{"id":1359,"date":"2012-03-20T10:20:40","date_gmt":"2012-03-20T09:20:40","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1359"},"modified":"2016-01-07T08:27:26","modified_gmt":"2016-01-07T07:27:26","slug":"honse-grethes-familie","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1359","title":{"rendered":"H\u00f8nse-Grethes Familie"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

H\u00f8nse-Grethes Familie<\/strong> \u2013 Poultry Meg\u2019s Family<\/a><\/p>\n

1870<\/strong><\/p>\n

H\u00f8nse-Grethe var det eneste bosiddende Menneske i det ny stadselige Huus, der var bygget for H\u00f8nsene og \u00c6nderne paa Herregaarden; det stod, hvor den gamle ridderlige Gaard havde staaet, med Taarn, takket Gavl, Voldgrav og Vindelbro. T\u00e6t ved var et Vildnis af Tr\u00e6er og Buske; her havde Haven v\u00e6ret, og strakt sig ned til en stor S\u00f8, som nu var Mose. Raager, Krager og Alliker fl\u00f8i med Skrig og Skraal hen over de gamle Tr\u00e6er, en mylrende M\u00e6ngde Fugle; de mindskedes ikke, om man sk\u00f8d imellem dem, de toge snarere til. Man kunde h\u00f8re dem lige ind i H\u00f8nsehuset, hvor H\u00f8nse-Grethe sad og \u00c6llingerne l\u00f8b hende over Tr\u00e6skoene. Hun kjendte hver H\u00f8ne, hver And fra den kr\u00f8b ud af \u00c6gget, hun var stolt af sine H\u00f8ns og sine \u00c6nder, stolt af det stadselige Huus, der var bygget for dem. Reenlig og net var hendes lille Stue, det forlangte Herskabsfruen, hvem H\u00f8nsehuset h\u00f8rte til; hun kom her tidt med fine, fornemme Gjester og fremviste “H\u00f8nsenes og \u00c6ndernes Caserne”, som hun kaldte det.<\/p>\n

Der var baade Kl\u00e6deskab og L\u00e6nestol, ja der var en Commode, og paa den stod opstillet en blank poleret Messingplade, hvori stod indgravet Ordet “Grubbe”, hvilket netop var Navnet paa den gamle h\u00f8iadelige Sl\u00e6gt, som havde boet her i Riddergaarden. Messingpladen var funden da man gravede her, og Degnen havde sagt at den ikke havde andet V\u00e6rd, end at den var et gammelt Minde. Degnen vidste god Besked om Stedet og gammel Tid, han havde L\u00e6rdommen af B\u00f8ger; der laae saa Meget opskrevet i hans Bordskuffe. Han havde stor Videnskab om de gamle Tider; dog den \u00e6ldste Krage vidste maaskee Mere og skreg derom paa sit Maal, men det var Kragemaal, det forstod Degnen ikke ihvor klog han var.<\/p>\n

Mosen kunde efter en varm Sommerdag dunste, saa at der laae ligesom en heel S\u00f8 ud for de gamle Tr\u00e6er, hvor Raager, Krager og Alliker fl\u00f8i; saaledes havde her seet ud, da Ridder Grubbe levede her og den gamle Gaard stod med r\u00f8de tykke Mure. Hundel\u00e6nken naaede da heelt hen forbi Porten; gjennem Taarnet kom man ind i den steenlagte Gang til Stuerne; Vinduerne vare smalle og Ruderne smaa, selv i den store Sal, hvor Dandsen gik, men i den sidste Grubbes Tid var ikke dandset i Mandsminde, og dog laae der endnu en gammel Kedeltromme, der havde tjent ved Musiken. Her stod et konstigt udskaaret Skab, i det gjemtes sjeldne Blomsterl\u00f8g, thi Fru Grubbe holdt af Plantning og opelskede Tr\u00e6er og Urter; hendes Husbond red heller ud at skyde Ulve og Vildsviin, og altid fulgte ham paa Vei hans lille Datter Marie. I en Alder af fem Aar sad hun stolt paa sin Hest og saae med store sorte \u00d8ine kj\u00e6kt omkring sig. Det var hendes Lyst at slaae med Pidsken mellem Jagthundene; Faderen saae nu heller at hun slog mellem B\u00f8nderdrengene, som kom for at see paa Herskabet. –<\/p>\n

