{"id":1333,"date":"2012-03-20T10:10:16","date_gmt":"2012-03-20T09:10:16","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1333"},"modified":"2013-09-26T12:03:00","modified_gmt":"2013-09-26T10:03:00","slug":"herrebladene","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1333","title":{"rendered":"Herrebladene"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Herrebladene<\/strong><\/p>\n

1869<\/strong><\/p>\n

Hvor man dog i Papir kan klippe og klistre nydelige Ting! der var saaledes klippet og klistret et Slot, saa stort at det fyldte et heelt Bord, og var malet med Udseende, som var det bygget af r\u00f8de Steen; det havde skinnende Kobbertag, det havde Taarn og Vindelbro, Vand i Kanalerne, som et Speilglas, for det var Speilglas. Der stod i det h\u00f8ieste Taarn en V\u00e6gter snittet af Tr\u00e6, han havde en Trompet at bl\u00e6se, men han bl\u00e6ste ikke!<\/p>\n

Det Hele tilh\u00f8rte en lille Dreng, som hedte William, og han heisede selv Vindelbroen og lod den igjen falde, lod sine Tinsoldater marschere over, aabnede saa Slotsporten og saae ind i den store Riddersal, hvor der paa V\u00e6ggene hang i Ramme ligesom Billederne i de virkelige Riddersale, alle Herrebladene fra et Spilkort, Hjerter, Ruder, Kl\u00f8er og Spaer: Kongerne med Krone og Scepter, Damerne med Sl\u00f8er ned over Skuldrene og Blomst eller Vifte i Haanden, Kn\u00e6gtene med Hellebarde og vaiende Fjer.<\/p>\n

En Aften laae den lille Dreng og kigede gjennem den aabne Slotsport ind paa Kortbillederne i Riddersalen og han syntes at Kongerne hilsede med deres Scepter, ja Spaerdame bev\u00e6gede Guld-Tulipanen hun holdt i Haanden og Hjerter Dame l\u00f8ftede sin Vifte; alle fire Dronninger gave naadigt Tegn paa at de bem\u00e6rkede ham. Han rykkede endnu n\u00e6rmere for bedre at see, men kom derved med Hovedet til at st\u00f8de til Slottet, saa at det rystede. Da stak alle fire Kn\u00e6gte, Kl\u00f8er, Spaer, Ruder og Hjerter, deres Hellebarde frem, for at vare ham, at han ikke saaledes maatte tr\u00e6nge paa.<\/p>\n

Den lille Dreng forstod det og nikkede i al Venskabelighed; han nikkede nok engang og saa sagde han: “Siig Noget!” men Kortbladene sagde ikke et Ord; dog da han tredie Gang nikkede til Hjerterkn\u00e6gt, sprang denne ud af Kortbladet og stillede sig midt paa Gulvet.<\/p>\n

“Hvad hedder Du?” spurgte han den Lille. “Du har klare \u00d8ine og gode T\u00e6nder, men Du vasker ikke tidt nok dine H\u00e6nder!” og det var nu ikke fiint sagt.<\/p>\n

“Jeg hedder William!” sagde den Lille, “og det er mit Slot og Du er min Hjerterkn\u00e6gt!”<\/p>\n

“Jeg er min Konges og min Dronnings Kn\u00e6gt, ikke Din!” sagde Hjerterkn\u00e6gt. “Jeg kan gaae ud af Bladet og af Rammen med! og det kunne de h\u00f8ie Herskaber endnu bedre. Vi kunne gaae ud i den vide Verden, men den ere vi kjede af; det er mageligere og behageligere at sidde i Kortblad og v\u00e6re sig selv!”<\/p>\n

“Have I virkeligt Alle f\u00f8r v\u00e6ret Mennesker?” spurgte den Lille.<\/p>\n

“Mennesker,” sagde Hjertekn\u00e6gt, “men ikke saa gode, som vi burde v\u00e6re! t\u00e6nd et lille Voxlys foran mig, helst et r\u00f8dt, thi det er min og mit Herskabs Couleur, saa skal jeg fort\u00e6lle Slotsherren -, for Du er jo Slotsherre, siger Du -, hele vor Historie, men bryd mig ikke af, skal jeg tale, maa det gaae i een Snurre! – Seer Du ham, min Konge, Hjerterkonge; han er den \u00e6ldste af de fire der, for han er f\u00f8dt f\u00f8rst, f\u00f8dt med Guldkrone og Guld\u00e6ble. Han regjerede ligestrax. Hans Dronning var f\u00f8dt med Guldvifte, den har hun endnu. De havde det saa yndigt fra Smaa af, beh\u00f8vede ikke at gaae i Skole, kunde lege hele Dagen, bygge Slotte og rive ned, kn\u00e6kke Tinsoldater og lege med Dukker; forlangte de Sm\u00f8rrebr\u00f8d, saa var der Sm\u00f8r paa begge Sider af Br\u00f8det og Puddersukker oven paa. Det var den gode gamle Tid, Guldalderen, som den kaldes, men den bleve de kjede af og jeg ogsaa. Det var den Gang,- og saa kom Ruderkonge.”<\/p>\n

Mere sagde Kn\u00e6gten ikke; den lille Dreng lurede paa at h\u00f8re mere, men der blev ikke sagt et Ord; og saa spurgte den Lille: “Hvad saa?” –<\/p>\n

Hjertekn\u00e6gt svarede ikke, stod strunk og stiv med \u00d8inene lige mod sit t\u00e6ndte Voxlys. Den Lille nikkede, nikkede igjen men fik dog ikke Svar; saa vendte han sig til Ruderkn\u00e6gt, og da han nikkede tredie Gang til ham, sprang denne ud af Kortbladet, stillede sig op og sagde det eneste Ord: “Voxlys!” den Lille t\u00e6ndte strax et r\u00f8dt Lys og satte for ham; da pr\u00e6senterede Ruderkn\u00e6gt med sin Landse og sagde:<\/p>\n

