463,"date":"2012-03-20T14:56:08","date_gmt":"2012-03-20T13:56:08","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1463"},"modified":"2018-11-08T22:49:18","modified_gmt":"2018-11-08T21:49:18","slug":"keiserens-nye-klaeder","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1463","title":{"rendered":"Keiserens nye Kl\u00e6der"},"content":{"rendered":"

H. C. Andersen Eventyr: Kejserens nye kl\u00e6der (1837) –\u00a0Illustration<\/a><\/strong><\/p>\n

English version : The Emperor’s New Suit<\/a><\/strong><\/p>\n

For mange Aar siden levede en Keiser, som holdt saa uhyre meget af smukke nye Kl\u00e6der, at han gav alle sine Penge ud for ret at blive pyntet. Han br\u00f8d sig ikke om sine Soldater, br\u00f8d sig ei om Comedie eller om at kj\u00f8re i Skoven, uden alene for at vise sine nye Kl\u00e6der. Han havde en Kjole for hver Time paa Dagen, og ligesom man siger om en Konge, han er i Raadet, saa sagde man altid her: “Keiseren er i Garderoben!” –<\/p>\n

I den store Stad, hvor han boede, gik det meget forn\u00f8ieligt til, hver Dag kom der mange Fremmede, een Dag kom der to Bedragere; de gave sig ud for at v\u00e6re V\u00e6vere og sagde, at de forstode at v\u00e6ve det deiligste T\u00f8i, man kunde t\u00e6nke sig. Ikke alene Farverne og M\u00f8nstret var noget us\u00e6dvanligt smukt, men de Kl\u00e6der, som blev syeede af T\u00f8iet, havde den forunderlige Egenskab at de blev usynlige for ethvert Menneske, som ikke duede i sit Embede, eller ogsaa var utilladelig dum.<\/p>\n

“Det var jo nogle deilige Kl\u00e6der,” t\u00e6nkte Keiseren; “ved at have dem paa, kunde jeg komme efter, hvilke M\u00e6nd i mit Rige der ikke due til det Embede de have, jeg kan kjende de kloge fra de dumme! ja det T\u00f8i maa strax v\u00e6ves til mig!” og han gav de to Bedragere mange Penge paa Haanden, for at de skulde begynde paa deres Arbeide.<\/p>\n

De satte ogsaa to V\u00e6verstole op, lode som om de arbeidede, men de havde ikke det mindste paa V\u00e6ven. Rask v\u00e6k forlangte de den fineste Silke, og det pr\u00e6gtigste Guld; det puttede de i deres egen Pose og arbeidede med de tomme V\u00e6ve, og det til langt ud paa Natten.<\/p>\n

“Nu gad jeg nok vide, hvor vidt de ere med T\u00f8iet!” t\u00e6nkte Keiseren, men han var ordentligt lidt underlig om Hjertet ved at t\u00e6nke paa, at den, som var dum, eller slet passede til sit Embede, ikke kunde see det, nu troede han nok, at han ikke beh\u00f8vede at v\u00e6re bange for sig selv, men han vilde dog sende nogen f\u00f8rst for at see, hvorledes det stod sig. Alle Mennesker i hele Byen vidste, hvilken forunderlig Kraft T\u00f8iet havde, og alle vare begj\u00e6rlige efter at see, hvor daarlig eller dum hans Naboe var.<\/p>\n

“Jeg vil sende min gamle \u00e6rlige Minister hen til V\u00e6verne!” t\u00e6nkte Keiseren, “han kan bedst see, hvorledes T\u00f8iet tager sig ud, for han har Forstand, og ingen passer sit Embede bedre end han!” –<\/p>\n

Nu gik den gamle skikkelige Minister ind i Salen, hvor de to Bedragere sad og arbeidede med de tomme V\u00e6ve. “Gud bevar’ os!” t\u00e6nkte den gamle Minister og spilede \u00d8inene op! “jeg kan jo ikke se noget!” Men det sagde han ikke.<\/p>\n

Begge Bedragere bad ham v\u00e6re saa god at tr\u00e6de n\u00e6rmere og spurgte, om det ikke var et smukt M\u00f8nster og deilige Farver. Saa pegede de paa den tomme V\u00e6v, og den stakkels gamle Minister blev ved at spile \u00d8inene op, men han kunde ikke see noget, for der var ingen Ting. “Herre Gud!” t\u00e6nkte han, “skulde jeg v\u00e6re dum! Det har jeg aldrig troet, og det maa ingen Mennesker vide! skulde jeg ikke due til mit Embede? Nei det gaaer ikke an, at jeg fort\u00e6ller, jeg ikke kan see T\u00f8iet!”<\/p>\n