Bonden i Jordhuset, t\u00e6t ved Gaarden, havde en S\u00f8n, S\u00f8ren, i Alder med den lille h\u00f8iadelige Jomfru, han forstod at klattre og maatte altid op at tage Fuglereder til hende; Fuglene skreg alt hvad de skrige kunde, og en af de st\u00f8rste huggede ham lige over \u00d8iet, saa at Blodet str\u00f8mmede ud, man troede at \u00d8iet var gaaet med, men det havde dog ingen Skade lidt. Marie Grubbe kaldte ham sin S\u00f8ren, det var en stor Gunst, og den kom til Gode for Faderen, s\u00f8lle J\u00f8n; han havde en Dag forseet sig, skulde straffes, ride paa Tr\u00e6hesten. Den stod i Gaarden med fire P\u00e6le til Been og en eneste smal Fj\u00e6l til Ryg; den skulde J\u00f8n ride skr\u00e6vs over og faae nogle tunge Muursteen om Benene for ikke at sidde altfor let; han skar gyseligt Ansigt, S\u00f8ren gr\u00e6d og b\u00f8nfaldt den lille Marie; strax b\u00f8d hun at S\u00f8rens Fader skulde ned, og da man ikke lystrede hende, trampede hun i Steenbroen og rev i Faderens Kjole\u00e6rme, saa det revnede. Hun vilde hvad hun vilde, og hun fik sin Villie, S\u00f8rens Fader blev l\u00f8st ned. –<\/p>\n

Fru Grubbe, som kom til, str\u00f8g sin lille Datter hen over Haaret og saae med milde \u00d8ine paa hende, Marie forstod ikke hvorfor. –<\/p>\n

Ind til Jagthundene vilde hun og ikke med Moderen, der gik over i Haven, ned mod S\u00f8en hvor Aakande og Aaknap stod med Blomst; Muskedonner og Brudelys svaiede mellem Sivene; hun saae paa al den Frodighed og Friskhed. “Hvor angenemt!” sagde hun. Der stod i Haven et dengang sjeldent Tr\u00e6, hun selv havde plantet, “Blodb\u00f8g” kaldes det, et slags Morian mellem de andre Tr\u00e6er, saa sortbrune vare Bladene; det maatte have st\u00e6rkt Solskin, ellers vilde det i stadig Skygge blive gr\u00f8nt som de andre Tr\u00e6er og saaledes miste sin M\u00e6rkv\u00e6rdighed. I de h\u00f8ie Kastanier vare mange Fuglereder, ligesaa i Buskene og i Gr\u00f8nsv\u00e6ren. Det var som om Fuglene vidste at her vare de fredede, her turde Ingen plaffe med B\u00f8sse. –<\/p>\n

Den lille Marie kom med S\u00f8ren, han kunde kravle, veed vi, og der blev hentet baade \u00c6g og dunede Unger. Fuglene fl\u00f8i i Angest og Skr\u00e6k, smaa og store fl\u00f8i! Viben ude fra Marken, Raager, Krager og Alliker fra de h\u00f8ie Tr\u00e6er skreg og skreg, det var et Skrig, som Sl\u00e6gten skriger endnu i vore Dage.<\/p>\n

“Hvad gj\u00f8re I dog, B\u00f8rn!” raabte den milde Frue, “det er jo ugudeligt V\u00e6rk!”<\/p>\n

S\u00f8ren stod forknyt, den lille h\u00f8iadelige Jomfru saae ogsaa lidt til Siden, men derpaa sagde hun kort og mut: “Jeg maa for min Fader!”<\/p>\n

“Herfra! herfra!” skreg de store sorte Fugle og fl\u00f8i, men kom igjen n\u00e6ste Dag, for her vare de hjemme. –<\/p>\n

Den stille, milde Frue blev derimod ikke l\u00e6nge hjemme der, Vorherre kaldte hende til sig, hos ham havde hun ogsaa mere sit Hjem, end her paa Gaarden; og Kirkeklokkerne ringede stadseligt da hendes Liig kj\u00f8rtes til Kirke, fattig Mands \u00d8ine bleve vaade, for hun havde v\u00e6ret dem god. –<\/p>\n

Da hun var borte, tog Ingen sig af hendes Plantninger og Haven forfaldt. –<\/p>\n

Hr. Grubbe var en haard Mand, sagde man, men Datteren, ihvor ung hun var, kunde magte ham; han maatte lee og hun fik sin Villie. Nu var hun tolv Aar gammel og st\u00e6rklemmet af V\u00e6xt; hun saae med sine sorte \u00d8ine lige ind i Folk, red sin Hest som en Karl og sk\u00f8d sin B\u00f8sse som en \u00f8vet J\u00e6ger.<\/p>\n

