{"id":1450,"date":"2012-03-20T14:51:14","date_gmt":"2012-03-20T13:51:14","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1450"},"modified":"2016-01-07T09:51:46","modified_gmt":"2016-01-07T08:51:46","slug":"i-andegaarden","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1450","title":{"rendered":"I Andegaarden"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

I Andegaarden <\/strong>\u2013 In the Duck \u2013 Yard<\/a><\/p>\n

1861<\/strong><\/p>\n

Der kom en And fra Portugal, Nogle sagde fra Spanien, det er ligemeget, hun blev kaldt den Portugisiske, hun lagde \u00c6g, blev slagtet og anrettet; det er hendes Levnetsl\u00f8b. Alle de, som kr\u00f8be ud af hendes \u00c6g, bleve kaldte de Portugisiske og det betydede Noget; nu var her af hele den Sl\u00e6gt kun Een tilbage i Andegaarden, en Gaard, som ogsaa H\u00f8nsene havde Adgang til og hvor Hanen traadte op med uendelig Hovmod.<\/p>\n

“Han kr\u00e6nker mig med sit voldsomme Gal!” sagde den Portugisiske. “Men kj\u00f8n er han, det kan man ikke negte, uagtet han ikke er nogen Andrik. Moderere sig skulde han, men det er en Konst at moderere sig, det viser h\u00f8iere Dannelse, den har de smaa Sangfugle oppe i Nabohavens Lindetr\u00e6! hvor yndigt de synge! der ligger noget saa R\u00f8rende i deres Sang; jeg kalder det Portugal! Havde jeg saadan en lille Sangfugl, jeg vilde v\u00e6re ham en Moder, kj\u00e6rlig og god, det ligger mig i Blodet, i mit Portugisiske!”<\/p>\n

Og lige idet hun talte kom der en lille Sangfugl; den kom hovedkulds oppe fra Taget. Katten var efter den, men Fuglen slap med en kn\u00e6kket Vinge og faldt ned i Andegaarden.<\/p>\n

“Det ligner Katten, det Afskum!” sagde den Portugisiske; “jeg kjender ham fra jeg selv havde \u00c6llinger! At et saadant V\u00e6sen faaer Lov at leve og gaae om paa Tagene! det troer jeg ikke finder Sted i Portugal!”<\/p>\n

Og hun ynkede den lille Sangfugl, og de andre \u00c6nder, som ikke vare portugisiske, ynkede ham ogsaa.<\/p>\n

“Det lille Kr\u00e6!” sagde de, og saa kom den Ene og saa kom den Anden. “Vel ere vi selv ikke syngende,” sagde de, “men vi have indvendig Sangbund eller saadant Noget; det f\u00f8le vi, om vi ikke tale derom!”<\/p>\n

“Da vil jeg tale om det!” sagde den Portugisiske, “og jeg vil gj\u00f8re Noget for den, for det er Ens Pligt!” og saa gik hun op i Vandtruget og baskede i Vandet, saa hun n\u00e6r havde drunket den lille Sangfugl i den Skylle, han fik, men det var godt meent. “Det er en god Gjerning,” sagde hun, “den kan de Andre see paa og tage Exempel af!”<\/p>\n

“Pip!” sagde den lille Fugl, hans ene Vinge var kn\u00e6kket; det var ham sv\u00e6rt at ryste sig, men han forstod saa godt den velmeente Pjasken. “De er saa hjertensgod, Madame!” sagde han, men forlangte ikke mere.<\/p>\n

“Jeg har aldrig t\u00e6nkt over mit Hjertelag!” sagde den Portugisiske, “men det veed jeg, at jeg elsker alle mine Medskabninger undtagen Katten, men det kan da Ingen forlange af mig! han har \u00e6dt To af mine; men v\u00e6r nu som hjemme her, det kan man; jeg selv er fra en fremmed Egn, som De nok seer paa min Reisning og Fjederkjole! min Andrik er indf\u00f8dt, har ikke mit Blod, men jeg hovmoder mig ikke! – forstaaes De af Nogen herinde, saa t\u00f8r jeg nok sige, at det er af mig!”<\/p>\n

