{"id":1353,"date":"2012-03-20T10:18:17","date_gmt":"2012-03-20T09:18:17","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1353"},"modified":"2016-01-07T08:18:07","modified_gmt":"2016-01-07T07:18:07","slug":"hvad-tidselen-oplevede","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1353","title":{"rendered":"Hvad Tidselen oplevede"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Hvad Tidselen oplevede –\u00a0\u00a0<\/strong>Illustration<\/a>\u00a0\u00a0\u2013 The Thistle\u2019s Experiences<\/a><\/p>\n

1870<\/strong><\/p>\n

Der laae op til det rige Herres\u00e6de en deilig velholdt Have med sjeldne Tr\u00e6er og Blomster; Gaardens Gjester udtalte deres Henrykkelse over disse, Omegnens Folk fra Landet og Kj\u00f8bst\u00e6derne kom paa S\u00f8n- og Helligdage og bade om Tilladelse til at see haven, ja hele Skoler indfandt sig til lignende Visit.<\/p>\n

Udenfor Haven, op til Stakittet mod Markveien, stod en m\u00e6gtig Tidsel; den var saa stor, fra Roden i flere Grene, saa at den bredte sig og nok kunde kaldes en Tidselbusk. Ingen saae paa den, uden det gamle Asen, der trak Malkepigernes M\u00e6lkevogn. Det gjorde lang Hals efter Tidselen og sagde: “Du er kj\u00f8n! jeg kunde \u00e6de dig!” men T\u00f8iret var ikke saa langt at Asenet kunde naae at \u00e6de den.<\/p>\n

Der var stort Selskab paa Gaarden, h\u00f8iadelig Sl\u00e6gt fra Hovedstaden, unge, nydelige Piger, og mellem disse en Fr\u00f8ken, langveis fra; hun kom fra Skotland, var h\u00f8i af Byrd, rig paa Gods og Guld, en Brud nok v\u00e6rd at eie, sagde fleer end een ung Herre og M\u00f8drene med.<\/p>\n

Ungdommen tumlede sig paa Gr\u00e6splainen og spillede “Croquet”; de gik mellem Blomsterne, og hver af de unge Piger plukkede en Blomst og satte den i en af de unge Herrers Knaphul; men den unge skotske Fr\u00f8ken saae l\u00e6nge rundt om, vragede og vragede; ingen af Blomsterne syntes at falde i hendes Smag; da saae hun over R\u00e6kv\u00e6rket, derude stod den store Tidselbusk med sine r\u00f8dblaae, kraftige Blomster, hun saae dem, hun smiilte og bad Husets S\u00f8n plukke hende een af disse.<\/p>\n

“Den er Skotlands Blomst!” sagde hun; “den pranger i Landets Vaaben, giv mig den!”<\/p>\n

Og han hentede den smukkeste og stak sine Fingre, som om det var den skarpeste Rosentj\u00f8rn, den groede paa.<\/p>\n

Tidselblomsten satte hun i den unge Mands Knaphul, og han f\u00f8lte sig h\u00f8it be\u00e6ret. Hver af de andre unge Herrer havde gjerne givet sin Pragtblomst for at b\u00e6re denne, givet af den skotske Fr\u00f8kens fine H\u00e6nder. Og f\u00f8lte sig Husets S\u00f8n be\u00e6ret, hvad f\u00f8lte sig da ikke Tidselbusken, det var som gik der Dug og Solskin igjennem den.<\/p>\n

“Jeg er noget Mere end jeg troer!” sagde den indad. “Jeg h\u00f8rer nok egenlig hjemme indenfor Stakittet og ikke udenfor. Man stilles underligt i Verden! men nu har jeg da Een af mine over Stakittet og saagar i Knaphul!”<\/p>\n

Hver Knop, som kom frem og foldede sig ud, fortalte hun denne Begivenhed, og mange Dage gik der ikke, saa h\u00f8rte Tidselbusken, ikke af Mennesker, ikke af Fugleqvidder, men af Luften selv, der gjemmer og giver Lyd vidtom, lige fra Havens inderste Gange og Gaardens Stuer, hvor Vinduer og D\u00f8re stode aabne, at den unge Herre, som fik Tidselblomsten af den fine, skotske Fr\u00f8kens Haand, nu havde faaet Haanden og Hjertet med. Det var et smukt Par, et godt Parti.<\/p>\n

“Det har jeg f\u00e6stet sammen!” meente Tidselbusken og t\u00e6nkte paa Blomsten, den gav til Knaphullet. Hver Blomst, som kom frem, fik den Begivenhed at h\u00f8re.<\/p>\n

“Jeg bliver vist plantet ind i Haven!” t\u00e6nkte Tidselen, “maaskee sat i Potte, som klemmer, det er nok det Allerh\u00e6derligste!”<\/p>\n

Og Tidselbusken t\u00e6nkte saa levende derpaa, at den sagde i fuld Overbeviisning: “Jeg kommer i Potte!”<\/p>\n

Den lovede hver lille Tidselblomst, som kom frem, at den ogsaa skulde komme i Potte, maaskee i Knaphul: det H\u00f8ieste, der var at opnaae; men Ingen kom i Potte, end sige i Knaphul; de drak Luft og Lys, slikkede Solskin om Dagen og Dug om Natten, blomstrede, fik Bes\u00f8g af Bi og Bremse, der s\u00f8gte efter Medgiften, Honningen i Blomsten, og Honningen toge de, Blomsten lode de staae: “Det R\u00f8verpak!” sagde Tidselbusken. “Gid jeg kunde spidde dem! men jeg kan ikke.”<\/p>\n

