{"id":1335,"date":"2012-03-20T10:11:26","date_gmt":"2012-03-20T09:11:26","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1335"},"modified":"2016-01-07T00:06:05","modified_gmt":"2016-01-06T23:06:05","slug":"historien-om-en-moder","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1335","title":{"rendered":"Historien om en Moder"},"content":{"rendered":"

H. C. Andersen Eventyr\u00a0(1848)\u00a0<\/strong><\/p>\n

Historien om en Moder<\/a><\/strong> \u2013 Illustration<\/a> \u2013 The Story of a Mother<\/a><\/span><\/p>\n

Se ogs\u00e5 projekt ” Historien om en moder ” af Erik Petri<\/a><\/p>\n

Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedr\u00f8vet, saa bange for at det skulde d\u00f8e. Det var saa blegt, de smaa \u00d8ine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret, og imellem med et dybt Drag ligesom om det sukkede; og Moderen saae endnu mere sorrigfuld paa den lille Sj\u00e6l.<\/p>\n

Da bankede det paa D\u00f8ren og der kom en fattig, gammel Mand sv\u00f8bt ligesom i et stort Hested\u00e6kken, for det varmer, og det tr\u00e6ngte han til, det var jo kold Vinter; Alting udenfor laae med Iis og Snee, og Vinden bl\u00e6ste saa at det skar i Ansigtet.<\/p>\n

Og da den gamle Mand rystede af Kulde, og det lille Barn sov et \u00d8ieblik, gik Moderen hen og satte \u00d8l i en lille Potte ind i Kakkelovnen, at det kunde varmes til ham; og den gamle Mand sad og vuggede og Moderen satte sig paa Stolen t\u00e6t ved ham, saae paa sit syge Barn der trak saa dybt Veiret, og l\u00f8ftede den lille Haand.<\/p>\n

“Troer Du ikke nok at jeg beholder ham?” sagde hun, “vor Herre vil ikke tage ham fra mig!”<\/p>\n

Og den gamle Mand, der var D\u00f8den selv, han nikkede saa underligt, det kunde lige saa godt betyde ja, som nei. Og Moderen saae ned i sit Skj\u00f8d og Taarerne l\u00f8b hende over Kinderne; – hendes Hoved blev saa tungt, i tre N\u00e6tter og Dage havde hun ikke lukket sit \u00d8ie, og nu sov hun, men kun eet \u00d8ieblik, saa foer hun op og rystede af Kulde: “hvad er det!” sagde hun og saae til alle Sider; men den gamle Mand var borte og hendes lille Barn var borte, han havde taget det med sig; og henne i Krogen snurrede og snurrede det gamle Uhr, det store Blylod l\u00f8b lige ned til Gulvet, bum! og saa stod ogsaa Uhret stille.<\/p>\n

Men den stakkels Moder l\u00f8b ud af Huset og raabte paa sit Barn.<\/p>\n

Derude, midt i Sneen, sad en Kone i lange, sorte Kl\u00e6der og hun sagde: “D\u00f8den har v\u00e6ret inde i din Stue, jeg saae han skyndte sig bort med dit lille Barn; han gaaer st\u00e6rkere til end Vinden, han bringer aldrig tilbage hvad han tog!”<\/p>\n

“Siig mig blot hvad Vei han gik!” sagde Moderen, “siig mig Veien og jeg skal finde ham!”<\/p>\n

“Jeg veed den!” sagde Konen i de sorte Kl\u00e6der, “men f\u00f8r jeg siger den maa Du f\u00f8rst synge for mig alle de Viser Du har sjunget for dit Barn! jeg holder af dem, jeg har h\u00f8rt dem f\u00f8r, jeg er Natten, jeg saae dine Taarer mens Du sang dem!”<\/p>\n

“Jeg vil synge dem alle, alle!” sagde Moderen, “men stands mig ikke at jeg kan naae ham, at jeg kan finde mit Barn!”<\/p>\n

