{"id":1355,"date":"2012-03-20T10:19:11","date_gmt":"2012-03-20T09:19:11","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1355"},"modified":"2016-01-07T08:20:12","modified_gmt":"2016-01-07T07:20:12","slug":"hvem-var-den-lykkeligste","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1355","title":{"rendered":"Hvem var den Lykkeligste?"},"content":{"rendered":"<p><strong>H.C. Andersen &#8211; Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n<p><strong>Hvem var den Lykkeligste?<\/strong> \u2013 <a title=\"Who Was the Luckiest?\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=2203\" target=\"_blank\">Who Was the Luckiest?<\/a><\/p>\n<p><strong>1872<\/strong><\/p>\n<p>&#8220;Hvilke deilige Roser!&#8221; sagde Solskinnet. &#8220;Og hver Knop vil springe ud og blive ligesaa smuk. Det er mine B\u00f8rn! Jeg har kysset dem til Live!&#8221;<\/p>\n<p>&#8220;Det er mine B\u00f8rn!&#8221; sagde Duggen. &#8220;Jeg har diet dem op med min Taarer.&#8221;<\/p>\n<p>&#8220;Jeg skulde dog troe, at jeg er deres Moder!&#8221; sagde Rosenh\u00e6kken. &#8220;I Andre ere kun Faddere, som gave Faddergave efter Evne og god Villie.&#8221;<\/p>\n<p>&#8220;Mine deilige Rosenb\u00f8rn!&#8221; sagde de alle Tre, og \u00f8nskede hver Blomst den st\u00f8rste Lykke; men kun Een kunde blive den Lykkeligste og Een maatte blive den mindst Lykkelige; men hvilken af dem?<\/p>\n<p>&#8220;Det skal jeg faae at vide!&#8221; sagde Vinden. &#8220;Jeg jager vidt om, tr\u00e6nger igjennem den snevreste Revne, veed Besked ude og inde.&#8221;<\/p>\n<p>Hver udsprungen Rose h\u00f8rte hvad der blev sagt, hver svulmende Knop fornam det.<\/p>\n<p>Da kom der gjennem Haven en sorgfyldt, kj\u00e6rlighedsfuld Moder, kl\u00e6dt i Sort; hun plukkede een af Roserne, der stod halvt udsprungen, frisk og fyldig, og forekom hende at v\u00e6re den smukkeste af dem Alle. Hun bragte Blomsten ind i det stille, tause Kammer, hvor for faa Dage siden den unge, livsglade Datter tumlede sig, men nu laae udstrakt som et sovende Marmorbillede i den sorte Kiste. Moderen kyssede den D\u00f8de, kyssede derpaa den halvt udsprungne Rose og lagde den ved den unge Piges Bryst, som den ved sin Friskhed og en Moders Kys kunde faae Hjertet til at banke igjen.<\/p>\n<p>Det var som Rosen svulmede; hvert Blad b\u00e6vede i Tanke og Gl\u00e6de: &#8220;Hvilken Kj\u00e6rligheds Vei blev mig forundt! Jeg bliver som et Menneskes Barn, faaer en Moders Kys, faaer Velsignelsens Ord og gaaer med ind i det ubekjendte Rige, dr\u00f8mmende ved den D\u00f8des Bryst! Tilvisse, jeg blev den Lykkeligste af alle mine S\u00f8stre!&#8221;<\/p>\n<p>I Haven, hvor Rosentr\u00e6et stod, gik den gamle Lugekone; hun betragtede ogsaa Tr\u00e6ets Herlighed, og heftede \u00d8inene paa den st\u00f8rste, fuldtudfoldede Rose. En Dugdraabe og en varm Dag til, saa vilde Bladene falde; det saae Konen og fandt, at den have gjort sit Skj\u00f8nheds Gavn, nu skulde den ogsaa gj\u00f8re Nyttens. Og saa plukkede hun den og lagde den i en Avis, den skulde hjem med til andre afbladede Roser og med dem syltes, blive Potpourri; f\u00f8res sammen med de smaa blaae Drenge, som kaldes Lavendler, balsameres med Salt. Balsameres, det blive kun Roser og Konger.<\/p>\n<p>&#8220;Jeg bliver den meest H\u00e6drede!&#8221; sagde Rosen, idet Lugekonen tog den. &#8220;Jeg bliver den Lykkeligste! Jeg skal balsameres.&#8221;<\/p>\n<p>Der kom i Haven to unge M\u00e6nd, den ene var en Maler, den anden var en Digter; hver af dem plukkede en Rose, deilig at see.