“Saa fulgte Ruderkonge! en Konge med Glasrude paa sit Bryst; ogsaa Dronningen kunde man see lige ind i; og de vare skabte ligesom andre Mennesker. Det var saa forn\u00f8ieligt at man derover reiste dem et Monument, det stod i hele syv Aar, men det var ogsaa reist for Evigheden!” Og saa pr\u00e6senterede Ruderkn\u00e6gt og saae paa sit r\u00f8de Voxlys.<\/p>\n

Og uden at den lille William nikkede, skreed med Eet, ganske gravitetisk, som Storken kan gaae, naar den skrider hen over Marken, Kl\u00f8verkn\u00e6gt. Det sorte Kl\u00f8ver i Hj\u00f8rnet af Kortbladet, fl\u00f8i med som en Fugl hen over ham og saa igjen tilbage og satte sig hvor det f\u00f8r havde siddet. Og Kl\u00f8verkn\u00e6gt talte, uden f\u00f8rst som de Andre, at have faaet Voxlys.<\/p>\n

“Ikke Alle erholde Sm\u00f8r paa begge Sider af Br\u00f8det og Sukker ovenpaa! det fik hverken min Konge eller Dronning; de maatte gaae i Skole og l\u00e6re hvad de tidligere ikke havde l\u00e6rdt. De gik ogsaa med Glasrude paa Brystet, men Ingen saae derind, uden for at bem\u00e6rke om der ikke var noget galt inde i Urv\u00e6rket, som der kunde skj\u00e6ndes paa. Jeg veed det; jeg har tjent mit Herskab i alle Aar, kjender det fremdeles og lyder dets Villie. Nu vil Herskabet at jeg ikke skal tale mere iaften, og jeg tier og pr\u00e6senterer!”<\/p>\n

Men William t\u00e6ndte ogsaa for ham et Lys, det var skinnede hvidt.<\/p>\n

“Huith -!” hurtigere end Lyset t\u00e6ndtes stod Spaerkn\u00e6gt midt i Riddersalen, han kom i en Fart og dog humpede han, som om han havde et daarligt Been; han hilsede ikke; det knagede i ham, han havde v\u00e6ret kn\u00e6kket og br\u00e6kket; gaaet meget igjennem; nu talte han.<\/p>\n

“De have hver faaet Lys og jeg faaer det ogsaa, veed jeg; men skulle vi Kn\u00e6gte have det saa maa det bringes tredobbelt til Herskaberne. Min Spaerkonge og Dronning-Dame, b\u00f8r det sig at have fire Lys! Deres Historie og Pr\u00f8velse er saa s\u00f8rgelig, de have Aarsag til at gaae i Sort og have Grav-Spade i deres Vaaben; jeg ogsaa! jeg har nu faaet Spotnavn i Kortspillet! jeg kaldes “sorte Peer”; ja, jeg har faaet v\u00e6rre Navn, det er ikke engang passende at sige!” og saa hviskede han: “Man kalder mid Skridt-Mads! og engang var jeg dog f\u00f8rste Cavaleer hos Spaerkonge og nu er jeg sidste. Jeg fort\u00e6ller ikke mit Herskabs Historie, det vil ikke have det! Lille Slotsherre kan selv gj\u00f8re ud af den hvad han vil, men s\u00f8rgeligt! det er gaaet tilbage, og gaaer ikke frem f\u00f8r vi Alle ride paa den r\u00f8de Hest h\u00f8iere op end der ere Skyer!”<\/p>\n

Og den lille William t\u00e6ndte tre Lys for hver af Kongerne og tre for hver af Dronningerne, men Herskabet i Spaer fik hver fire. Der blev saa straalende i den hele Riddersal, saa lyst som i den rigeste Keisers Slot; og de h\u00f8ie Herskaber hilsede mildt og naadigt; Hjerterdame lod Guldviften neie, Spaerdame svingede med Guldtulipanen saa at der kom Ildslue ud af den. De h\u00f8ie Par stege ud af Kortblad og Ramme, traadte i Menuet ned af Gulvet og op igjen; de dandsede i Lue og Kn\u00e6gtene med, det var som om hele Salen stod i Flamme; det rislede og raslede, Luen slog ud af Vinduer og V\u00e6gge, hele Slottet stod i Gl\u00f8d og Flamme. William sprang forskr\u00e6kket tilside, raabte paa Fader og Moder: “Slottet br\u00e6nder!” – det gnistrede og blussede; men i Ilden susede og sang det:<\/p>\n

“nu ride vi paa den r\u00f8de Hest h\u00f8iere op end der ere Skyer. Det b\u00f8r sig ridderlige M\u00e6nd og Fruer, Kn\u00e6gtene f\u00f8lge med!” –<\/p>\n

Ja, den Ende fik det med Williams Slot og med Herrebladene. William lever endnu og vasker sine H\u00e6nder: hans Skyld var det ikke at Slottet br\u00e6ndte.<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Herrebladene 1869 Hvor man dog i Papir kan klippe og klistre nydelige Ting! der var saaledes klippet og klistret et Slot, saa stort at det fyldte et heelt Bord, og var malet med Udseende, som var det bygget af r\u00f8de Steen; det havde skinnende Kobbertag, det havde Taarn … L\u00e6s mere Herrebladene<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1333","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1333","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1333"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1333\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":53441,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1333\/revisions\/53441"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1333"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}