{"id":1341,"date":"2012-03-20T10:13:48","date_gmt":"2012-03-20T09:13:48","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1341"},"modified":"2016-01-07T08:03:20","modified_gmt":"2016-01-07T07:03:20","slug":"hun-duede-ikke","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1341","title":{"rendered":"“Hun duede ikke.”"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

\u201cHun duede ikke.\u201d<\/span><\/strong> \u2013\u00a0Illustration<\/a> \u2013 She Was Good for Nothing<\/a><\/p>\n

1855<\/strong><\/p>\n

Byfogden stod ved det aabne Vindue; han var i Mansket-Skjorte, med Brystnaal i Kalvekrydset og overordenlig vel barberet, selvgjort Arbeide; dog var han kommet til at give sig et lille Snit, men hen over det sad en Lap Avis-Papir.<\/p>\n

“H\u00f8r, du Lille!” raabte han.<\/p>\n

Og den Lille var ingen anden end Vaskerkonens S\u00f8n, der netop gik forbi og \u00e6rb\u00f8dig tog sin Kasket af; den var kn\u00e6kket i Skyggen og indrettet til at putte i Lommen. I de fattige, men rene og s\u00e6rdeles vel lappede Kl\u00e6der og med sv\u00e6re Tr\u00e6skoe, stod Drengen \u00e6rb\u00f8dig, som var det for Kongen selv han stod.<\/p>\n

“Du er en god Dreng!” sagde Byfogden, “Du er en h\u00f8flig Dreng! din Moder skyller vel T\u00f8i nede ved Aaen; der skal Du ned med det, Du har i Lommen. Det er en slem Ting med din Moder! hvormeget har Du der?”<\/p>\n

“En halv P\u00e6gel!” sagde Drengen med forskr\u00e6kket, halv sagte Stemme.<\/p>\n

“Og imorges fik hun det samme!” vedblev Manden.<\/p>\n

“Nei, igaar var det!” svarede Drengen.<\/p>\n

“To halve gj\u00f8r en heel! – Hun duer ikke! Det er s\u00f8rgeligt med den Klasse af Folket! Siig til din Moder, at hun skulde skamme sig! og bliv aldrig Du en Drukkenboldt, men det bliver Du nok! – Stakkels Barn! – Gaa nu!”<\/p>\n

Og Drengen gik; Kasketten beholdt han i Haanden, og Vinden bl\u00e6ste paa hans gule Haar, saa at det reiste sig i lange Totter. Han gik om af Gaden, ind i Gyden, ned til Aaen, hvor Moderen stod ude i Vandet ved Toestolen og slog med T\u00e6rskelen paa det sv\u00e6re Linned. Der var Str\u00f8mning i Vandet, thi Vandm\u00f8llens Sluser vare oppe, Lagenet drev for Str\u00f8mmen og var n\u00e6r ved at rive Toestolen om; Vaskerkonen maatte holde imod.<\/p>\n

“Jeg er n\u00e6r ved at seile!” sagde hun, “det er godt, at Du kommer, for jeg kan tr\u00e6nge til at faae lidt Hjelp paa Kr\u00e6fterne! det er koldt herude i Vandet; i sex Timer har jeg staaet her. Har Du Noget til Mig?”<\/p>\n

Drengen tog Flasken frem, og Moderen satte den for Munden og drak en Slurk.<\/p>\n

“O, hvor det gj\u00f8r godt! hvor det varmer! det er ligesaa godt som varm Mad, og det er ikke saa dyrt! drik, min Dreng! Du seer saa bleg ud, Du fryser i de tynde Kl\u00e6der! det er jo ogsaa Efteraar. Hu! Vandet er koldt! bare jeg ikke bliver syg! men det gj\u00f8r jeg ikke! giv mig en Taar endnu og drik ogsaa Du, men kun en lille Draabe, Du maa ikke v\u00e6nne Dig til det, mit stakkels fattige Barn!”<\/p>\n