“Naa, de siger ikke noget om det!” sagde den ene, som v\u00e6vede!<\/p>\n

“O det er nydeligt! ganske allerkj\u00e6reste!” sagde den gamle Minister og saae igjennem sine Briller, “dette M\u00f8nster og disse Farver! – ja, jeg skal sige Keiseren, at det behager mig s\u00e6rdeles!”<\/p>\n

“Naa det forn\u00f8ier os!” sagde begge V\u00e6verne, og nu n\u00e6vnede de Farverne ved Navn og det s\u00e6lsomme M\u00f8nster. Den gamle Minister h\u00f8rte godt efter, for at han kunde sige det samme, naar han kom hjem til Keiseren, og det gjorde han.<\/p>\n

Nu forlangte Bedragerne flere Penge, mere Silke og Guld, det skulde de bruge til V\u00e6vning. De stak Alt i deres egne Lommer, paa V\u00e6ven kom ikke en Trevl, men de bleve ved, som f\u00f8r, at v\u00e6ve paa den tomme V\u00e6v.<\/p>\n

Keiseren sendte snart igjen en anden skikkelig Embedsmand hen for at see, hvorledes det gik med V\u00e6vningen, og om T\u00f8iet snart var f\u00e6rdigt. Det gik ham ligesom den anden, han saae og saae, men da der ikke var noget uden de tomme V\u00e6ve, kunde han ingen Ting see.<\/p>\n

“Ja, er det ikke et smukt Stykke T\u00f8i!” sagde begge Bedragerne og viste og forklarede det deilige M\u00f8nster, som der slet ikke var.<\/p>\n

“Dum er jeg ikke!” t\u00e6nkte Manden, “det er altsaa mit gode Embede, jeg ikke duer til? Det var l\u00f8ierligt nok! men det maa man ikke lade sig m\u00e6rke med!” og saa roste han T\u00f8iet, han ikke saae, og forsikrede dem sin Gl\u00e6de over de skj\u00f8nne Couleurer og det deilige M\u00f8nster. “Ja det er ganske allerkj\u00e6reste!” sagde han til Keiseren.<\/p>\n

Alle Mennesker i Byen talte om det pr\u00e6gtige T\u00f8i.<\/p>\n

Nu vilde da Keiseren selv see det, medens det endnu var paa V\u00e6ven. Med en heel Skare af uds\u00f8gte M\u00e6nd, mellem hvilke de to gamle skikkelige Embedsm\u00e6nd vare, som f\u00f8r havde v\u00e6ret der, gik han hen til begge de listige Bedragere, der nu v\u00e6vede af alle Kr\u00e6fter, men uden Trevl eller Traad.<\/p>\n

“Ja er det ikke magnifique!” sagde begge de skikkelige Embedsm\u00e6nd. “Vil deres Majest\u00e6t see, hvilket M\u00f8nster, hvilke Farver!” og saa pegede de paa den tomme V\u00e6v, thi de troede, de andre vistnok kunde see T\u00f8iet.<\/p>\n

“Hvad for noget!” t\u00e6nkte Keiseren, “jeg seer ingen Ting! det er jo forf\u00e6rdeligt! er jeg dum? duer jeg ikke til at v\u00e6re Keiser? Det var det skr\u00e6kkeligste, som kunde arrivere mig! “O det er meget smukt!” sagde Keiseren, “det har mit allerh\u00f8ieste Bifald!” og han nikkede tilfreds og betragtede den tomme V\u00e6v; han vilde ikke sige, at han ingen Ting kunde see. Hele F\u00f8lget, han havde med sig, saae og saae, men fik ikke mere ud af det, end alle de Andre, men de sagde ligesom Keiseren, “o det er meget smukt!” og de raadede ham at tage disse nye, pr\u00e6gtige Kl\u00e6der paa f\u00f8rste Gang, ved den store Procession, som forestod. “Det er magnifique! nysseligt, excellent!” gik det fra Mund til Mund, og man var allesammen saa inderligt forn\u00f8iede dermed. Keiseren gav hver af Bedragerne et Ridderkors til at h\u00e6nge i Knaphullet og Titel af V\u00e6vejunkere.<\/p>\n