Da kom der i Egnen stort Bes\u00f8g, det allerfornemste, den unge Konge og hans Halvbroder og Kammerat Hr. Ulrik Frederik Gyldenl\u00f8ve; de vilde skyde Vildsviin der og blive et D\u00f8gn paa Hr. Grubbes Gaard. –<\/p>\n

Gyldenl\u00f8ve sad ved Bordet hos Marie Grubbe, tog hende om Hovedet og gav hende et Kys, som om de havde v\u00e6ret i Familie sammen, men hun gav ham et Munddask og sagde at hun ikke kunde udstaae ham, og det blev der rigtigt leet af, som om det var saa forn\u00f8ieligt.<\/p>\n

Det har det maaskee ogsaa v\u00e6ret; thi fem Aar efter, Marie havde fyldt sit syttende Aar, kom der Bud med Brev; Hr. Gyldenl\u00f8ve udbad sig den h\u00f8iadelige Jomfrues Haand; det var Noget!<\/p>\n

“Han er den fornemste og galanteste Herre udi Riget!” sagde Hr. Grubbe. “Det er ikke at vrage.”<\/p>\n

“Stort skj\u00f8tter jeg ikke om ham!” sagde Marie Grubbe, men hun vragede ikke Landets fornemste Mand, der sad ved Kongens Side. –<\/p>\n

S\u00f8lvt\u00f8i, Uldent og Linned gik med Fart\u00f8i til Kj\u00f8benhavn; hun gjorde Reisen over Land i ti Dage. Udstyret havde contrair Vind eller ingen Vind; der gik fire Maaneder f\u00f8r det kom did, og da det kom, var Fru Gyldenl\u00f8ve borte. –<\/p>\n

“F\u00f8r vil jeg ligge paa Blaargarn end i hans Silkeseng!” sagde hun. “Heller gaaer jeg paa mine bare Been end kj\u00f8rer med ham i Karosse!” –<\/p>\n

En sildig Aften i November kom to Qvinder ridende ind i Aarhuus By; det var Gyldenl\u00f8ves Frue, Marie Grubbe og hendes Pige; de kom fra Veile; derhen vare de komne fra Kj\u00f8benhavn med Fart\u00f8i. De rede op til Hr. Grubbes steenmurede Gaard. Han blev ikke forn\u00f8iet ved den Visit. Hun fik knubbede Ord, men dog et Kammer at l\u00e6gge sig i; fik sit \u00d8llebr\u00f8d tilmorgen, men ikke \u00d8llebr\u00f8ds Tale, det Onde i Faderen kom frem mod hende, det hun ikke var vant til; mild i Sind var hun ikke, som man raabes til saa svarer man; hun gav rigtignok Svar og talte med Beeskhed og Had om sin \u00c6gteherre, ham hun ikke vilde leve med, dertil var hun for h\u00f8visk og \u00e6rbar. –<\/p>\n

Saa gik et Aar, det gik ikke forn\u00f8ieligt. Der faldt onde Ord mellem Fader og Datter, det maa der aldrig. Onde Ord b\u00e6re ond Frugt. Hvad Ende skulde det tage.<\/p>\n

“Vi To kunne ikke blive under Tag!” sagde en Dag Faderen. “Flyt herfra til vor gamle Gaard, men bid heller din Tunge af end s\u00e6t L\u00f8gn i G\u00e6nge!”<\/p>\n

Saa skiltes de To; hun drog med sin Pige ind i den gamle Gaard, hvor hun var f\u00f8dt og baaren, hvor den stille fromme Frue, hendes Moder, laae i Kirkens Gravkammer; en gammel Qv\u00e6gvogter boede paa Gaarden, det var det hele Mandskab. I Stuerne hang Spindelv\u00e6v, sort og tungt af St\u00f8v, Haven voxte som den vilde; Humleranker og Snerler snoede et Net mellem Tr\u00e6er og Buske; Skarntyde og Nelde tog til i V\u00e6xt og Kr\u00e6fter. “Blodb\u00f8gen” var overgroet og i Skygge, dens Blade vare nu gr\u00f8nne som de andre, almindelige Tr\u00e6ers, det var forbi med dens Herlighed. Raager, Krager og Alliker fl\u00f8i, en mylrende M\u00e6ngde, hen over de h\u00f8ie Kastanietr\u00e6er, der var et Skraal og en Skrigen, som havde de vigtigt Nyt at fort\u00e6lle hverandre: Nu var hun her igjen, den Smaa, som havde ladet stj\u00e6le deres \u00c6g og Unger; Tyven selv, som hentede dem, klattrede ude paa bladl\u00f8st Tr\u00e6, sad i den h\u00f8ie Mast og fik sine gode Slag af Tampen naar han ikke skikkede sig. –<\/p>\n

