{"id":1408,"date":"2012-03-20T13:01:16","date_gmt":"2012-03-20T12:01:16","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1408"},"modified":"2012-03-20T13:01:16","modified_gmt":"2012-03-20T12:01:16","slug":"skyggebilleder-fra-en-reise-til-harzen-det-sachsiske-schweiz-etc-etc-i-sommeren-1831","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1408","title":{"rendered":"Skyggebilleder fra en Reise til Harzen… i Sommeren 1831"},"content":{"rendered":"

H. C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen, det sachsiske Schweiz etc. etc., i Sommeren 1831<\/strong><\/p>\n

I<\/strong><\/p>\n

Ingen Fortale. Havet. Floden Trave. L\u00fcbeck.<\/strong>
\nMariekirken. D\u00f8dningedandsen. Wandsbeck.<\/strong><\/p>\n

\u00bbWenn jemand eine Reise thut,
\nSo kann er was verz\u00e4hlen,\u00ab<\/p>\n

siger Claudius, men om Nogen vil h\u00f8re det, bliver en anden Sag.<\/p>\n

Vi leve i en Tid, hvor store Verdensbegivenheder f\u00f8lge Slag i Slag paa hinanden, hvor der i eet Aar udvikler sig mere, end f\u00f8r i hele Decennier; Meteor f\u00f8lger Meteor paa den politiske Himmel, hvorledes faaer man da Tid til, at l\u00e6gge M\u00e6rke til den enkelte, opadstr\u00e6bende Psyche? – Verden handler nu, den arbeider for den kommende Digter-Sl\u00e6gt, der skal gj\u00f8re vor Nutid ud\u00f8delig. Men voxer Vingen, vil ogsaa Fuglen flagre, og om der er Krig eller Fred, Bryllup eller Begravelse, synger den sin Sang, til dens Digterhjerte brister; der findes altid een eller anden besl\u00e6gtet Sj\u00e6l, der midt i den store Verdens travlhed vederqv\u00e6ges ved dens Toner, og mere kan den lille Himmelborger jo ikke forlange. Men er det nu en forf\u00e6ngelig Fugl, og saadan een ere de fleste unge Poeter, saa vil han tr\u00e6kke Tilh\u00f8rere, v\u00e6re original, og qviddrer da tidt med et ganske andet N\u00e6b, end det vor Herre gav ham; det hj\u00e6lper virkelig undertiden! jo mere barokke de poetiske Skrig blive, desto Flere l\u00e6gge M\u00e6rke til ham; han samler sig et Publicum; den Ene viser sig mere original end den Anden, thi hvem vil ikke h\u00f8res, naar han f\u00f8rst er traadt op som Sanger.<\/p>\n

Det gik mig, naar jeg skal v\u00e6re aabenhjertig, ogsaa ganske saaledes, da jeg t\u00e6nkte paa at fort\u00e6lle denne min Reise; det maa blive paa en original Maade, besluttede jeg, og havde ogsaa saaledes arrangeret det Hele, og det f\u00f8r jeg reiste; faaet L\u00e6serinderne og L\u00e6serne satte ned, og vilde nu give dem hele Reisen dramatisk; dette var, t\u00e6nkte jeg, en ny Maneer at have en Reisebeskrivelse paa. Det skulde saaledes v\u00e6re et Reise-Drama med Ouverture, Prolog og Mellemacter. I Mellemacterne skulde Publikum v\u00e6re satirisk, men i Prologen vilde jeg selv v\u00e6re det. Ouverturen maatte blive for fuldt Orchester; det forsamlede Folk paa Toldboden vilde jeg bruge som tyrkisk Musik, B\u00f8lgerne skulde spille et brusende Crescendo, og Fuglene og de unge Damer paa Langelinie, udtone Afskedens bl\u00f8de Adagio. Paa Dampskibet fandt jeg vel Passagerer, jeg i en Hast kunde gj\u00f8re til Instrumenter, og mit eget Hjerte skulde faae Lov til, at spille en lille Harpe-Solo. Jeg t\u00e6nkte at der saaledes, i denne Ouverture fra Kj\u00f8benhavn til L\u00fcbeck, kunde blive Afvexling nok. Ved Travem\u00fcnde skulde Prologen begynde, og ved L\u00fcbeck Stykket selv, hvor da Eventyr ved Eventyr, sceneviis, skulde knytte sig til hinanden. Paa den Maade havde jeg endnu ikke seet nogen Reisebeskrivelse, saaledes skulde denne blive, – og jeg reiste.<\/p>\n

