{"id":1454,"date":"2012-03-20T14:52:33","date_gmt":"2012-03-20T13:52:33","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1454"},"modified":"2016-01-07T09:55:19","modified_gmt":"2016-01-07T08:55:19","slug":"ib-og-lille-christine","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1454","title":{"rendered":"Ib og lille Christine"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Ib og lille Christine<\/span><\/a><\/strong> \u2013 Illustration<\/a> \u2013 Ib and Little Christina<\/a><\/p>\n

1855<\/strong><\/p>\n

N\u00e6r ved Gudenaa, inde i Silkeborg-Skov, l\u00f8fter sig en Landryg, som en stor Vold, den kaldes “Aasen” og under den mod Vest laae, ja der ligger endnu, et lille Bondehuus med magre Jorder; Sandet skinner igjennem den tynde Rug- og Byg-Ager. Det er nu en Deel Aar siden; Folkene, som boede der, dreve deres lille Avling, havde dertil tre Faar, eet Sviin og to Stude; kort sagt, de havde det ret vel til F\u00f8den, naar man tager den, som man har dne, ja de kunde vel ogsaa have bragt det til at holde et Par Heste, men de sagde, som de andre B\u00f8nder derovre: “Hesten \u00e6der sig selv!” – den t\u00e6rer for det Gode den gj\u00f8r. Jeppe-J\u00e6ns drev sin lille Jordlod om Sommeren, og var om Vinteren en flink Tr\u00e6skomand. Han havde da ogsaa Medhjelp, en Karl, der forstod at skj\u00e6re Tr\u00e6skoe, der vare baade st\u00e6rke, lette og med Facon; Skee og Sl\u00f8v skar de; det gav Skillinger, man kunde ikke kalde Jeppe-J\u00e6ns for fattig Folk.<\/p>\n

Lille Ib, den syvaars Dreng, Husets eneste Barn sad og saae til, skar i en Pind, skar sig ogsaa i Fingrene, men en Dag havde han snittet to Stykker Tr\u00e6, saa at de saae ud, som smaa Tr\u00e6skoe, de skulde, sagde han, for\u00e6res til lille Christine, og det var Prammandens lille Datter, og hun var saa fiin og saa yndelig, som et Herskabs Barn; havde hun Kl\u00e6der skaaret, som hun var f\u00f8dt og baaret, saa vilde Ingen troe at hun var fra Lyngt\u00f8rvhuset paa Seishede. Derovre boede hendes Fader, der var Enkemand og ern\u00e6rede sig ved at pramme Br\u00e6nde fra Skoven ned til Silkeborg Aalev\u00e6rk, ja tidt derfra videre op til Randers. Ingen havde han, der kunde tage vare paa lille Christine, der var et Aar yngre end Ib og saa var hun n\u00e6sten altid hos ham, paa Prammen og mellem Lyngen og Tylteb\u00e6rbuskene; skulde han endelig heelt op til Randers, ja saa kom lille Christine over til Jeppe-J\u00e6ns’s<\/p>\n

Ib og lille Christine kom godt ud af det ved Leg og ved Fad; de rodede og de gravede, de kr\u00f8b og de gik, og en Dag vovede de sig ene to n\u00e6sten heelt op paa Aasen og et Stykke ind i Skoven, engang fandt de der Sneppe\u00e6g, det var en stor Begivenhed.<\/p>\n

Ib havde endnu aldrig v\u00e6ret ovre paa Seishede, aldrig prammet igjennem S\u00f8erne ad Gudenaa, men nu skulde han det: han var indbudt af Prammanden og Aftenen forud fulgte han hjem med ham.<\/p>\n

Paa de h\u00f8it opstablede Br\u00e6ndestykker i Prammen sad tidlig om Morgenen de to B\u00f8rn og spiste Br\u00f8d og Hindb\u00e6r. Prammanden og hans Medhjelper stagede sig frem, det gik med Str\u00f8mmen, i rask Fart ned ad Aaen, gjennem S\u00f8erne, der syntes at lukke sig ved Skov og ved Siv, men altid var der dog Gjennemfart, om endogsaa de gamle Tr\u00e6er heldede sig heelt ud og Egetr\u00e6erne strakte frem afskaldede Grene, ligesom om de havde opsm\u00f8gede \u00c6rmer og vilde vise deres knuddrede, n\u00f8gne Arme; gamle Elletr\u00e6er, som Str\u00f8mmen havde l\u00f8snet fra Skr\u00e6nten, holdt sig med R\u00f8dderne fast ved Bunden, og saae ud ligesom smaa Skov\u00f8er; Aakander vuggede paa Vandet; det var en deilig Fart! – og saa kom man til Aalev\u00e6rket, hvor Vandet brusede gjennem Sluserne; det var Noget for Ib og Christine at see paa!<\/p>\n

