{"id":1361,"date":"2012-03-20T10:21:25","date_gmt":"2012-03-20T09:21:25","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1361"},"modified":"2016-01-07T08:29:08","modified_gmt":"2016-01-07T07:29:08","slug":"horren","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1361","title":{"rendered":"H\u00f8rren"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

H\u00f8rren<\/span><\/strong> \u2013 The Flax<\/a><\/span><\/p>\n

1850<\/strong><\/p>\n

H\u00f8rren stod i Blomster. Den har saadanne deilige blaa Blomster saa bl\u00f8de som Vingerne paa et M\u00f8l og endnu meget finere. – Solen skinnede paa H\u00f8rren og Regnskyerne vandede den, og det var ligesaa godt for den som det er for Smaab\u00f8rn at blive vadskede, og saa faae et Kys af Moder; de blive jo deraf meget deiligere. Og det blev ogsaa H\u00f8rren.<\/p>\n

“Folk siger jeg staaer saa udm\u00e6rket godt;” sagde H\u00f8rren, “og at jeg bliver saa deilig lang, der vil komme et pr\u00e6gtigt Stykke L\u00e6rred af mig! Nei, hvor jeg er lykkelig! Jeg er bestemt den allerlykkeligste af Alle! Jeg har det saa godt, og jeg skal blive til Noget! Hvor det Solskin muntrer op og hvor den Regn smager og forfrisker! Jeg er magel\u00f8s lykkelig, jeg er den Allerlykkeligste!”<\/p>\n

“Ja, ja, ja!” sagde Gjerdestavene, “I kjende ikke Verden, men det gj\u00f8r vi, der er Knuder i os!” og saa knagede de saa ynkelig:<\/p>\n

“Snip snap snurre
\nBasselurre,
\nVisen er ude!”<\/p>\n

“Nei, den er ikke!” sagde H\u00f8rren; “Solen skinner i Morgen, Regnen gj\u00f8r saa godt, jeg kan h\u00f8re hvor jeg voxer, jeg kan f\u00f8le jeg har Blomst! jeg er den Allerlykkeligste!”<\/p>\n

Men en Dag kom der Folk og tog H\u00f8rren i Toppen og ruskede den op med Rod, det gjorde ondt; og den blev lagt i Vand ligesom den skulde druknes, og saa kom den over Ild, ligesom den skulde steges, det var grueligt!<\/p>\n

“Man kan ikke altid have det godt!” sagde H\u00f8rren, “man maa pr\u00f8ve noget, saa veed man noget!”<\/p>\n

Men det blev rigtignok slemt. H\u00f8rren blev kn\u00e6kket og br\u00e6kket, skettet og heglet, ja hvad vidste den hvad det hed; den kom paa Rokken, snurre rur! det var ikke mueligt at holde Tankerne samlede.<\/p>\n

“Jeg har v\u00e6ret overordentlig lykkelig!” t\u00e6nkte den i al sin Pine! “Man maa v\u00e6re glad ved det Gode, man har havt! Glad, glad, o!” – og det sagde den endnu da den kom paa V\u00e6ven, – og saa blev den til et deiligt stort Stykke L\u00e6rred. Al H\u00f8rren, hver eneste Urt, blev til det ene Stykke!<\/p>\n

“Ja, men det er jo magel\u00f8st! Det havde jeg aldrig troet! Nei, hvor jeg har Lykken med mig! Jo Gjerdestavene de vidste rigtig nok god Besked med deres<\/p>\n

“Snip snap snurre
\nBasselurre!”<\/p>\n

Visen er slet ikke ude! Nu begynder den just! Det er magel\u00f8st! Ja, har jeg lidt noget, saa er jeg ogsaa nu bleven noget for det; jeg er den Lykkeligste af Alle! – Jeg er saa st\u00e6rk, og saa bl\u00f8d, saa hvid og saa lang! Det er noget andet end kun at v\u00e6re Urter, selv om man har Blomst! Man bliver ikke passet, og Vand faaer man kun naar det regner. Nu har jeg Opvartning! Pigen vender mig hver Morgen, og med Vandkanden faaer jeg Regnbad hver Aften; ja Pr\u00e6stekonen selv har holdt Tale over mig og sagt, at jeg var det bedste Stykke i Sognet. Jeg kan ikke blive lykkeligere!”<\/p>\n

