{"id":1347,"date":"2012-03-20T10:16:11","date_gmt":"2012-03-20T09:16:11","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1347"},"modified":"2016-01-07T08:08:50","modified_gmt":"2016-01-07T07:08:50","slug":"hvad-fatter-gjor-det-er-altid-det-rigtige","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1347","title":{"rendered":"Hvad Fatter gj\u00f8r, det er altid det Rigtige"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Hvad Fatter gj\u00f8r er altid det Rigtige<\/strong> \u2013 \u00a0Illustration<\/a> \u00a0\u2013 What the Old Man Does Is Always Right<\/a><\/p>\n

1861<\/strong><\/p>\n

Nu skal jeg fort\u00e6lle Dig en Historie, som jeg har h\u00f8rt, da jeg var Lille, og hver Gang jeg siden har t\u00e6nkt paa den, synes jeg at den blev meget kj\u00f8nnere; for det gaaer med Historier ligesom med mange Mennesker, de blive kj\u00f8nnere og kj\u00f8nnere med Alderen, og det er saa forn\u00f8ieligt!<\/p>\n

Du har jo v\u00e6ret ude paa Landet? Du har seet et rigtigt gammelt Bondehuus med Straatag; Mos og Urter voxe der af sig selv; en Storkerede er der paa Rygningen, Storken kan man ikke undv\u00e6re, V\u00e6ggene ere skjeve, Vinduerne lave, ja, der er kun et eneste, der kan lukkes op; Bagerovnen strutter frem ligesom en lille tyk Mave, og Hyldebusken helder hen over Gjerdet, hvor der er en lille Pyt Vand med en And eller \u00c6llinger, lige under det knudrede Piletr\u00e6. Ja, og saa er der en L\u00e6nkehund, der gj\u00f8er af Alle og Enhver.<\/p>\n

Netop saadant et Bondehuus var der ude paa Landet, og i det boede et Par Folk, Bondemand og Bondekone. I hvor Lidt de havde, kunde de dog undv\u00e6re eet Stykke, det var en Hest, der gik og gr\u00e6ssede paa Landeveis-Gr\u00f8ften. Fader red paa den til Byen, Naboerne laante den, og han fik Tjeneste for Tjeneste, men det var nok mere tjensomt for dem at s\u00e6lge Hesten eller bytte den for Eet og Andet, der endnu mere kunde v\u00e6re dem til Gavn. Men hvad skulde det v\u00e6re.<\/p>\n

“Det vil Du, Fatter, bedst forstaae!” sagde Konen, “nu er der Marked i Kj\u00f8bstaden, rid Du derind, faae Penge for Hesten eller gj\u00f8r et godt Bytte; som Du gj\u00f8r, er det altid det Rigtige. Rid til Markedet!”<\/p>\n

Og saa bandt hun hans Halsklud, for det forstod hun dog bedre end han; hun bandt med dobbelt Sl\u00f8ife, det saae galant ud, og saa pudsede hun hans Hat med sin flade Haand, og hun kyssede ham paa hans varme Mund, og saa red han afsted paa Hesten, som skulde s\u00e6lges eller byttes bort. Jo, Fatter forstod det.<\/p>\n

Solen br\u00e6ndte, der var ingen Skyer oppe! Veien st\u00f8vede, der vare saa mange Markedsfolk, til Vogns og til Hest og paa deres egne Been. Det var en Solhede, og der var ikke Skygge skabt paa Veien.<\/p>\n

Der gik En og drev en Ko, den var saa nydelig, som en Ko kan v\u00e6re. “Den giver vist deilig Melk!” t\u00e6nkte Bondemanden, det kunde v\u00e6re et ganske godt Bytte at faae den. “Veed Du hvad, Du med Koen!” sagde han, “skulle vi To ikke tale lidt sammen! seer Du, en Hest, troer jeg nok, koster mere end en Ko, men det er det Samme! jeg har mere Gavn af Koen; skal vi bytte?”<\/p>\n

“Ja nok!” sagde Manden med Koen og saa byttede de.<\/p>\n

Nu var det gjort, og saa kunde Bondemanden have vendt om, han havde jo udrettet, hvad han vilde, men da han nu engang havde bet\u00e6nkt at ville komme til Marked, saa vilde han komme til Marked, bare for at see paa det; og saa gik han med sin Ko. Han gik rask til, og Koen gik rask til, og saa kom de snart til at gaae lige ved Siden af en Mand, der f\u00f8rte et Faar. Det var et godt Faar, godt istand og godt med Uld.<\/p>\n

“Det gad jeg nok eie!” t\u00e6nkte Bonden. “Det vilde ikke komme til at savne Gr\u00e6sning paa vor Gr\u00f8ftekant, og til Vinter kunde man tage det ind i Stuen hos sig. I Grunden var det rigtigere af os at holde Faar, end holde Ko. Skal vi bytte?”<\/p>\n