Men Natten sad stum og stille, da vred Moderen sine H\u00e6nder, sang og gr\u00e6d, og der vare mange Viser, men endnu flere Taarer; og saa sagde Natten: “gaae til h\u00f8ire, ind i den m\u00f8rke Granskov, der saae jeg D\u00f8den tage Vei med dit lille Barn!”<\/p>\n

Dybt inde i Skoven krydsede Veiene sig og hun vidste ikke l\u00e6nger hvor hun skulde gaae; da stod der en Tornebusk, der var hverken Blad eller Blomst paa den, det var jo ogsaa i den kolde Vintertid og der hang Iisslag paa Grenene.<\/p>\n

“Har du ikke seet D\u00f8den gaae forbi med mit lille Barn?”<\/p>\n

“Jo!” sagde Tornebusken, “men jeg siger Dig ikke hvilken Vei han tog, uden at Du f\u00f8rst vil varme mig op ved dit Hjerte! jeg fryser ihjel, jeg bliver til bare Iis!”<\/p>\n

Og hun trykkede Tornebusken til sit Bryst, saa fast, for at den ret kunde opvarmes, og Tornene gik lige ind i hendes Kj\u00f8d, og hendes Blod fl\u00f8d i store Draaber, men Tornebusken skj\u00f8d friske gr\u00f8nne Blade og der kom Blomster paa i den kolde Vinter-Nat, saa varmt var der ved en bedr\u00f8vet Moders Hjerte; og Tornebusken sagde hende Veien, som hun skulde gaae.<\/p>\n

Da kom hun til en stor S\u00f8, hvor der hverken var Skib eller Baad. S\u00f8en var ikke frosset nok til at den kunde b\u00e6re hende, og heller ikke aaben og lav nok til at hun kunde vade igjennem, og over den maatte hun, vilde hun finde sit Barn; saa lagde hun sig ned for at drikke S\u00f8en ud, og det var jo umueligt for et Menneske, men den bedr\u00f8vede Moder t\u00e6nkte, at der dog kunde skee et Mirakel. –<\/p>\n

“Nei, det gaaer aldrig!” sagde S\u00f8en, “lad os to heller see at blive enige! jeg holder af at samle paa Perler og dine \u00d8ine ere de to klareste jeg har seet, vil Du gr\u00e6de dem ud til mig, saa skal jeg b\u00e6re Dig over til det store Drivhuus, hvor D\u00f8den boer og passer Blomster og Tr\u00e6er; hver af dem er et Menneskeliv!”<\/p>\n

“O, hvad giver jeg ikke for at komme til mit Barn!” sagde den forgr\u00e6dte Moder og hun gr\u00e6d endnu mere og hendes \u00d8ine sank ned paa Havsens Bund og bleve to kostbare Perler, men S\u00f8en l\u00f8ftede hende, som om hun sad i en Gynge, og hun fl\u00f8i i een Svingning til Kysten paa den anden Side, hvor der stod et milebredt, underligt Huus, man vidste ikke om det var et Bjerg med Skov og Huler, eller om det var t\u00f8mret op, men den stakkels Moder kunde ikke see det, hun havde jo gr\u00e6dt sine \u00d8ine ud.<\/p>\n

“Hvor skal jeg finde D\u00f8den, som gik med mit lille Barn!” sagde hun.<\/p>\n

“Her er han ikke kommet endnu!” sagde den gamle Grav-Kone, som gik og skulde passe paa D\u00f8dens store Drivhuus. “Hvor har Du kunnet finde her hen og hvem har hjulpet Dig!”<\/p>\n

“Vor Herre har hjulpet mig!” sagde hun, “han er barmhjertig og det vil Du ogsaa v\u00e6re! hvor skal jeg finde mit lille Barn!”<\/p>\n

