{"id":1357,"date":"2012-03-20T10:19:53","date_gmt":"2012-03-20T09:19:53","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1357"},"modified":"2016-01-07T08:23:07","modified_gmt":"2016-01-07T07:23:07","slug":"hyldemoer","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1357","title":{"rendered":"Hyldemoer"},"content":{"rendered":"

H. C. Andersen\u00a0<\/strong>Eventyret <\/strong><\/p>\n

Hyldemoer<\/span><\/strong> \u2013 Illustration<\/a> \u2013 The Little Elder-Tree Mother<\/a><\/p>\n

1850<\/strong><\/p>\n

Der var engang en lille Dreng, der var forkj\u00f8let; han havde gaaet og faaet vaade F\u00f8dder, Ingen kunde begribe, hvor han havde faaet dem fra, thi det var ganske t\u00f8rt Veir. Nu kl\u00e6dte hans Moder ham af, bragte ham i Seng og lod Theemaskinen komme ind, for at lave ham en god Kop Hyldethee, for det varmer! I det samme kom ind ad D\u00f8ren den gamle morsomme Mand, som boede \u00f8verst oppe i Huset og levede saa alene, for han havde hverken Kone eller B\u00f8rn, men holdt saa meget af alle B\u00f8rn og vidste at fort\u00e6lle saa mange Eventyr og Historier, at det var en Lyst.<\/p>\n

“Nu drikker du din Thee!” sagde Moderen,”maaskee faaer du saa et Eventyr.”<\/p>\n

“Ja naar man bare kunde noget nyt!” sagde den gamle Mand og nikkede saa mildt. “Men hvor har den lille faaet de vaade F\u00f8dder?” spurgte han.<\/p>\n

“Ja, hvor har han det!” sagde Moderen, “det kan der Ingen begribe.”<\/p>\n

“Faaer jeg et Eventyr?” spurgte Drengen.<\/p>\n

“Ja, kan du sige mig temmelig n\u00f8iagtigt, for det maa jeg f\u00f8rst vide, hvor dyb er Rendestenen omme i den lille Gade, hvor du gaaer i Skole.”<\/p>\n

“Akkurat til midt paa Skafterne,” sagde Drengen, “men saa maa jeg gaae i det dybe Hul!”<\/p>\n

“See derfra har vi de vaade F\u00f8dder,” sagde den Gamle. “Nu skulde jeg rigtignok fort\u00e6lle et Eventyr, men jeg kan ingen flere!”<\/p>\n

“De kan lave et lige strax,” sagde den lille Dreng. “Moder siger, at Alt hvad De seer paa, kan blive et Eventyr, og Alt hvad De r\u00f8rer ved, kan De faae en Historie af!”<\/p>\n

“Ja, men de Eventyr og Historier due ikke! nei, de rigtige, de komme af sig selv, de banke mig paa Panden og sige: her er jeg!”<\/p>\n

“Banker det ikke snart?” spurgte den lille Dreng, og Moderen loe, kom Hyldethee paa Potten og skj\u00e6nkede kogende Vand over.<\/p>\n

“Fort\u00e6l! fort\u00e6l!”<\/p>\n

“Ja, naar der vilde komme et Eventyr af sig selv, men saadant et er fornemt, det kommer kun naar det selv har Lyst -! stop!” sagde han lige med Et. “Der har vi det! pas paa, nu er der et paa Theepotten!”<\/p>\n

Og den lille Dreng saae hen til Theepotten, Laaget h\u00e6vede sig meer og meer, og Hyldeblomsterne kom frem saa friske og hvide, de skj\u00f8de store lange Grene, selv ud af Tuden bredte de sig til alle Sider og bleve st\u00f8rre og st\u00f8rre, det var den deiligste Hyldebusk, et heelt Tr\u00e6, det ragede ind i Sengen og skj\u00f8d Gardinerne til Side; nei, hvor det blomstrede og duftede! og midt i Tr\u00e6et sad en gammel, venlig Kone med en underlig Kjole paa, den var ganske gr\u00f8n, ligesom Hyldetr\u00e6ets Blade og besat med store hvide Hyldeblomster, man kunde ikke strax see, om det var T\u00f8i eller levende Gr\u00f8nt og Blomster.<\/p>\n