Dengang var endnu hernede hverken Fabrik eller By, her stod kun den gamle Avlsgaard og Bes\u00e6tningen der var ikke stor, Vandets Fald gjennem Slusen og Vildandens Skrig, det var den Gang den stadigste Livlighed. – Da nu Br\u00e6ndet var prammet om, kj\u00f8bte Christines Fader sig et stort Knippe Aal og en lille slagtet Griis, der Alt tilsammen i en Kurv blev stillet agter ude paa Prammen. Nu gik det mod Str\u00f8mmen hjem, men Vinden var med og da de satte Seil til, var det ligesaa godt, som om de havde to Heste for.<\/p>\n

Da de med Prammen var saa h\u00f8it oppe under Skoven, at de laae ud for hvor Manden, der hjalp med at pramme, havde kun et kort Stykke hjem, saa gik han og Christines Fader i Land, men paalagde B\u00f8rnene at forholde sig rolige og forsigtige, men det gjorde de ikke l\u00e6nge, de maatte see ned i Kurven hvor Aalene og Grisen gjemtes og Grisen maatte de l\u00f8fte paa og holde den, og da de begge vilde holde den saa tabte de den og det lige ud i Vandet; der drev den paa Str\u00f8mmen, det var en forf\u00e6rdelig Begivenhed.<\/p>\n

Ib sprang i Land og l\u00f8b et lille Stykke, saa kom ogsaa Christine; “tag mig med Dig!” raabte hun, og nu var de snart inde i Buskene, de saae ikke l\u00e6nger Prammen eller Aaen; et lille Stykke endnu l\u00f8b de, saa faldt Christine og gr\u00e6d; Ib fik hende op.<\/p>\n

“Kom med mig!” sagde han. “Huset ligger derovre!” men det laae ikke derovre. De gik og de gik, over vissent L\u00f8v og t\u00f8rre nedfaldne Grene, der knagede under deres smaa F\u00f8dder; nu h\u00f8rte de en st\u00e6rk Raaben – de stode stille og lyttede; nu skreg en \u00d8rn, det var et f\u00e6lt Skrig, de bleve ganske forskr\u00e6kkede, men foran dem, inde i Skoven, voxte de deiligste Blaab\u00e6r, en utrolig M\u00e6ngde; det var alt for indbydende til ikke at blive og de blev og de spiste, og bleve ganske blaa om Mund og Kinder. Nu h\u00f8rtes igjen en Raaben.<\/p>\n

“Vi faae Bank for Grisen!” sagde Christine.<\/p>\n

“Lad os gaae hjem til vort!” sagde Ib; “det er her i Skoven!” og de gik; de kom paa en Kj\u00f8revei, men hjem f\u00f8rte den ikke, m\u00f8rkt blev det og angest vare de. Den forunderlige Stilhed rundt om afbr\u00f8des ved f\u00e6le Skrig af den store Hornugle eller Lyd fra Fugle, de ikke kjendte; endelig stod de begge To fast i en Busk, Christine gr\u00e6d og Ib gr\u00e6d, og da de saa havde gr\u00e6dt en Stund lagde de sig i L\u00f8vet og faldt is\u00f8vn.<\/p>\n