<\/p>\n<p>Og Maleren gav paa L\u00e6rredet et Billede af den blomstrende Rose, saa at den troede at speile sig.<\/p>\n<p>&#8220;Saaledes,&#8221; sagde Maleren, &#8220;skal den leve i mange Menneskealdere, i hvilke Millioner og atter Millioner af Roser visne og d\u00f8e!&#8221;<\/p>\n<p>&#8220;Jeg blev den meest Begunstigede!&#8221; sagde Rosen, &#8220;jeg vandt den st\u00f8rste Lykke!&#8221;<\/p>\n<p>Digteren betragtede sin Rose, skrev et Digt om den, et heelt Mysteri, Alt hvad han l\u00e6ste paa Blad ved Blad, i Rosen: &#8220;Kj\u00e6rligheds-Billedbog&#8221;, det var en ud\u00f8delig Digtning.<\/p>\n<p>&#8220;Jeg er ud\u00f8delig med den!&#8221; sagde Rosen, &#8220;jeg er den Lykkeligste!&#8221;<\/p>\n<p>Der var dog, i al den Pragt af Roser, een, som n\u00e6sten sad skjult af de andre; tilf\u00e6ldigviis, heldigviis maaskee, den havde en Skavank, sad skjevt paa Stilken, og ved den ene Side svarede Bladene ikke til dem paa den modsatte Side; ja midt i Blomsten selv voxede frem ligesom et lille forkr\u00f8blet gr\u00f8nt Blad; det h\u00e6nder med Roser.<\/p>\n<p>&#8220;Stakkels Barn!&#8221; sagde Vinden, og kyssede den paa Kinden. Rosen troede det var en Hilsen, en Hyldest; den havde en Fornemmelse af at den var lidt anderledes skabt, end de andre Roser, og at der voxede den et gr\u00f8nt Blad ud af dens Indvendige, og det betragtede den som en Udm\u00e6rkelse. Der fl\u00f8i en Sommerfugl ned paa den og kyssede dens Blade, det var en Frier; hun lod ham flyve igjen. Der kom en voldsom stor Gr\u00e6shoppe; den satte sig rigtignok paa en anden Rose, gned i Forelskelse sit Skinnebeen, det er Kj\u00e6rlighedstegnet hos Gr\u00e6shopperne; Rosen, den sad paa, forstod det ikke, men det gjorde Rosen med Udm\u00e6rkelsen, det gr\u00f8nne forkr\u00f8blede Blad, thi paa hende saae Gr\u00e6shoppen med \u00d8ine, som sagde: &#8220;Jeg kunde spise Dig af bare Kj\u00e6rlighed!&#8221; og yderligere kan aldrig Kj\u00e6rligheden gaae: den Ene gaaer op i den Anden! Men Rosen vilde ikke gaae op i Springfyren. Nattergalen sang i den stjerneklare Nat.<\/p>\n<p>&#8220;Det er alene for mig!&#8221; sagde Rosen med Skavanken eller Udm\u00e6rkelse. &#8220;Hvorfor skal jeg saaledes i Alt udm\u00e6rkes fremfor alle mine S\u00f8stre! Hvorfor fik jeg dette S\u00e6regne, der gj\u00f8r mig til den Lykkeligste?&#8221;<\/p>\n<p>Da kom i Haven to cigarrygende Herrer; de talte om Roser og om Tobak: Roser skulle ikke kunne taale R\u00f8gen, de skifte Farve, blive gr\u00f8nne; det skulde pr\u00f8ves. De n\u00e6nte ikke at tage en af de allerpr\u00e6gtigste Roser, de toge den med Skavanken.<\/p>\n<p>&#8220;Hvilken ny Udm\u00e6rkelse!&#8221; sagde den. &#8220;Jeg er overv\u00e6ttes lykkelig! Den Allerlykkeligste!&#8221;<\/p>\n<p>Og den blev gr\u00f8n i Bevidsthed og Tobaksr\u00f8g.<\/p>\n<p>Een Rose, halvt Knop endnu, maaskee den skj\u00f8nneste paa Tr\u00e6et, fik H\u00e6dersplads i Gartnerens konstbundne Bouquet; den blev bragt til Husets unge, bydende Herre, og kj\u00f8rte med ham i Karreet; den sad som Skj\u00f8nhedsblomst mellem andre Blomster og deiligt Gr\u00f8nt; den kom til Fest og Glands: M\u00e6nd og Qvinder sade paa pynteligt belyste af tusinde Lamper; Musiken klang; det var i Theatrets Lyshav; og da under den stormende Jubel den feirede unge Dandserinde sv\u00e6vede frem paa Scenen, fl\u00f8i Bouquet ved Bouquet som en Blomsterregn for hendes F\u00f8dder. Der faldt Bouquetten, hvori den deilige Rose sad som \u00c6delsteen; den f\u00f8lte