{"id":1327,"date":"2012-03-20T10:08:10","date_gmt":"2012-03-20T09:08:10","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1327"},"modified":"2013-09-26T11:41:13","modified_gmt":"2013-09-26T09:41:13","slug":"guldskat","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1327","title":{"rendered":"Guldskat"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Guldskat<\/strong><\/p>\n

1865<\/strong><\/p>\n

Trommeslagerens Kone gik i Kirke; hun saae det nye Alter med malede Billeder og udskaarne Engle; de vare saa smukke, baade de paa L\u00e6rredet i Farver og Glorie og de, der vare udskaarne i Tr\u00e6, dertil malede og forgyldte. Haaret straalede som Guld og Solskin, deiligt at see; men Guds Solskin var dog endnu mere deiligt; det skinnede klarere, r\u00f8dere, mellem de m\u00f8rke Tr\u00e6er, naar Solen gik ned. Deiligt at see ind i Guds Aasyn! og hun saae ind i den r\u00f8de Sol, og hun t\u00e6nkte saa inderligt derved, t\u00e6nkte paa den Lille, Storken skulde bringe, og Trommeslagerens Kone var saa glad derved, hun saae og hun saae og hun \u00f8nskede at Barnet maatte faae Glands herfra, idetmindste ligne en af de straalende Engle paa Altertavlen.<\/p>\n

Og da hun nu virkelig holdt i sine Arme sit lille Barn og l\u00f8ftede det op mod Faderen, da var det at see som en af Englene i Kirken, Haaret som Guld; Skj\u00e6ret af den synkende Sol var lagt deri.<\/p>\n

“Mit Guldskat, min Rigdom, mit Solskinsveir!” sagde Moderen og kyssede de straalende Lokker; og det klang som Musik og Sang i Trommeslagerens Stue; der var Gl\u00e6de, Liv og R\u00f8re. Trommeslageren slog en Hvirvel, en Gl\u00e6des-Hvirvel. Trommen gik, Brandtrommen gik:<\/p>\n

“R\u00f8de Haar! Ungen har r\u00f8de Haar! tro Trommeskindet og ikke hvad din Moder siger! trommelom! trommelom!”<\/p>\n

Og Byen talte, som Brandtrommen talte.<\/p>\n

Drengen kom i Kirke, Drengen blev d\u00f8bt. Der var ikke Noget at sige paa Navnet; Peter blev han kaldt. Hele Byen, Trommen med, kaldte ham: Peter, Trommeslagerens Dreng med de r\u00f8de Haar; men hans Moder kyssede ham paa hans r\u00f8de Haar og kaldte ham Guldskat.<\/p>\n

I Huulveien ind i den lerede Skr\u00e6nt, havde saa mangen En ridset sit Navn for at mindes.<\/p>\n

“Ber\u00f8mmelse!” sagde Trommeslageren, “det er altid Noget!” og saa ridsede han ogsaa sit Navn og sin lille S\u00f8ns.<\/p>\n

Og Svalerne kom; de havde paa deres lange Reiser seet varigere Skrift hugget i Klippens Side, i Templets V\u00e6g i Hindostan: store Bedrifter af m\u00e6gtige Konger, ud\u00f8delige Navne, saa gamle, at nu Ingen kunde l\u00e6se eller n\u00e6vne dem.<\/p>\n

Navnev\u00e6rdi! Ber\u00f8mmelighed!<\/p>\n

I Huulveien byggede Jordsvalerne; de borede sig Huller i Skr\u00e6nten, Regn og Rusk smuldrede og skyllede bort Navnene, ogsaa Trommeslagerens og hans lille S\u00f8ns.<\/p>\n

“Peters blev dog staaende halvandet Aar!” sagde Faderen.<\/p>\n

“Narre!” t\u00e6nkte Brandtrommen, men den sagde kun: “Dum, dum, dum! dummelom!”<\/p>\n

Det var en Dreng fuld af Liv og Lyst: “Trommeslagerens S\u00f8n med de r\u00f8de Haar.” En deilig R\u00f8st havde han; synge kunde han og synge gjorde han, som Fuglen i Skoven: Der var Melodi og dog ingen Melodi.<\/p>\n

“Han b\u00f8r blive Chordreng!” sagde Moderen; “synge i Kirken, staae der under de deilige, forgyldte Engle, som han ligner!”<\/p>\n