Det fortalte Altsammen i vor Tid Degnen; han havde samlet og sat det sammen af B\u00f8ger og Optegnelser; det laae med meget Mere skrevet og gjemt i Bordskuffen.<\/p>\n

“Op og ned er Verdens Gang!” sagde han, “det er underligt at h\u00f8re!” – Og vi ville h\u00f8re hvorledes det gik Marie Grubbe, derfor glemme vi dog ikke H\u00f8nse-Grethe, hun sidder i sit Stadselige H\u00f8nsehuus i vor Tid, Marie Grubbe sad i sin Tid, men ikke med det Sind som gamle H\u00f8nse-Grethe.<\/p>\n

Vinteren gik, Foraaret og Sommeren gik, saa kom igjen den bl\u00e6sende Efteraarstid med de vaade kolde Havgusser. Det var et eensomt Liv, et kjedsommeligt Liv der paa Gaarden.<\/p>\n

Saa tog Marie Grubbe sin B\u00f8sse og gik ud i Lyngheden, sk\u00f8d Harer og R\u00e6ve, sk\u00f8d hvad Fugle hun kunde tr\u00e6ffe. Derude m\u00f8dte hun mere end een Gang den adelige Herre Palle Dyre fra N\u00f8rreb\u00e6k, han gik ogsaa med sin B\u00f8sse og sine Hunde. Han var stor og st\u00e6rk, det pralede han af naar de talede sammen. Han turde have maalt sig med den salige Hr. Brockenhuus til Egeskov i Fyen, om hvis Styrke der endnu gik Ry. – Palle Dyre havde, efter hans Exempel, ladet oph\u00e6nge i sin Port en Jernl\u00e6nke med et J\u00e6gerhorn, og naar han red hjem, greb han om L\u00e6nken, l\u00f8ftede sig med Hesten fra Jorden og bl\u00e6ste i Hornet. –<\/p>\n

Naar hun kom paa hans Gaard staaer ikke opskrevet, men paa Lysestagerne i N\u00f8rreb\u00e6k-Kirke var at l\u00e6se, at de vare givne af Palle Dyre og Marie Grubbe paa N\u00f8rreb\u00e6k Hovedgaard. –<\/p>\n

Krop og Kr\u00e6fter havde Palle Dyre; han drak som en Svamp, han var som en T\u00f8nde der ikke kunde fyldes; han snorkede som en heel Svinestald; r\u00f8d og opdunstet saae han ud.<\/p>\n

“Svinepolidsk og drillevorn er han!” sagde Fru Palle Dyre, Grubbes Datter. Snart var hun kjed af det Liv, men derved blev det dog ikke bedre.<\/p>\n

En Dag stod Bordet d\u00e6kket og Maden blev kold; Palle Dyre var paa R\u00e6vejagt og Fruen var ikke at finde. – Palle Dyre kom hjem ved Midnats Tid, Fru Dyre kom hverken til Midnat eller Morgen, hun havde vendt sin Ryg til N\u00f8rreb\u00e6k, var redet bort uden Hilsen og Farvel.<\/p>\n

Det var graat, vaadt Veir; Vinden bl\u00e6ste kold, der fl\u00f8i en Flok sorte skrigende Fugle hen over hende, de vare ikke saa huusvilde som hun.<\/p>\n

F\u00f8rst drog hun S\u00f8nder paa, heelt op mod det tydske Rige, et Par Guldringe med kostelige Stene bleve satte om i Penge, saa gik hun mod \u00d8st, saa vendte hun om igjen mod Vest, hun havde ikke Maal for \u00d8ie og var vred paa Alle, selv paa den gode Gud, saa elendigt var hendes Sind; snart blev hendes Legem det med, knap kunde hun flytte sin Fod. Viben fl\u00f8i op fra sin Tue, da hun faldt over Tuen; Fuglen skreg, som den altid skriger: “Din Tyv! din Tyv!” aldrig havde hun stjaalet sin N\u00e6stes Gods, men Fugle\u00e6g og Fugleunger havde hun som lille Pige ladet hente til sig fra Tue og Tr\u00e6; det t\u00e6nkte hun nu paa.<\/p>\n

Der hvor hun laae, kunde hun see Klitterne, ved Stranden derhenne boede Fiskere, men derhen kunde hun ikke naae, saa syg var hun. De store hvide Strandmaager kom flyvende hen over hende og skreg som Raager, Krager og Alliker skreg hjemme over Gaardens Have. Fuglene fl\u00f8i hende ganske n\u00e6r, tilsidst syntes hun at de bleve kulsorte, men saa blev det ogsaa Nat for hendes \u00d8ine. –<\/p>\n