Og hun gik om Broen, hvor Drengen stod, og traadte op paa Land; Vandet drev fra Sivmatten, hun havde om Livet, Vandet fl\u00f8d fra hendes Skj\u00f8rt.<\/p>\n

“Jeg slider og sl\u00e6ber, saa Blodet er f\u00e6rdigt at springe mig ud af mine Negler\u00f8dder! men det er det samme, naar jeg kun h\u00e6derlig kan faae dig frem, mit s\u00f8de Barn!”<\/p>\n

I det Samme kom en noget \u00e6ldre Kone, fattig i Kl\u00e6der og Skind, halt paa det ene Been og med en m\u00e6gtig stor forloren Kr\u00f8lle ud over det ene \u00d8ie, det skulde skjules af Kr\u00f8llen, men den gjorde Skavanken mere kjendelig. Det var en Veninde af Vaskerkonen, “Halte-Maren med Kr\u00f8llen,” kaldte Naboerne hende.<\/p>\n

“Stakkel, hvor Du slider og sl\u00e6ber og staaer i det kolde Vand! Du kan nok tr\u00e6nge til Lidt at varmes ved, og dog har man ondt af den Draabe, Du faaer!” – og nu var snart hele Byfogdens Tale til Drengen bragt Vaskerkonen; for Maren havde h\u00f8rt det Hele, og det havde \u00e6rgret hende, at han talte saaledes til Barnet om dets egen Moder og om den Draabe, hun tog, lige i det Byfogden gjorde stort Middags-Collats med Viin i flaskeviis! “fine Vine og st\u00e6rke Vine! lidt over T\u00f8rsten hos Mange! men det kalder man ikke at drikke! de due, men Du duer ikke!”<\/p>\n

“Saa han har talt til Dig, Barn!” sagde Vaskerkonen, og hendes L\u00e6ber bev\u00e6gede sig zittrende: “Du har en Moder, der duer ikke! maaskee har han Ret! men til Barnet skulde han ikke sige det! dog, fra det Huus kommer Meget over mig!”<\/p>\n

“I har jo tjent der i Gaarde, da Byfogdens For\u00e6ldre levede og boede der; det er mange Aar siden! Der er spiist mange Skjepper Salt siden den Tid, saa man nok kan t\u00f8rste!” og Maren loe. “Der er stor Middag i Dag hos Byfogden, den skulde have v\u00e6ret sagt af, men nu blev det dem for silde, og Maden var lavet. Jeg har det fra Gaardskarlen. Der er for en Timestid siden kommet Brev om, at den yngre Broder er d\u00f8d i Kj\u00f8benhavn.”<\/p>\n

“D\u00f8d!” udbr\u00f8d Vaskerkonen og blev liigbleg.<\/p>\n

“Ih dog!” sagde Konen; “tager I Jer det saa n\u00e6r! naa, I kjendte ham, fra I tjente der i Huset.”<\/p>\n

“Er han d\u00f8d! han var det bedste, det meest velsignede Menneske! vor Herre faaer ikke Mange, som ham!” og Taarerne l\u00f8b hende ned ad Kinderne. “O, min Gud! det gaaer rundt med mig! det er, fordi jeg drak Flasken ud! jeg har ikke kunnet taale det! jeg f\u00f8ler mig saa ilde!” – og hun holdt sig op til Plankev\u00e6rket.<\/p>\n

“Herre Gud, I er ganske daarlig, Moer!” sagde Konen. “See dog til, det kan gaae over! – nei, I er rigtig syg! det er bedst, jeg faaer Jer hjem!”<\/p>\n

“Men T\u00f8iet der!”<\/p>\n

“Det skal jeg nok tage mig af! tag mig under Armen! Drengen kan blive her og passe paa saa l\u00e6nge, saa skal jeg komme og vaske Resten; det er en lille Klat kun!”<\/p>\n

Og F\u00f8dderne vaklede under Vaskerkonen.<\/p>\n

“Jeg har staaet for l\u00e6nge i det kolde Vand! jeg har ikke siden imorges faaet Vaadt eller T\u00f8rt! jeg har Feber i Kroppen! O Herre Jesus! hjelp mig hjem! mit stakkels Barn!” – og hun gr\u00e6d.<\/p>\n

