{"id":1411,"date":"2012-03-20T13:04:47","date_gmt":"2012-03-20T12:04:47","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1411"},"modified":"2012-03-20T13:04:47","modified_gmt":"2012-03-20T12:04:47","slug":"h-c-andersen-indtraedelse-i-spanien","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1411","title":{"rendered":"H.C. Andersen: I Spanien (1863)"},"content":{"rendered":"

I. <\/strong>Indtr\u00e6delse i Spanien.<\/strong><\/p>\n

Afsnit:\u00a0<\/strong>\u00a01<\/a>\u00a02<\/a>\u00a03<\/a>\u00a04<\/a>\u00a05<\/a>\u00a06<\/a>\u00a07<\/a>\u00a08<\/a>\u00a09<\/a>\u00a010<\/a>\u00a011<\/a>\u00a012<\/a>\u00a013<\/a>\u00a014<\/a>\u00a015<\/a>\u00a016<\/a>\u00a017<\/a>\u00a018<\/a>\u00a019<\/a><\/p>\n

Da i Europa Jernbanerne bleve aabnede, h\u00f8rte man en Skrigen, at nu var den gamle, skj\u00f8nne Maade at reise paa forbi, Reise-Poesien forsvunden, Trylleriet tabt; just da begyndte Trylleriet. Vi flyve nu med Dampens Vinger, og foran os og rundt om os f\u00f8lger Billed paa Billed i rig Afvexling; der kastes som Bouquet til os, nu en heel Skov, nu en By, Bjerge og Dale. Vi kunne stige ud og dv\u00e6le ved alt det Skj\u00f8nne, flyve det Kjedsommelige forbi, med Fuglens Flugt naae til Maalet; er det ikke som et Trylleri?<\/p>\n

Sindet forfriskes, Tanken beriges;
\nO kun i fattige Ord det udsiges:
\nDeiligt at flyve og juble i Vrimlen;
\nTak for min Lykke, Fader i Himlen!<\/p>\n

Saaledes sang og klang det i mig og ud af mig.<\/p>\n

Over Tydskland, gjennem Schweiz, ind i Frankrig var Flugten gjort, Maalet for Reisen laae for mig, det skj\u00f8nne, endnu lidet bes\u00f8gte Spanien; jeg \u00f8inede alt de blaanende Pyren\u00e6er.<\/p>\n

I Frankrig ved Perpignan endte det med Jernbanerne, men herfra er kun nogle Timers Reise ind i Spanien. Om Reisen der havde jeg h\u00f8rt de meest afskr\u00e6kkende Skildringer; Diligencerne beskreves som Pinselskasser, store, tunge Omnibusser med Indgang kun paa den ene Side, saa at man ikke kunde slippe ud, naar man v\u00e6ltede paa denne, og man v\u00e6ltede altid. Protestanterne skulde i dette Land v\u00e6re haanede og forfulgte som Hedninger; altid var man udsat for Overfald af R\u00f8vere, og hvad F\u00f8den angik, Maden var ikke til at d\u00f8ie! ja, det h\u00f8rte jeg, det l\u00e6ste jeg, og alt Dette gik jeg nu im\u00f8de. I Perpignan, hvor Jernbanen slap, skulde jeg altsaa nu tiltr\u00e6de den egenlige Reise, jeg skulde igjen ind i vor poetiske gamle Tids poetiske Kj\u00f8ret\u00f8i, og jeg er ikke Poet nok til at v\u00e6re glad ved den gamle Tid, jeg holder mere af den nye med al den Velsignelse den bringer, men jeg skulde nu ind i den gamle Tid, der var intet Andet for.<\/p>\n

Klokken Tre om Morgenen afgaaer Diligencen; kj\u00f8re Klokken Tre er at staae op Klokken To, og da kan man ligesaa godt lade v\u00e6re at l\u00e6gge sig, men jeg lagde mig dog og sov i halve Portioner; stod op, saae paa Uhret, saae paa Stjernehimlen; Klokken halv Tre kaldte jeg paa Husets Folk, der til den Tid skulde have kaldt paa mig; en Drik koldt Vand var den eneste Ting, der paa denne Tid var at opdrive, og nu vandrede afsted jeg og min Reisef\u00e6lle, Jonas Collin, hen til Diligence-Contoret, et stort, sort Staldrum i den snevre Gade. Et Lys stod paa en T\u00f8nde og lod os see sex Diligencer knugede op mod hverandre; her var ikke megen Plads for de Mange, som herfra skulde afsted. Nu kom een Medreisende, nu en anden, Ingen kjendte hinanden, Ingen talte til hinanden, Een satte sig paa en v\u00e6ltet Tr\u00e6kasse, en Anden satte sig paa en Koffert, en Tredie forsvandt i det paa V\u00e6ggen Selet\u00f8i, og Flere end Een bleve borte i Skurets dunkle Kroge. Vognen blev bel\u00e6sset med Gods og med Mennesker, tolv Heste med klingende Bj\u00e6lder sp\u00e6ndtes for, det var storartet. Jeg sad i en Coup\u00e9 hos en Moder og Datter, begge To spanske og med utilladelig store Crinoliner; vare de komne til Skagen, Moderen alene havde d\u00e6kket hele den nordlige Deel af Grenen; jeg syntes, at jeg sad paa Kanten af en Ballon, der fyldtes.<\/p>\n