“Hun har Portulak i Kroen!” sagde en lille almindelig \u00c6lling, der var vittig, og de andre Almindelige fandt det saa udm\u00e6rket med “Portulak”, det klang som “Portugal”; og de st\u00f8dte til hinanden og sagde Rab! han var saa magel\u00f8s vittig! og saa indlode de sig med den lille Sangfugl.<\/p>\n

“Den Portugisiske har rigtignok Sproget i sin Magt!” sagde de. “Vi have det ikke med store Ord i N\u00e6bet, men vi have ligesaa stor Deeltagelse; gj\u00f8r vi ikke Noget for Dem, saa gaae vi stille med det; og det finde vi smukkest!”<\/p>\n

“De har en yndig R\u00f8st!” sagde en af de \u00c6ldste. “Det maa v\u00e6re en deilig Bevidsthed at gl\u00e6de saa Mange, som De gj\u00f8r! jeg forstaaer mig rigtignok aldeles ikke paa det! derfor holder jeg min Mund, og det er altid bedre, end at sige noget Dumt, som saa mange Andre sige til Dem!”<\/p>\n

“Plag ham ikke!” sagde den Portugisiske, “han tr\u00e6nger til Hvile og Pleie. Lille Sangfugl, skal jeg pjaske Dem igjen?”<\/p>\n

“O nei, lad mig v\u00e6re t\u00f8r!” bad han.<\/p>\n

“Vandkuren er den eneste, der hjelper mig,” sagde den Portugisiske; “Adspredelse er ogsaa noget Godt! nu kommer snart Naboh\u00f8nsene og gj\u00f8r Visit, der ere to chinesiske H\u00f8ns, de gaae med Mamelukker, have megen Dannelse, og de ere indf\u00f8rte, det h\u00e6ver dem i min Agtelse!”<\/p>\n

Og H\u00f8nsene kom og Hanen kom, han var idag saa h\u00f8flig, at han var ikke grov.<\/p>\n

“De er en virkelig Sangfugl!” sagde han, “og De gj\u00f8r ud af Deres lille Stemme Alt, hvad der kan gj\u00f8res af saadan en lille Stemme. Men noget mere Locomotiv maa man have, at det kan h\u00f8res, at man er af Hankj\u00f8nnet.”<\/p>\n

De to Chinesiske stode henrykte ved Synet af Sangfuglen, han saae saa forpjusket ud af Pjasket, han havde faaet over sig, at de syntes, han lignede en chinesisk Kylling. “Han er yndig!” og saa indlode de sig med ham; de talte med Hviskestemme og P-Lyd paa fornemt Chinesisk.<\/p>\n

“Vi h\u00f8re nu til Deres Art. \u00c6nderne selv den Portugisiske, h\u00f8re til Sv\u00f8mmefuglene, som De nok har bem\u00e6rket. Os kjender De endnu ikke, men hvor Mange kjende os, eller gj\u00f8re sig den Uleilighed, Ingen, selv blandt H\u00f8nsene, uagtet vi ere f\u00f8dte til at sidde paa en h\u00f8iere Pind, end de fleste Andre. – Det er nu det Samme, vi gaae vor stille Gang mellem de Andre, hvis Grunds\u00e6tninger ikke ere vore, men vi see kun paa de gode Sider, og tale kun om det Gode, skj\u00f8ndt det er vanskeligt at finde, hvor Intet er. Med Undtagelse af os To og Hanen, er der Ingen i H\u00f8nsehuset, der ere begavede, men honnette! dette kan man ikke sige om Beboerne af Andegaarden. Vi advare Dem, lille Sangfugl! tro ikke hende der med Stumphalen, hun er lumsk! den Sp\u00e6ttede der, med det skjeve Speil paa Vingerne, hun er disputeergal og lader aldrig Nogen faae det sidste Ord, og saa har hun altid Uret! – den fede And taler ilde om Alle, og det er vor Natur imod, kan man ikke tale godt, saa skal man holde sin Mund. Den Portugisiske er den Eneste, der har lidt Dannelse og som man kan omgaaes med, men hun er lidenskabelig og taler for meget om Portugal!”<\/p>\n