Solen var h\u00f8it oppe da de vaagnede, de fr\u00f8s, men oppe paa H\u00f8iden t\u00e6t ved, skinnede Solen ned mellem Tr\u00e6erne, der kunde de varme sig og derfra, meente Ib, maatte de kunde see hans For\u00e6ldres Huus; men de vare langt fra det, i en ganske anden Deel af Skoven. De kravlede heelt op paa H\u00f8iden og stod paa en Skr\u00e6nt ved en klar, gjennemsigtig S\u00f8; Fiskene i den stode i Stiim belyste af Solstraalerne; det var saa uventet hvad de saae og t\u00e6tved var en stor Busk fuld af N\u00f8dder, ja saagar syv Kl\u00f8vser; og de plukkede og de kn\u00e6kkede og fik de fine Kj\u00e6rner, der havde begyndt at s\u00e6tte sig, – og saa kom der endnu en Overraskelse, en Forskr\u00e6kkelse. Fra Busken traadte frem en stor, gammel Kone, hvis Ansigt var saa bruunt og Haaret saa glindsende og sort; det Hvide i hendes \u00d8ine skinnede ligesom paa en Morian; hun havde en Bylt paa Nakken, og en Knortekjep i Haanden; hun var en Taterske. B\u00f8rnene forstode ikke strax hvad hun sagde; og hun tog tre store N\u00f8dder op af Lommen, inde i hver laae de deiligste Ting gjemte, fortalte hun, det var \u00d8nsken\u00f8dder.<\/p>\n

Ib saae paa hende, hun var saa venlig, og saa tog han sig sammen og spurgte, om han maatte havde de N\u00f8dder og Konen gav ham dem og plukkede sig en heel Lomme fuld af dem paa Busken.<\/p>\n

Og Ib og Christine saae med store \u00d8ine paa de tre \u00d8nsken\u00f8dder.<\/p>\n

“Er der i den en Vogn med Heste for?” spurgte Ib.<\/p>\n

“Der er en Guldkarreet med Guldheste!” sagde Konen.<\/p>\n

“Saa giv mig den!” sagde lille Christine, og Ib gav hende den og Konen knyttede N\u00f8dden ind i hendes Halst\u00f8rkl\u00e6de.<\/p>\n

“Er der inde i denne saadant et lille kj\u00f8nt Halskl\u00e6de, som det Christine der har?” spurgte Ib.<\/p>\n

“Der er ti Halskl\u00e6der!” sagde Konen, “der er fine Kjoler, Str\u00f8mper og Hat!”<\/p>\n

“Saa vil jeg ogsaa havde den!” sagde Christine, og lille Ib gav hende ogsaa den anden N\u00f8d; den tredie var en lille sort en.<\/p>\n

“Den skal Du beholde!” sagde Christine, “og den er ogsaa kj\u00f8n.”<\/p>\n

“Og hvad er der i den?” spurgte Ib.<\/p>\n

“Det Allerbedste for Dig!” sagde Taterkonen.<\/p>\n

Og Ib holdt fast paa N\u00f8dden. Konen lovede at f\u00f8re dem paa rette Vei hjem, og de gik, men rigtignok i en ganske modsat Retning, end de skulde gaae, men derfor t\u00f8r man ikke beskylde hende for, at hun vilde stj\u00e6le B\u00f8rn.<\/p>\n

I den vildsomme Skov m\u00f8dte de Skovl\u00f8beren Chr\u00e6n, han kjendte Ib, og ved ham kom Ib med lille Christine hjem, hvor man var i stor Angest for dem, og Tilgivelse fik de, skj\u00f8ndt de havde begge fortjent et godt Livfuldt Riis, f\u00f8rst fordi de lod Grisen falde i Vandet og dern\u00e6st at de vare l\u00f8bne deres Vei.<\/p>\n

Christine kom hjem paa Heden og Ib blev i det lille Skovhuus; det F\u00f8rste han der om Aftenen gjorde, var at tage frem N\u00f8dden, der gjemte “det Allerbedste”; – han lagde den mellem D\u00f8ren og D\u00f8rkarmen, klemte saa til, N\u00f8dden knak, men ikke Kj\u00e6rne skabt var der at see, den var fyldt ligesom med Snuus eller Muld-Jord; der var gaaet Orm i den, som det kaldes.<\/p>\n

“Ja, det kunde jeg nok t\u00e6nke!” meente Ib, “hvor skulde der, inde i den lille N\u00f8d, v\u00e6re Plads for det Allerbedste! Christine faaer hverken fine Kl\u00e6der eller Guldkarreeet ud af sine to N\u00f8dder!”<\/p>\n

