{"id":1339,"date":"2012-03-20T10:13:01","date_gmt":"2012-03-20T09:13:01","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1339"},"modified":"2016-01-07T08:00:25","modified_gmt":"2016-01-07T07:00:25","slug":"holger-danske","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1339","title":{"rendered":"Holger Danske"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Holger Danske<\/strong> \u2013 Illustration<\/a>\u00a0\u2013 Holger Danske<\/a><\/p>\n

1845<\/strong><\/p>\n

Der er i Danmark et gammelt Slot, som hedder Kronborg, det ligger lige ud i \u00d8resund, hvor de store Skibe hver Dag seile forbi i hundredviis, baade engelske, russiske og preussiske; og de hilse med Kanoner for det gamle Slot: “bum!” og Slottet svarer igjen med Kanoner: “bum!” for saaledes sige Kanonerne “god Dag!” “mange Tak!” – Om Vinteren seile der ingen Skibe, saa ligger Alt med Iis lige over til det svenske Land, men det er ordenlig ligesom en heel Landevei, der vaier det danske Flag og det svenske Flag, og danske og svenske Folk sige hinanden: “god Dag”, “mange Tak!” men ikke med Kanoner, nei med venligt Haandtag, og den ene henter Hvedebr\u00f8d og Kringler hos den anden, for fremmed Mad smager bedst. Men Pragten i det Hele er dog det gamle Kronborg og under det er det at Holger Danske sidder i den dybe m\u00f8rke Kj\u00e6lder hvor Ingen kommer, han er kl\u00e6dt i Jern og Staal og st\u00f8tter sit Hoved paa de st\u00e6rke Arme; hans lange Skj\u00e6g h\u00e6nger ud over Marmorbordet hvori det er voxet fast, han sover og dr\u00f8mmer, men i Dr\u00f8mme seer han Alt hvad der skeer heroppe i Danmark. Hver Juleaften kommer en Guds Engel og siger ham at det er rigtigt, som han har dr\u00f8mt, og at han godt kan sove igjen, for Danmark er endnu ikke i nogen ordenlig Fare! men kommer det i een, ja, saa vil den gamle Holger Danske reise sig saa Bordet revner, naar han tr\u00e6kker Skj\u00e6gget til sig! saa kommer han frem og slaaer saa det h\u00f8res i alle Verdens Lande.<\/p>\n

Alt dette om Holger Danske sad en gammel Bedstefader og fortalte sin lille S\u00f8nnes\u00f8n og den lille Dreng vidste, at hvad Bedstefader sagde, det var sandt. Og mens den Gamle sad og fortalte, saa snittede han paa et stort Tr\u00e6billede, det skulde forestille Holger Danske og stilles forud paa et Skib, for den gamle Bedstefader var Billedsnitter, og det er saadan en Mand, som skj\u00e6rer ud til Skibenes Gallioner, efter som hvert Skib skal kaldes, og her havde han udskaaret Holger Danske, der stod saa rank og stolt med sit lange Skj\u00e6g og holdt i den ene Haand det brede Slagsv\u00e6rd, men st\u00f8ttede den anden Haand paa det danske Vaaben.<\/p>\n

Og den gamle Bedstefader fortalte saa meget om m\u00e6rkelige danske M\u00e6nd og Qvinder, at den lille S\u00f8nnes\u00f8n tilsidst syntes, at nu vidste han ligesaa meget, som Holger Danske kunde vide, der jo dog kun dr\u00f8mte derom; og da den Lille kom i sin Seng, t\u00e6nkte han saa meget derpaa, at han ordenlig knugede sin Hage til Sengedynen og syntes at han havde et langt Skj\u00e6g, der var voxet fast i den.<\/p>\n

Men den gamle Bedstefader blev siddende ved sit Arbeide og snittede paa den sidste Deel deri, det var det danske Vaaben; og nu var han f\u00e6rdig, og han saae paa det Hele og han t\u00e6nkte paa Alt, hvad han havde l\u00e6st og h\u00f8rt og hvad han i Aften havde fortalt den lille Dreng; og han nikkede og t\u00f8rrede sine Briller, satte dem paa igjen og sagde: “ja i min Tid kommer nok ikke Holger Danske! men Drengen der i Sengen kan maaskee faae ham at see og v\u00e6re med naar det rigtigt gj\u00e6lder,” og den gamle Bedstefader nikkede, og jo mere han saae paa sin Holger Danske, des tydeligere blev det ham at det var et godt Billede han der havde gjort; han syntes ordenlig at det fik Couleur, og at Harnisket skinnede som Jern og Staal; Hjerterne i det danske Vaaben bleve mere og mere r\u00f8de og L\u00f8verne sprang med Guldkroner paa.<\/p>\n

