{"id":1459,"date":"2012-03-20T14:54:46","date_gmt":"2012-03-20T13:54:46","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1459"},"modified":"2016-01-07T09:59:26","modified_gmt":"2016-01-07T08:59:26","slug":"jodepigen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1459","title":{"rendered":"J\u00f8depigen"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

J\u00f8depigen<\/strong> \u2013 The Jewish Maiden<\/a><\/p>\n

1863<\/strong><\/p>\n

Der var i Fattigskolen mellem de andre Smaab\u00f8rn en lille J\u00f8depige, saa opvakt og god, den Flinkeste af dem Allesammen; men i een af L\u00e6retimerne kunde hun ikke tage Deel, det var Religionstimen; hun var jo i en christen Skole.<\/p>\n

Geographibogen kunde hun have for sig og l\u00e6se i, eller faae sit Regnestykke f\u00e6rdigt, men det var snart f\u00e6rdigt og Lectien l\u00e6st; der laae vel en Bog opslaaet foran hende, men hun l\u00e6ste ikke i den, hun sad og h\u00f8rte efter, og snart m\u00e6rkede L\u00e6reren, at hun fulgte med, som n\u00e6sten Ingen af de Andre.<\/p>\n

“L\u00e6s i din Bog!” sagde han mildt og alvorligt, men hun saae paa ham med sine sorte, straalende \u00d8ine, og da han spurgte ogsaa hende, vidste hun bedre Besked end Alle de Andre. Hun havde h\u00f8rt, forstaaet og gjemt.<\/p>\n

Hendes Fader var en fattig, brav Mand; han havde ved Barnets Skolegang betinget, at hun ikke undervistes i den christne Tro; at lade hende gaae bort i denne Underviisningstime kunde maaskee forarge, v\u00e6kke Tanker og Stemninger hos de andre Smaa i Skolen, og altsaa blev hun, men det kunde ikke l\u00e6nger skee.<\/p>\n

L\u00e6reren gik til Faderen, sagde ham, at han enten maatte tage sin Datter ud af Skolen, eller lade hende blive Christen. “Jeg kan ikke udholde at see disse br\u00e6ndende \u00d8ine, den Inderlighed og ligesom Sj\u00e6let\u00f8rst efter Evangeliets Ord!” sagde L\u00e6reren.<\/p>\n

Og Faderen brast i Graad: “Jeg selv veed kun Lidet af vor egen Religion, men hendes Moder var en Israels Datter, fast og st\u00e6rk i sin Tro, hende gav jeg paa hendes D\u00f8dsseng det L\u00f8fte, at vort Barn aldrig skulde blive christent d\u00f8bt; jeg maa holde mit L\u00f8fte, det er mig som en Pagt med Gud.”<\/p>\n

Og den lille J\u00f8depige blev tagen ud af de Christnes Skole.<\/p>\n

– – Der var gaaet Aaringer.<\/p>\n

Ovre i en af Jyllands mindste Kj\u00f8bst\u00e6der tjente i et ringe, borgerligt Huus en fattig Pige af mosaisk Troesbekjendelse, det var Sara; hendes Haar var sort som Ibenholt, hendes \u00d8ine saa m\u00f8rke og dog fulde af Glands og Lys, som Orientens D\u00f8ttre eie dem; Udtrykket hos den fuldvoxne Pige var endnu det samme, som hos Barnet, da hun sad paa Skoleb\u00e6nken og h\u00f8rte til med tankefuldt Blik.<\/p>\n