Drengen gr\u00e6d og sad snart ene ved Aaen ved det vaade T\u00f8i. De to Koner gik langsomt, Vaskerkonen vaklende, op ad Gyden, om ad Gaden, forbi Byfogdens Gaard, og netop udenfor den sank hun om paa Brostenene. Folk samlede sig.<\/p>\n

Halte-Maren l\u00f8b ind i Gaarden om Hjelp. Byfogden med sine Gjester saae ud ad Vinduerne.<\/p>\n

“Det er Vaskerkonen!” sagde han, “hun har faaet lidt over T\u00f8rsten; hun duer ikke! det er Skade for den kj\u00f8nne Dreng, hun har. Jeg har sandelig Godhed for Barnet. Moderen duer ikke!”<\/p>\n

Og hun blev bragt til sig selv igjen og ledet til sit fattige Hjem, hvor hun kom i Seng. En Skaal varmt \u00d8l med Sm\u00f8r og Sukker gik den skikkelige Maren at lave, det var den Medicin hun troede var den bedste, og saa gik hun til Skyllestedet, skyllede meget daarligt, men velmeent, trak egentlig kun det vaade T\u00f8i i Land og fik det i en Kasse.<\/p>\n

Ved Aften sad hun i den fattige Stue hos Vaskerkonen. Et Par brunede Kartofler og et deiligt fedt Stykke Skinke havde hun faaet hos Byfogdens Kokkepige til den Syge, det n\u00f8d Drengen og Maren godt af; den Syge gl\u00e6dede sig ved Lugten, den var saa n\u00e6rende, sagde hun.<\/p>\n

Og Drengen kom tilsengs, den selvsamme, i hvilken Moderen laae, men han havde sin Plads paatv\u00e6rs ved F\u00f8dderne med et gammelt Gulvt\u00e6ppe over sig, syet sammen af blaa og r\u00f8de Strimler.<\/p>\n

Og det var lidt bedre med Vaskerkonen; det varme \u00d8l havde styrket hende, og Lugten af den fine Mad gjorde godt.<\/p>\n