Nu sm\u00e6ldede Pidsken, vi foer afsted i Sving paa Sving i de snevre Gader, ud over F\u00e6stningsbroer, gjennem F\u00e6stningsv\u00e6rker, Omgivelser, der kunde males som Theaterdecorationer for et middelalderligt Drama. Endelig laae den aabne, brede Landevei for os; Se\u00f1ora sov, hun dr\u00f8mte vist om sit skj\u00f8nne Spanien, hvor hun havde elsket, hun havde jo en Datter; jeg dr\u00f8mte ogsaa om Spanien, dr\u00f8mte med aabne \u00d8ine og vaagen Tanke, forventningsfuld efter hvad der skulde rulle op for mig. Datteren sov ikke, dr\u00f8mte ikke, men havde sine Tanker lukkede inde i den lille Nats\u00e6k eller store Strikkepose, hun sad og holdt paa; hendes Tanker vare i Posen, den l\u00f8ftede hun, den lettede hun, den generede hun mig med, nu jeg var bleven vant til Trykket af Crinolinen. Hvad mon der laae i Posen, og hvad mon der laae paa hiin Side Pyren\u00e6erne? Ja disse mine to Tanker laae i Sv\u00f8b sammen.<\/p>\n

En st\u00e6rktskinnende Lampe foran paa Vognen belyste Veien og dens Allee af Pinier og Plataner, lidt fjernere stode som Udraabstegn de slanke Cypresser, nedslaaede Paraplyer har man kaldt dem, og her i den skyfrie, lette Luft, syntes de ogsaa at sige: nu er det forbi med Regn og Rusk, Paraplyen kan v\u00e6re slaaet ned, du flyver ind i Sommerlandet Spanien. Lygtelyset bestraalede Paraplyerne, det vil sige Cypresserne, men naaede heller ikke l\u00e6nger; Bibelens Tohuwabohu, det Chaotiske, i M\u00f8rket forsvindende, det Hemmelighedsfulde, var vor Verdens Plankev\u00e6rk, om det der bag ved vidste vi ligesaa lidt, som jeg vidste om, hvad der laae i Jomfruens Pose, men jeg kunde jo t\u00e6nke mig i denne det Kosteligste, det var ikke Guld eller S\u00f8lv pr\u00e6get i Penge, Duros og Realer, ikke kostbare Smykker, eller Pariser Damepynt, der skulde smugles over Gr\u00e6ndsen, nei, en Digters \u00d8ine tr\u00e6nge snart gjennem en almindelig Sypose, jeg saae hvad der sad, det var et heelt Mandfolk, en god Ven, et magel\u00f8st Menneske, i Photographie, fra friseret Haar til blankpoleret St\u00f8vlespids, s\u00e6rdeles velskabt og dog i egen Person endnu skj\u00f8nnere. Jeg generede ham ved Kj\u00e6restens Side og saa generede han som Contrafei mig igjen i sit Foderal, den store til Nats\u00e6k udviklede Sypose; snart stak den mig i Maven, snart lagde den sig paa mit Bryst, alt som den unge spanske Jomfru indtog vistnok flere h\u00f8ist plastiske Stillinger, holdende paa sin Rigdom, medens Mama sov og gav Roulader, dem, den Sovende giver, naar det generer at tr\u00e6kke Veiret.<\/p>\n

