{"id":1345,"date":"2012-03-20T10:15:27","date_gmt":"2012-03-20T09:15:27","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1345"},"modified":"2016-01-07T08:14:47","modified_gmt":"2016-01-07T07:14:47","slug":"hvad-man-kan-hitte-paa","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1345","title":{"rendered":"Hvad man kan hitte paa"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Hvad man kan hitte paa<\/span><\/strong> \u2013 What One Can Invent<\/a><\/p>\n

1870<\/strong><\/p>\n

Der var en ung Mand, som studerede til at v\u00e6re Digter, han vilde v\u00e6re det til Paaske, gifte sig og leve af Digteriet, og det er, vidste han, bare at hitte paa, men han kunde ikke hitte paa. Han var f\u00f8dt forsilde, Alt var taget op f\u00f8r han kom til Verden, Alt var der digtet og skrevet om.<\/p>\n

“De lykkelige Mennesker der f\u00f8dtes for tusinde Aar siden!” sagde han. “De kunde sagtens blive ud\u00f8delige! lykkelig selv Den der f\u00f8dtes for hundred Aar siden, da var der dog endnu Noget at digte om; nu er Verden digtet ud, hvad skal jeg kunne digte ind!”<\/p>\n

Han studerede paa det, saa at han blev syg og daarlig, det elendige Menneske; ingen Doctor kunde hjelpe ham, men maaskee den kloge Kone. Hun boede i det lille Huus ved Markledet, som hun lukkede op for Kj\u00f8rende og Ridende; hun kunde rigtignok lukke Mere op end Ledet, hun var klogere end Doctoren, der kj\u00f8rer i egen Vogn og betaler Rangskat.<\/p>\n

“Jeg maa ud til hende!” sagde den unge Mand.<\/p>\n

Huset, hun boede i, var lille og net, men kjedeligt at see paa; der var ikke et Tr\u00e6, ikke en Blomst; der stod en Bistade ud for D\u00f8ren, meget nyttig! der var en lille Kartoffelmark, meget nyttig! og en Gr\u00f8ft med Slaaentj\u00f8rne, der havde afblomstret og sat B\u00e6r, som rempe Munden sammen, naar man smager dem f\u00f8r de have faaet Frost.<\/p>\n

“Det er livagtig vor poesil\u00f8se Tid, jeg her seer!” t\u00e6nkte den unge Mand, og det var altid en Tanke, et Guldkorn, han fandt ved den kloge Kones D\u00f8r.<\/p>\n

“Skriv det op!” sagde hun; “Smuler ere ogsaa Br\u00f8d! hvorfor Du kommer her, veed jeg; Du kan ikke hitte paa, og dog vil Du v\u00e6re Digter til Paaske!”<\/p>\n

“Alt er skrevet op!” sagde han. “Vor Tid er ikke gammel Tid!”<\/p>\n

“Nei!” sagde Konen; “i gammel Tid bleve de kloge Koner br\u00e6ndte, og Poeterne gik om med slunken Tarm og Hul paa Albuen. Tiden er just god, den er den allerbedste! men Du har ikke rigtig Syn paa Sagen, Du har ikke sk\u00e6rpet H\u00f8relsen og l\u00e6ser nok aldrig dit “Fadervor” om Aftenen. Her er fuldt op i alle Maader til at digte og fort\u00e6lle om, naar man kan fort\u00e6lle. Du kan l\u00f8se det ud af Jordens V\u00e6xter og Gr\u00f8de, \u00f8se det op af det rindende og af det stillestaaende Vand, men Du maa forstaae det, forstaae at fange en Solstraale. Pr\u00f8v nu engang mine Briller, faa mit H\u00f8rer\u00f8r i \u00d8ret, bed saa til Vorherre og lad v\u00e6re at t\u00e6nke paa Dig selv!”<\/p>\n

Det Sidste var nu meget sv\u00e6rt, Mere, end en klog Kone kan forlange.<\/p>\n

Han fik Brillerne og H\u00f8rer\u00f8ret, blev saa stillet midt i Kartoffelmarken; hun gav ham i Haanden en stor Kartoffel; det klang i den; der kom en Sang med Ord, Kartoflernes Historie, interessant, – en Hverdagshistorie i ti Dele, ti Linier vare nok.<\/p>\n

Og hvad sang Kartoflen?<\/p>\n

Den sang om sig og sin Familie: Kartoflernes Ankomst til Europa, den Miskjendelse, de havde pr\u00f8vet og lidt, f\u00f8r de, som nu, stode erkjendte som en st\u00f8rre Velsignelse end en Guldklump.<\/p>\n