Fremmede St\u00e6der med fremmede Mennesker fulgte paa hinanden, en ny Verden aabnede sig mellem Bjergene for mig, Guds herlige Natur omgav mig, der var slet ingen paatagen Originalitet, og dog saae den ganske original ud, idet den kun var sig selv. Mon dette dog i Grunden ikke skulde v\u00e6re det Rigtige, t\u00e6nkte jeg, og f\u00f8r jeg ret vidste af det, var alle de selvskabte, originale Ideer dampet bort, og jeg t\u00e6nkte: jeg vil give det, som jeg selv har faaet det, bliver det ikke originalt, saa ligger det i, at jeg selv er en Copie, og det er dog ikke rimeligt; thi naar det ene Blad paa et Tr\u00e6 ikke er en Copie af det andet, skulde da Mennesket, i sin hele Naturlighed, v\u00e6re det? Ouverture, Prolog og Mellemacter ere saaledes tabte, men derfor kan man nu gjerne blive siddende; jeg vil aabne mit Hjerte og vise der den brogede R\u00e6kke Billeder, Reisen fremtryllede. Vi sp\u00e6nde ingen Lagen ud paa V\u00e6ggen, det gj\u00f8r saa megen Uleilighed, vi have de hvide Blade i Bogen, her staae nu Billederne, rigtignok kun med l\u00f8se Tr\u00e6k, men man husker paa, det er jo ogsaa kun Skyggebilleder af Virkeligheden. Man finder Sletter og Bjerge, Byer og Phantasiestykker, selv enkelte smaae Partier, afridsede i en Hast med Pen og Bl\u00e6k. Digteren viger ikke for Maleren!<\/p>\n

En Forgrund med en Smule Gr\u00f8nt,
\nEt Tr\u00e6 – men det maa v\u00e6re kj\u00f8nt!
\nEn Luft, og saa er det forbi,
\nSaa har man strax et Malerie!
\nMen til et Digt? – hvad skal der meer?
\nHer strax man et for \u00d8iet seer.<\/p>\n

Men nu gaaer Dampskibet \u00bbPrindsesse Wilhelmine\u00ab til L\u00fcbeck.<\/p>\n

Kysten seiler allerede! mon den vil tage Forspring, for at vi ikke skulle l\u00f8be fra den? Nei, det er os! den sorte R\u00f8gst\u00f8tte staaer op af R\u00f8ret; Hjulene kl\u00f8ve Vandspeilet, og der staaer en lang Fure efter os i S\u00f8en!<\/p>\n

\u00bbO reise! reise!\u00ab det er dog den lykkeligste Lod! og derfor reise vi ogsaa Alle; Alt reiser i det hele Univers! selv den fattigste Mand eier Tankens vingede Hest, og bliver den svag og gammel, tager D\u00f8den ham dog med paa Reisen, den store Reise, vi alle reise. B\u00f8lgerne rulle fra Kyst til Kyst; Skyerne seile hen ad den store Himmel og Fuglen flyver med over Mark og Enge. Vi reise Alle, selv de D\u00f8de i deres stille Grave, flyve med Jorden rundt om Solen. Ja, \u00bbreise\u00ab, det er en fix Idee hos det hele Univers, men vi Mennesker ere B\u00f8rn, vi ville endogsaa lege \u00bbat reise\u00ab, midt under vores og Tingenes store, naturlige Reise.<\/p>\n

Havet laae for mig som et Speil, ikke en B\u00f8lge krusede den store Flade. O det er herligt, at flyve hen imellem Himmel og Hav, medens Hjertet synger sin L\u00e6ngsel og Lyst, og Aanden seer de betydningsfulde, vexlende Klangfigurer der opstaae ved disse Toneb\u00f8lger.<\/p>\n