Og Vinteren kom og det nye Aar kom.<\/p>\n

Og der gik flere Aaringer. Nu skulde Ib gaae til Pr\u00e6sten og han boede langveis borte. Paa den Tid kom en Dag Prammanden og fortalte hos Ibs For\u00e6ldre, at lille Christine skulde nu ud at tjene for sit B\u00f8rd, og at det var en sand Lykke for hende, at hun kom i de H\u00e6nder, hun kom, fik Tjeneste hos saadanne brave Folk; t\u00e6nk, hun skulde til de rige Krofolk i Herning Kanten, vesterpaa; der skulde hun gaae Mo’er tilhaande og siden, naar hun skikkede sig og der var confirmeret, vilde de beholde hende.<\/p>\n

Og Ib og Christine toge Afsked fra hinanden: Kj\u00e6restefolkene bleve de kaldte; og hun viste ham ved Afskeden, at hun endnu havde de to N\u00f8dder, som hun fik af ham da de l\u00f8b vild i Skoven, og hun sagde, at hun i sin Kl\u00e6dekiste gjemte de smaa Tr\u00e6skoe, han som Dreng havde skaaret og for\u00e6ret hende. Og saa skiltes de.<\/p>\n

Ib blev confirmeret, men i sin Moders Huus blev han, for han var en flink Tr\u00e6skoesnider og han passede godt om Sommeren den lille Avling, hans Moder havde kun ham dertil, Ibs Fader var d\u00f8d.<\/p>\n

Kun sjeldent, og det var da ved en Postkarl eller en Aalebonde, h\u00f8rte man om Christine: det gik hende godt hos de rige Krofolk og da hun var blevet confirmeret, skrev hun til Faderen Brev med Hilsen til Ib og hans Moder; i Brevet stod om sex nye S\u00e6rke og en deilig Kl\u00e6dning, Christine havde faaet af Husbond og Madmo’er. Det var rigtignok gode Tidender.<\/p>\n

Foraaret derefter, en smuk Dag, bankede det paa Ibs og hans Moders D\u00f8r, det var Prammanden med Christine; hun var kommet i Bes\u00f8g paa en Dagstid; der var just en Leilighed til Them og igjen tilbage, og den benyttede hun. Smuk var hun, som en fiin Fr\u00f8ken, og gode Kl\u00e6der havde hun, de vare syede vel og de passede til hende. I fuld Stads stod hun og Ib var i de daglige, gamle Kl\u00e6der. Han kunde slet ikke komme til M\u00e6le; vel tog han hendes Haand, holdt den saa fast, var saa inderlig glad, men Munden kunde han ikke faae paa Gang, det kunde lille Christine, hun talte, hun vidste at fort\u00e6lle og hun kyssede Ib lige paa Munden:<\/p>\n

“Kjender Du mig ikke nok!” sagde hun; men selv da de vare ene To og han endnu stod og holdt hende i Haanden, var Alt hvad han kunde sige, alene det: “Du er blevet ligesom en fiin Dame! og jeg seer saa pjusket ud! hvor jeg har t\u00e6nkt paa Dig, Christine! og paa gamle Tider!”<\/p>\n

Og de gik Arm i Arm op paa Aasen og saae over Guden-Aa til Seishede med de store Lyngbanker, men Ib sagde ikke Noget, dog da de skiltes ad, var det klart for ham, at Christine maatte blive hans Kone, de vare jo fra Smaa kaldt Kj\u00e6restefolk, de vare, syntes han, et forlovet Par, uagtet ingen af dem selv havde sagt det.<\/p>\n

Kun nogle Timer endnu kunde de v\u00e6re sammen, for hun skulde igjen til Them, hvorfra tidlig n\u00e6ste Morgen Vognen kj\u00f8rte tilbage vesterpaa. Faderen og Ib fulgte med til Them, det var klart Maaneskin, og da de kom der og Ib endnu holdt Christines Haand, kunde han ikke slippe den, hans \u00d8ine de vare saa klare, men Ordene faldt kun smaat, men det var Hjerte-Ord hvert eneste et: “er Du ikke blevet for fiint vant,” sagde han, “og kan Du finde Dig i at leve i vor Mo’ers Huus med mig, som \u00c6gtemand, saa blive vi To engang Mand og Kone! – – men vi kan jo vente lidt!”<\/p>\n

“Ja, lad os see Tiden an, Ib!” sagde hun; og saa trykkede hun hans Haand og han kyssede hende paa hendes Mund. “Jeg stoler paa Dig, Ib!” sagde Christine, “og jeg troer, at jeg holder af Dig! men lad mig sove paa det!”<\/p>\n