“Hvad hedder den Kone?” spurgte den lille Dreng.<\/p>\n

“Ja, disse Romere og Gr\u00e6kere”, sagde den gamle Mand, “de kaldte hende en Dryade, men det forstaae vi ikke; ude i Nyboder have de et bedre Navn til hende, der kaldes hun: “Hyldemoer”, og det er nu hende, du skal passe paa; h\u00f8r bare efter, og see paa det deilige Hyldetr\u00e6:<\/p>\n

Netop saadant et stort, blomstrende Tr\u00e6 staaer der ude i Nyboder; det voxede henne i Krogen i en lille fattig Gaard; under dette Tr\u00e6 sad en Eftermiddag, i det deiligste Solskin, to gamle Folk, det var en gammel, gammel S\u00f8mand og hans gamle, gamle Kone, de vare Oldefor\u00e6ldre og skulde snart holde deres Guldbryllup, men de kunde ikke rigtig huske Datoen, og Hyldemoer sad i Tr\u00e6et og saae saa forn\u00f8iet ud, ligesom her. “Jeg veed nok, naar det er Guldbryllup!” sagde hun, men de h\u00f8rte det ikke, de talte om de gamle Dage.<\/p>\n

“Ja, kan du huske,” sagde den gamle S\u00f8mand, “den Gang vi vare ganske smaa Unger og l\u00f8b og legede, det var netop i den samme Gaard, hvor vi nu sidde, og vi stak Pinde i Jorden og gjorde en Have.”<\/p>\n

“Ja,” sagde den gamle Kone, “det husker jeg godt! og vi vandede Pindene, og een af dem var en Hyldepind, den satte Rod, skj\u00f8d gr\u00f8nne Skud og er nu blevet til det store Tr\u00e6, vi gamle Mennesker sidde under.”<\/p>\n

“Ja vist!” sagde han, “og derhenne i Krogen stod en Vandballe, der fl\u00f8d mit Fart\u00f8i, jeg havde selv skaaret det, hvor det kunde seile! men jeg kom rigtignok snart anderledes ud at seile!”<\/p>\n

“Ja, men f\u00f8rst gik vi i Skole og l\u00e6rte Noget!” sagde hun, “og saa bleve vi confirmerede; vi gr\u00e6d begge to; men om Eftermiddagen gik vi Haand i Haand op paa Rundetaarn og saae ud i Verden over Kj\u00f8benhavn og Vandet; saa gik vi paa Frederiksberg, hvor Kongen og Dronningen i deres pr\u00e6gtige Baade seilede om i Kanalerne.”<\/p>\n

“Men jeg kom rigtignok anderledes til at seile, og det i mange Aar, langt bort paa de store Reiser!”<\/p>\n

“Ja, jeg gr\u00e6d tidt for dig!” sagde hun, “jeg troede, du var d\u00f8d og borte og skulde ligge og pjanke dernede i det dybe Vand! mangen Nat stod jeg op og saae om Fl\u00f8ien dreiede sig; ja den dreiede sig nok, men du kom ikke! jeg husker saa tydelig, hvorledes det skyllede ned en Dag, Skrallemanden kom udenfor, hvor jeg tjente, jeg kom ned med Fjerdingen og blev staaende ved D\u00f8ren; – hvor det var et f\u00e6lt Veir! og ligesom jeg stod der, var Postbudet ved Siden af mig og gav mig et Brev; det var fra dig! ja hvor det havde reist om! jeg foer lige i det og l\u00e6ste; jeg loe og jeg gr\u00e6d; jeg var saa glad! der stod, at du var i de varme Lande, hvor Kaffeb\u00f8nnerne groe! hvor det maa v\u00e6re et velsignet Land! du fortalte saa meget, og jeg saae det altsammen, mens Regnen skyllede ned, og jeg stod med Fjerdingen. I det samme var der Een, som tog mig om Livet – -!”<\/p>\n

“- Ja, men du gav ham et godt Slag paa \u00d8ret, saa det kladskede efter.”<\/p>\n

“Jeg vidste jo ikke, at det var dig! Du var kommet ligesaa tidligt som dit Brev; og du var saa kj\u00f8n! – det er du da endnu, du havde et langt, guult Silkelommet\u00f8rkl\u00e6de i Lommen og en blank Hat paa; du var saa fiin. Gud, hvor det dog var et Veir, og hvor Gaden saae ud!”<\/p>\n

“Saa bleve vi gifte!” sagde han, “husker du? og saa da vi fik den f\u00f8rste lille Dreng og saa Marie og Niels og Peter og Hans Christian!”<\/p>\n