Da hun igjen slog \u00d8inene op, blev hun l\u00f8ftet og baaren, en stor, st\u00e6rk Karl havde taget hende paa sine Arme, hun saae ham lige ind i hans skj\u00e6ggede Ansigt, han havde et Ar over \u00d8iet saa at \u00d8ienbrynet var ligesom skilt i to Dele; han bar hende, saa elendig hun var, til Fart\u00f8iet, hvor han af Skipperen fik knubbede Ord for sin Gjerning.<\/p>\n

Dagen derpaa seilede Fart\u00f8iet, Marie Grubbe kom ikke i Land; hun var altsaa med. Men kom vel nok tilbage? ja, naar og hvor?<\/p>\n

Ogsaa derom vidste Degnen at fort\u00e6lle, og det var ikke en Historie, han selv satte sammen, han havde hele dens selsomme Gang fra en trov\u00e6rdig gammel Bog, vi selv kunne tage frem og l\u00e6se. Den danske Historieskriver Ludvig Holberg, der har skrevet saamange l\u00e6sev\u00e6rdige B\u00f8ger og de morsomme Comedier, af hvilke vi ret kunne kjende hans Tid og dens Mennesker, fort\u00e6ller i sine Breve om Marie Grubbe, hvor og hvorledes i Verden han m\u00f8dte hende; det er nok v\u00e6rd at h\u00f8re, derfor glemme vi slet ikke H\u00f8nse-Grethe, hun sidder glad og godt i det stadselige H\u00f8nsehuus.<\/p>\n

Fart\u00f8iet seilede bort med Marie Grubbe; der var det vi slap. –<\/p>\n

Der gik Aar og der gik Aar. –<\/p>\n

Pesten grasserede i Kj\u00f8benhavn, det var i Aaret 1711. Dronningen af Danmark drog til sin tydske Hjemstavn, Kongen forlod Rigets Hovedstad, hver, som kunde, skyndte sig afsted; Studenterne, selv om de havde frit Huus og Kosten med, s\u00f8gte ud af Byen. Een af dem, den Sidste, der endnu var bleven paa det saakaldte “Borchs Collegium”, t\u00e6t ved Regentsen, drog nu ogsaa afsted. Det var Klokken to i Morgenstuden; han kom med sin Randsel, der var fyldt mere med B\u00f8ger og skrevne Sager, end just med Kl\u00e6dningsstykker. Der hang en vaad, klam Taage ned i Byen; ikke et Menneske var at see i hele Gaden hvor han gik; rundt om paa D\u00f8re og Porte vare skrevne Kors, derinde var Soten, eller Folk vare udd\u00f8de. Heller ingen Folk vare at see i den bredere, bugtede “Kj\u00f8dmangergade,” som Gaden kaldtes fra det “Rundetaarn” ned mod Kongens Slot. Nu rumlede en stor Rustvogn forbi; Kudsken svingede med Pidsken, Hestene foer i Galop, Vognen var fyldt med D\u00f8de. Den unge Student holdt sig Haanden for Ansigtet og lugtede til en st\u00e6rk Spiritus, han havde paa en Svamp i et Messing Kridhuus. Fra en Kippe i et af Str\u00e6derne l\u00f8d skraalende Sang og uhyggelig Latter af Folk, der drak Natten hen for at glemme, at Soten stod for D\u00f8ren og vilde have dem med paa Rustvognen til de andre D\u00f8de. Studenten styrede mod Slotsbroen, der laae et Par smaa Fart\u00f8ier, eet lettede for at komme bort fra den bef\u00e6ngte By. –<\/p>\n

“Om Gud lader os leve og vi faae Vind dertil, gaae vi til Gr\u00f8nsund ved Falster!” sagde Skipperen og spurgte Studenten, som vilde med, om hans Navn.<\/p>\n

“Ludvig Holberg,” sagde Studenten, og det Navn l\u00f8d som ethvert andet Navn, nu lyder i det et af Danmarks stolteste Navne; den Gang var han kun en ung, ukjendt Student.<\/p>\n

Skibet gled Slottet forbi. Det var endnu ikke lys Morgen da det naaede ud i aabent Vand. Der kom en let Brise, Seilet bovnede, den unge Student satte sig med Ansigtet mod den friske Vind og faldt is\u00f8vn, og det var just ikke det Raadeligste.<\/p>\n

Allerede paa tredie Morgen laae Fart\u00f8iet ud for Falster. “Kjender I Nogen her paa Stedet, hvor jeg kan tage ind med lidt Penge?” spurgte Holberg Capitainen.<\/p>\n