En Stjerne i \u00d8st, ud mod Middelhavet, skinnede saa forunderlig stor og klar, jeg var uvis, om jeg saae en Stjerne eller et Fyrtaarn. L\u00e6nge havde jeg \u00f8nsket at begynde en Samtale med den unge Spanierinde, l\u00e6gge min hele spanske Ord-Rigdom, n\u00e6sten hundrede gangbare Gloser, i Talefigur, og til det har jeg et Slags Talent. Hvad et Fyrtaarn hedder paa Spansk, vidste jeg ikke, men nok hvad en Stjerne kaldes, og saa sagde jeg hvad jeg vidste: “estrella!” og det Ord slog ned og f\u00e6ngede, t\u00e6ndte Taletraaden hos den unge Spanierinde, hun talte, det var et sprudlende V\u00e6ld, jeg forstod ikke et Ord af hvad hun sagde. I Dagningen saae jeg Havet og sagde “el mar!” og nu begyndte Conversationen. “Ingl\u00e9s?” sagde hun. “Dan\u00e9s!” sagde jeg, og en Samtale begyndte, det vil sige, jeg gav Stikordet, hun spandt Traaden ud. Jeg sagde: “La poesia de la Espa\u00f1a, Cervantes, Calderon, Moreto -!” jeg n\u00e6vnede kun Navnene og ved hvert Navns N\u00e6vnelse svulmede hendes Veltalenhed, saa at Mama vaagnede, hvem hun fortalte, at jeg havde talt h\u00f8ist interessant om spansk Literatur, men hende var det der havde talt, for jeg kunde ikke tale.<\/p>\n

Et Stykke Alpeland, et m\u00e6gtigt Sneebjerg, l\u00f8ftede sig foran os, den opgaaende Sol kastede der pludseligt sine Straaler paa den hvide Snee, Bjergtoppen blev som et gl\u00f8dende Jern, hele Bjerget fik Glands, og da Solen kom h\u00f8iere og Sneens Gl\u00f8den slukkedes, beholdt endnu l\u00e6nge Bjergets nederste Deel og den nylig natdunkle Dal et Skj\u00e6r af Violetr\u00f8dt. Det var et magel\u00f8st Skue, det var en Ouverture i Farver til Spanie-Dramaet, der nu begyndte for os.<\/p>\n

Veien blev mere og mere steil opad, de fleste Passagerer stege ud af Vognen; vi gik i den friske Morgenluft et langt, stigende Stykke mellem n\u00f8gne Klippeblokke, og f\u00f8r jeg t\u00e6nkte det, vare vi ude af Frankrig; Pidsken knaldede, Vognen rullede, – hvor bleve de h\u00f8ie Pyren\u00e6er af!<\/p>\n

Vi vare inde i Spanien, ved den f\u00f8rste spanske Gr\u00e6ndseby la Junquera! Visitationen, der var skildret saa inqvisitorisk opr\u00f8rende, fandt vi mild og honnet, dog fandtes her endnu den gamle Tids Besv\u00e6r med Paspaategning, Betalingen var Hovedsagen. Vi drak vor Chocolade paa aaben Gade, Reisegodset blev igjen stablet paa Vognen, Passagererne klemte sammen som tidligere. Pladsen syntes at v\u00e6re bleven mindre, S\u00e6derne haardere, Solen havde vi nu lige ind i \u00d8inene, Se\u00f1oras Sypose generede, Crinolinerne generede. Vi foer afsted over Vandsteder og Str\u00f8mme, der var intetsteds Bro, og var der en, saa kj\u00f8rte Diligencen dog nedenfor den, Vandet spr\u00f8itede til alle Sider, den tunge Vogn slingrede og hoppede, men fik ikke Stunder til at v\u00e6lte, den tog Fart, som en tung Elephant i Veddel\u00f8b.<\/p>\n

I Figueras stod Frokostbordet d\u00e6kket, her f\u00f8rst fik det hele Reiseselskab hinanden at see; der var en godmodig Engl\u00e6nder, man fortalte, at han var Genie-Gartner, han omplantede Mennesker. Ja det er nok ikke let at forstaae. Jeg fort\u00e6ller, hvad hans Reisekammerat, en lystig Franskmand, sagde. Engl\u00e6nderen var en rig Mand, han havde l\u00e6st sig til, at det var altid blandt Folket, i den st\u00f8rste Armod, at store M\u00e6nd f\u00f8dtes for Konst og Videnskab, og nu gik han paa Jagt efter disse, vilde finde Ph\u00e6nomenet og l\u00f8fte det over Gjenvordighedens Gjerde, s\u00e6tte det ind i Dannelsens store Have og faae der et Tr\u00e6, der kunde gj\u00e6lde for hans Tr\u00e6, hans Opfindelse. Saae han paa Marken en Hyrdedreng, der snittede i en Pind, strax blev Fyren sat til en Billedhugger, for at blive en Phidias til f\u00f8rstkommende Paaske; saae han en Gadedreng ridse med Krid paa Plankev\u00e6rket en Figur, der saae ud som et Slags Menneske, saa kom Drengen i Tegneskole; skrev Vaskerkonens S\u00f8n et Vers til Urtekr\u00e6mmerens Svend, som Tak for en gammel Vest, der endnu kunde slides, saa var Drengen Poet og skulde omplantes. Det var forn\u00f8ieligt, og L\u00f8gn det Hele.<\/p>\n