Hjertet og Havet er dog underligt besl\u00e6gtet! Havet er Jordklodens store Hjerte; derfor bruser det saa dybt i den stormende Nat, derfor fylder det vort Bryst med Veemod eller Begeistring, naar den klare Stjernehimmel, dette Evighedens store Billede, viser sig i den rolige Flade. Himlen og Jorden speile sig i Havet, som i vort Hjerte, men Menneskehjertet bliver aldrig saa roligt som dette, naar f\u00f8rst Livets Storme har rystet dets Indre. Dog, vor Levetid her, er kun en lille Tid af det store Verdens Legemes; i \u00d8ieblikke glemme vi vor Smerte, selv den dybeste, i \u00d8ieblikke glemmer ogsaa det store Hav sine Storme, og for et Verdenslegeme ere Uger og Dage kun \u00d8ieblikke. Men jeg bliver jo ret snaksom! saaledes fortalte jeg ogsaa engang for et lille Barn, jeg sad med paa Skj\u00f8det, mange Historier, som jeg selv fandt smukke, meget smukke! Barnet saae mig ind i Ansigtet med store \u00d8ine, jeg troede ret at mine Historier gjorde det lykkeligt, thi jeg begyndte selv at more mig ved at fort\u00e6lle for det lille, opm\u00e6rksomme Barn. Paa det interessanteste Sted afbr\u00f8d jeg mig selv og sagde: \u00bbhvad synes Du?\u00ab og Barnet svarede: \u00bbDu snakker saa meget!\u00ab Maaske gaaer det ogsaa saaledes med Dig, kj\u00e6re L\u00e6ser? Men t\u00e6nk, vi have nu ogsaa imidlertid seilet over hele \u00d8sters\u00f8en; passeret St\u00e6vns Klint med sin vandrende Kirke, M\u00f8ens hvide Kridtbjerge, hvor Skoven alt begyndte at gr\u00f8nnes, og Laaland selv, hvor det r\u00f8de Fyr br\u00e6ndte i den halvdunkle Nat. Solen er atter staaet op, og det var smukt at see, men de fleste Passagerer sov, idet de vist t\u00e6nkte som Arv: \u00bbMorgenen er meget smuk, naar den kun ikke kom saa tidlig paa Dagen!\u00ab<\/p>\n

Endelig stege de da frem fra Underverdenen, den Ene efter den Anden; D\u00e6kket blev den frie Conversationssal, hvor man turde gaae og komme, som man vilde; Tankerne gjorde det samme, og Hjertet nynnede her et, der et andet, men jeg h\u00f8rte det nok.<\/p>\n

I den gyngende Baad, paa den svulmende S\u00f8,
\nJeg sad hos min Kj\u00e6rligheds M\u00f8e;
\nBegeistrende Lyst!
\nHun lagde Hovedet op til mit Bryst,
\nJeg slyngede Armen om hende,
\nF\u00f8lte Kyssene br\u00e6nde,
\nBr\u00e6nde paa L\u00e6ben og Kinden,
\nMens Seilet svulmed i Vinden;
\nOg hun trykked min Haand, og ved L\u00e6be og Blik,
\nTroskab jeg fik.
\nVi skildtes – jeg saae hendes Smertens Graad.
\nJeg blev ved min gyngende Baad.
\n– Gud veed om hun nu har det Hele glemt?
\nDet var dog slemt!<\/p>\n

Paa den speilklare Havflade maa Hjertet dr\u00f8mme om sin Kj\u00e6rlighed! der er Intet i den hele Natur, der mere viser et legemligt Billede af dette Livets hellige Mysterium, end det store, herlige Hav, der som Himlen omslutter den hele Jord og viser det Uendelige i sin rolige Flade. Kj\u00e6rlighed er ogsaa et Dyb, som Havet, i hvis Grund Livet og D\u00f8den bygger, medens Haabet lader sine rigtladte Snekker flyve fra Kyst til Kyst.<\/p>\n

Jeg saae paa det store Hav og f\u00f8lte mig lykkelig, der stod en Berliner ved siden af mig og sagde Berliner-Witz – han f\u00f8lte sig ogsaa lykkelig! – Dampskibet foer afsted, vi n\u00e6rmede os Land og saa – saa bleve de Andre ogsaa lykkelige!<\/p>\n

Det var ellers meget n\u00e6r ved, at vi ikke havde fundet Indl\u00f8bet til Trave; en tyk Taage havde lagt sig over den hele Kyst, men Lykken var med os, vi traf det rette Punkt, kom ind, og nu stod det hele Taageland bagved os.<\/p>\n