“Hvor de to Chinesiske har meget at hviske!” sagde et Par af \u00c6nderne, “mig kjede de; jeg har aldrig talt med dem!”<\/p>\n

Nu kom Andriken! han troede, at Sangfuglen var en Graaspurv. ” Ja, jeg kan ikke gj\u00f8re Forskel!” sagde han, “og det er da ogsaa lige fedt! Han h\u00f8rer til Spillev\u00e6rkerne, og har man dem, saa har man dem!”<\/p>\n

“Bryd Dem aldrig om hvad han siger!” hviskede den Portugisiske. “Han er agtv\u00e6rdig i Forretninger, og Forretninger gaae for Alt. Men nu l\u00e6gger jeg mig til Hvile! det skylder man sig selv, at man kan v\u00e6re kj\u00f8n fed, til man skal balsameres med \u00c6bler og Svedsker!”<\/p>\n

Og saa lagde hun sig i Solen, blinkede med det ene \u00d8ie; hun laae saa godt, hun var saa god, og saa sov hun saa godt. Den lille Sangfugl plukkede paa sin kn\u00e6kkede Vinge, lagde sig lige op til sin Beskytterinde, Solen skinnede varmt og deiligt, det var et godt Sted at v\u00e6re.<\/p>\n

Naboh\u00f8nsene gik om at skrabe, de vare i Grunden komne der alene for F\u00f8dens Skyld; de Chinesiske gik f\u00f8rst bort, og saa de Andre; den vittige \u00c6lling sagde om den Portugisiske, at den Gamle gik snart i “\u00c6llingedom”, og saa skrattede de andre \u00c6nder, “\u00c6llingedom! han er magel\u00f8s vittig!” og saa gjentog de den forrige Vittighed: “Portulak!” det var meget morsomt; og saa lagde de sig.<\/p>\n

De laae en Stund, da blev lige med Eet kastet noget Snaskeri ind i Andegaarden, det klaskede, saa hele den sovende Bes\u00e6tning foer op og slog med Vingerne; den Portugisiske vaagnede ogsaa, v\u00e6ltede om og trykkede forf\u00e6rdeligt den lille Sangfugl.<\/p>\n

“Pip!” sagde den, “De traadte saa haardt, Madame!”<\/p>\n

“Hvorfor ligger De i Veien!” sagde hun, “De maa ikke v\u00e6re saa \u00f8mskindet! jeg har ogsaa Nerver, men jeg har aldrig sagt Pip!”<\/p>\n

“V\u00e6r ikke vred!” sagde den lille Fugl, “det Pip slap mig ud af N\u00e6bet!”<\/p>\n

Den Portugisiske h\u00f8rte ikke paa det, men foer i Snaskeriet og holdt sit gode Maaltid, da det var endt og hun lagde sig, kom den lille Sangfugl og vilde v\u00e6re elskv\u00e6rdig:<\/p>\n

“Tilleleit!<\/p>\n

Om Hjertet dit,<\/p>\n

Vil jeg synge tidt,<\/p>\n

Flyvende vidt, vidt, vidt!”<\/p>\n

“Nu skal jeg hvile paa Maden!” sagde hun, “De maa l\u00e6re Huusskik herinde! Nu sover jeg!”<\/p>\n

Den lille Sangfugl blev ganske forbl\u00f8ffet, for han meente det saa godt. Da Madamen siden vaagnede, stod han foran hende med et lille Korn, han havde fundet; det lagde han foran hende; men hun havde ikke sovet godt, og saa var hun naturligviis tv\u00e6r.<\/p>\n