Bordet bugnede af Retter, Kj\u00f8dmad og Fisk, Kogt og Stegt, et udm\u00e6rket Frokostbord og det i Spanien, hvor man havde sagt, at der ikke var Mad at spise. Magel\u00f8se Frugter, ildfuld Viin, – og jeg fik ikke en Sauceskaal over mig eller et Fad Fisk ned ad Ryggen, som saa tidt er min Skj\u00e6bne, men jeg fik min spanske Naboerskes tunge Sypose med Kj\u00e6resten, den faldt mig lige over Skinnebenet; den Pose vilde altid i Kast med mig, st\u00f8de og puffe; hendes Sypose var mig en Drillepose!<\/p>\n

Maaltidet var endt, Alle i Vognen, tolv friske Muuldyr sp\u00e6ndte for, de rystede deres Bj\u00e6lder, vor Mayoral, det vil sige Conducteuren, var ogsaa frisk og ny, Pidsken laae ham godt i Haanden; den nye Zagal, Muuldriveren, var en pligtskyldig levende Uro, ivrig og altid i Lygtemands Bev\u00e6gelse, nu oppe paa Vognen, nu nede paa Landeveien, saa oppe igjen for at springe ned, l\u00f8be Muuldyrene paa Siden eller bag efter, kylende Jordklumper paa de forreste, ideligt skrigende sit Thiah! og n\u00e6vne hvert Muuldyr ved Navn, der var baade “Citana og Caballero! Masanasa og Catolina !” han skj\u00e6ldte, han skj\u00e6ndte, udjublede hele lange S\u00e6tninger, som Muuldyrene forstode, men jeg ikke. Mayoralen skreg med ham “Thiah! Thiah!” og Vognen slingrede, hoppede, knagede, man kom afsted, det kan ikke negtes, Farten sagtnede f\u00f8rst foran den lille By Bascara, hvor vi skulde over den brede, dybe Flod Fluvia; her var en rivende Str\u00f8m, men her var ingen Bro over. En af Diligencerne, der var kj\u00f8rt forud for os, bev\u00e6gede sig allerede midt ude i Str\u00f8mmen, en anden Diligence holdt ved Bredden, Passagererne stege ud, for tilfods et Stykke derfra at finde Baade, der satte dem over, medens den bepakkede Diligence fors\u00f8gte sit Held med at naae den anden Bred. Vor Mayoral lod staae til; Ingen af os yttrede Frygt, jeg fandt det nyt og morsomt, t\u00e6nkte ikke paa Fare, den, det dog var forbundet med, som jeg senere h\u00f8rte i Barcelona; just her hvor vi satte over, var tidligere en Diligence v\u00e6ltet i Str\u00f8mmen og et Par af Passagererne druknede.<\/p>\n

Nogle B\u00f8nder fra Bascara hjalp os; Ingen af dem havde uden en Tr\u00f8ie paa, og i dette Costume styrede og ledede de; Nogle holdt fast paa Vognen, Andre paa Muuldyrene, og foran disse gik den egenlige Styrmand, der vidste og kjendte Flodbunden; paa det dybeste Sted naaede Vandet dem til Brystet, vi l\u00f8ftede F\u00f8dderne inde i Vognen, for at de ikke skulde blive vaade, og godt gik det denne Gang.<\/p>\n