Det var som et T\u00e6ppe rullede op. I Forgrunden laae det smukke Badehuus og det h\u00f8ie Fyrtaarn, rundt om strakte sig gr\u00f8nne Marker og Skove, og den varme Sommerluft str\u00f8mmede os im\u00f8de. Hjemme i Danmark vare Skovene kun i Knop, da vi igaar seilede bort; hvilken m\u00e6rkelig Overgang! Til Venstre strakte sig Halv\u00f8en Priwall, hvor Qv\u00e6get gik halv ud i Vandet, og viste os et levende pottersk Malerie med den store Luftbaggrund og de herlige Dyrgrupper. Til H\u00f8ire laae Travem\u00fcnde med sine r\u00f8de Tage, rundt om fra Vinduerne tittede Hoveder frem af M\u00e6nd og Piger, der saae ret smukke ud i det Fjerne. Ak ja, \u00bbdet Fjerne!\u00ab det er dog Livets magiske Trylleland, dette aandelige Fata morgana, der bestandig flytter sig, naar man kommer n\u00e6rmere. I det Fjerne ligger Barndommens Dr\u00f8mme og Livets Forhaabninger, i det Fjerne glattes Rynkerne af den furede Pande, og den graae Moerlille staaer som en sundhedsblomstrende Pige. Maaskee gik det saaledes her med de Skj\u00f8nne i Travem\u00fcnde.<\/p>\n

Trave blev nu smallere; Dampskibet syntes n\u00e6sten at ville indtage dens hele Brede. Snart saae vi det syvtaarnede L\u00fcbeck titte frem imellem Skov og Eng; men det legede underligt \u00bbTagfat\u00ab, snart var det her, snart der, og snart – – \u00bbja, hvor blev Skriveren af?\u00ab Saa laae det under det gr\u00f8nne Bord, som Naturen her har d\u00e6kket med Skove og frodige Gr\u00e6sgange. De mange Bugter gj\u00f8re, at man ikke ret veed, om man reiser til eller fra Byen. Saaledes seile vi ogsaa paa Livets store Str\u00f8m, hvor vi da ere saa barnagtige at falde i Graad, ja endogsaa at tvivle paa Styrmanden, fordi vore \u00d8nskers Maal, ligesom L\u00fcbeck, lege \u00bbTagfat\u00ab med os; det er dog den rigtige Vei vi gaae, men vi kjende ikke Str\u00f8mmens L\u00f8b, da vi kun een Gang seile op ad Livets Trave.<\/p>\n

Hvilket afvexlende Malerie! Hvilken levende Idyl er ikke den hele Egn! Her danner Floden en lille Bugt; her er et Fiskerleie, hvor Garnene h\u00e6nge udsp\u00e6ndt mellem Tr\u00e6erne i Solen; hist paa Bakken h\u00e6ver sig en Landsby med sin Kirke, og i Floden selv, mellem de gr\u00f8nne Siv, bruser Dampskibet, der mellem andre Sager har en Poet ombord, og hvor der er en Poet, der tager altid Naturen sit bedste Ansigt paa, thi Naturen er en Dame, og det en gammel Dame, hun var til f\u00f8r Methusalem, og vil altsaa gjerne behage, gjerne beundres og hvad der her virker mest, gjerne besynges! – Men nu har jeg sat mig paa det Punkt, her skal hun ingen Sang have, og altsaa faaer hun ingen!<\/p>\n

\u00bbJetzt muss man Deutsch sprechen!\u00ab sagde jeg, da jeg havde det ene Been paa Skibsbroen i L\u00fcbeck, og m\u00e6rkede den tydske Luft bl\u00e6se mig lige ind i Ansigtet. Rundtom i Buskene sang Fuglene en stor Velkomstsang til os, og det var ganske paa dansk, ganske som hjemme hos os! de t\u00e6nkte vel, at vi ikke vare det tydske Sprog m\u00e6gtige. Der var derfor heller ikke en Sj\u00e6l af Passagererne, der takkede dem derfor.<\/p>\n