“Jeg troer at I gj\u00f8r vel i at gaae til F\u00e6rgekonen i Borrehuset!” sagde han. “Vil I v\u00e6re meget galant, da hedder hun Mo’er S\u00f8ren S\u00f8rensen M\u00f8ller! Dog, det kan h\u00e6nde at hun bliver gal i Hovedet, om I er altfor fiin mod hende! Manden er arresteret for en Misgjerning, hun f\u00f8rer selv F\u00e6rgebaaden, N\u00e6ver har hun!”<\/p>\n

Studenten tog sit Tornister og gik til F\u00e6rgehuset. Stued\u00f8ren var ikke lukket af, Klinken gik op, og han traadte ind i en brolagt Stue, hvor Slagb\u00e6nken med en stor Skinddyne var det Betydeligste. En hvid H\u00f8ne med Kyllinger var t\u00f8iret til Slagb\u00e6nken og havde v\u00e6ltet Vandfadet, saa at Vandet fl\u00f8d hen over Gulvet. Ingen Folk vare her eller i Kamret t\u00e6t ved, kun en Vugge med et Barn i. F\u00e6rgebaaden kom tilbage, der sad kun Een i den, Mand eller Qvinde var ikke let at sige. Personen havde en stor Kavai om sig, og en Kabuds ligesom en Kyse om Hovedet. Baaden lagde an. –<\/p>\n

Det var et Qvinde-Menneske som kom og traadte ind i Stuen. Hun saae ret anseelig ud, i det hun rettede sin Ryg; to stolte \u00d8ine sad under de sorte \u00d8ienbryn. Det var Moer S\u00f8ren, F\u00e6rgekonen; Raager, Krager og Alliker vilde skrige et andet Navn, som vi bedre kjende.<\/p>\n

Mut saae hun ud, meget holdt hun nok ikke af at tale, men saa Meget blev dog talt og afgjort, at Studenten tingede sig i Kost paa ubestemt Tid, mens det stod saa ilde til i Kj\u00f8benhavn.<\/p>\n

Ud til F\u00e6rgehuset kom j\u00e6vnligt fra den n\u00e6rliggende Kj\u00f8bstad et og andet Par h\u00e6derlige Borgere. Der kom Frands Knivsmed og Sivert Posekiger; de drak et Kruus \u00d8l i F\u00e6rgehuset og discuterede med Studenten; han var en habil ung Mand, der kunde sin Practica, som de kaldte det, han l\u00e6ste Gr\u00e6sk og Latin og vidste om l\u00e6rde Sager. –<\/p>\n

“Jo mindre man veed, desmindre trykkes man deraf!” sagde Moer S\u00f8ren.<\/p>\n

“I har det strengt!” sagde Holberg, en Dag hun b\u00f8gede sit T\u00f8i i den skarpe Lud og selv maatte hugge Tr\u00e6knuderne til Br\u00e6ndsel.<\/p>\n

“Lad mig om det!” svarede hun.<\/p>\n

“Har I fra Lille af altid maattet slide og sl\u00e6be?”<\/p>\n

“Det kan I vel l\u00e6se i N\u00e6verne!” sagde hun og viste to rigtignok smaa men haarde, st\u00e6rke H\u00e6nder med afbidte Negle. “I har jo L\u00e6rdom at l\u00e6se.”<\/p>\n

Ved juletid begyndte st\u00e6rkt Sneefog; Kulden tog fat, Vinden bl\u00e6ste skarpt som om den havde Skedevand at vaske Folk i Ansigtet med. Mo’er S\u00f8ren lod sig ikke anfegte, smed Kavaien om sig og trak Kysen ned om Hovedet. M\u00f8rkt var der inde i Huset tidligt paa Eftermiddagen; Veed og Klynet\u00f8rv lagde hun paa Ildstedet; satte sig saa og saalede sine Hoser, der var ingen Anden til at gj\u00f8re det. Mod Aften talte hun flere Ord til Studenten, end det ellers var hendes Vane; hun talte om sin Mand.<\/p>\n

“Han har af Vaade begaaet Drab paa en Drag\u00f8r Skipper og maa derfor nu i tre Aar arbeide i Jern paa Holmen. Han er kun gemeen Matros, saa maa Loven have sin G\u00e6nge.” –<\/p>\n