“Tak, du gode Sj\u00e6l!” sagde hun til Maren, “Alt vil jeg ogsaa sige Dig, naar Drengen sover! jeg troer allerede, han gj\u00f8r det! hvor s\u00f8d og velsignet seer han ud! med de lukkede \u00d8ine! han veed ikke, hvorledes hans Moder har det. Vor Herre lade ham aldrig pr\u00f8ve det! – Jeg tjente hos Kammerraadens, Byfogdens For\u00e6ldre, saa traf det sig, at den yngste af S\u00f8nnerne kom hjem, Studenten; dengang var jeg ung, vild og gal, men skikkelig, det t\u00f8r jeg sige for Guds Ansgit!” saagde Vaskerkonen, – “Studenten var saa lystig og glad, saa velsignet! hver Bloddraabe i ham var retskaffen og god! bedre Menneske har der ikke v\u00e6ret paa Jorden. Han var S\u00f8n i Huset, og jeg kun Tjenestepige, men vi bleve Kj\u00e6restefolk, i Tugt og \u00c6re! et Kys er dog ikke Synd, naar man rigtig holder af hinanden. Og han sagde det til sin Moder; hun var som vor Herre for ham her paa Jorden! og hun var saa klog, kj\u00e6rlig og elskelig! – Han reiste bort, og sin Guldring satte han paa min Finger. Da han vel var borte, kaldte min Madmoder mig ind for sig; alvorlig og dog saa mild stod hun, talte, som vor Herre vilde kunne det; hun klarede for mig Afstanden i Aand og Sandhed imellem ham og mig. “Nu seer han paa, hvor godt Du seer ud, men Udseendet vil gaae bort! Du er ikke opl\u00e6rt som han, I naae ikke op til hinanden i Aandens Rige, og deri ligger Ulykken. Jeg agter den Fattige, sagde hun, hos Gud kan han maaskee faae en h\u00f8iere Plads, end mange Rige, men man maa ikke paa Jorden gaae over i et galt Spor, naar man kj\u00f8rer fremad, ellers v\u00e6lter Vognen og I To ville v\u00e6lte! Jeg veed, at en brav Mand, en Haandv\u00e6rksmand har friet til Dig, det er Erik Handskemager, han er Enkemand, har ingen B\u00f8rn, staaer sig godt, t\u00e6nk derover!” Hvert Ord, hun sagde, var som Knive gjennem mit Hjerte, men Konen havde Ret! og det knugede mig og tyngede mig! – jeg kyssede hendes Haand og gr\u00e6d mine salte Taarer, og det endnu mere, da jeg kom ind i mit Kammer og lagde mig over min Seng. Det var en tung Nat, som fulgte, vor Herre veed, hvad jeg led og stred. Saa gik jeg om S\u00f8ndagen til Herrens Bord, for at faae Lys i mig. Da var det ligesom en Tilskikkelse: idet jeg gik ud af Kirken, m\u00f8dte jeg Erik Handskemager. Saa var der ikke l\u00e6nger nogen Tvivl i mit Sind, vi passede for hinanden i Stilling og Vilkaar, ja, han var endogsaa en velhavende Mand! og saa gik jeg lige hen til ham, tog hans Haand og sagde: er dine Tanker endnu til mig? – Ja evig og altid! sagde han. – Vil Du have en Pige, der agter og \u00e6rer Dig, men ikke holder af Dig, men det kan vel komme! – Det vil komme! sagde han, og saa gav vi hinanden Haanden. Jeg gik hjem til min Madmoder; Guldringen, som S\u00f8nnen havde givet mig, bar jeg paa mit bare Bryst, jeg kunde ikke s\u00e6tte den paa min Finger ved Dagen, men kun hver Aften, naar jeg lagde mig i min Seng. Jeg kyssede Ringen, saa at min Mund bl\u00f8dte ved det, og saa gav jeg den til min Madmoder, og sagde, at i n\u00e6ste Uge vilde der blive lyst fra Pr\u00e6dikestolen for mig og Handskemageren. Saa tog min Madmoder mig i sine Arme og kyssede mig – hun sagde ikke, at jeg ikke duede, men den Gang var jeg maaskee ogsaa bedre, skj\u00f8ndt jeg ikke endnu havde pr\u00f8vet saa megen Verdens Modgang. Og saa stod Brylluppet ved Kyndelmisse; og det f\u00f8rste Aar gik godt, vi holdt Svend og Dreng og Du, Maren, tjente os.”<\/p>\n

“O, I var en velsignet Madmoder!” sagde Maren, “aldrig glemmer jeg, hvor mild I og Jer Mand var!”<\/p>\n

“Det var i de gode Aar, Du var hos os! – B\u00f8rn havde vi da ikke. – Studenten saae jeg aldrig! – Jo, jeg saae ham, men han saae ikke mig! han kom her til sin Moders Begravelse. Jeg saae ham staae ved Graven, han var saa kridhvid og saa bedr\u00f8vet, men det var for Moderens Skyld. Da siden Faderen d\u00f8de, var han i fremmede Lande og kom ikke her og har ikke heller senere v\u00e6ret her. Aldrig giftede han sig, veed jeg; – han var nok Procurator! – mig huskede han ikke, og om han havde seet mig, saa havde han dog vist ikke kjendt mig igjen, saa f\u00e6l jeg seer ud. Og det er jo ogsaa meget godt!”<\/p>\n

Og hun talte om sine Pr\u00f8velsers tunge Dage, hvorledes Ulykken ligesom v\u00e6ltede ind paa dem. De eiede fem hundrede Rigsdaler, og da der i Gaden var et Huus at faae for to hundrede, og det vilde betale sig at faae det revet ned og bygge et nyt, saa blev Huset kj\u00f8bt. Murer og T\u00f8mrer gjorde Overslag, at det videre vilde koste ti hundrede og tyve. Credit havde Erik Handskemager, Pengene fik han til Laans fra Kj\u00f8benhavn, men Skipperen, der skulde bringe dem, forliste og Pengene med.<\/p>\n