Og saa skiltes de ad. Og Ib sagde til Prammanden, at han og Christine vare nu saa godt som forlovede, og Prammanden fandt, at det var, som han altid havde t\u00e6nkt om det; og han fulgte hjem med Ib og sov der i Seng med ham, og der taltes saa ikke mere om Forlovelsen.<\/p>\n

Et Aar var gaaet; to Breve vare vexlede mellem Ib og Christine; “trofast til D\u00f8den!” stod der ved Underskiften. En Dag traadte Prammanden ind til Ib, han havde Hilsen til ham fra Christine; hvad mere han havde at sige, gik det lidt langsomt med, men det var det, at det gik Christine vel, mere end vel, hun var jo en kj\u00f8n Pige, agtet og afholdt. Kromandens S\u00f8n havde v\u00e6ret hjemme paa Bes\u00f8g; han var ansat ved noget Stort i Kj\u00f8benhavn, ved et Contoir: han syntes godt om Christine, hun fandt ham ogsaa efter sit Sind, hans For\u00e6ldre vare nok ikke uvillige, men nu laae det dog Christine paa Hjertet, at nok Ib t\u00e6nkte saa meget paa hende, og saa havde hun bet\u00e6nkt at skyde Lykken fra sig, sagde Prammanden.<\/p>\n

Ib sagde i F\u00f8rstningen ikke et Ord, men han blev ligesaa hvid, som et Kl\u00e6de, rystede lidt med Hovedet og saa sagde han: “Christine maa ikke skyde sin Lykke fra sig!”<\/p>\n

“Skriv hende det Par Ord til!” sagde Prammanden.<\/p>\n

Og Ib skrev ogsaa, men han kunde ikke ret s\u00e6tte Ordene sammen, som han vilde, og han slog Streg over og han rev itu, – men om Morgenen var der et Brev istand til lille Christine, og her er det!<\/p>\n

– “Det Brev, Du har skrevet til din Fader, har jeg l\u00e6st “og seer, at det gaaer Dig vel i alle Maader og at Du kan “faae det endnu bedre! Sp\u00f8rg dit Hjerte ad, Christine! og “t\u00e6nk vel over hvad Du gaaer ind til, om Du tager mig; det “er kun ringe hvad jeg har. T\u00e6nk ikke paa mig og hvordan “jeg har det, men t\u00e6nk paa dit eget Gavn! Mig er Du ikke “bundet til ved L\u00f8fte, og har Du i dit Hjerte givet mig et, “saa l\u00f8ser jeg Dig fra det. Alverdens Gl\u00e6de v\u00e6re over Dig, “lille Christine! vor Herre har vel Tr\u00f8st for mit Hjerte!<\/p>\n

Altid din inderlige Ven,<\/p>\n

Ib.”<\/p>\n

Og Brevet blev afsendt og Christine fik det.<\/p>\n

Ved Mortensdagstider blev der lyst fra Pr\u00e6dikestolen for hende, i Kirken paa Heden og ovre i Kj\u00f8benhavn, hvor Brudgommen var, og derover reiste hun med sin Madmo’er, da Brudgommen, for sine mange Forretningers Skyld, ikke kunde komme saalangt over i Jylland. Christine havde, efter Aftale, truffet sammen med sin Fader i Landsbyen Funder, som Veien gaaer igjennem og som var ham det n\u00e6rmeste M\u00f8dested; der tog de To Afsked. Derom kom til at falde et Par Ord, men Ib sagde ikke Noget; han var blevet saa eftert\u00e6nksom, sagde hans gamle Mo’er; ja eftert\u00e6nksom var han, og derfor randt ham i Tanke de tre N\u00f8dder, han som Barn fik af Taterkonen og gav Christine de to af, der var \u00d8nsken\u00f8dder, i hendes den ene laae jo en Guldkarreet med Heste, i den anden de deiligste Kl\u00e6der; det slog til! al den Herlighed fik hun nu ovre i Kongens Kj\u00f8benhavn! for hende gik det i Opfyldelse -! for Ib var der i N\u00f8dden kun den sorte Muld. “Det Allerbedste” for ham, havde Taterkonen sagt, – jo, ogsaa det gik i Opfyldelse! den sorte Muld var ham det Bedste. Nu forstod han tydeligt hvad Konen havde meent: I den sorte Jord, i Gravens Gjemme, der var det ham det Allerbedste!<\/p>\n