“Det kan De give en Kylling!” sagde hun; “staa ikke og h\u00e6ng over mig!”<\/p>\n

“Men De er vred paa mig!” sagde han. “Hvad har jeg gjort?”<\/p>\n

“Gjort!” sagde den Portugisiske, “det Udtryk er ikke af den fineste Slags, vil jeg gj\u00f8re Dem opm\u00e6rksom paa!”<\/p>\n

“Igaar var her Solskin,” sagde den lille Fugl, “idag er her m\u00f8rkt og graat! jeg er saa inderlig bedr\u00f8vet!”<\/p>\n

“De kan det nok ikke med Tidsregning!” sagde den Portugisiske, “Dagen er endnu ikke gaaet, staa ikke og v\u00e6r saa dumladende!”<\/p>\n

“De seer paa mig saa vred, som de to slemme \u00d8ine saae, da jeg faldt herned i Gaarden!”<\/p>\n

“Uforskammede!” sagde den Portugisiske, “ligner De mig med Katten, det Rovdyr! ikke en ond Blodsdraabe er der i mig; jeg har taget mig af Dem, og god Omgang skal jeg l\u00e6re Dem!”<\/p>\n

Og saa bed hun Hovedet af Sangfuglen, den laae d\u00f8d.<\/p>\n

“Hvad er nu det!” sagde hun; “kunde han ikke taale det! ja saa var han saam\u00e6nd ikke for denne Verden! jeg har v\u00e6ret som en Moder mod ham, det veed jeg! for Hjerte har jeg!”<\/p>\n

Og Naboens Hane stak Hovedet ind i Gaarden og galede med Locomotivkraft.<\/p>\n

“De tager Livet af En med det Gal!” sagde hun; “det er Deres Skyld det Hele; han tabte Hovedet og jeg er n\u00e6rved at tabe mit.”<\/p>\n

“Han fylder ikke meget hvor han ligger!” sagde Hanen.<\/p>\n

“Tal De med Agtelse om ham!” sagde den Portugisiske, “han havde Tone, han havde Sang og h\u00f8i Dannelse! kj\u00e6rlig og bl\u00f8d var han og det passer sig for Dyrene, som for de saakaldte Mennesker.”<\/p>\n

Og alle \u00c6nderne samlede sig om den lille d\u00f8de Sangfugl; \u00c6nderne have st\u00e6rke Passioner, enten have de det med Misundelse eller med Medlidenhed, og da her ikke var Noget at misunde, saa vare de medlidende, det var da ogsaa de to chinesiske H\u00f8ns.<\/p>\n

“Saadan en Sangfugl faae vi aldrig mere! han var n\u00e6sten en Chineser,” og de gr\u00e6d saa det klukkede efter, og alle H\u00f8nsene klukkede, men \u00c6nderne gik og havde de r\u00f8deste \u00d8ine.<\/p>\n

“Hjerte have vi!” sagde de, “det kan da Ingen negte os!”<\/p>\n

“Hjerte!” sagde den Portugisiske, “ja det have vi – n\u00e6sten lige saa meget som i Portugal!”<\/p>\n

“Lad os nu t\u00e6nke paa at faae Noget i Skrotten!” sagde Andriken, “det er det Vigtigere! Gaaer et af Spillev\u00e6rkerne i Stykker, saa have vi nok alligevel!”<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr I Andegaarden \u2013 In the Duck \u2013 Yard 1861 Der kom en And fra Portugal, Nogle sagde fra Spanien, det er ligemeget, hun blev kaldt den Portugisiske, hun lagde \u00c6g, blev slagtet og anrettet; det er hendes Levnetsl\u00f8b. Alle de, som kr\u00f8be ud af hendes \u00c6g, bleve kaldte … L\u00e6s mere I Andegaarden<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1450","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1450","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1450"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1450\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78232,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1450\/revisions\/78232"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1450"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}