“Ildkat!” sagde de vittige Hoveder i Byen. Trommen h\u00f8rte det af Nabokonerne.<\/p>\n

“Gaa ikke hjem, Peter!” raabte Gadedrengene. “Sover Du paa Qvisten, saa er der Ild i \u00f8verste Etage, og saa gaaer Brandtrommen!”<\/p>\n

“Tag Eder iagt for Trommestikkerne!” sagde Peter; og ihvor lille han var, gik han freidig paa, og drev sin N\u00e6ve lige ind i Maven paa den N\u00e6rmeste, saa Benene gik fra samme og de Andre toge Benene med sig: deres egne Been.<\/p>\n

Stadsmusikanten var saa fornem og fiin, han var S\u00f8n af en kongelig S\u00f8lvpop; han syntes om Peter, tog ham timeviis hjem, gav ham Violin og l\u00e6rte ham at spille; det var som det laae Drengen i Fingrene, han vilde blive meer end Trommeslager, han vilde blive Stadsmusikant.<\/p>\n

“Soldat vil jeg v\u00e6re!” sagde Peter; for han var endnu en ganske lille Fyr, og syntes, at det var det Yndigste i Verden at b\u00e6re Gev\u00e6r og at kunne gaae saaledes “Een, to! een, to!” og at b\u00e6re Uniform og Sabel.<\/p>\n

“Du skal l\u00e6re at lystre Trommeskindet! trommelom! kom, kom!” sagde Trommen.<\/p>\n

“Ja, naar han kunde marschere op til General!” sagde Faderen; “men saa maa der v\u00e6re Krig!”<\/p>\n

“Gud frie os fra den!” sagde Moder.<\/p>\n

“Vi have ikke Noget at miste!” sagde Fader.<\/p>\n

“Ja, vi have da min Dreng!” sagde hun.<\/p>\n

“Men naar han nu kommer hjem som General!” sagde Fader.<\/p>\n

“Uden Arme og Been!” sagde Moder; “nei, maa jeg beholde min Guldskat heel!”<\/p>\n

“Trom! trom! trom!” Brandtrommen gik, alle Trommerne gik. Der var Krig. Soldaterne droge afsted og Trommeslagerens Dreng fulgte med: “R\u00f8dtop! Guldskat!” Moderen gr\u00e6d; Faderen saae ham i Tankerne “ber\u00f8mmelig”, Stadsmusikanten meente, han burde ikke gaae i Krigen, men blive ved Hjemme-Musiken.<\/p>\n

“R\u00f8dtop!” sagde Soldaterne, og Peter loe; men sagde Een og Anden: “R\u00e6vepels!” da bed han Munden sammen, saae frem i den vide Verden; det Skj\u00e6ldsord kom ham ikke ved.<\/p>\n

Flink var Drengen; Sindet freidigt, Humeuret godt og det er den bedste Feltflaske, sagde de gamle Kammerater.<\/p>\n

I Regn og Rusk, gjennembl\u00f8dt til Skindet, maatte han, under aaben Himmel, ligge ude mangen Nat, men Humeuret blev hos ham,.Trommestikkerne sloge: “Trommelom! Alle Mand op!” Jo han var tilvisse f\u00f8dt Trommeslager.<\/p>\n

Det var en Slagdag; Solen var endnu ikke oppe, men Morgen var det: Luften kold, Kampen hed; der var Taage i Luften, men mere Damp af Krudtet. Kuglerne og Granaterne fl\u00f8i hen over Hovederne og ind i Hovederne, i Krop og Lemmer; men fremad gik det. Een og Anden sank i Kn\u00e6, blodig i Tindingen, kridhvid i Ansigtet. Den lille Trommeslager havde endnu sin sunde Couleur; ham var ingen Meen skeet; han saae med nok saa forn\u00f8iet et Ansigt paa Regimentshunden, der sprang foran ham, rigtig glad, som var det L\u00f8ier det Hele, som sloge Kuglerne ned kun for at lege med den.<\/p>\n

“Marsch! fremad, marsch!” vare Commando-Ordene, satte ud for Tromme; og de Ord vare ikke at tage tilbage; men de kunne tages tilbage og der kan v\u00e6re stor Forstand deri; og nu blev der sagt: “tilbage!” og saa slog den lille Trommeslager: “Marsch! fremad!” han forstod, at det var Ordren, og Soldaterne l\u00f8de Trommeskindet. Det var gode Trommeslag, de gave Seiersslag for dem, som vare if\u00e6rd med at vige.<\/p>\n