Ja, det vilde da nok Manden, som havde Faaret, og saa blev det Bytte gjort, og Bondemanden gik med sit Faar hen ad Landeveien. Der ved Stenten saae han en Mand med en stor Gaas under Armen.<\/p>\n

“Det er en sv\u00e6r Een, Du der har!” sagde Bondemanden, “den har baade Fjer og Fedt! den kunde tage sig godt ud i T\u00f8ir ved vor Vandpyt! den var Noget for Moder at samle Skr\u00e6llinger til! Hun har tidt sagt, “bare vi havde en Gaas!” nu kan hun da faae den – og hun skal faae den! vil Du bytte? Jeg giver Dig Faaret for Gaasen og Tak til!”<\/p>\n

Ja, det vilde da den Anden nok, og saa byttede de; Bondemanden fik Gaasen. N\u00e6r ved Byen var han, Tr\u00e6ngselen paa Veien tog til, der var en Mylren af Folk og F\u00e6; de gik paa Vei og paa Gr\u00f8ft lige op i Bommandens Kartofler, hvor hans H\u00f8ne stod t\u00f8iret for ikke i Forskr\u00e6kkelse af forvilde sig og blive borte. Det var en stumprumpet H\u00f8ne, der blinkede med det ene \u00d8ie, saae godt ud. “Kluk, kluk!” sagde den; hvad den t\u00e6nkte derved, kan jeg ikke sige, men Bondemanden t\u00e6nkte, da han saae hende: hun er den skj\u00f8nneste H\u00f8ne, jeg endnu har seet, hun er kj\u00f8nnere end Pr\u00e6stens Liggeh\u00f8ne, den gad jeg nok eie! en H\u00f8ne finder altid et Korn, den kan n\u00e6sten s\u00f8rge for sig selv! jeg troer, at det er et godt Bytte, om jeg fik den for Gassen! “skal vi bytte?” spurgte han. “Bytte!” sagde den Anden, “ja det var jo ikke saa galt!” og saa byttede de. Bommanden fik Gaasen, Bondemanden fik H\u00f8nen.<\/p>\n

Det var en heel Deel, han havde udrettet paa den Reise til Byen; og varmt var det, og tr\u00e6t var han. En Dram og en Bid Br\u00f8d tr\u00e6ngte han til; nu var han ved Kroen, der vilde han ind; men Krokarlen vilde ud, ham m\u00f8dte han lige i D\u00f8ren med en Pose svingende fuld af Noget.<\/p>\n

“Hvad har Du der?” spurgte Bondemanden.<\/p>\n

“Raadne \u00c6bler!” svarede Karlen, “en heel S\u00e6k fuld til Svinene!”<\/p>\n

“Det er da en farlig M\u00e6ngde! det Syn undte jeg Mo’er. Vi havde ifjor kun et eneste \u00c6ble paa det gamle Tr\u00e6 ved T\u00f8rvehuset! det \u00c6ble skulde gjemmes, og det stod paa Dragkisten til det sprak. Det er altid en Velstand! sagde vor Mo’er, her kunde hun faae Velstand at see! ja, jeg kunde unde hende det!”<\/p>\n

“Ja, hvad giver I?” spurgte Karlen.<\/p>\n

“Giver? Jeg giver min H\u00f8ne i Bytte,” og saa gav han H\u00f8nen i Bytte, fik \u00c6blerne og gik ind i Krostuen, lige hen til Skjenken, sin S\u00e6k med \u00c6blerne stillede han op mod Kakkelovnen, og der var lagt i, det bet\u00e6nkte han ikke. Mange Fremmede var her i Stuen, Hestehandlere, Studehandlere og to Engl\u00e6ndere, og de ere saa rige, at deres Lommer revne af Guldpenge; Veddemaal gj\u00f8re de, nu skal Du h\u00f8re!<\/p>\n

“Susss! susss!” hvad var det for en Lyd ved Kakkelovnen? \u00c6blerne begyndte at stege.<\/p>\n

“Hvad er det?” Ja, det fik de da snart at vide! hele Historien om Hesten, der var byttet bort for Koen og lige ned til de raadne \u00c6bler.<\/p>\n

“Naa! Du faaer Knubs af Mutter, naar Du kommer hjem!” sagde Engl\u00e6nderne, “der vil ligge et Huus!”<\/p>\n

“Jeg faaer Kys og ikke Knubs!” sagde Bondemanden, “vor Mo’er vil sige: hvad Fatter gj\u00f8r, er det Rigtige!”<\/p>\n

