{"id":1331,"date":"2012-03-20T10:09:38","date_gmt":"2012-03-20T09:09:38","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1331"},"modified":"2013-09-26T11:54:02","modified_gmt":"2013-09-26T09:54:02","slug":"gaaseurten","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1331","title":{"rendered":"Gaaseurten"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Gaaseurten –\u00a0Illustration<\/a><\/strong><\/p>\n

1838<\/strong><\/p>\n

Nu skal Du h\u00f8re! –<\/p>\n

Ude paa Landet, t\u00e6t ved Veien, laae et Lyststed; Du har bestemt selv engang seet det! der er foran en lille Have med Blomster og et Stakit, som er malet; t\u00e6t herved paa Gr\u00f8ften, midt i det deiligste gr\u00f8nne Gr\u00e6s, voxte en lille Gaaseurt; Solen skinnede ligesaa varmt og smukt paa den, som paa de store rige Pragtblomster inde i Haven, og derfor voxte den Time for Time. En Morgen stod den ganske udsprunget med sine smaa, skinnende hvide Blade, der sidder som Straaler rundtom den lille gule Sol indeni. Den t\u00e6nkte slet ikke paa, at intet Menneske saae den der i Gr\u00e6sset og at den var en fattig, foragtet Blomst; nei den var saa forn\u00f8iet, den vendte sig lige imod den varme Sol, saae op i den og h\u00f8rte paa L\u00e6rken, som sang i Luften.<\/p>\n

Den lille Gaaseurt var saa lykkelig, som om det var en stor Helligdag, og saa var det dog en Mandag; alle B\u00f8rn vare i Skole; mens de sad paa deres B\u00e6nke og l\u00e6rte noget, sad den paa sin lille gr\u00f8nne Stilk og l\u00e6rte ogsaa af den varme Sol og Alt rundt omkring, hvor god Gud er, og den syntes ret at den lille L\u00e6rke sang saa tydeligt og smukt Alt, hvad den i Stilhed f\u00f8lte; og Gaaseurten saae med en Slags \u00c6rb\u00f8dighed op til den lykkelige Fugl, der kunde synge og flyve, men var slet ikke bedr\u00f8vet, fordi den selv ikke kunde det. “Jeg seer og h\u00f8rer jo!” t\u00e6nkte den, “Solen skinner paa mig og Vinden kysser mig! o, hvor jeg dog er blevet begavet!”<\/p>\n

Indenfor Stakittet stode saa mange stive, fornemme Blomster; jo mindre Duft de havde, desmere kneisede de. Pionerne bl\u00e6ste sig op, for at v\u00e6re st\u00f8rre end en Rose, men det er slet ikke St\u00f8rrelsen, som gj\u00f8r det! Tulipanerne havde de allersmukkeste Couleurer, og det vidste de nok og holdt sig saa ranke, for at man endnu bedre skulde see det. De lagde slet ikke M\u00e6rke til den lille Gaaseurt udenfor, men den saae desmere paa dem og t\u00e6nkte: “hvor de ere rige og deilige! ja, dem flyver vist den pr\u00e6gtige Fugl ned til og bes\u00f8ger! Gud skee Lov, at jeg staaer saa n\u00e6r herved, saa kan jeg dog faae den Stads at see!” og lige idet den t\u00e6nkte det, “qvirrevit!” der kom L\u00e6rken flyvende, men ikke ned til Pioner og Tulipaner, nei, ned i Gr\u00e6sset til den fattige Gaaseurt, der blev saa forskr\u00e6kket af bare Gl\u00e6de, at den vidste slet ikke mere, hvad den skulde t\u00e6nke.<\/p>\n

Den lille Fugl dandsede rundt omkring den og sang: “nei, hvor dog Gr\u00e6sset er bl\u00f8dt! og see, hvilken s\u00f8d lille Blomst med Guld i Hjertet og S\u00f8lv paa Kjolen!” den gule Prik i Gaaseurten saae jo ogsaa ud som Guld, og de smaa Blade rundtom vare skinnende s\u00f8lvhvide.<\/p>\n