Nu kom L\u00e6rredet i Huus, nu kom det under Sax. Hvor man klippede, hvor man skar, hvor man stak med Synaale, for det gjorde man! Det var ingen Forn\u00f8ielse. Men L\u00e6rredet blev til tolv Stykker Lint\u00f8i, af det man ikke n\u00e6vner, men som alle Mennesker maae have; det var tolv Stykker af det.<\/p>\n

“Nei, see nu blev jeg f\u00f8rst til Noget! Saa det var min Bestemmelse! Ja, men det er jo velsignet! nu gj\u00f8r jeg Gavn i Verden, og det er det man skal gj\u00f8re, det er den rette Forn\u00f8ielse. Vi ere blevne tolv Stykker, men vi ere alle dog eet og det samme, vi er et Dusin! Hvor det er en magel\u00f8s Lykke!”<\/p>\n

Og Aar gik, – og saa kunde det ikke holde l\u00e6nger.<\/p>\n

“Eengang maa det jo v\u00e6re forbi!” sagde hvert Stykke, “jeg gad jo gjerne holdt noget l\u00e6nger, men man maa ikke forlange umulige Ting!” Og saa bleve de revne i Stumper og Laser, de troede at det var reent forbi, for de bleve hakkede og masede og kogte, ja de vidste ikke selv hvad – og saa bleve de deiligt fiint hvidt Papir!<\/p>\n

“Nei, det er en Overraskelse! Og en deilig Overraskelse!” sagde Papiret! “Nu er jeg finere end f\u00f8r, og nu skal der skrives paa mig! Hvad kan der ikke blive skrevet! Det er dog en magel\u00f8s Lykke!” Og der blev skrevet paa det, de allerdeiligste Historier, og Folk h\u00f8rte hvad der stod, og det var saa rigtigt og godt, det gjorde Menneskene meget klogere og bedre; det var en stor Velsignelse, der i Ord var givet de Papirer.<\/p>\n

“Det er mere end jeg dr\u00f8mte om, da jeg var en lille blaa Blomst paa Marken! hvor kunde jeg t\u00e6nke, at jeg skulde komme til at b\u00e6re Gl\u00e6de og Kundskaber ud til Menneskene. Jeg kan endnu selv ikke forstaae det! Men det er nu engang virkelig saa! Vor Herre veed, at jeg selv slet ingen Ting har gjort, uden hvad jeg efter fattig Leilighed maatte gj\u00f8re, for at v\u00e6re til! Og saa b\u00e6rer han mig saaledes frem til den ene Gl\u00e6de og H\u00e6der efter den anden; hver Gang jeg t\u00e6nker: “Visen er ude!” saa gaaer den just over i noget meget H\u00f8iere og Bedre; nu skal jeg vist paa Reise, sendes hele Verden rundt, for at alle Mennesker kunne l\u00e6se mig! Det er det Rimeligste! F\u00f8r havde jeg blaa Blomster, nu har jeg for hver Blomst de deiligste Tanker! Jeg er den Allerlykkeligste!”<\/p>\n

Men Papiret kom ikke paa Reise, det kom til Bogtrykkeren, og der blev Alt, hvad der stod skrevet paa det, sat i Trykken til en Bog, ja til mange hundrede B\u00f8ger, for saa kunde uendelig flere Folk faae Gavn og Gl\u00e6de deraf, end om det eneste Papir, som det Skrevne var paa, havde l\u00f8bet Verden rundt, og var blevet slidt op paa Halvveien.<\/p>\n