“Vi bleve paa kongeligt Bud uddeelte paa Raadhuset i alle Byer; der blev givet Kundgj\u00f8relse om vor store Betydning, men man troede ikke paa den, forstod ikke engang at plante os. En gravede et Hul og kastede hele sin Skjeppe Kartofler derned; en Anden stak een Kartoffel her, een der, ned i Jorden og vendtede at den skulde skyde op som et heelt Tr\u00e6, hvoraf man kunde ryste Kartofler. Der kom ogsaa V\u00e6xt, Blomster, vandfyldt Frugt, men det Hele visnede. Ingen t\u00e6nkte paa hvad der laae paa Bunden, Velsignelsen: Kartoflerne. Ja vi have pr\u00f8vet og lidt, det vil sige, vore Forf\u00e6dre, de og vi, det kommer nu ud paa Eet! hvilke Historier!”<\/p>\n

“Ja, nu kan det v\u00e6re nok!” sagde Konen. “Betragt Slaaentj\u00f8rnene!”<\/p>\n

“Vi have ogsaa,” sagde Slaaentj\u00f8rnene, “n\u00e6r Familie i Kartoflernes Hjemland, h\u00f8iere Nordpaa, end de groede. Der kom Nordm\u00e6nd fra Norge, de styrede Vest paa gjennem Taage og Storme til et ukjendt Land, hvor de, bag Iis og Snee, fandt Urter og Gr\u00f8nt, Buske med Vinens sortblaae B\u00e6r: Slaaentj\u00f8rne, de fr\u00f8s til modne Druer, det gj\u00f8r ogsaa vi. Og Landet fik Navn “Viinland: Gr\u00f8nland: Slaaenland!”<\/p>\n

“Det er en heel romantisk Fort\u00e6lling!” sagde den unge Mand.<\/p>\n

Ja kom nu med!” sagde den kloge Kone og f\u00f8rte ham hen til Bistaden. Han saae ind i den. Hvilket Liv og R\u00f8re! Der stode Bier i alle Gange og viftede med Vingerne for at der kunde v\u00e6re sundt Lufttr\u00e6k i hele den store Fabrik, det var deres Bestilling; nu kom udefra Bier, f\u00f8dte med Kurve paa Benene, de bragte Blomsterst\u00f8v, det blev rystet ud, sondret og lavet til Honning og Vox; de kom, de fl\u00f8i; Bidronningen vilde ogsaa flyve, men da maae de alle med! det var nu ikke Tiden; flyve vilde hun dog; saa bed de Vingerne af Hendes Majest\u00e6t, og saa maatte hun blive.<\/p>\n

“Stig nu op paa Gr\u00f8ften!” sagde den kloge Kone, “kom og see ud over Landeveien hvor Godtfolk ere at see!”<\/p>\n

“Det var da en mylrende M\u00e6ngde!” sagde den unge Mand, “Historie paa Historie! det snurrer og snurrer! det bliver mig ganske broget! jeg gaaer bagover!”<\/p>\n

“Nei, gaa ligefrem!” sagde Konen, “gaa lige ind i Menneskevrimlen, hav Syn paa den, \u00d8re for den og Hjerte med! saa skal Du snart hitte paa! men f\u00f8r Du gaaer, maa jeg have mine Briller og mit H\u00f8re-R\u00f8r!” og saa tog hun begge Dele.<\/p>\n

“Nu seer jeg ikke det Mindste!” sagde den unge Mand, “nu h\u00f8rer jeg ikke meer!”<\/p>\n

“Ja, saa kan Du ikke blive Digter til Paaske!” sagde den kloge Kone.<\/p>\n

“Men naar da?” spurgte han.<\/p>\n

“Hverken til Paaske eller Pintse! Du l\u00e6rer ikke at hitte paa.”<\/p>\n

“Hvad skal jeg da gj\u00f8re for at komme i Levebr\u00f8d ved Poesien?”<\/p>\n

“Der kan Du allerede komme til Fastelavn! slaa Poeterne af T\u00f8nden! slaa deres Skrifter, det er at slaae dem selv. Lad Dig bare ikke forbl\u00f8ffe; slaa raskv\u00e6k, saa faaer Du Boller, hvormed Du kan f\u00f8de baade Dig og din Kone!”<\/p>\n

“Hvad man kan hitte paa!” sagde den unge Mand, og saa slog han af T\u00f8nde hver anden Poet, da han ikke selv kunde blive Poet.<\/p>\n

Vi have det fra den kloge Kone, hun veed hvad man kan hitte paa.<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Hvad man kan hitte paa \u2013 What One Can Invent 1870 Der var en ung Mand, som studerede til at v\u00e6re Digter, han vilde v\u00e6re det til Paaske, gifte sig og leve af Digteriet, og det er, vidste han, bare at hitte paa, men han kunde ikke hitte … L\u00e6s mere Hvad man kan hitte paa<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1345","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1345","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1345"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1345\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78226,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1345\/revisions\/78226"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1345"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}