Idet vi ud paa Eftermiddagen havde forladt den lille By Medina og n\u00e6rmede os Gerona, blev F\u00e6rdselen paa Landeveien mere og mere levende, man maatte troe, at der i Byen var en stor Fest eller et Marked. Maleriske Kl\u00e6der, smukke Mennesker saae vi, Fruentimmerne livlige, leende, sladdrende, M\u00e6ndene med broget Manta, ridende paa et Muuldyr, rygende deres Papirs-Cigar, den, de selv Alle vide at rulle. Vi kom ind i Byen over en uendelig lang Bro, der var saa smal, at ikke uden een Vogn ad Gangen kunde befare den; derfor var her ogsaa en M\u00e6ngde Udbygninger til Holdesteder for de m\u00f8dende Vogne; den fuldtpakkede Diligence syntes respecteret som Herskab, Alle vege tilside for den; inde i Byens lange, snevre Gader, troer jeg n\u00e6sten, at alle m\u00f8dende Vogne vare trompetede bort. Vi naaede Banegaarden, kom ud af det indeklemmende, st\u00f8vslugende Kj\u00f8ret\u00f8i, Jernbane-Flugten, Nutids-Trylleriet skulde igjen begynde. Ja, en Trolddom var det for mangen gammel Se\u00f1ora; hun gjorde ogsaa Korsets Tegn, f\u00f8r hun satte Foden paa Vogntrinet og slog igjen Kors for sig derinde, f\u00f8r hun tog Plads i dette d\u00e6moniske Kj\u00f8ret\u00f8i uden Heste.<\/p>\n

Hvor her var mageligt at sidde fremfor i Diligencen, S\u00e6derne vare saa bl\u00f8de, man kunde str\u00e6kke Benene og havde Rum til at tr\u00e6kke Veiret. Jernbanen var her endnu noget Nyt, og derfor saae man en stor Menneskemasse ved Afgangstiden; her var ogsaa en fuld Karl med en god, ny Paraply; man tillod ham ikke, i den Tilstand han var, at kj\u00f8re med, Gensdarmerne f\u00f8rte ham fra Vognen, han var derover saa lynende vred, som han kunde v\u00e6re, og da han ikke kunde banke Soldaterne, saa bankede han sin nye Paraply, slog den mod Stenene, kn\u00e6kkede, br\u00e6kkede og myrdede den, saaledes skulde de Karle behandles, det var hans Tankegang og saa fik han Luft.<\/p>\n

Der kom en Deel \u00e6ldre og yngre Pr\u00e6ster ind i Vognen til os, Alle r\u00f8ge de Papirs-Cigarer. Signalpiben l\u00f8d, de gamle Damer korsede sig og vi foer afsted; Pyren\u00e6erne laae bag os, en Vifte af gr\u00f8nne Skove bredte sig i det meer og meer flade Landskab; deilige Pinier l\u00f8ftede her deres altidgr\u00f8nne Tag, Landet var en Skovpark heelt ud mod Middelhavet. Vi naaede hen til det ved Solnedgang; det strakte sig saa blaat, saa uendeligt, lange B\u00f8lger v\u00e6ltede i st\u00e6rk Br\u00e6nding op paa Sandet, t\u00e6t ved Jernbanen. Maanen kom lidt efter lidt til Kr\u00e6fter, og hang saa straalende klar i den gjennemsigtige, sydlandske Luft.<\/p>\n

Livsaligt er det dog at flyve i sine L\u00e6ngslers Land, flyve langs det rullende Hav, i det klare Maaneskin! ja hvor finder man Ord eller Musik til at udsynge sin Fornemmelse! hos mig bliver det Hjertets stille Lovsang, Takkens Lovsang i Gud.<\/p>\n

Det var paa den sjette September, jeg som Barn f\u00f8rste Gang kom til Kj\u00f8benhavn, det var paa den sjette September, mange Aar derefter, jeg f\u00f8rste Gang kom ind i Italien og nu paa samme Dato, i samme Maaned, skulde Spanien aabnes for mig, det traf sig saa; Tilf\u00e6ldet, som man kalder det, vilde det: i Lyon havde jeg en Dag maattet vente paa min Koffert, der gik feil paa Jernbanen; i Perpignan maatte jeg vente et Par Dage for at faae Coup\u00e9-Plads i Diligencen og min sjette September gjorde sig gj\u00e6ldende.<\/p>\n

Jeg var i fremmed Land, og f\u00f8lte mig dog saa hjemlig, det var Havet, som bragte det Hjemlige, det herlige Hav! det rullede her mod mig fra Afrikas Kyst med B\u00f8lgeslag, som Vesterhavet ved Jyllands Kyst; den vatrede blaagr\u00f8nne Flade kjendte jeg igjen fra en Sommeraften under M\u00f8ens Klint.<\/p>\n