hele sin navnl\u00f8se Lykke, den H\u00e6der og Glands, som den sv\u00e6vede ind i; og idet den ber\u00f8rte Gulvet, dandsede den med, den sprang, foer hen over Br\u00e6derne, kn\u00e6kket af sin Stilk, idet den faldt. Den kom ikke i den Hyldedes H\u00e6nder, den trillede om bag Coulissen, hvor en Maskinkarl tog den op, saae hvor smuk den var, hvor fuld af Duft den var, men Stilk var der ikke paa den. Saa puttede han den i sin Lomme, og da han om Aftenen kom hjem, fik den Plads i et Snapseglas og laae der paa Vandet hele Natten. I den tidlige Morgen blev den stillet foran Bedstemoder, der gammel og kraftl\u00f8s sad i L\u00e6nestolen. Hun saae paa den afkn\u00e6kkede, deilige Rose, gl\u00e6dede sig ved den og dens Duft.<\/p>\n<p>&#8220;Ja, Du kom ikke paa den rige, fine Fr\u00f8kens Bord, men til den fattige, gamle Kone; dog her er Du som et heelt Rosentr\u00e6; hvor er Du deilig!&#8221;<\/p>\n<p>Og hun saae med Barnegl\u00e6de paa Blomsten, t\u00e6nkte vist ogsaa paa sin egen l\u00e6ngst henfarne friske Ungdomstid.<\/p>\n<p>&#8220;Der var Hul paa Ruden,&#8221; sagde Vinden, &#8220;jeg kom let derind, saae den gamle Kones ungdomslysende \u00d8ine og den afkn\u00e6kkede, deilige Rose i Snapseglasset. Den Lykkeligste af Alle! Jeg veed det! Jeg kan fort\u00e6lle det!&#8221;<\/p>\n<p>Hver Rose paa Tr\u00e6et i Haven havde sin Historie. Hver Rose troede og t\u00e6nkte sig at v\u00e6re den Lykkeligste, og Troen gj\u00f8r salig. Den sidste Rose var dog den Allerlykkeligste, meente den.<\/p>\n<p>&#8220;Jeg overlevede dem Alle! Jeg er den Sidste, den Eneste, Moders kj\u00e6reste Barn!&#8221;<\/p>\n<p>&#8220;Og jeg er Moderen for dem!&#8221; sagde Rosenh\u00e6kken.<\/p>\n<p>&#8220;Jeg er det!&#8221; sagde Solskinnet.<\/p>\n<p>&#8220;Og jeg!&#8221; sagde Vind og Veir.<\/p>\n<p>&#8220;Hver har Deel i dem!&#8221; sagde Vinden. &#8220;Og hver skal faae Deel af dem!&#8221; og saa str\u00f8ede Vinden dens Blade ud over H\u00e6kken, hvor Dugdraaberne laae, hvor Solen skinnede. &#8220;Ogsaa jeg fik min Deel,&#8221; sagde Vinden. &#8220;Jeg fik alle Rosernes Historie, som jeg vil fort\u00e6lle ud i den vide Verden! Siig mig saa, hvem var den Lykkeligste af dem Alle? Ja, det maa Du sige, jeg har sagt nok!&#8221;<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\">\u00a0\u00a0<a title=\"HCA\u2019s samlede eventyr\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1162\">Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>H.C. Andersen &#8211; Hans Christian Andersen eventyr Hvem var den Lykkeligste? \u2013 Who Was the Luckiest? 1872 &#8220;Hvilke deilige Roser!&#8221; sagde Solskinnet. &#8220;Og hver Knop vil springe ud og blive ligesaa smuk. Det er mine B\u00f8rn! Jeg har kysset dem til Live!&#8221; &#8220;Det er mine B\u00f8rn!&#8221; sagde Duggen. &#8220;Jeg har diet dem op med min &hellip; <a href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1355\" class=\"more-link\">L\u00e6s mere <span class=\"screen-reader-text\">Hvem var den Lykkeligste?<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1355","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1355","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1355"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1355\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78228,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1355\/revisions\/78228"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1355"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}