Saa lykkelig som den lille Gaaseurt var, nei, det kan ingen begribe! Fuglen kyssede den med sit N\u00e6b, sang for den og fl\u00f8i saa igjen op i den blaa Luft. Det varede bestemt et heelt Qvarteer, f\u00f8r Blomsten kunde komme sig igjen. Halv undseelig og dog inderlig forn\u00f8iet saae den til Blomsterne inde i Haven; de havde jo seet den \u00c6re og Lyksalighed, der var vederfaret hende, de maatte jo begribe, hvilken Gl\u00e6de det var; men Tulipanerne stode nok engang saa stive som f\u00f8r, og saa vare de saa spidse i Ansigtet og saa r\u00f8de, for de havde \u00e6rgret sig. Pionerne vare ganske tykhovede, bu! det var godt, at de ikke kunde tale, ellers havde Gaaseurten faaet en ordentlig Tiltale. Den stakkels lille Blomst kunde nok see, at de vare ikke i godt Humeur, og det gjorde den saa inderligt ondt. I det samme kom der inde i Haven en Pige med en stor Kniv saa skarp og skinnende, hun gik lige hen mellem Tulipanerne og skar den ene af efter den anden. “Uh!” sukkede den lille Gaaseurt, “det var jo forskr\u00e6kkeligt, nu er det forbi med dem!” Saa gik Pigen bort med Tulipanerne. Gaaseurten var glad ved, at den stod ude i Gr\u00e6sset og var en lille, fattig Blomst; den f\u00f8lte sig ret saa taknemlig, og da Solen gik ned, foldede den sine Blade, sov ind og dr\u00f8mte hele Natten om Solen og den lille Fugl.<\/p>\n

N\u00e6ste Morgen, da Blomsten igjen, lykkelig, strakte alle de hvide Blade ligesom smaa Arme ud mod Luft og Lys, kjendte den Fuglens Stemme, men det var s\u00f8rgeligt, hvad den sang. Ja, den stakkels L\u00e6rke havde god Grund dertil, den var blevet fanget og sad nu i et Buur t\u00e6tved det aabne Vindue. Den sang om at flyve frit og lykkeligt omkring, sang om det unge, gr\u00f8nne Korn paa Marken og om den deilige Reise, den kunde gj\u00f8re paa sine Vinger h\u00f8it op i Luften. Den stakkels Fugl var ikke i godt Humeur, fangen sad den der i Buret.<\/p>\n

Den lille Gaaseurt \u00f8nskede saa gjerne at hj\u00e6lpe, men hvorledes skulde den b\u00e6re sig ad dermed; ja det var vanskeligt at hitte paa. Den glemte reent, hvor smukt Alt stod rundtom, hvor varmt Solen skinnede, og hvor smukke hvide dens Blade saae ud; ak, den kunde kun t\u00e6nke paa den fangne Fugl, som den slet ikke var istand til at gj\u00f8re noget for.<\/p>\n

Da kom der i det samme to smaa Drenge ud af Haven; den ene af dem havde i Haanden en Kniv, stor og skarp som den, Pigen havde til at skj\u00e6re Tulipanerne af med. De gik lige hen imod den lille Gaaseurt, der slet ikke kunde begribe, hvad de vilde.<\/p>\n

“Her kan vi skj\u00e6re en deilig Gr\u00e6st\u00f8rv til L\u00e6rken!” sagde den ene Dreng og begyndte at skj\u00e6re i en Fiirkant dybt ned, omkring Gaaseurten, saa at den kom til at staae midt i Gr\u00e6st\u00f8rven.<\/p>\n

“Riv den Blomst af!” sagde den anden Dreng, og Gaaseurten rystede ordentlig af Angest, thi at blive revet af, var jo at miste Livet, og nu vilde den saa gjerne leve, da den skulde med Gr\u00e6st\u00f8rven ind i Buret til den fangne L\u00e6rke.<\/p>\n

“Nei, lad den sidde!” sagde den anden Dreng, “den pynter saa net!” og saa blev den siddende og kom med ind i Buret til L\u00e6rken.<\/p>\n