Hver S\u00f8ndag klang fra Kirken Orgelet og Menighedens Sang, det l\u00f8d over Gaden ind i Gjenbohuset, hvor J\u00f8depigen stod ved sin Gjerning, flittig og trofast i sit Kald. “Kom Sabbathens Dag ihu og hold den hellig!” var hendes Lov, men Sabbathen for hende var de Christnes Arbeidsdag, og hun kunde kun i sit Hjerte holde den hellig, det hun ikke troede var nok. Men hvad er Dag og Time for Gud? den Tanke var vaagnet i hendes Sj\u00e6l, og paa de Christnes S\u00f8ndag blev Andagtstimen mere uforstyrret; naaede da Orgelklang og Psalmesang over til hende i Kj\u00f8kkenet bag Vasken, da blev helligt og stille selv dette Sted. Det gamle Testament, hendes Folks Skat og Eiendom, l\u00e6ste hun da, og kun det, thi hvad hendes Fader havde sagt hende og L\u00e6reren, da hun blev tagen ud af Skolen, laae dybt i hendes Sind, L\u00f8ftet, der var givet hendes d\u00f8ende Moder, at Sara ikke skulde blive christnet, ikke forlade F\u00e6drenes Tro. Det nye Testament var og skulde blive hende en lukket Bog, og dog vidste hun saa Meget fra den, den lyste i Barne-Erindringer. En Aften, hun sad i en Krog af Stuen, h\u00f8rte hun sin Huusbond l\u00e6se h\u00f8it, og hun turde vel h\u00f8re derpaa, det var ikke Evangelierne, nei, der l\u00e6stes op af en gammel Historiebog, til den kunde hun nok lytte; det var om en ungarisk Ridder, som blev fangen af en tyrkisk Pascha, der lod ham sp\u00e6nde hos Oxerne for Ploven, drives med Pidskeslag og uendeligt haane og vansm\u00e6gte.<\/p>\n

Ridderens Hustru solgte alle sine Smykker, pantsatte Borg og Land, hans Venner sk\u00f8de sammen store Summer, thi utroligt n\u00e6sten var L\u00f8sepengene, der forlangtes, men de bragtes tilveie, og han blev l\u00f8st af Tr\u00e6ldom og Forsm\u00e6delse; syg og lidende naaede han sit Hjem. Men snart l\u00f8d almindeligt Opraab mod Christendommens Fjende; den Syge h\u00f8rte derom og havde nu ikke Ro eller Hvile, han lod sig l\u00f8fte paa sin Stridshest, Blodet kom igjen i hans Kinder, Kr\u00e6fterne syntes at vende tilbage, og han drog afsted til Seier. Just den Pascha, som havde ladet ham sp\u00e6nde for Ploven, haane og lide, blev nu hans Fange og f\u00f8rtes af ham hjem til Borgf\u00e6ngselet, men alt i den f\u00f8rste Time der, kom Ridderen og spurgte sin Fange:<\/p>\n

“Hvad troer Du vel, der venter Dig?”<\/p>\n

“Jeg veed det!” svarede Tyrken, “Gjengj\u00e6ldelse!”<\/p>\n

“Ja, den christnes Gjengj\u00e6ldelse!” sagde Ridderen, “Christendommen byder os at tilgive vore Fjender, elske vor N\u00e6ste. Gud er Kj\u00e6rlighed! drag i Fred til dit Hjem og dine Kj\u00e6re, bliv mild og god mod dem, som lide!”<\/p>\n

Da brast den Fangne i Graad: “Hvor kunde jeg t\u00e6nke Sligt muligt! Piinsler og Qvaler vare mig en Vished, og jeg tog en Gift, der vil dr\u00e6be mig om faa Timer. Jeg maa d\u00f8e, der er ingen Hjelp! men f\u00f8r jeg d\u00f8er, forkynd mig den L\u00e6re, som rummer en saadan Kj\u00e6rlighed og Naade, den er stor og guddommelig! lad mig d\u00f8e i den, d\u00f8e som Christen!” og hans B\u00f8n blev opfyldt.<\/p>\n

Det var Legenden, Historien, der blev l\u00e6st; den h\u00f8rtes og fulgtes af dem Alle, men meest br\u00e6ndende opfyldte og levendegjorde den hende, der sad i Krogen, Tjenestepigen Sara, J\u00f8depigen; store, tunge Taarer stode i de lysende, kulsorte \u00d8ine; der sad hun med Barnesindet, som hun sad engang paa Skolens B\u00e6nk og fornam Evangeliets Storhed. Taarerne rullede ned over hendes Kinder.<\/p>\n

“Lad ikke mit Barn blive en Christen!” var Moderens sidste Ord paa D\u00f8dsleiet, det klang gjennem hendes Sj\u00e6l og Hjerte med Lovens Ord: “\u00c6r din Fader og din Moder!”<\/p>\n