Hvad der ellers is\u00e6r fraperede mig, var at de ganske smaae, l\u00fcbske Unger snakkede Tydsk, og det meget bedre end jeg, der dog har staaet mig saa godt deri til Examen. \u00bbDet maa v\u00e6re kloge B\u00f8rn!\u00ab t\u00e6nkte jeg, \u00bbsaa smaae, og dog saa ferme i Tydsken!\u00ab – Jeg kom strax til at t\u00e6nke paa det bekjendte, kloge, l\u00fcbske Barn, der 1722 havde Audients hos Frederik IV. og om hvem der staaer i Skrifterne, at det sagde: \u00bbAllerdurchlauchtigste, storm\u00e6gtigste Konge, allernaadigste Konge og Herre! lyksalig er denne Dag, paa hvilken mig svage Pattebarn vederfares den allerunderdanigste Devotion at adorere Deres Kongelige Majest\u00e6t o.s.v.\u00ab – og tilsidst: \u00bbpermettez moi Sir! que je base la main de votre Majest\u00e9 & le bord de votre habit royal!\u00ab derefter blev han t\u00f8rstig og det blev ham tilladt at patte. – Dette er, som bekjendt, en meget sandf\u00e6rdig Historie.<\/p>\n

Gud veed om ellers de andre l\u00fcbske B\u00f8rn ere saa stive i Frandsken som dette \u00bbsvage Pattebarn\u00ab, de saae mig i det mindste ud til allehaande.<\/p>\n

Gjennem en gammel hv\u00e6lvet Port med tykke Mure paa Siderne traadte vi nu ind i den frie Hanse-Stadt:<\/p>\n

L\u00fcbeck.<\/strong><\/p>\n

Her mellem de spidsgavlede Huse, snevre Side-Gader, og i Erindringen, der kaster et historisk Gevant om det Hele, troer man sig flyttet Aarhundreder tilbage i Tiden; disse kantede Bygninger, disse Steenhelte paa Raadhuset, og malede Billeder paa Glasruden af den gamle Kirke, vi kom forbi, saae ogsaa saaledes ud, da J\u00f8rgen Wollenweber her kunde tale et kraftigt Ord med. At Kirkerne staae aabne, bringer ogsaa til at t\u00e6nke paa Catholicismen her, og mangt et Billede fra den Tid, skj\u00f8ndt det ikke er et Kunstv\u00e6rk, griber os dog ved sin poetiske Idee, eller sin \u00c6lde.<\/p>\n

Jeg var i MarieKirken, saae det ber\u00f8mte astronomiske Uhrv\u00e6rk og den endnu ber\u00f8mtere Cyclus af Malerier, man kalder \u00bbD\u00f8dningedandsen\u00ab. Enhver Stand, enhver Alder, fra Paven til Barnet i Vuggen, seer man her inviteret til D\u00f8dens Cotillon, og alle i Costume fra den Tid, hvori de ere malede, som skal have v\u00e6ret i Aaret 1463; under hver Person staaer et plattydsk Vers, en Dialog imellem de Dandsende, som dog ikke ere de oprindelige gamle Riim, men et nyere poetisk Fors\u00f8g fra 1701. Det forekom mig, som Maleren havde lagt et ironisk Smiil i den dandsende Beenrads Ansigt, der ret syntes at ville sige til mig og hele Selskabet, som gik her og gjorde Bem\u00e6rkning over den: \u00bbI troe nu, at I staae stille, eller i det h\u00f8ieste spadsere om i Mariakirken og see paa de gamle Billeder. Eder har D\u00f8den endnu ikke oppe til Dandsen, og saa dandse I dog allerede allesammen med mig! Fra Vuggen begynder den store Dands. Livet er som Lampen, der ogsaa begynder at br\u00e6nde ud, idet den t\u00e6ndes! Saa gammel som Enhver af Eder er, saa mange Aar har jeg alt dandset med Eder, hver har sine forskjellige Toure, og den Ene holder Dandsen l\u00e6ngere ud end den Anden, men Lysene br\u00e6nde ud imod Morgenstunden og saa synke I Alle tr\u00e6tte om i mine Arme; – det kaldes at d\u00f8e.\u00ab<\/p>\n