Hele Natten f\u00f8r den Formiddag Processionen skulde v\u00e6re, sad Bedragerne oppe og havde over sexten Lys t\u00e6ndte. Folk kunde see, de havde travlt med at faae Keiserens nye Kl\u00e6der f\u00e6rdige. De lode, som de toge T\u00f8iet af V\u00e6ven, de klippede i Luften med store Saxe, de syede med Syenaal uden Traad og sagde tilsidst: “see nu er Kl\u00e6derne f\u00e6rdige!”<\/p>\n

Keiseren, med sine fornemste Cavalerer, kom selv derhen og begge Bedragerne l\u00f8ftede den ene Arm i Veiret ligesom om de holdt noget og sagde: “see her er Beenkl\u00e6derne! her er Kjolen! her Kappen!” og saaledes videre fort. “Det er saa let, som Spindelv\u00e6v! man skulde troe man havde ingen Ting paa Kroppen, men det er just Dyden ved det!”<\/p>\n

“Ja!” sagde alle Cavalererne, men de kunde ingen Ting see, for der var ikke noget.<\/p>\n

“Vil nu deres keiserlige Majest\u00e6t allernaadigst behage at tage deres Kl\u00e6der af!” sagde Bedragerne, “saa skal vi give dem de nye paa, herhenne foran det store Speil!”<\/p>\n

Keiseren lagde alle sine Kl\u00e6der, og Bedragerne bare sig ad, ligesom om de gave ham hvert Stykke af de nye, der skulde v\u00e6re syede, og Keiseren vendte og dreiede sig for Speilet.<\/p>\n

“Gud hvor de kl\u00e6de godt! hvor de sidde deiligt!” sagde de allesammen. “Hvilket M\u00f8nster! hvilke Farver! det er en kostbar Dragt!” –<\/p>\n

“Uden for staae de med Thronhimlen, som skal b\u00e6res over deres Majest\u00e6t i Processionen!” sagde Overceremonimesteren.<\/p>\n

“Ja jeg er jo istand!” sagde Keiseren. “Sidder det ikke godt?” og saa vendte han sig nok engang for Speilet! for det skulde nu lade ligesom om han ret betragtede sin Stads.<\/p>\n

Kammerherrerne, som skulde b\u00e6re Sl\u00e6bet, famlede med H\u00e6nderne hen ad Gulvet, ligesom om de toge Sl\u00e6bet op, de gik og holdt i Luften, de turde ikke lade sig m\u00e6rke med, at de ingenting kunde see.<\/p>\n

Saa gik Keiseren i Processionen under den deilige Thronhimmel og alle Mennesker paa Gaden og i Vinduerne sagde: “Gud hvor Keiserens nye Kl\u00e6der ere magel\u00f8se! hvilket deiligt Sl\u00e6b han har paa Kjolen! hvor den sidder velsignet!” Ingen vilde lade sig m\u00e6rke med, at han intet saae, for saa havde han jo ikke duet i sit Embede, eller v\u00e6ret meget dum. Ingen af Keiserens Kl\u00e6der havde gjort saadan Lykke.<\/p>\n

“Men han har jo ikke noget paa,” sagde et lille Barn. “Herre Gud, h\u00f8r den Uskyldiges R\u00f8st,” sagde Faderen; og den Ene hvidskede til den Anden, hvad Barnet sagde.<\/p>\n

“Men han har jo ikke noget paa,” raabte tilsidst hele Folket. Det kr\u00f8b i Keiseren, thi han syntes, de havde Ret, men han t\u00e6nkte som saa: “nu maa jeg holde Processionen ud”. Og Kammerherrerne gik og bar paa Sl\u00e6bet, som der slet ikke var.<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H. C. Andersen Eventyr: Kejserens nye kl\u00e6der (1837) –\u00a0Illustration English version : The Emperor’s New Suit For mange Aar siden levede en Keiser, som holdt saa uhyre meget af smukke nye Kl\u00e6der, at han gav alle sine Penge ud for ret at blive pyntet. Han br\u00f8d sig ikke om sine Soldater, br\u00f8d sig ei om … L\u00e6s mere Keiserens nye Kl\u00e6der<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1463","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1463","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1463"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1463\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":53561,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1463\/revisions\/53561"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1463"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}