Liv og Lemmer gik i det Slag. Granaten river Kj\u00f8det af i blodige Stykker; Granaten t\u00e6nder Ild i Halmbunken, hvor den Saarede har sl\u00e6bt sig hen, for at ligge forladt i mange Timer, forladt maaskee i dette Liv. Det hjelper ikke at t\u00e6nke derpaa! og dog t\u00e6nker man derpaa, selv langt derfra i den fredsomme By; der t\u00e6nkte Trommeslageren og hans Kone derpaa: Peter var jo i Krigen.<\/p>\n

“Nu er jeg kjed af det Klynk!” sagde Brandtrommen.<\/p>\n

Det var Slagdag; Solen var endnu ikke oppe, men Morgen var det. Trommeslageren og hans Kone sov, det havde de ikke n\u00e6sten hele Natten; S\u00f8nnen havde de talt om; han var jo derude – “under Guds Haand”. Og Fader dr\u00f8mte, at Krigen var endt, at Soldaterne kom hjem, og Peter havde S\u00f8lvkorset paa Brystet; men Moder dr\u00f8mte, at hun traadte ind i Kirken, saae paa de malede Billeder og de udskaarne Engle med de forgyldte Haar; og hendes egen kj\u00e6re Dreng, hendes Hjertes Guldskat, stod i hvide Kl\u00e6der midt imellem Englene og sang saa deiligt, som vist kun Englene kunne synge, og med dem l\u00f8ftede han sig i Solskinnet og nikkede saa kj\u00e6rligt til sin Moder.<\/p>\n

“Min Guldskat!” raabte hun og vaagnede idetsamme. “Nu har Vorherre taget ham!” sagde hun, foldede sine H\u00e6nder, heldede Hovedet hen imod det Kattuns Sengeomh\u00e6ng og gr\u00e6d. “Hvor hviler han nu, mellem de Mange i den store Grav, de grave for de D\u00f8de? Maaskee i det dybe Mosevand! Ingen veed hans Grav! intet Gudsord l\u00e6ses over den!” Og Fader vor gik lydl\u00f8st over hendes L\u00e6ber; Hovedet b\u00f8iede sig, hun var saa tr\u00e6t, fik et Blund.<\/p>\n

Dagene fare hen, i Livet og i Dr\u00f8mmene!<\/p>\n

Det var mod Aften; en Regnbue l\u00f8ftede sig hen over Valpladsen, den ber\u00f8rte Skovens Side og den dybe Mose. Der er sagt og gjemt i Folketro: hvor Regnbuen r\u00f8rer Jorden, ligger en Skat begravet, en Guldskat; ogsaa her laae en; Ingen t\u00e6nkte paa den lille Trommeslager uden hans Moder, og derfor dr\u00f8mte hun det.<\/p>\n

Og Dagene fare hen, i Livet og i Dr\u00f8mmene!<\/p>\n

Ikke et Haar var krummet paa hans Hoved, ikke et Guldhaar. “Trammeram, trammeram, det er ham! det er ham!” kunde Trommen have sagt og hans Moder sjunget, havde hun seet eller dr\u00f8mt det.<\/p>\n

Med Sang og Hurra, med Seirens Gr\u00f8nt gik det hjemad, da Krig var endt, da Fred var sluttet. Regimentshunden sprang foran i store Kredse, ligesom for at gj\u00f8re sig Veien tre Gange saa lang som den var.<\/p>\n

Og Uger gik og Dage med, og Peter traadte ind i For\u00e6ldrenes Stue; han var saa bruun som en Vildmand, hans \u00d8ine saa klare, hans Ansigt straalede som Solens Skin. Og Moderen holdt ham i sine Arme, kyssede hans Mund, hans \u00d8ine, hans r\u00f8de Haar. Hun havde igjen sin Dreng; han havde ikke S\u00f8lvkors paa Brystet, som Fader havde dr\u00f8mt, men han havde hele Lemmer, som Moder ikke havde dr\u00f8mt. Og der var en Gl\u00e6de; de loe og de gr\u00e6d. Og Peter omfavnede den gamle Brandtromme:<\/p>\n

“Der staaer endnu det gamle Skrog!” sagde han. Og Fader slog en Hvirvel paa den.<\/p>\n