“Loven gj\u00e6lder ogsaa den h\u00f8iere Stand!” sagde Holberg. –<\/p>\n

“Troer I!” sagde Mo’er S\u00f8ren og saae ind i Ilden, men saa begyndte hun igjen. “Har I h\u00f8rt om Kai Lykke, der lod rive ned en af sine Kirker, og da Pr\u00e6sten Mads dundrede derover fra Pr\u00e6dikestolen, lod han Hr. Mads l\u00e6gge i Bolt og Jern, neds\u00e6tte en Ret, og d\u00f8mte ham selv at have forbrudt sin Hals, den blev ogsaa hugget over; det var ikke Vaades Gjerning og dog blev Kai Lykke den Gang frank og fri!” –<\/p>\n

“Han var i sin Ret efter den Tid!” sagde Holberg, “nu ere vi ude over den!”<\/p>\n

Den kan I bilde Tosser ind!” sagde Mo’er S\u00f8ren, reiste sig og gik ind i Kamret, hvor “T\u00f8sen”, det lille Barn laae, det lettede og lagde hun, lavede saa tilrette Studentens Slagb\u00e6nk; han havde Skinddynen, han var mere kuldskj\u00e6r, end hun, og han var dog f\u00f8dt i Norge.<\/p>\n

Nytaarsmorgen var det en rigtig klar Solskinsdag, Frosten havde v\u00e6ret og var saa st\u00e6rk at den fygende Snee laae frossen haard, saa at man kunde gaae paa den. Klokkerne i Byen ringede til Kirke; Student Holberg tog sin uldne Kappe om sig og vilde til Byen.<\/p>\n

Hen over Borrehuset fl\u00f8i med Skrig og Skraal Raager, Krager og Alliker, man kunde for Skraalet ikke h\u00f8re Kirkeklokkerne. Mo’er S\u00f8ren stod udenfor og fyldte en Messingkjedel med Snee, for at s\u00e6tte den over Ilden og faae Drikkevand, hun saae op mod Fuglevrimlen og havde sine egne Tanker derved.<\/p>\n

Student Holberg gik til Kirke; paa Veien derhen og hjemveis kom han forbi Sivert Posekigers Huus ved Porten, der blev han budt ind paa en Skaal varmt \u00d8l med Sirup og Ingef\u00e6r; Talen faldt om Mo’er S\u00f8ren, men Posekigeren vidste ikke stor Besked, det vidste nok ikke Mange: hun var ikke fra Falster, sagde han, lidt Midler havde hun vist engang eiet, hendes Mand var en gemeen Matros, hidsig af Temperament, en Drag\u00f8r Skipper havde han slaget ihjel, “Kj\u00e6rlingen banker han, og dog tager hun hans Forsvar.” –<\/p>\n

“Jeg taalte ikke slig Medfart!” sagde Posekigerens Kone. “Jeg er nu ogsaa kommen af bedre Folk! min Fader var kongelig Str\u00f8mpev\u00e6ver!”<\/p>\n

“Derfor er I ogsaa f\u00f8rt i \u00c6gteskab med en kongelig Embedsmand,” sagde Holberg og gjorde en Reverenze for hende og Posekigeren. –<\/p>\n

Det var Helligtrekonger Aften. Mo’er S\u00f8ren t\u00e6ndte for Holberg et Helligtrekonger Lys; det vil sige tre T\u00e6llepraase hun selv havde dyppet.<\/p>\n

“Et Lys for hver Mand!” sagde Holberg.<\/p>\n

“Hver Mand?” sagde Konen og saae stift paa ham.<\/p>\n

“Hver af de vise M\u00e6nd fra \u00d8sterland!” sagde Holberg.<\/p>\n

“Paa den Led!” sagde hun og taug l\u00e6nge stille. Men i den Helligtrekonger Aften fik han dog Mere at vide end han f\u00f8r havde vidst.<\/p>\n

“I har et kj\u00e6rligt Sind mod ham, I lever i \u00c6gteskab med,” sagde Holberg; “Folk sige dog at han daglig handler ilde mod Eder.”<\/p>\n

“Det rager Ingen uden mig!” svarede hun. “De Slag kunde jeg have havt godt af som Lille; nu faaer jeg dem vel for mine Synders Skyld! Hvad Godt han har gjort mig, det veed jeg,” og hun reiste sig heelt op. “Da jeg laae syg paa aaben Hede og Ingen skj\u00f8ttede om at komme i Lag med mig, uden maaskee Raager og Krager for at hakke i mig, bar han mig paa sine Arme, og fik knubbede Ord for den Fangst, han bragte til Fart\u00f8iet. Jeg er ikke skabt til at ligge syg og saa kom jeg mig. Hver har det paa sin Led, S\u00f8ren paa sin, man skal ikke d\u00f8mme \u00d8get efter Grimen! med ham har jeg i alt Det levet mere forn\u00f8ielig, end med ham, de kaldte den galanteste og meest fornemme af alle Kongens Undersaatter. Jeg har v\u00e6ret ud i \u00c6gteskab med Statholderen Gyldenl\u00f8ve, Kongens Halvbroder; siden tog jeg Palle Dyre! Hip som Hap, hver paa sin Viis og jeg paa min. Det var en lang Snak, men nu veed I det!” Og hun gik ud af Stuen.<\/p>\n