Blomsterne hang med Hovedet, sygnede hen, men der kom nye igjen.<\/p>\n

“I komme, som I vare kaldede!” sagde Tidselbusken, “hvert Minut venter jeg os over Stakittet.”<\/p>\n

Et Par uskyldige Gaaseurter og en lang tynd Kemper stod og h\u00f8rte til med dyb Beundring og troede Alt hvad den sagde.<\/p>\n

Det gamle Asen fra M\u00e6lkevognen skottede i Veikanten hen til den blomstrende Tidselbusk, men T\u00f8iret var for kort til at naae den.<\/p>\n

Og Tidselen t\u00e6nkte saal\u00e6nge paa Skotlands Tidsel, til hvis Sl\u00e6gt den regnede sig, at den tilsidst troede sig kommen fra Skotland og at dens For\u00e6ldre selv vare groede ind i Rigets Vaaben. Det var en stor Tanke, men stor Tidsel kan nok have stor Tanke.<\/p>\n

“Man er tidt af saa fornem Familie, at man ikke t\u00f8r vide det!” sagde Nelden, som groede t\u00e6t ved, den havde ogsaa ligesom en Anelse om, at den kunde blive “Netteldug,” blev den rigtigt behandlet.<\/p>\n

Og Sommeren gik, og Efteraaret gik; Bladene faldt af Tr\u00e6erne, Blomsterne fik st\u00e6rke Farver og mindre Duft. Gartner-L\u00e6rlingen sang i Haven, hen over Stakittet:<\/p>\n

“Opad Bakken, nedad Bakken,<\/p>\n

Det er hele Almanakken!”<\/p>\n

De unge Grantr\u00e6er i Skoven begyndte at faae Julel\u00e6ngsel, men der var lang Tid til Julen.<\/p>\n

“Her staaer jeg endnu!” sagde Tidselen. “Det er, som om Ingen t\u00e6nkte paa mig, og jeg har dog sluttet Partiet; forlovede bleve de, og Bryllup have de holdt, det er nu otte Dage siden. Ja, jeg gj\u00f8r ikke et Skridt, for jeg kan ikke.”<\/p>\n

Der gik endnu nogle Uger; Tidselen stod med sin sidste eneste Blomst, stor og fyldig, n\u00e6r ved Roden var den skudt frem, Vinden bl\u00e6ste koldt hen over den, Farverne gik, Pragten gik, Blomsterb\u00e6geret, stort som for Blomsten paa en \u00c6rteskok, viste sig, som en fors\u00f8lvet Solsikke.<\/p>\n

Da kom i Haven det unge Par, nu Mand og Kone; de gik langs Stakittet, den unge Frue saae ud over det.<\/p>\n

“Der staaer endnu den store Tidsel!” sagde hun. “Nu har den ikke Blomst mere!”<\/p>\n

“Jo der er Sp\u00f8gelset af den sidste!” sagde han og pegede paa den s\u00f8lvskinnende Rest af Blomsten, selv en Blomst.<\/p>\n

“Deilig er den jo!” sagde hun. “En saadan maa sk\u00e6res ind i Rammen omkring vort Billed!”<\/p>\n

Og den unge Mand maatte igjen over Stakittet og bryde Tidselb\u00e6geret af. Det stak ham i Fingrene, han havde jo kaldet det Sp\u00f8gelset.” Og det kom ind i Haven, op paa Gaarden og ind i Salen; der stod et Maleri: “de unge \u00c6gtefolk.” I Brudgommens Knaphul var malet en Tidselblomst. Der blev talt om denne, og der blev talt om Blomsterb\u00e6geret, de bragte, den sidste nu s\u00f8lvglindsende Tidselblomst, der skulde sk\u00e6res efter i Rammen.<\/p>\n

Og Luften bar Talen ud, vidt om.<\/p>\n

“Hvad man dog kan opleve!” sagde Tidselbusken. “Min F\u00f8rstef\u00f8dte kom i Knaphul, min Sidstf\u00f8dte kom i Ramme! hvor kommer jeg?”<\/p>\n

Og Asenet stod ved Veikanten og skottede hen til den.<\/p>\n

“Kom til mig, min Sule-Kj\u00e6reste! jeg kan ikke komme til Dig, T\u00f8iret er ikke langt nok!”<\/p>\n

Men Tidselbusken svarede ikke; den stod mere og mere tankefuld; den t\u00e6nkte og den t\u00e6nkte heelt op mod Juletid, og saa satte Tanken sin Blomst.<\/p>\n

“Naar Ens B\u00f8rn ere vel inde, finder en Moder sig i at staae udenfor Stakittet!”<\/p>\n

“Det er h\u00e6derligt t\u00e6nkt!” sagde Solstraalen. “De skal ogsaa faae en god Plads!”<\/p>\n

“I Potte eller i Ramme?” spurgte Tidselen.<\/p>\n

“I et Eventyr!” sagde Solstraalen.<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Hvad Tidselen oplevede –\u00a0\u00a0Illustration\u00a0\u00a0\u2013 The Thistle\u2019s Experiences 1870 Der laae op til det rige Herres\u00e6de en deilig velholdt Have med sjeldne Tr\u00e6er og Blomster; Gaardens Gjester udtalte deres Henrykkelse over disse, Omegnens Folk fra Landet og Kj\u00f8bst\u00e6derne kom paa S\u00f8n- og Helligdage og bade om Tilladelse til at … L\u00e6s mere Hvad Tidselen oplevede<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1353","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1353","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1353"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1353\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78227,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1353\/revisions\/78227"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1353"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}