“Det er ligesom her var stor Ildebrand!” sagde Brandtrommen. “Ild i Taget, Ild i Hjerterne, Guldskat! skrat, skrat, skrat!”<\/p>\n

Og saa? Ja hvad saa? Sp\u00f8rg kun Stadsmusikanten.<\/p>\n

“Peter groer heelt ud over Trommen,” sagde han; “Peter bliver st\u00f8rre, end jeg!” og han var dog S\u00f8n af en kongelig S\u00f8lvpop; men Alt hvad han havde l\u00e6rt i et heelt Liv, l\u00e6rte Peter i et halvt Aar.<\/p>\n

Der var Noget ved ham, saa freidigt, saa inderligt godt. \u00d8inene skinnede og Haaret skinnede, – det kan ikke negtes.<\/p>\n

“Han skulde lade sit Haar farve!” sagde Nabomoer. “Det lykkedes deiligt for Politibetjentens Datter! og hun blev forlovet.”<\/p>\n

“Men Haaret blev jo strax efter gr\u00f8nt som et Andemad, og maa altid farves op!”<\/p>\n

“Det har hun Raad til!” sagde Nabomoer, “og det har ogsaa Peter. Han kommer i de fornemste Huse, selv til Borgemesterens, l\u00e6rer Fr\u00f8ken Lotte Claveerspil!”<\/p>\n

Spille kunde han! ja spille lige ud af sit Hjerte det deiligste Stykke, der endnu ikke havde v\u00e6ret skrevet paa noget Nodeblad. Han spillede i de lyse N\u00e6tter og i de m\u00f8rke med. Det var ikke til at holde ud, sagde Naboerne og Brandtrommen.<\/p>\n

Han spillede saa Tankerne l\u00f8ftede sig og der boblede store Fremtidsplaner: Ber\u00f8mmelighed!<\/p>\n

Og Borgemesterens Lotte sad ved Claveret; hendes fine Fingre dandsede hen over Tangenterne, saa det klang lige ind i Peters Hjerte; det var, som om det blev ham altfor stort, og ikke h\u00e6ndede det een Gang, men mange Gange, og saa greb han en Dag om de fine Fingre og den smukt formede Haand, og han kyssede paa den og saae hende ind i hendes store, brune \u00d8ine; Vorherre veed hvad han sagde; vi Andre have Lov til at gjette det. Lotte blev r\u00f8d over Hals og Skulder, ikke et Ord svarede hun; – der kom just Fremmede i Stuen. Etatsraadens S\u00f8n, der havde h\u00f8i, blank Pande, heelt bagover, om i Nakken. Og Peter sad l\u00e6nge hos dem, og Lotte saae mildest til ham.<\/p>\n

Om Aftenen, hjemme, talte han om den vide Verden og om den Guldskat, der for ham laae i Violinen.<\/p>\n

Ber\u00f8mmelighed!<\/p>\n

“Tummelum, tummelum, tummelumsk!” sagde Brandtrommen. “Nu er det reent galt med Peter! der er Huusild, troer jeg.”<\/p>\n

Moder gik paa Torvet n\u00e6ste Dag.<\/p>\n

“Veed Du Nyt, Peter!” sagde hun, da hun kom tilbage, “deiligt Nyt! Borgemesterens Lotte er bleven forlovet med Etatsraadens S\u00f8n; det skete iaftes!”<\/p>\n

“Nei!” sagde Peter og sprang op fra Stolen. Men Moder sagde Jo; hun havde det fra Barberens Kone, og hendes Mand havde det igjen lige ud af Borgemesterens egen Mund.<\/p>\n

Og Peter blev bleg som et Liig, og han satte sig ned igjen.<\/p>\n

“Herre Gud, hvordan har Du det!” sagde Moderen.<\/p>\n

“Godt! godt! lad mig bare v\u00e6re!” sagde han, og Taarerne l\u00f8b ham ned over Kinderne.<\/p>\n

“Mit s\u00f8de Barn! min Guldskat!” sagde Moderen og gr\u00e6d; men Brandtrommen sang, ind ad, ikke ud ad:<\/p>\n

“Lotte ist todt! Lotte ist todt!” ja nu er den Vise ude!”<\/p>\n

Visen var ikke ude, den havde endnu tilbage mange Vers, lange Vers, de allerdeiligste, en Livsens Guldskat.<\/p>\n