“Da var det, jeg f\u00f8dte min velsignede Dreng, som her sover. – Fader faldt i en sv\u00e6r, langvarig Sygdom; i tre Fjerdingaar maatte jeg kl\u00e6de ham af og paa. Det gik reent tilbage for os, vi laante og laante: alt vort T\u00f8i gik, og Fader d\u00f8de fra os! – Jeg har slidt og sl\u00e6bt, stridt og str\u00e6bt for Barnets Skyld, vasket Trapper, vasket Linned, grovt og fiint, men jeg skal ikke have det bedre, vil vor Herre! men han l\u00f8ser nok op for mig og s\u00f8rger for Drengen.”<\/p>\n

Og saa sov hun.<\/p>\n

Ud paa Morgenen f\u00f8lte hun sig styrket og st\u00e6rk nok, som hun troede, til igjen at gaae til sit Arbeide. Hun var netop kommet ud i det kolde Vand, da greb hende en Rystelse, en Afmagt; krampagtigt tog hun for sig med Haanden, gjorde et Skridt opad og faldt om. Hovedet laae paa det t\u00f8rre Land, men F\u00f8dderne ude i Aaen, hendes Tr\u00e6skoe, som hun havde staaet med paa Bunden, – i hver af dem var der en Visk Halm – drev paa Str\u00f8mmen; her blev hun fundet af Maren, der kom med Kaffe.<\/p>\n

Fra Byfogden havde der hjemme v\u00e6ret Bud, at hun strax maatte m\u00f8de hos ham, han havde Noget at sige hende. Det var for seent. En Barbeer blev hentet til Aareladning; Vaskerkonen var d\u00f8d.<\/p>\n

“Hun har drukket sig ihjel!” sagde Byfogden.<\/p>\n

I Brevet, der bragte Underretning og Broderens D\u00f8d, var opgivet Testamentets Indhold, og deri stod, at 600 Rdlr. testamenteredes til Handskemager-Enken, der engang havde tjent hans For\u00e6ldre. Efter bedste Skj\u00f8n skulde Pengene, i st\u00f8rre eller mindre Portioner, gives hendes og hendes Barn.<\/p>\n

“Der har v\u00e6ret noget Mikmak med min Broder og hende!” sagde Byfogden, “godt, at hun er af Veien; Drengen faaer nu det Hele, og jeg skal s\u00e6tte ham til brave Folk, en god Haandv\u00e6rker kan han blive!” – Og i de Ord lagde vor Herre sin Velsignelse.<\/p>\n

Og Byfogden kaldte Drengen for sig, lovede at s\u00f8rge for ham, og sagde ham, hvor godt det var, at hans Moder var d\u00f8d, hun duede ikke!<\/p>\n

Til Kirkegaarden blev hun bragt, de Fattiges Kirkegaard. Maren plantede et lille Rosentr\u00e6 paa Graven, Drengen stod ved Siden.<\/p>\n

“Min s\u00f8de Moder!” sagde han, og Taarerne str\u00f8mmede: “Er det sandt: hun duede ikke!”<\/p>\n

“Jo, hun duede!” sagde den gamle Pige og saae op imod Himlen. “Jeg veed det fra mange Aar og fra den sidste Nat. Jeg siger Dig, hun duede! og vor Herre i Himmeriges Rige siger det med, lad Verden kun sige: hun duede ikke!”<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr \u201cHun duede ikke.\u201d \u2013\u00a0Illustration \u2013 She Was Good for Nothing 1855 Byfogden stod ved det aabne Vindue; han var i Mansket-Skjorte, med Brystnaal i Kalvekrydset og overordenlig vel barberet, selvgjort Arbeide; dog var han kommet til at give sig et lille Snit, men hen over det sad en … L\u00e6s mere “Hun duede ikke.”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1341","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1341","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1341"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1341\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78221,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1341\/revisions\/78221"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1341"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}