“Jeg er jo ikke christnet!” de kalde mig J\u00f8depigen; det sagde Naboens Drenge i Spot sidste S\u00f8ndag, da jeg blev staaende udenfor den aabne Kirked\u00f8r og saae derinde, hvor Alterlysene br\u00e6ndte, og Menigheden sang. Fra Skoletiden og indtil denne Dag vr og er der en Magt fra Christendommen, der ligesom et Solskin, om jeg endogsaa lukker mine \u00d8ine for det, dog skinner lige ind i mit Hjerte; men, Moder, jeg skal ikke bedr\u00f8ve Dig i din Grav! jeg skal ikke svigte det L\u00f8fte, vor Fader gav Dig! jeg vil ikke l\u00e6se den christelige Bibel, jeg har jo mine F\u00e6dres Gud at helde mit Hoved til!”<\/p>\n

– – Og Aaringer gik.<\/p>\n

Huusbonden d\u00f8de, Huusmoderen sad i trange Kaar, Tjenestepigen maatte undv\u00e6res, men Sara tog ikke bort, hun var Hjelpen i N\u00f8den, hun holdt det Hele sammen; hun arbeidede til ud paa Natten, skaffede Br\u00f8d i Huset ved sine H\u00e6nders Gjerninger; der var ingen n\u00e6r Sl\u00e6gt, som tog sig af Familien, hvor Konen Dag for Dag blev svagere og i Maaneder holdtes paa Sygeleiet. Sara vaagede, pleiede, arbeidede, mild og from, en Velsignelse i det fattige Huus.<\/p>\n

“Derhenne ligger Bibelen!” sagde den Syge, “l\u00e6s lidt for mig i denne lange Aften, jeg tr\u00e6nger saa inderligt til at h\u00f8re Guds Ord.”<\/p>\n

Og Sara b\u00f8iede sit Hoved; H\u00e6nderne foldede sig om Bibelen, som hun aabnede og l\u00e6ste i for den Syge; tidt br\u00f8de Taarer frem, men \u00d8inene bleve klarere, og i hendes Sj\u00e6l blev det klarere: “Moder, dit Barn skal ikke tage de Christnes Daab, ikke n\u00e6vnes i deres Samfund, det har Du forlangt, det skal jeg bevare Dig, derom ere vi enige paa denne Jord, men ovenover denne er – er Enigheden st\u00f8rre i Gud, “han ledsager os over D\u00f8den!” – ” han bes\u00f8ger Jorden, og naar han har gjort den t\u00f8rstig, gj\u00f8r han den meget rig!” jeg forstaaer det! selv veed jeg ikke, hvorlunde det kom -! det er ved ham, i ham: Christus!”<\/p>\n

Og hun zittrede i N\u00e6vnelsen af det hellige Navn, en Daab af Ildslue gjennemstr\u00f8mmede hende st\u00e6kere, end Legemet kunde b\u00e6re, og det b\u00f8iede sig mere kraftl\u00f8st, end den Syges, hun vaagede hos.<\/p>\n

“Stakkels Sara!” blev der sagt, “hun er overanstrenget af Arbeide og Vaagen.”<\/p>\n

De bragte hende til de Fattiges Sygestue, der d\u00f8de hun, derfra blev hun begravet, men ikke paa de Christnes Kirkegaard, der var ikke Stedet for J\u00f8depigen, nei, udenfor, op til Muren fik hun sin Grav.<\/p>\n

Og Guds Sol, der skinnede hen over de Christnes Grave, skinnede ogsaa hen over J\u00f8depigens Grav derudenfor, og Psalmesangen, der l\u00f8d paa de Christnes Kirkegaard, klang ud over hendes Grav; ogsaa ud til den naaede Forkyndelsen: ” Der er Opstandelse i Christo!” ham, Herren, som sagde til Disciplene: “Johannes d\u00f8bte vel med Vand, men I skulle d\u00f8bes med den Hellig-Aand!”<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr J\u00f8depigen \u2013 The Jewish Maiden 1863 Der var i Fattigskolen mellem de andre Smaab\u00f8rn en lille J\u00f8depige, saa opvakt og god, den Flinkeste af dem Allesammen; men i een af L\u00e6retimerne kunde hun ikke tage Deel, det var Religionstimen; hun var jo i en christen Skole. Geographibogen kunde … L\u00e6s mere J\u00f8depigen<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1459","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1459","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1459"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1459\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78236,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1459\/revisions\/78236"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1459"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}