Og der gik Aaringer, – ikke mange, men lange, syntes Ib; de gamle Krofolk d\u00f8de bort, den ene kort efter den anden; al Velstanden, mange tusinde Rigsdaler gik til S\u00f8nnen. Ja, nu kunde Christine faae Guldkarreet og fine Kl\u00e6der nok.<\/p>\n

I to lange Aar, som fulgte, kom ikke Brev fra Christine, og da saa Faderen fik et, var det slet ikke skrevet i Velstand og Forn\u00f8ielse. Stakkels Christine! hverken hun eller hendes Mand havde vidst at holde Maade paa Rigdommen, den gik, som den kom, der var ingen Velsignelse ved den, for de vilde det ikke selv.<\/p>\n

Og Lyngen stod i Blomster og Lyngen t\u00f8rrede hen; Sneen havde mange Vintre fyget over Seis Hede, over Aasen hvor Ib boede i L\u00e6; Foraarssolen skinnede og Ib satte Ploven i Jorden, da skar den, som han troede, hen af en Flintesteen, der kom ligesom en stor sort H\u00f8vlspaan op over Jorden, og da Ib tog paa den, m\u00e6rkede han, at det var et Metal, og hvor Ploven havde skaaret ind i det, skinnede det blankt. Det var en tung, stor Arm-Ring af Guld fra Hedenold; Kj\u00e6mpegraven var blevet j\u00e6vnet her, dens kostelige Smykke fundet. Ib viste det til Pr\u00e6sten, der sagde ham hvad herligt det var og derfra gik Ib med det til Herredsfogden, der gav Indberetning derom til Kj\u00f8benhavn og raadede Ib selv at overbringe det kostelige Fund.<\/p>\n

“Du har fundet i Jorden det Bedste, Du kunde finde!” sagde Herredsfogeden.<\/p>\n

“Det Bedste!” t\u00e6nkte Ib. “Det Allerbedste for mig – og i Jorden! saa havde Taterqvinden dog ogsaa Ret med mig, naar det var det Bedste!”<\/p>\n

Og Ib gik med Smakken fra Aarhuus til Kongens Kj\u00f8benhavn; det var som en Reise over Verdenshavet, for ham, som kun havde sat over Gudenaa. Og Ib kom til Kj\u00f8benhavn.<\/p>\n

V\u00e6rdien af det fundne Guld blev udbetalt ham, det var en stor Sum: sex hundrede Rigsdaler. Der gik i det store, vildsomme Kj\u00f8benhavn Ib fra Skoven ved Seishede.<\/p>\n

Det var netop Aftenen f\u00f8r han vilde med Skipperen tilbage til Aarhuus, da han forvildede sig i Gaderne, kom i en ganske anden Retning, end den han vilde, og var, over Knippelsbro, kommet til Christianshavn istedetfor ned mod Volden ved Vesterport! Han styrede ganske rigtigt vesterpaa, men ikke hvor han skulde. Der var ikke et Menneske at see paa Gaden. Da kom der en lille bitte Pige ud fra et fattigt Huus; Ib talte til hende om Veien, han s\u00f8gte; hun studsede, saae op paa ham og var i heftig Graad. Nu var hans Sp\u00f8rgsmaal, hvad hun feilede, hun sagde Noget, som han ikke forstod og idet de begge vare lige under en Lygte, og Lyset fra den skinnede hende lige ind i Ansigtet, blev han ganske underlig, for det var livagtig lille Christine han saae, ganske, som han huskede hende fra de begge vare B\u00f8rn.<\/p>\n

Og han gik med den lille Pige ind i det fattige Huus, opad den smalle, slidte Trappe, h\u00f8it op til et lille, skraat Kammer under Taget. Der var en tung, qvalm Luft derinde, intet Lys t\u00e6ndt; henne i Krogen sukkede det og drog Veiret trangt. Ib t\u00e6ndte en Svovlstikke. Det var barnets Moder, som laae paa den fattige Seng.<\/p>\n