Det var Marie Grubbe! saa underlig var hende Lykkens Tumleklode. Mange Helligtrekongeraftener til blev hun ikke i Live; Holberg har nedskrevet at hun d\u00f8de i Juni 1716, men han har ikke nedskrevet, for han vidste det ikke, at da Mo’er S\u00f8ren, som hun kaldtes, laae Liig i Borrehuset, fl\u00f8i en M\u00e6ngde store, sorte Fugle hen over Stedet, de skreg ikke, som vidste de at der h\u00f8rer Stilhed til Begravelse. Saasnart hun laae i Jorden vare Fuglene ikke mere at see, men sammen Aften blev i Jylland, ovre ved den gamle Gaard, seet en umaadelig M\u00e6ngde Raager, Krager og Alliker, de skreg i Munden paa hverandre, som om de havde Noget at kundgj\u00f8re, maaskee om ham, der som lille Dreng tog deres \u00c6g og dunede Unger, Bondens S\u00f8n, der fik Hosebaand af Jern paa Kongens Holm, og den h\u00f8iadelige Jomfru, der endte som F\u00e6rgekone ved Gr\u00f8nsund. “Bra! bra!” skrege de.<\/p>\n

Og Sl\u00e6gten skreg, “bra! bra!” da den gamle Gaard blev reven ned. “De skrige det endnu og der er ikke Mere at skrige over!” sagde Degnen, naar han fortalte: “Sl\u00e6gten er udd\u00f8d, Gaarden reven ned, og hvor den stod, staaer nu det stadselige H\u00f8nsehuus med forgyldte Fl\u00f8ie og med gamle H\u00f8nse-Grethe. Hun er saa glad for sin yndige Bolig, “var hun ikke kommen her, skulde hun have v\u00e6ret i Fattighuset.”<\/p>\n

Duerne kurrede over hende, Kalkunerne pluddrede rundt om og \u00c6nderne snaddrede.<\/p>\n

“Ingen kjendte hende!” sagde de, “Sl\u00e6gt har hun ikke. Det er en Naadens Gjerning at hun er her .Hun har hverken Andefa’er eller H\u00f8nsemo’er, intet Afkom!”<\/p>\n

Sl\u00e6gt havde hun dog; hun kjendte den ikke, Degnen ikke heller, i hvormeget Opskrevet han havde i Bordskuffen, men en af de gamle Krager vidste derom, fortalte derom. Den havde af sin Mo’er og Mormo’er h\u00f8rt om H\u00f8nse-Grethes Mo’er og om hendes Mormo’er, hvem vi ogsaa kjende, fra hun som Barn red over Vindelbroen og saae stolt om sig, som hele Verden og alle dens Fuglereder vare hendes, vi saae hende paa Heden ved Klitterne og sidst paa “Borrehuset”. Barnebarn, den Sidste af Sl\u00e6gten, var kommet hjem igjen hvor den gamle Gaard havde staaet, hvor de sorte vilde Fugle skreg, men hun sad mellem de tamme Fugle, kjendt af dem og kjendt med dem. H\u00f8nse-Grethe havde ikke Mere at \u00f8nske, hun var glad til at d\u00f8e, gammel til at d\u00f8e.<\/p>\n

“Grav! grav!” skreg Kragerne.<\/p>\n

Og H\u00f8nse-Grethe fik en god Grav, som Ingen kjende, uden den gamle Krage, dersom ikke ogsaa hun er d\u00f8d.<\/p>\n

Og nu kjende vi Historien om den gamle Gaard, den gamle Sl\u00e6gt og hele H\u00f8nse-Grethes Familie.<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr H\u00f8nse-Grethes Familie \u2013 Poultry Meg\u2019s Family 1870 H\u00f8nse-Grethe var det eneste bosiddende Menneske i det ny stadselige Huus, der var bygget for H\u00f8nsene og \u00c6nderne paa Herregaarden; det stod, hvor den gamle ridderlige Gaard havde staaet, med Taarn, takket Gavl, Voldgrav og Vindelbro. T\u00e6t ved var et Vildnis … L\u00e6s mere H\u00f8nse-Grethes Familie<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1359","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1359","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1359"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1359\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78230,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1359\/revisions\/78230"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1359"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}