“Ja, og hvor de Allesammen ere voxede op og blevne skikkelige Mennesker, hvem Alle holde af!”<\/p>\n

“Og deres B\u00f8rn igjen, de have faaet Smaa!” sagde den gamle Matros; “ja det er B\u00f8rneb\u00f8rnsb\u00f8rn, der er Krummer i! – det var jo dog, synes mig, paa denne Tid af Aaret vi holdt Bryllup -!”<\/p>\n

“Ja, just i Dag er det Guldbryllupsdagen!” sagde Hyldemoer og stak Hovedet lige ind imellem de to Gamle, og de troede, at det var Nabokonen, der nikkede; de saae paa hinanden og holdt hinanden i H\u00e6nderne; lidt efter kom B\u00f8rn og B\u00f8rneb\u00f8rn; de vidste godt, at det var Guldbryllupsdagen, de havde allerede imorges gratuleret, men det var glemt af de Gamle, medens de huskede saa godt Alt, hvad der var skeet for mange Aar tilbage; og Hyldetr\u00e6et duftede saa st\u00e6rkt og Solen, som var ved at gaae ned, skinnede de to Gamle lige ind i Ansigtet; de saae begge to saa r\u00f8dmussede ud, og den mindste af B\u00f8rneb\u00f8rnene dandsede rundt om dem og raabte nok saa lyksalig, at i Aften skulde der v\u00e6re rigtig Stads, de skulde have varme Kartofler; og Hyldemoer nikkede i Tr\u00e6et og raabte Hurra med alle de Andre. -”<\/p>\n

– “Men det var jo intet Eventyr!” sagde den lille Dreng, som h\u00f8rte det fort\u00e6lle.<\/p>\n

“Ja, det maa du forstaae!” sagde han, som fortalte, “men lad os sp\u00f8rge Hyldemoer!”<\/p>\n

“Det var intet Eventyr;” sagde Hyldemoer, “men nu kommer det! Ud af det Virkelige voxer just det forunderligste Eventyr; ellers kunde jo min deilige Hyldebusk ikke v\u00e6re sprunget ud af Theepotten!” og saa tog hun den lille Dreng ud af Sengen, lagde ham ved sit Bryst, og Hyldegrenene, fulde af Blomster, sloge sammen omkring dem, de sad, som i det t\u00e6tteste Lysthuus, og det fl\u00f8i med dem igjennem Luften, det var saa magel\u00f8st deiligt. Hyldemoer var med eet blevet en ung, nydelig Pige, men Kjolen var endnu af samme gr\u00f8nne, hvidblomstrede T\u00f8i, som Hyldemoer havde baaret; paa Brystet havde hun en virkelig Hyldeblomst, og om sit gule, kr\u00f8llede Haar en heel Krands af Hyldeblomster; hendes \u00d8ine vare saa store, saa blaa, o, hun var saa velsignet at see paa! hun og Drengen kyssedes, og saa vare de i lige Alder og af lige Lyst.<\/p>\n