“Det er dog det deiligste Vaaben nogen i Verden har!” sagde den Gamle. “L\u00f8verne ere Styrke og Hjerterne ere Mildhed og Kj\u00e6rlighed!” og han saae paa den \u00f8verste L\u00f8ve og t\u00e6nkte paa Kong Knud, der bandt det store England til Danmarks Kongestol, og han saae paa den anden L\u00f8ve og t\u00e6nkte paa Waldemar, som samlede Danmark og betvang de vendiske Lande; han saae paa den tredie L\u00f8ve og t\u00e6nkte paa Margrethe som forenede Danmark, Sverrige og Norge; men idet han saae paa de r\u00f8de Hjerter, saa skinnede de endnu st\u00e6rkere end f\u00f8r, de bleve til Flammer som bev\u00e6gede sig, og hans Tanke fulgte hver af dem.<\/p>\n

Den f\u00f8rste Flamme f\u00f8rte ham ind i et snevert m\u00f8rkt F\u00e6ngsel; der sad en Fange, en deilig Qvinde, Christian den Fjerdes Datter: Eleonore Ulfeld; og Flammen satte sig som en Rose paa hendes Bryst og blomstrede sammen med hendes Hjerte, hun den \u00e6dleste og bedste af alle danske Qvinder.<\/p>\n

“Ja, det er et Hjerte i Danmarks Vaaben!” sagde den gamle Bedstefader.<\/p>\n

Og hans Tanker fulgte Flammen, som f\u00f8rte ham ud paa Havet, hvor Kanonerne buldrede, hvor Skibene laae indhyllede i R\u00f8g; og Flammen h\u00e6ftede sig som et Ordensbaand paa Hvitfeldts Bryst idet han til Flaadens Frelse spr\u00e6ngte sig og sit Skib i Luften.<\/p>\n

Og den tredie Flamme f\u00f8rte ham til Gr\u00f8nlands usle Hytter hvor Pr\u00e6sten Hans Egede stod med Kj\u00e6rlighed i Ord og Gjerning, Flammen var en Stjerne paa hans Bryst, et Hjerte til det danske Vaaben.<\/p>\n

Og den gamle Bedstefaders Tanker gik foran den sv\u00e6vende Flamme, thi hans Tanke vidste hvor Flammen vilde hen. I Bondekonens fattige Stue stod Frederik den Sjette og skrev sit Navn med Kridt paa Bjelken; Flammen b\u00e6vede paa hans Bryst, b\u00e6vede i hans Hjerte; i Bondens Stue blev hans Hjerte et Hjerte i Danmarks Vaaben. Og den gamle Bedstefader t\u00f8rrede sine \u00d8ine, for han havde kjendt og levet for Kong Frederik med de s\u00f8lvhvide Haar og de \u00e6rlige blaae \u00d8ine, og han foldede sine H\u00e6nder og saae stille frem for sig. Da kom den gamle Bedstefaders S\u00f8nnekone og sagde at det var sildigt, nu skulde han hvile, og at Aftenbordet var d\u00e6kket.<\/p>\n

“Men deiligt er det dog hvad Du det har gjort, Bedstefader!” sagde hun. “Holger Danske og hele vort gamle Vaaben! – Det er ligesom om jeg havde seet det Ansigt f\u00f8r!”<\/p>\n

“Nei det har Du nok ikke!” sagde den gamle Bedstefader, “men jeg har seet det, og jeg har str\u00e6bt at snitte det i Tr\u00e6, saaledes som jeg husker det. Den Gang var det, da Engl\u00e6nderne laae paa Rheden, den danske anden April, da vi viste vi vare gamle Danske! Paa “Danmark” hvor jeg stod i Steen Billes Eskadre, havde jeg en Mand ved min Side; det var, som Kuglerne vare bange for ham! lystig sang han gamle Viser og skj\u00f8d og stred, som var han meer end et Menneske. Jeg husker hans Ansigt endnu; men hvorfra han kom, hvorhen han gik, veed ikke jeg, veed Ingen. Jeg har tidt t\u00e6nkt, det var nok gamle Holger Danske selv, der var sv\u00f8mmet ned fra Kronborg og hjalp os i Farens Stund; det var nu min Tanke og der staaer hans Billede!”<\/p>\n