“Skal vi vedde!” sagde de, “Guldm\u00f8nt i Pundeviis! hundrede Pund er et Skippund!”<\/p>\n

“Det er nok at give Skjeppen fuld!” sagde Bondemanden, “jeg kan kun stille Skjeppen fuld med \u00c6bler og mig selv og Mutter med, men det er da Mere end Strygmaal, det er Topmaal!”<\/p>\n

“Top! top!” sagde de, og saa var Veddemaalet gjort.<\/p>\n

Kromandens Vogn kom frem, Engl\u00e6nderne kom op, Bondemanden kom op, de raadne \u00c6lber kom op, og saa kom de til Bondens Huus.<\/p>\n

“God Aften, Mo’er!”<\/p>\n

“Tak, Fa’er!”<\/p>\n

“Nu har jeg gjort Bytte!”<\/p>\n

“Ja, Du forstaaer det!” sagde Konen, tog ham om Livet og glemte baade Pose og de Fremmede.<\/p>\n

“Jeg har byttet Hesten bort for en Ko!”<\/p>\n

“Gud skee Lov for Melken!” sagde Konen, “nu kan vi faae Melkemad, Sm\u00f8r og Ost paa Bordet. Det var et deiligt Bytte!”<\/p>\n

“Ja, men Koen byttede jeg igjen bort for et Faar!”<\/p>\n

“Det er bestemt ogsaa bedre!” sagde Konen, “Du er altid bet\u00e6nksom; til et Faar har vi just fuldt op af Gr\u00e6sning. Nu kan vi faae Faaremelk og Faareost og uldne Str\u00f8mper, ja, ulden Nattr\u00f8ie! den giver Koen ikke! hun taber Haarene! Du er en inderlig bet\u00e6nksom Mand!”<\/p>\n

“Men Faaret har jeg byttet bort for en Gaas!”<\/p>\n

“Skal vi virkelig have Mortensgaas iaar, lille Fatter! Du t\u00e6nker altid paa at forn\u00f8ie mig! det er en yndig Tanke af Dig! Gaasen kan staae i T\u00f8ir og blive endnu mere fed til Mortensdag!”<\/p>\n

“Men Gaasen har jeg byttet bort for en H\u00f8ne!” sagde Manden.<\/p>\n

“H\u00f8ne! detvar et godt Bytte sagde Konen, “H\u00f8nen l\u00e6gger \u00c6g, den ruger ud, vi faae Kyllinger, vi faae H\u00f8nsegaard! det har jeg just saa inderligt \u00f8nsket mig!”<\/p>\n

“Ja, men H\u00f8nen byttede jeg bort for en Pose raadne \u00c6bler!”<\/p>\n

“Nu maa jeg kysse Dig!” sagde Konen, “Tak, min egen Mand! Nu skal jeg fort\u00e6lle Dig Noget. Da Du var afsted, t\u00e6nkte jeg paa at lave et rigtigt godt Maaltid til Dig: \u00c6ggekage med Purl\u00f8g. \u00c6ggene havde jeg, L\u00f8gene manglede mig. Saa gik jeg over til Skoleholderens, der har de Purl\u00f8g, veed jeg, men Konen er gjerrig, det s\u00f8de Asen! jeg bad om at laane -! laane? sagde hun. Ingenting groer i vor Have, ikke engang et raaddent \u00c6ble” ikke det kan jeg laane hende! nu kan jeg laane hende ti, ja, en heel Pose fuld! det er Grin, Fa’er!” og saa kyssede hun ham lige midt paa Munden.<\/p>\n

“Det kan jeg lide!” sagde Engl\u00e6nderne. “Altid ned ad Bakke og altid lige glad! det er nok Pengene v\u00e6rd!” og saa betalte de et Skippund Guldpenge til Bondemanden, som fik Kys og ikke Knubs.<\/p>\n

Jo, det l\u00f8nner sig altid, at Konen indseer og forklarer at Fatter er den Klogeste, og hvad han gj\u00f8r, er det Rigtige.<\/p>\n

See, det er nu en Historie! den har jeg h\u00f8rt som Lille, og nu har Du ogsaa h\u00f8rt den og veed, at hvad Fatter gj\u00f8r, det er altid det Rigtige.<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Hvad Fatter gj\u00f8r er altid det Rigtige \u2013 \u00a0Illustration \u00a0\u2013 What the Old Man Does Is Always Right 1861 Nu skal jeg fort\u00e6lle Dig en Historie, som jeg har h\u00f8rt, da jeg var Lille, og hver Gang jeg siden har t\u00e6nkt paa den, synes jeg at den blev … L\u00e6s mere Hvad Fatter gj\u00f8r, det er altid det Rigtige<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1347","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1347","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1347"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1347\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78223,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1347\/revisions\/78223"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1347"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}