“Ja, jeg kjender det ikke,” sagde Konen, “og Du kan jo ikke see! – Mange Blomster og Tr\u00e6er ere visnede i Nat, D\u00f8den vil snart komme og plante dem om! Du veed vel, at hvert Menneske har sit Livstr\u00e6 eller sin Blomst, saaledes, som nu enhver er indrettet; de see ud, som andre V\u00e6xter, men de har Hjerte-Slag; Barne-Hjerte kan ogsaa banke! gaae efter det, maaskee kan Du kjende dit Barns; men hvad giver Du mig for at sige Dig hvad Du mere skal gj\u00f8re!”<\/p>\n

“Jeg har ikke noget at give,” sagde den bedr\u00f8vede Moder, “men jeg vil gaae for Dig til Verdens Ende!”<\/p>\n

“Ja der har jeg ikke noget at gj\u00f8re!” sagde Konen, “men Du kan give mig dit lange sorte Haar, Du veed nok selv det er kj\u00f8nt, og det kan jeg lide! Du skal faae mit hvide igjen, det er altid noget!”<\/p>\n

“Forlanger Du ikke andet,” sagde hun, “det giver jeg Dig med Gl\u00e6de!” Og hun gav hende sit smukke Haar og fik den Gamles sneehvide igjen.<\/p>\n

Og saa gik de ind i D\u00f8dens store Drivhuus, hvor Blomster og Tr\u00e6er voxte underligt imellem hverandre. Der stode fine Hyazinther under Glasklokker, og der stode store bomst\u00e6rke Pioner; der voxte Vandplanter, nogle saa friske, andre halvsyge, Vandsnogene lagde sig paa dem, og sorte Krebs klemte dem om Stilken. Der stode deilige Palmetr\u00e6er, Ege og Plataner, der stod Petersillie og blomstrende Timian; hvert Tr\u00e6 og hver Blomst havde sit Navn, de vare hver et Menneskeliv, Mennesket levede endnu, Een i China, Een i Gr\u00f8nland, rundt omkring i Verden. Der vare store Tr\u00e6er i smaa Potter, saa at de stode saa forkuede og vare f\u00e6rdige ved at spr\u00e6nge Potten, der var ogsaa mange Steder en lille, kjedelig Blomst i feed Jord, med Mos rundt om og d\u00e6gget og pleiet. Men den bedr\u00f8vede Moder b\u00f8iede sig over alle de mindste Planter og h\u00f8rte inden i dem hvor Menneskehjertet bankede, og imellem Millioner kjendte hun sit Barns.<\/p>\n

“Der er det!” raabte hun og strakte Haanden ud over en lille blaa Krokus, som hang ganske syg til den ene Side.<\/p>\n

R\u00f8r ikke ved Blomsten!” sagde den gamle Kone, “men stil Dig her, og naar saa D\u00f8den kommer, jeg venter ham f\u00f8r jeg veed det, lad ham da ikke rykke Planten op, og tru Du med at Du vil gj\u00f8re det med de andre Blomster, saa bliver han bange! han skal svare vor Herre til dem, Ingen t\u00f8r rykkes op f\u00f8r han giver Lov.”<\/p>\n

Med Eet susede det iiskoldt igiennem Salen, og den blinde Moder kunde m\u00e6rke, at det var D\u00f8den der kom.<\/p>\n

“Hvor har Du kunnet finde Vei her hen?” spurgte han, “hvor kunde Du komme hurtigere end jeg?”<\/p>\n

“Jeg er en Moder,” sagde hun.<\/p>\n

Og D\u00f8den strakte sin lange Haand hen imod den lille fine Blomst, men hun holdt sine H\u00e6nder fast om den, saa t\u00e6t, og dog bange for at hun skulde r\u00f8re ved et af Bladene. Da bl\u00e6ste D\u00f8den paa hendes H\u00e6nder og hun f\u00f8lte at det var koldere end den kolde Vind, og hendes H\u00e6nder faldt matte ned.<\/p>\n