“Er der Noget, jeg kan hjelpe Eder med!” sagde Ib. “Den Lille fik mig fat, men jeg er fremmed selv her i Staden. Er her ingen Naboer eller Nogen, jeg kan kalde paa!” – Og han l\u00f8ftede hendes Hoved.<\/p>\n

Der var Christine fra Seishede.<\/p>\n

I Aaringer var derhjemme i Jylland hendes Navn ikke blevet n\u00e6vnet, det vilde have r\u00f8rt op i Ibs stille Tankegang, og det var jo ikke heller godt, hvad Rygtet og Sandheden meldte, at de mange Penge, hendes Mand fik i Arv fra hans For\u00e6ldre, havde gjort ham overmodig og vildsom; sin faste Stilling havde han opgivet, reist et halvt Aar i fremmede Lande, kommet tilbage og gjort Gj\u00e6ld og dog flankeret; meer og meer heldede Vognen og tilsidst v\u00e6ltede den. De mange lystige Venner fra hans Bord sagde om ham, at han fortjente det, som det gik ham, han havde jo levet, som en gal Mand! – Hans Liig var en Morgen funden i Canalen i Slotshaven.<\/p>\n

Christine gik med D\u00f8den i sig; hendes yngste lille Barn, kun nogle Uger gammelt, baaret i Velstand, f\u00f8dt i Elendighed, var alt i Graven og nu var det saa vidt med Christine, at hun laae d\u00f8dssyg, forladt, paa et usselt Kammer, usselt, som hun kunde have taalt det i sine unge Aar paa Seishede, men nu bedre vant, ret f\u00f8lte Elendigheden af. Det var hendes \u00e6ldste, lille Barn, ogsaa en lille Christine, der led N\u00f8d og Sult med hende, og som havde faaet Ib derop.<\/p>\n

“Jeg er bange, jeg d\u00f8er fra det stakkels Barn!” fremsukkede hun, “hvor i Verden skal hun saa hen!” – mere kunde hun ikke sige.<\/p>\n

Og Ib fik igjen en Svovlstikke t\u00e6ndt og fandt en Stump Lys, den br\u00e6ndte og lyste i det usle Kammer.<\/p>\n

Og Ib saae paa den lille Pige og t\u00e6nkte paa Christine i unge Dage; for Christines Skyld kunne han v\u00e6re god mod dette Barn, som han ikke kjendte. Den D\u00f8ende saa paa ham, hendes \u00d8ine bleve st\u00f8rre og st\u00f8rre -! Kjendte hun ham? Ikke vidste han det, ikke et Ord h\u00f8rte han hende sige.<\/p>\n

Og det var i Skoven ved Gudenaa, n\u00e6r Seishede; Luften var graa, Lyngen stod uden Blomster, Vestens Storme dreve det gule L\u00f8v fra Skoven ud i Aaen og hen over Heden hvor Gr\u00e6st\u00f8rvhuset stod, hvor fremmede Folk boede; men under Aasen, godt i L\u00e6 bag h\u00f8ie Tr\u00e6er stod det lille Huus, hvidtet og malet; inde i Stuen br\u00e6ndte i Kakkelovnen Klynet\u00f8rvene, inde i Stuen var Solskin, der straalede fra to Barne-\u00d8ine, Foraarets L\u00e6rkeslag l\u00f8d i Talen fra dets r\u00f8de, leende Mund; der var Liv og Lystighed, lille Christine var der; hun sad paa Ibs Kn\u00e6; Ib var hende Fader og Moder, de vare borte, som Dr\u00f8mmen er det for Barnet og den Voxne. Ib sad i det nette, pyntelige Huus, en velhavende Mand; den lille Piges Moder laae paa de Fattiges Kirkegaard ved Kongens Kj\u00f8benhavn.<\/p>\n

Ib havde Penge paa Kistebunden, sagde de, Guld fra Muld, og han havde jo ogsaa lille Christine.<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Ib og lille Christine \u2013 Illustration \u2013 Ib and Little Christina 1855 N\u00e6r ved Gudenaa, inde i Silkeborg-Skov, l\u00f8fter sig en Landryg, som en stor Vold, den kaldes “Aasen” og under den mod Vest laae, ja der ligger endnu, et lille Bondehuus med magre Jorder; Sandet skinner igjennem … L\u00e6s mere Ib og lille Christine<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1454","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1454","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1454"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1454\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78234,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1454\/revisions\/78234"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1454"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}