De gik Haand i Haand ud af L\u00f8vhytten og stode nu i Hjemmets smukke Blomsterhave; ved den friske Gr\u00e6splet var Faders Stok t\u00f8iret til en Pind; for de Smaa var der Liv i Stokken; saasnart de satte sig skr\u00e6vs over den, forvandlede sig den blanke Knap til et pr\u00e6gtigt vrinskende Hoved, den lange sorte Manke flagrede, fire slanke, st\u00e6rke Been skj\u00f8d ud; Dyret var st\u00e6rkt og v\u00e6ligt; i Gallop foer de rundt om Gr\u00e6spletten; hussa! – “Nu ride vi mange Mile bort!” sagde Drengen; “vi ride til Herregaarden, hvor vi vare ifjor!” og de reed og reed Gr\u00e6spletten rundt; og altid raabte den lille Pige, der, som vi veed, var ingen anden end Hyldemoer: “Nu ere vi paa Landet! seer du Bondens Huus med den store Bagerovn, der synes et kj\u00e6mpestort \u00c6g i Muren ud mod Veien; Hyldetr\u00e6et h\u00e6lder sine Grene hen over den, og Hanen gaaer og skraber for H\u00f8nsene, see, hvor den bryster sig! – nu ere vi ved Kirken! den ligger h\u00f8it paa Bakken mellem de store Egetr\u00e6er, hvoraf det ene er halvt gaaet ud! – Nu er vi ved Smedien, hvor Ilden br\u00e6nder, og de halvn\u00f8gne M\u00e6nd slaae med Hammeren, saa Gnisterne flyve vidtomkring. Afsted, afsted til den pr\u00e6gtige Herregaard!” og Alt, hvad den lille Pige, der sad bag paa Stokken, sagde, det fl\u00f8i ogsaa forbi; Drengen saae det, og dog kom de kun Gr\u00e6spletten rundt. Saa legede de i Sidegangen og ridsede i Jorden en lille Have, og hun tog Hyldeblomsten af sit Haar, plantede den, og den voxte akkurat ligesom det var skeet for de Gamle Folk i Nyboder den Gang de vare Smaa, og som der tidligere er fortalt om. De gik Haand i Haand, ligesom de Gamle Folk havde gjort det som B\u00f8rn, men ikke op paa det runde Taarn, eller til Frederiksberghave, nei, den lille Pige tog Drengen om Livet, og saa fl\u00f8i de vidt omkring i hele Danmark, og det var Vaar og det blev Sommer, og det var H\u00f8st og det blev Vinter, og tusinde Billeder afspeilede sig i Drengens \u00d8ine og Hjerte, og altid sang den lille Pige for ham: “det vil du aldrig glemme!” og paa den hele Flugt duftede Hyldetr\u00e6et saa s\u00f8dt og saa deiligt; han m\u00e6rkede vel Roserne og de friske B\u00f8ge, men Hyldetr\u00e6et duftede endnu mere forunderligt, thi dets Blomster hang ved den lille Piges Hjerte, og til det h\u00e6ldede han i Flugten tidt sit Hoved.<\/p>\n

“Her er deiligt i Vaaren!” sagde den unge Pige, og de stode i den nys udsprungne B\u00f8geskov, hvor den gr\u00f8nne Bukkar duftede for deres F\u00f8dder, og de blegr\u00f8de Anemoner saae saa deilige ud i det Gr\u00f8nne. “O, var det altid Vaar i den duftende danske B\u00f8geskov!”<\/p>\n

“Her er deiligt i Sommeren!” sagde hun, og de foer forbi gamle Herregaarde fra Riddertiden, hvor de r\u00f8de Mure og takkede Gavle speilede sig i Kanalerne, hvor Svanerne sv\u00f8mmede og kiggede op i den gamle kj\u00f8lige Alleer. Paa Marken b\u00f8lgede Kornet, ligesom det var en S\u00f8, Gr\u00f8fterne stode med r\u00f8de og gule Blomster, Gj\u00e6rderne med vild Humle og blomstrende Convolvoli; og om Aftenen steg Maanen rund og stor, H\u00f8stakkene paa Engene duftede saa s\u00f8dt. “Det glemmes aldrig!”<\/p>\n

“Her er deiligt i Efteraaet!” sagde den lille Pige, og Luften blev dobbelt saa h\u00f8i og blaa, Skoven fik de deiligste Couleurer af R\u00f8dt, Guult og Gr\u00f8nt, Jagthundene foer afsted, hele Skarer Fuglevildt fl\u00f8i skrigende henover K\u00e6mpeh\u00f8ien, hvor Bromb\u00e6rranken hang om de gamle Stene; Havet var sortblaat med hvide Seilere og i Loen sad gamle Koner, Piger og B\u00f8rn og pillede Humle i et stort Kar; de Unge sang Viser, men de Gamle fortalte Eventyr om Nisser og Trolde. Bedre kunde der ikke v\u00e6re! “Her er deiligt i Vinteren!” sagde den lille Pige; og alle Tr\u00e6er stode med Riimfrost, de saae ud som hvide Koraller, Sneen knirkede under F\u00f8dderne, som om man altid havde nye St\u00f8vler paa, og fra Himlen faldt det ene Stjerneskud efter det andet. I Stuen t\u00e6ndtes Juletr\u00e6et, der var Presenter og godt Humeur; paa Landet klang Violen i Bondens Stue, \u00c6bleskiver fl\u00f8i i Grams; selv det fattigste Barn sagde: “Det er dog deiligt om Vinteren!”<\/p>\n