“Hun fjanter om og skaber sig!” sagde Nabomoer. “Alverden skal l\u00e6se Brevene, hun faaer fra hendes Guldskat, h\u00f8re hvad Aviserne sige om ham og hans Violin. Penge sender han hende, det kan hun tr\u00e6nge til, nu hun sidder Enke!”<\/p>\n

“Han spiller for Keisere og Konger!” sagde Stadsmusikanten. “Det faldt ikke i min Lod; men han er min Elev og glemmer ikke sin gamle L\u00e6rer!”<\/p>\n

“Fader dr\u00f8mte saam\u00e6nd,” sagde Moder, “at Peter kom hjem fra Krigen med S\u00f8lvkors paa Brystet, han fik det ikke i Krigen, der er det nok sv\u00e6rere at faae! Nu har han Ridderkors. Det skulde Fader have oplevet!”<\/p>\n

“Ber\u00f8mt!” sagde Brandtrommen, og F\u00f8debyen sagde det med: Trommeslagerens S\u00f8n, Peter med det r\u00f8de Haar, Peter, de havde seet som Lille med Tr\u00e6skoe paa, seet som Trommeslager og spille op til Dands, ber\u00f8mt!<\/p>\n

“Han spillede for os f\u00f8r han spillede for Kongerne!” sagde Borgemesterens Frue. “Han var den Gang reent henne i Lotte! han saae altid h\u00f8it op! den Gang var det n\u00e6sviist og fabelagtigt! Min egen Mand loe, da han h\u00f8rte om det Pjank! Nu er Lotte Etatsraadinde!”<\/p>\n

Der var lagt en Guldskat i Hjerte og Sj\u00e6l hos det fattige Barn, der som lille Trommeslager slog “Marsch, fremad!” Seiersslag for dem, der vare if\u00e6rd med at vige. Der laae i hans Bryst en Guldskat, Tonernes V\u00e6ld; det brusede fra Violinen, som var der et heelt Orgel derinde, som dandsede hen ad Str\u00e6ngene alle en Sommernats Alfer; man h\u00f8rte Droslens Slag og Menneskets fuldklare Stemme; derfor rungede det til Henrivelse gjennem Hjerterne, og bar hans Navn gjennem Landene. Der var stor Ildebrand, Begeistringens Ildebrand.<\/p>\n

“Og saa er han saa deilig!” sagde de unge Damer, de gamle med; ja den \u00e6ldste anskaffede sig et Album for ber\u00f8mte Haarlokker, bare for at kunne udbede sig en Lok af den unge Violinspillers rige, deilige Haarv\u00e6xt, en Skat, en Guldskat.<\/p>\n

Og ind i Trommeslagerens fattige Stue traadte S\u00f8nnen, fiin som en Prinds, lykkeligere end en Konge. \u00d8inene vare saa klare, Ansigtet som Solskin. Og han holdt sin Moder i sine Arme, og hun kyssede hans varme Mund og gr\u00e6d saa lyksalig som man gr\u00e6der i Gl\u00e6de; og han nikkede til hvert gammelt Meubel i Stuen, til Dragkisten med dens Theekopper og Blomsterglas; han nikkede til Slagb\u00e6nken, hvori han havde sovet som Lille; men den gamle Brandtromme tog han frem midt paa Gulvet, og han sagde baade til Moder og til Trommen:<\/p>\n

“Fader vilde i Dag have slaaet en Hvirvel! nu maa jeg gj\u00f8re det!” Og han slog paa Trommen et heelt Tordenveir, og den f\u00f8lte sig saa be\u00e6ret derved, at den revnede i Trommeskindet.<\/p>\n

“Han slaaer en deilig N\u00e6ve!” sagde Trommen. “Nu har jeg da, for altid, en Erindring om ham! jeg venter, at ogsaa Mutter revner af Gl\u00e6de over sin Guldskat!”<\/p>\n

Det er Historien om Guldskat.<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Guldskat 1865 Trommeslagerens Kone gik i Kirke; hun saae det nye Alter med malede Billeder og udskaarne Engle; de vare saa smukke, baade de paa L\u00e6rredet i Farver og Glorie og de, der vare udskaarne i Tr\u00e6, dertil malede og forgyldte. Haaret straalede som Guld og Solskin, deiligt … L\u00e6s mere Guldskat<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1327","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1327","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1327"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1327\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":53426,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1327\/revisions\/53426"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1327"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}