{"id":1329,"date":"2012-03-20T10:08:55","date_gmt":"2012-03-20T09:08:55","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1329"},"modified":"2013-09-26T11:47:33","modified_gmt":"2013-09-26T09:47:33","slug":"gaardhanen-og-veirhanen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1329","title":{"rendered":"Gaardhanen og Veirhanen"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Gaardhanen og Veirhanen –\u00a0\u00a0Illustration<\/a><\/strong><\/p>\n

1860<\/strong><\/p>\n

Der vare to Haner, een paa M\u00f8ddingen og een paa Taget, hovmodige begge To; men hvem udrettede meest? Siig os din Mening, – vi beholde vor egen alligevel.<\/p>\n

H\u00f8nsegaarden var ved et Plankev\u00e6rk skilt fra en anden Gaard, hvori laae en M\u00f8dding, og paa den voxte en stor Agurk, der var sig bevidst at v\u00e6re en Mistb\u00e6nk-V\u00e6xt:<\/p>\n

“Det f\u00f8des man til!” sagde det indeni den! “ikke Alle kunne f\u00f8des til Agurker, der maa ogsaa v\u00e6re andre levende Arter! H\u00f8nsene, \u00c6nderne og hele Nabogaardens Bes\u00e6tning er ogsaa Skabninger. Gaardhanen seer jeg nu op til paa Plankev\u00e6rket, han er rigtignok af anderledes Betydenhed end Veirhanen, der er sat saa h\u00f8it og ikke engang kan knirke, end sige gale! han har hverken H\u00f8ns eller Kyllinger, han t\u00e6nker kun paa sig selv og sveder Spanskgr\u00f8nt! nei, Gaardhanen, det er en Hane! see ham gj\u00f8re Trit, det er Dands! h\u00f8re ham gale, det er Musik! hvor han kommer, faaer man at h\u00f8re hvad en Trompeter er! Om han kom herind, om han aad mig op med Blad og Stilk, om jeg gik op i hans Krop, det var salig D\u00f8d!” sagde Agurken.<\/p>\n

Ud paa Natten blev det et frygteligt Veir; H\u00f8ns, Kyllinger og Hanen med, s\u00f8gte Ly; Plankev\u00e6rket mellem Gaardene bl\u00e6ste ned saa det gav et st\u00e6rkt Rabalder; Tagstenene faldt, men Veirhanen sad fast, den dreiede sig ikke engang, den kunde ikke, og dog var den ung, nyst\u00f8bt, men sindig og adstadig; den var f\u00f8dt gammel, lignede ikke de flagrende Himlens Fugle, Spurve og Svaler, dem foragtede den, “Pipfuglene, ringe af St\u00f8rrelse og ordinaire!” Duerne vare store, blanke og skinnende, som Perlemor, saae ud som en Slags Veirhane, men de vare tykke og dumme, al deres Tanke gik ud paa at faae Noget i Skrotten, sagde Veirhanen, kjedelige i Omgang vare de. Tr\u00e6kfuglene havde ogsaa gjort Visit, fortalt om fremmede Lande, om Luftcaravaner og frygtelige R\u00f8verhistorier med Rovfuglene, det var nyt og interessant, f\u00f8rste Gang, men senere vidste Veirhanen at de gjentog sig, at det altid var det Samme og det er kjedeligt! De vare kjedelige og Alt var kjedeligt, Ingen var til Omgang, hver Een var fad og flau.<\/p>\n

“Verden duer ikke!” sagde den. “Vr\u00f8vl det Hele!”<\/p>\n

Veirhanen var hvad man kalder blaseret, og det havde bestemt gjort ham interessant for Agurken, havde hun vidst det, men hun saae kun op til Gaardhanen og nu var den inde i Gaarden hos hende.<\/p>\n

Plankev\u00e6rket var bl\u00e6st om, men Lyn og Torben var forbi.<\/p>\n

“Hvad sige I om det Hanegal?” sagde Gaardhanen til H\u00f8ns og Kyllinger. “Det var noget raat, Elegancen manglede!”<\/p>\n

Og H\u00f8ns og Kyllinger traadte ind paa M\u00f8ddingen, Hanen kom med Ryttertrin.<\/p>\n

“Havev\u00e6xt!” sagde han til Agurken, og i det ene Ord fornam hun hele hans udstrakte Dannelse og glemte at han hakkede i hende og add hende.<\/p>\n

“Salig D\u00f8d!”<\/p>\n

Og H\u00f8nsene kom og Kyllingerne kom og naar den ene l\u00f8ber, saa l\u00f8ber den anden med, og de klukkede og de pippede og de saae paa Hanen, de vare stolte af ham, han var af deres Art.<\/p>\n

“Kykkeleky!” galede han, “Kyllinger blive strax til store H\u00f8ns, naar jeg siger det i Verdens H\u00f8nsegaard!”<\/p>\n

Og H\u00f8ns og Kyllinger klukkede og pippede bag efter!<\/p>\n

Og Hanen forkyndte en stor Nyhed.<\/p>\n

“En Hane kan l\u00e6gge et \u00c6g! og veed I hvad der ligger i det \u00c6g? Der ligger en Basilisk! Synet af den kan Ingen udholde! det veed Menneskene, og nu veed I det med, veed, hvad der boer i mig! veed, hvad jeg er for en allerh\u00f8nsegaards Karl!”<\/p>\n

Og saa slog Gaardhanen med Vingerne, reiste Kammen og galede igjen; og det gj\u00f8s i alle H\u00f8nsene og i alle de smaa Kyllinger, men de vare frygteligt stolte af, at Een af deres var saadan en allerh\u00f8nsegaards Karl; de klukkede og de pippede, saa at Veirhanen maatte h\u00f8re det, og han h\u00f8rte det, men han r\u00f8rte sig ikke derved.<\/p>\n

“Vr\u00f8vl det Hele!” sagde det indeni Veirhanen. “Gaardhanen l\u00e6gger aldrig \u00c6g og jeg gider ikke! vilde jeg, kunde jeg nok l\u00e6gge et Vind\u00e6g! men Verden er ikke et Vind\u00e6g v\u00e6rd! Vr\u00f8vl det Hele! – Nu gider jeg ikke engang sidde!”<\/p>\n

Og saa knak Veirhanen af, men han slog ikke Gaardhanen ihjel, “skj\u00f8nt det var det beregnet paa!” sagde H\u00f8nsene; og hvad siger Moralen.<\/p>\n

“Det er dog bedre at gale, end at v\u00e6re blaseret og kn\u00e6kke af!<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Gaardhanen og Veirhanen –\u00a0\u00a0Illustration 1860 Der vare to Haner, een paa M\u00f8ddingen og een paa Taget, hovmodige begge To; men hvem udrettede meest? Siig os din Mening, – vi beholde vor egen alligevel. H\u00f8nsegaarden var ved et Plankev\u00e6rk skilt fra en anden Gaard, hvori laae en M\u00f8dding, og … L\u00e6s mere Gaardhanen og Veirhanen<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1329","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1329","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1329"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1329\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":53429,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1329\/revisions\/53429"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1329"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}