Men den stakkels Fugl klagede h\u00f8it over sin tabte Frihed og slog med Vingerne mod Jerntraadene i Buret; den lille Gaaseurt kunde ikke tale, ikke sige et tr\u00f8stende Ord, ihvor gjerne den vilde. Saaledes gik hele Formiddagen.<\/p>\n

“Her er intet Vand!” sagde den fangne L\u00e6rke, “de ere Alle ude og have glemt mig med en Draabe at drikke! min Hals er t\u00f8r og br\u00e6ndende! der er Ild og Iis indeni mig og Luften er saa tung! Ak, jeg maa d\u00f8e, fra det varme Solskin, fra det friske Gr\u00f8nne, fra al den Deilighed, Gud har skabt!” og saa borede den sit lille N\u00e6b ned i den kj\u00f8lige Gr\u00e6st\u00f8rv, for derved at opfriskes lidt; da faldt dens \u00d8ine paa Gaaseurten, og Fuglen nikkede til den, kyssede den med N\u00e6bbet og sagde: “Du maa ogsaa visne herinde, Du stakkels lille Blomst! Dig og den lille gr\u00f8nne Plet Gr\u00e6s har man givet mig for den hele Verden, jeg havde udenfor! hvert lille Gr\u00e6sstraa skal v\u00e6re mig et gr\u00f8nt Tr\u00e6, hvert af dine hvide Blade en duftende Blomst! ak, I fort\u00e6lle mig kun, hvormeget jeg har mistet!”<\/p>\n

“Hvo der dog kunde tr\u00f8ste ham!” t\u00e6nkte Gaaseurten, men den kunde ikke r\u00f8re et Blad; dog Duften, som str\u00f8mmede ud af de fine Blade, var langt st\u00e6rkere, end den ellers findes hos denne Blomst; det m\u00e6rkede ogsaa Fuglen, og skj\u00f8ndt den forsm\u00e6gtede af T\u00f8rst og i sin Pine rev de gr\u00f8nne Gr\u00e6sstraa af, r\u00f8rte den slet ikke Blomsten<\/p>\n

Det blev Aften, og endnu kom Ingen og bragte den stakkels Fugl en Vanddraabe; da strakte den sine smukke Vinger ud, rystede dem krampagtigt, dens Sang var et veemodigt Pipi; det lille Hoved b\u00f8iede sig henimod Blomsten, og Fuglens Hjerte brast af Savn og L\u00e6ngsel; da kunde Blomsten ikke, som Aftenen forud, folde sine Blade sammen og sove, den hang syg og s\u00f8rgende ned mod Jorden.<\/p>\n

F\u00f8rst den n\u00e6ste Morgen kom Drengene, og da de saae Fuglen d\u00f8d, gr\u00e6d de, gr\u00e6d mange Taarer og gravede den en nydelig Grav, som blev pyntet med Blomsterblade. Fuglens Liig kom i en r\u00f8d, deilig \u00c6ske, kongeligt skulde den begraves, den stakkels Fugl! da han levede og sang, glemte de ham, lod ham sidde i Buret og lide Savn, nu fik han Stads og mange Taarer.<\/p>\n

Men Gr\u00e6st\u00f8rven med Gaaseurten blev kastet ud i St\u00f8vet paa Landeveien, ingen t\u00e6nkte paa den, som dog havde f\u00f8lt meest for den lille Fugl og som gjerne vilde tr\u00f8ste den!<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Gaaseurten –\u00a0Illustration 1838 Nu skal Du h\u00f8re! – Ude paa Landet, t\u00e6t ved Veien, laae et Lyststed; Du har bestemt selv engang seet det! der er foran en lille Have med Blomster og et Stakit, som er malet; t\u00e6t herved paa Gr\u00f8ften, midt i det deiligste gr\u00f8nne Gr\u00e6s, … L\u00e6s mere Gaaseurten<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1331","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1331","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1331"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1331\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":53434,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1331\/revisions\/53434"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1331"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}