Og det kastede sin store Skygge heelt op ad V\u00e6ggen, selv noget hen ad Loftet, det saae ud, som var det den virkelige Holger Danske selv, som stod der bag ved, for Skyggen r\u00f8rte sig, men det kunde da ogsaa v\u00e6re fordi Flammen i Lyset ikke br\u00e6ndte stadigt. Og S\u00f8nnekonen kyssede den gamle Bedstefader og f\u00f8rte ham hen i den store L\u00e6nestol foran Bordet, og hun og hendes Mand, som jo var den gamle Bedstefaders S\u00f8n og Fader til den lille Dreng der laae i Sengen, sad og spiste deres Aftenmad, og den gamle Bedstefader talte om de danske L\u00f8ver og de danske Hjerter, om Styrken og Mildheden, og ganske tydeligt forklarede han at der var endnu een Styrke foruden den der laae i Sv\u00e6rdet og han pegede paa Hylden hvor der laae gamle B\u00f8ger, hvor alle Holbergs Comedier laae, de som saa tidt vare l\u00e6ste, for de vare saa moersomme, man syntes ordenlig at kjende alle de Personer deri fra gamle Dage.<\/p>\n

“See, han har ogsaa vidst at hugge!” sagde den gamle Bedstefader; “han har hugget det Gale og Kantede af Folk saa langt han kunde!” og gamle Bedstefader nikkede hen til Speilet, hvor Almanaken stod med det “Rundetaarn” og saa sagde han: “Tyge Brahe, han var ogsaa een, som brugte Sv\u00e6rdet; ikke til at hugge i Kj\u00f8d og Been, men hugge en tydeligere Vei op imellem alle Himlens Stjerner! – Og saa han, hvis Fader var af min Stand, den gamle Billedsnitters S\u00f8n, han vi selv have seet med det hvide Haar og de st\u00e6rke Skuldre, han som n\u00e6vnes af alle Verdens Lande! ja han kunde hugge, jeg kan kun snitte! Jo, Holger Danske kan komme paa mange Maader, saa at der i alle Verdens Lande h\u00f8res om Danmarks Styrke! Skal vi saa drikke Bertels Skaal!”<\/p>\n

Men den lille Dreng i Sengen saae tydeligt det gamle Kronborg med \u00d8resund, den virkelige Holger Danske som sad dybt dernede med Skj\u00e6gget voxet fast i Marmorbordet og dr\u00f8mte om Alt hvad der skeer her oppe; Holger Danske dr\u00f8mte ogsaa om den lille fattige Stue, hvor Billedsnitteren sad, han h\u00f8rte Alt hvad der blev talt og nikkede i Dr\u00f8mme og sagde:<\/p>\n

“Ja, husk kun paa mig I Danske Folk! behold mig i Tanke! jeg kommer i N\u00f8dens Time!”<\/p>\n

Og udenfor Kronborg skinnede den klare Dag og Vinden bar J\u00e6gerhornets Toner over fra Nabolandet, Skibene seilede forbi og hilsede: “bum! bum!” og fra Kronborg svarede det: “bum! bum!” men Holger Danske vaagnede ikke hvor st\u00e6rkt de skj\u00f8de, for det var jo bare: god Dag!” – “Mange Tak!” Der skal skydes anderledes f\u00f8r han vil vaagne; men han vaagner nok, for der er Krummer i Holger Danske!<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Holger Danske \u2013 Illustration\u00a0\u2013 Holger Danske 1845 Der er i Danmark et gammelt Slot, som hedder Kronborg, det ligger lige ud i \u00d8resund, hvor de store Skibe hver Dag seile forbi i hundredviis, baade engelske, russiske og preussiske; og de hilse med Kanoner for det gamle Slot: “bum!” … L\u00e6s mere Holger Danske<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1339","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1339","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1339"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1339\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78220,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1339\/revisions\/78220"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1339"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}