“Du kan dog ikke gj\u00f8re Noget imod mig!” sagde D\u00f8den.<\/p>\n

“Men det kan vor Herre!” sagde hun.<\/p>\n

“Jeg gj\u00f8r kun hvad han vil!” sagde D\u00f8den. “Jeg er hans Urtegaardsmand! jeg tager alle hans Blomster og Tr\u00e6er og planter dem ud i den store Paradisets Have i det ubekjendte Land, men hvorledes de der groe og hvorledes der er, t\u00f8r jeg ikke sige Dig!”<\/p>\n

“Giv mig mit Barn tilbage!” sagde Moderen og gr\u00e6d og bad; med eet greb hun med hver Haand om to smukke Blomster t\u00e6t ved og raabte til D\u00f8den: “jeg river alle dine Blomster af, for jeg er i Fortvivlelse!”<\/p>\n

“R\u00f8r dem ikke!” sagde D\u00f8den. “Du siger, at Du er saa ulykkelig, og nu vil Du gj\u00f8re en anden Moder ligesaa ulykkelig -!”<\/p>\n

“En anden Moder!” sagde den stakkels Kone og slap strax begge Blomsterne.<\/p>\n

“Der har Du dine \u00d8ine,” sagde D\u00f8den, “jeg har fisket dem op af S\u00f8en, de skinnede saa st\u00e6rkt; jeg vidste ikke at det var dine; tag dem igjen, de ere nu klarere end f\u00f8r, see saa ned i den dybe Br\u00f8nd t\u00e6t ved, jeg skal n\u00e6vne Navnene paa de to Blomster, Du vilde rive op og Du seer deres hele Fremtid, deres hele Menneskeliv, seer hvad Du vilde forstyrre og \u00f8del\u00e6gge!”<\/p>\n

Og hun saae ned i Br\u00f8nden; og det var en Lyksalighed at see, hvor den ene blev en Velsignelse for Verden, see hvormegen Lykke og Gl\u00e6de der udfoldede sig rundt om. Og hun saae den Anden Liv og det var Sorg og N\u00f8d, R\u00e6dsel og Elendighed.<\/p>\n

“Begge Dele ere Guds Villie!” sagde D\u00f8den.<\/p>\n

“Hvilken af dem er Ulykkens Blomst og hvilken er Velsignelsens?” spurgte hun.<\/p>\n

“Det siger jeg Dig ikke,” sagde D\u00f8den, “men det skal Du vide af mig, at den ene Blomst var dit eget Barns, det var dit Barns Skj\u00e6bne Du saae, dit eget Barns Fremtid!”<\/p>\n

Da skreeg Moderen af Skr\u00e6k, “hvilken af dem var mit Barn! siig mig det! frels den Uskyldige! frels mit Barn fra al den Elendighed! b\u00e6r det heller bort! b\u00e6r det ind i Guds Rige! glem mine Taarer, glem mine B\u00f8nner og Alt hvad jeg har sagt og gjort!”<\/p>\n

“Jeg forstaaer Dig ikke!” sagde D\u00f8den. “Vil Du have dit Barn tilbage, eller skal jeg gaae med det derind, hvor Du ikke veed!” –<\/p>\n

Da vred Moderen sine H\u00e6nder, faldt paa sine Kn\u00e6 og bad til vor Herre: “H\u00f8r mig ikke, hvor jeg beder imod din Villie, som er den bedste! h\u00f8r mig ikke! h\u00f8r mig ikke!”<\/p>\n

Og hun b\u00f8iede sit Hoved ned i sit Skj\u00f8d.<\/p>\n

Og D\u00f8den gik med hendes Barn ind i det ubekjendte Land.<\/p>\n

\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H. C. Andersen Eventyr\u00a0(1848)\u00a0 Historien om en Moder \u2013 Illustration \u2013 The Story of a Mother Se ogs\u00e5 projekt ” Historien om en moder ” af Erik Petri Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedr\u00f8vet, saa bange for at det skulde d\u00f8e. Det var saa blegt, de smaa \u00d8ine havde … L\u00e6s mere Historien om en Moder<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1335","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1335","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1335"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1335\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78218,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1335\/revisions\/78218"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1335"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}