“Ja, det er nu det allerfornuftigste!” t\u00e6nkte det beskrevne Papir. “Det faldt mig slet ikke ind! Jeg bliver hjemme og holdes i \u00c6re ligesom en gammel Bedstefader! Det er mig, der er skrevet paa, Ordene fl\u00f8d af Pennen lige ind i mig. Jeg bliver og B\u00f8gerne l\u00f8be omkring! Nu kan der rigtignok blive bestilt noget! Nei, hvor jeg er glad, hvor jeg er lykkelig!”<\/p>\n

Saa blev Papiret samlet i Bundt og lagt paa Hylde. “Man har godt af at hvile paa sin Gjerning!” sagde Papiret. “Det er meget rigtigt at man samler sig og kommer til Eftertanke om hvad der boer i En. Nu f\u00f8rst veed jeg rigtigt, hvad der staaer i mig! Og kjende sig selv, det er det egentlige Fremskridt. Hvad mon der nu vil komme, noget fremad skeer der, det gaaer altid fremad!”<\/p>\n

En Dag blev alt Papiret lagt paa Skorstenen, det skulde br\u00e6ndes, for det maatte ikke s\u00e6lges til Spekh\u00f8keren og komme om Sm\u00f8r og Puddersukker. Og alle B\u00f8rnene i Huset stod rundt om, de vilde see det blusse, de vilde see i Asken de mange r\u00f8de Ildgnister, der ligesom l\u00f8be afsted og slukkes, den ene efter den anden, saa gesvindt – det er B\u00f8rnene der gaae af Skole, og den allersidste Gnist er Skolemesteren; tidt troer man han er gaaet, men saa kommer han lidt efter alle de Andre.<\/p>\n

Og alt Papiret laae i et Bundt paa Ilden. Uh! hvor det slog op i Lue. “Uh!” sagde det, og lige i det samme blev det en heel Flamme; den gik saa h\u00f8it i Veiret, som aldrig H\u00f8rren havde kunnet l\u00f8fte sin lille blaa Blomst, og skinnede som aldrig det hvide Linned havde kunnet skinne; alle de skrevne Bogstaver bleve i et \u00d8ieblik ganske r\u00f8de, og alle Ord og Tanker gik op i Lue.<\/p>\n

“Nu gaaer jeg lige op i Solen!” sagde det inde i Flammen, og det var som tusinde Stemmer sagde det i een, og Flammen slog gjennem Skorstenen heelt oven ud; – – og finere end Flammen, ganske usynlig for Menneskenes \u00d8ine, sv\u00e6vede smaa bitte V\u00e6sner, ligesaa mange som der havde v\u00e6ret Blomster paa H\u00f8rren. De vare endnu lettere end Flamme, der f\u00f8rte dem, og da den slukkedes og der kun var tilbage af Papiret den sorte Aske, dandsede de endnu en Gang hen over den og hvor de r\u00f8rte saae man deres Fodspor, det var de r\u00f8de Gnister: “B\u00f8rnene gik af Skole og Skolemesteren var den sidste;” det var en Forn\u00f8ielse at see paa, og Husets B\u00f8rn stod og sang ved den d\u00f8de Aske:<\/p>\n

“Snip snap snurre
\nBasselurre!
\nVisen er ude!”<\/p>\n

Men de smaa usynlige V\u00e6sener sagde hver: “Visen er aldrig ude! Det er det deiligste ved det Hele! Jeg veed det, og derfor er jeg den Allerlykkeligste!”<\/p>\n

Men det kunde B\u00f8rnene hverken h\u00f8re eller forstaae, og det skulde de ikke heller, for B\u00f8rn maa ikke vide Alting.<\/p>\n

\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr H\u00f8rren \u2013 The Flax 1850 H\u00f8rren stod i Blomster. Den har saadanne deilige blaa Blomster saa bl\u00f8de som Vingerne paa et M\u00f8l og endnu meget finere. – Solen skinnede paa H\u00f8rren og Regnskyerne vandede den, og det var ligesaa godt for den som det er for Smaab\u00f8rn at … L\u00e6s mere H\u00f8rren<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1361","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1361","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1361"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1361\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78231,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1361\/revisions\/78231"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1361"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}