Rundtom i Murene stode Epitaphier, og i Gangene laae Liigstene med ul\u00e6selige Inskriptioner og halv udslettede Herrer og Fruer; saaledes saae jeg en stor Steen med en drabelig Ridder paa, der holdt det store Slagsv\u00e6rd i Haanden, og dog taalte, at den nye Sl\u00e6gt traadte ham paa N\u00e6sen, saa at hans Ansigtstr\u00e6k og det lange Skj\u00e6g snart vare udslettede. – Han og alle disse stille Naboer, hvis Navne nu ere forsvundne, som Inscriptionerne, have engang lystigt tumlet sig deroppe i den gamle Stad, mangen Gang spadseret paa den gr\u00f8nne Vold, h\u00f8rt Fuglene synge og t\u00e6nkt paa Ud\u00f8delighed. – Det gamle Raadhus staaer endnu med sine smaae Taarne og den store Hansesal; Torvet ligger imellem dette og Kirken, hvor den nye Menneskevrimmel tumler sig. Fra Maria-Kirken gik jeg ud i den store Gudskirke, der dog er anderledes gammel og stor; det er en Hv\u00e6lving! den pr\u00e6diker selv, naar alt Andet tier. Husene paa begge Sider af Gaden stode mig, som Stolerader, som kj\u00f8bte eller leiede Familiestole, hvor ogsaa selve Huustyendet havde Plads. En Tordenskye, der var trukken op over os, begyndte imidlertid sin Pr\u00e6diken, den var kun kort, men der laae dog Meget i dens Tale.<\/p>\n

I Selskab med en Dansk og to Nordm\u00e6nd forlod jeg om Aftenen det gamle L\u00fcbeck; Solen gik s\u00e5 smukt ned og den gr\u00f8nne Skov duftede, saa det var en Lyst! Hvor der dog kan ligge megen Poesie i saadan en stille Aften! Landeveien – ja den var ogsaa paa sin Maade poetisk, den forekom mig at v\u00e6re Veien til Parnasset, knuddret og ujevn, Gud veed hvor saa mange slippe uden at br\u00e6kke Halsen, thi den Ene v\u00e6lter her efter den Anden, jeg var selv en Gang n\u00e6r ved det.<\/p>\n

I Morgenstunden kom vi da Alle med hele Lemmer til Wandsbeck. Her har Claudius levet og digtet; jeg t\u00e6nkte paa Andreas og Anselmus, Solen skinnede mig ind i Ansigtet, saa Vandet kom mig i \u00d8iet. N\u00e6r havde jeg kj\u00f8rt forbi den Bygning hvor Tallotteriet tr\u00e6kkes, uden at l\u00e6gge M\u00e6rke til den, men der ere da Tanker nok her alligevel, der som usalige Aander sv\u00e6ve om dette Sted og hyle over det ul\u00f8ste Mammon. Claudius og Tallotteriet – det er dog to M\u00e6rkeligheder ved en lille By, og vor Herre veed, de ligne slet ikke hinanden!<\/p>\n

Nu saae vi Hamborgs Taarne; de reiste sig h\u00f8it i Veiret, ligesom for at see om vi ikke kom snart, og Solen skinnede paa dem og paa os, ligesaa smukt som ved noget andet keiserligt Indtog.<\/p>\n

Afsnit:\u00a01<\/a>\u00a02<\/a>\u00a03<\/a>\u00a04<\/a>\u00a05<\/a>\u00a06<\/a>\u00a07<\/a>\u00a08<\/a>\u00a09<\/a>\u00a010<\/a>\u00a011<\/a>\u00a012<\/a>\u00a013<\/a><\/strong><\/p>\n

Kilde: H.C. Andersens Samlede Skrifter, Ottende Bind, Anden udgave, Kj\u00f8benhavn C. A. Reitzels Forlag 1878.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H. C. Andersen: Skyggebilleder fra en Reise til Harzen, det sachsiske Schweiz etc. etc., i Sommeren 1831 I Ingen Fortale. Havet. Floden Trave. L\u00fcbeck. Mariekirken. D\u00f8dningedandsen. Wandsbeck. \u00bbWenn jemand eine Reise thut, So kann er was verz\u00e4hlen,\u00ab siger Claudius, men om Nogen vil h\u00f8re det, bliver en anden Sag. Vi leve i en Tid, hvor … L\u00e6s mere Skyggebilleder fra en Reise til Harzen… i Sommeren 1831<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":1028,"menu_order":3,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1408","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1408","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1408"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1408\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1028"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1408"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}