Ja, det var deiligt! og den lille Pige viste Alting til Drengen, og altid duftede Hyldetr\u00e6et og altid vaiede det r\u00f8de Flag med det hvide Kors, Flaget, hvorunder den gamle S\u00f8mand i Nyboder havde seilet; – og Drengen blev Kn\u00f8s, og han skuldde ud i den vide Verden, langveis bort til de varme Lande, hvor Kaffeen groer; men i Afskeden tog den lille Pige en Hyldeblomst af sit Bryst, gav ham den at gjemme og den blev lagt i Psalmebogen, og altid i fremmed Land, naar han aabnede Bogen, var det just paa det Sted, hvor Erindringsblomsten laae, og jo mere han saae paa den, des friskere blev den; han ligesom f\u00f8lte en Duft fra de danske Skove, og tydeligt saae han mellem Blomsterbladene den lille Pige titte frem med sine klare blaa \u00d8ine, og hun hvidskede da: “her er deiligt i Vaar, i Sommer, i H\u00f8st og Vinter!” og hundrede Billeder glede gjennem hans Tanker.<\/p>\n

Saaledes gik mange Aar, og han var nu en gammel Mand og sad med sin gamle Kone under et blomstrende Tr\u00e6; de holdt hinanden i H\u00e6nderne, ligesom Oldefader og Oldemoder gjorde det ude i Nyboder, og de talte ligesom de om de gamle Dage, og om Guldbrylluppet; den lille Pige med de blaae \u00d8ine og med Hyldeblomsterne i Haaret sad oppe i Tr\u00e6et, nikkede til dem begge to, og sagde: “i Dag er det Guldbryllupsdag!” og saa tog hun to Blomster af sin Krands, kyssede paa dem, og de skinnede f\u00f8rst som S\u00f8lv, saa som Guld, og da hun lagde dem paa de gamle Folks Hoveder, blev hver Blomst til en Guldkrone; der sad de begge to som en Konge og en Dronning, under det duftende Tr\u00e6, der ganske og aldeles saae ud som et Hyldetr\u00e6, og han fortalte sin gamle Kone Historien om Hyldemoer, saaledes som den var fortalt ham, da han var en lille Dreng, og de syntes begge to, at der var saa meget i den, som lignede deres egen, og det der lignede, det syntes de bedst om.<\/p>\n

“Ja, saadan er det!” sagde den lille Pige i Tr\u00e6et, “Nogle kalde mig Hyldemoer, Andre kalde mig Dryade, men egentlig hedder jeg Erindring, det er mig, der sidder i Tr\u00e6et, som voxer og voxer, jeg kan huske, jeg kan fort\u00e6lle! Lad mig see, om du har din Blomst, endnu!”<\/p>\n

Og den gamle Mand aabnede sin Psalmebog, der laae Hyldeblomsten, saa frisk, som den nylig var lagt deri, og Erindringen nikkede, og de to Gamle med Guldkrone paa sad i den r\u00f8de Aftensol; de lukkede \u00d8inene, og – og -! ja saa var Eventyret ude!<\/p>\n

Den lille Dreng laae i sin Seng, han vidste ikke, om han havde dr\u00f8mt, eller om han havde h\u00f8rt det fort\u00e6lle; Theepotten stod paa Bordet, men der voxte intet Hyldetr\u00e6 ud af den, og den gamle Mand, som havde fortalt, var lige ved at gaae ud af D\u00f8ren, og det gjorde han.<\/p>\n

“Hvor det var deiligt!” sagde den lille Dreng. “Moder, jeg har v\u00e6ret i de varme Lande!”<\/p>\n

“Ja, det troer jeg nok!” sagde Moderen, “naar man faaer to svingende Kopper Hyldethee til Livs, saa kommer man nok til de varme Lande!” – og hun d\u00e6kkede godt til om ham, at han ikke skulde forkj\u00f8le sig. “Du har nok sovet, mens jeg sad og skj\u00e6ndtes med ham, om det var en Historie eller et Eventyr!”<\/p>\n

“Og hvor er Hyldemoer?” spurgte Drengen.<\/p>\n

“Hun er paa Theepotten!” sagde Moderen, “og der kan hun blive!”<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H. C. Andersen\u00a0Eventyret Hyldemoer \u2013 Illustration \u2013 The Little Elder-Tree Mother 1850 Der var engang en lille Dreng, der var forkj\u00f8let; han havde gaaet og faaet vaade F\u00f8dder, Ingen kunde begribe, hvor han havde faaet dem fra, thi det var ganske t\u00f8rt Veir. Nu kl\u00e6dte hans Moder ham af, bragte ham i Seng og lod … L\u00e6s mere Hyldemoer<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1357","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1357","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1357"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1357\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78229,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1357\/revisions\/78229"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1357"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}