Station fulgte paa Station, alle Vogne fyldtes og endelig, Klokken var over Ti om Aftenen, naaede vi Barcelona. Den Br\u00e6deskuurs Banegaard var overfyldt af Mennesker, hvoraf Halvdelen neppe havde Noget der at gj\u00f8re. Kofferter, Kasser og Nats\u00e6kke kastedes imellem hverandre. Den gamle Skik, som vi ogsaa altfor l\u00e6nge kjendte herhjemme, at i alle Byer, hvor man steg af, skulde T\u00f8iet eftersees, finder endnu Sted i Spanien. Her var en Rumsteren, en Tr\u00e6ngsel, en Trykken; udenfor holdt Omnibusser nok, nogle t\u00e6t ved Udgangen, andre l\u00e6ngere borte bag Plankev\u00e6rket; hver Vogn havde sine Dragere, een greb eet Stykke, en anden et andet og l\u00f8b i Galop med det til deres respective Vogne uden at bryde sig om Ens Gods blev samlet; der var en Raaben, en Skrigen; Een l\u00f8b med Kofferten til den Vogn, en Anden med Nats\u00e6kken til en anden Vogn og vilde putte Personen i en tredie, uagtet hver Vogn havde sin forskjellige Vei at fare; man maatte formeligt k\u00e6mpe for at beholde sine Sager samlede, man skj\u00e6ndtes, man puffedes, man stod som midt i en Plyndring. Heldigviis havde jeg en dansk Ven, Hr. Schierbeck, bosiddende i Barcelona, han hjalp os gjennem denne Ankomstens Br\u00e6nding, fik T\u00f8iet havnet ovenpaa Vognen, Collin og mig indeni Vognen, men det gik n\u00e6sten voldelig til, og det er sv\u00e6rt at forstaae, at ikke et eneste Stykke, ikke engang vi selv, bleve borte i denne Forvirring, St\u00f8i og Tummel.<\/p>\n

Vi sad i Vognen, den knagede, den bev\u00e6gede sig, den foer frem. Gasbelysningen straalede, brede Gader aabnede sig med palaism\u00e6ssige Bygninger og f\u00f8rte til den menneskeopfyldte Promenade “la rambla.” Gasflammerne lyste fra Boutikerne, her var Liv og Leven. Vi holdt ved Hotellet: Fonda del Oriente, hvor to V\u00e6relser med Alkover og Balconer, ja med d\u00e6kket Aftensbord ventede os. Vennerne forlode os, for at vi i Ro kunde spise og gj\u00f8re os det mageligt. Hjemligt saae her ud, godt spiste vi.<\/p>\n

Balcond\u00f8ren stod aaben, livligt og lysteligt var der nede paa den brede, med Tr\u00e6er beplantede Promenade. Luften over os var saa uendelig klar, ganske gr\u00f8nblaa, Maanen deroppe seilede som en straalende Kugle gjennem Rummet, der var saa h\u00f8it, saa h\u00f8it endnu bag ved den. Fra Sidegaderne klang Castagnetter med st\u00e6rke, lydfulde Slag. Jeg kunde ikke gaae til Hvile og \u00f8nskede dog at sove i Galop, for snarest i Daglys at see den mig nye, fremmede Stad, Barcelona, Cataloniens Hovedstad.<\/p>\n

Afsnit:\u00a0<\/strong>\u00a01<\/a>\u00a02<\/a>\u00a03<\/a> 4<\/a> 5<\/a> 6<\/a> 7<\/a> 8<\/a> 9<\/a> 10<\/a> 11<\/a> 12<\/a> 13<\/a> 14<\/a> 15<\/a> 16<\/a> 17<\/a> 18<\/a>\u00a019<\/a><\/p>\n

Kilde: I Spanien (1863). H.C. Andersens Samlede Skrifter Ottende Bind, Anden Udgave, Kj\u00f8benhavn C.A. Reitzels Forlag 1878, Bianco Lunos Bogtrykkeri.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I. Indtr\u00e6delse i Spanien. Afsnit:\u00a0\u00a01\u00a02\u00a03\u00a04\u00a05\u00a06\u00a07\u00a08\u00a09\u00a010\u00a011\u00a012\u00a013\u00a014\u00a015\u00a016\u00a017\u00a018\u00a019 Da i Europa Jernbanerne bleve aabnede, h\u00f8rte man en Skrigen, at nu var den gamle, skj\u00f8nne Maade at reise paa forbi, Reise-Poesien forsvunden, Trylleriet tabt; just da begyndte Trylleriet. Vi flyve nu med Dampens Vinger, og foran os og rundt om os f\u00f8lger Billed paa Billed i rig Afvexling; der … L\u00e6s mere H.C. Andersen: I Spanien (1863)<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":1028,"menu_order":4,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1411","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1411","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1411"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1411\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1028"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1411"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}