{"id":1325,"date":"2012-03-20T10:07:17","date_gmt":"2012-03-20T09:07:17","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1325"},"modified":"2013-09-26T11:01:28","modified_gmt":"2013-09-26T09:01:28","slug":"gudfaders-billedbog","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1325","title":{"rendered":"Gudfaders Billedbog"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Gudfaders Billedbog –\u00a0Illustration<\/a><\/strong><\/p>\n

1868<\/strong><\/p>\n

Gudfader kunde fort\u00e6lle Historier, saa mange og saa lange, han kunde klippe Billeder og tegne Billeder, og naar det var mod Juul, tog han frem en Skrivebog med rene hvide Blade, paa han nu ikke nok til hvad han vilde fort\u00e6lle, saa tegnede han dem selv. Jeg fik, da jeg var lille, flere saadanne Billedb\u00f8ger, men den deiligste af dem alle var dog den fra “det m\u00e6rkv\u00e6rdige Aar, da Kj\u00f8benhavn fik Gas istedetfor de gamle Tranlygter”, og det stod bem\u00e6rket paa det forreste Blad.<\/p>\n

“Den Bog maa rigtig forvares vel,” sagde Fader og Moder; “den t\u00f8r kun komme frem ved Stads-Leilighed.”<\/p>\n

Paa Bindet havde dog Gudfader skrevet:<\/p>\n

“Riv Bogen istykker, det siger ei stort,
\nV\u00e6rre har andre Smaavenner gjort.”<\/p>\n

Deiligst var det naar Gudfader selv viste Bogen frem, l\u00e6ste Versene og det andet Skrevne, og saa fortalte dertil Saameget; da blev Historien just en rigtig Historie.<\/p>\n

Der var paa det f\u00f8rste Blad et Billede klippet ud af “Den flyvende Post”, hvor man saae Kj\u00f8benhavn med Rundetaarn og Frue Kirke, tilvenstre var klinet et Billede, der forestillede en gammel Lygte, paa den stod skrevet: “Tran”, tilh\u00f8ire var en Candelaber – paa den stod skrevet: “Gas”.<\/p>\n

“See det er Placaten!” sagde Gudfader; “det er Indgangen til Historien, Du skal faae. Den kunde ogsaa v\u00e6re givet som en heel Komedie, naar man kunde have givet den: “Tran og Gas eller Kj\u00f8benhavns Liv og Levnet”. Det er en meget god Titel! Nederst paa Bladet sees endnu et lille Billede; det er ikke saa let at forstaae, derfor skal jeg forklare Dig det, det er en Helhest. Han skulde f\u00f8rst komme ved Bogens Slutning, men han er l\u00f8bet forud for at sige, at hverken Indgangen, Inderdelen eller Udgangen duer; han kunde have gjort det bedre, dersom han kunde have gjort det. Helhesten, skal jeg sige Dig, staaer om Dagen t\u00f8iret i Avisen, han gaaer paa Spalter, som de kalde det, men om Aftenen slipper han ud og stiller sig udenfor Poetens D\u00f8r og vrinsker, at Manden derinde skal d\u00f8e strax, men han d\u00f8er dog ikke, er der rigtigt Liv i ham. Helhesten er n\u00e6sten altid en stakkels Fyr, der ikke kan finde Rede i sig selv, ikke finde Levebr\u00f8d, og maa have Luft og F\u00f8de af at gaae omkring og vrinske. Han synes, er jeg forvisset, slet ikke om Gudfaders Billedbog, men derfor kan den dog nok v\u00e6re det Papir v\u00e6rd, den er skrevet paa.<\/p>\n

See, det er det f\u00f8rste Blad i Bogen, det er Placaten!”<\/p>\n

Det var netop den sidste Aften, de gamle Tranlygter vare t\u00e6ndte; Byen havde faaet Gas og den straalede, saa at de gamle Lygter ligesom bleve reent borte i det.<\/p>\n

“Jeg var selv paa Gaden den Aften,” sagde Gudfader. “Folk gik op og ned for at see paa den nye og den gamle Belysning. Der var mange Mennesker og dobbelt saa mange Been, som Hoveder. V\u00e6gterne stode saa s\u00f8rgemodige, de vidste ikke naar de skulde afskediges, ligesom Tranlygterne; disse selv t\u00e6nkte saa langt tilbage – de turde jo ikke t\u00e6nke frem. De huskede saa Meget fra de stille Aftener og de m\u00f8rke N\u00e6tter. Jeg st\u00f8ttede mig op til en Lygtep\u00e6l,” sagde Gudfader; “det spruttede i Tran og V\u00e6ge, jeg h\u00f8rte hvad Lygten sagde og det skal Du ogsaa faae at h\u00f8re.”<\/p>\n

“Vi have gjort hvad vi kunde,” sagde Lygten. “Vi have v\u00e6ret vor Tid nok, lyst til Gl\u00e6de og til Bedr\u00f8velse; vi have oplevet mange M\u00e6rkeligheder; vi have saa at sige, v\u00e6ret Kj\u00f8benhavns Nat\u00f8ine. Lad nu kun nye Blus l\u00f8se os af og overtage Embedet; men hvor mange Aaringer de skulle lyse og til hvad de skulle lyse, det vil vise sig! De skinne jo nok lidt st\u00e6rkere, end vi Gamle, men det er da ingen Sag, naar man er st\u00f8bt som Gas-Candelaber og har saadanne Forbindelser som de have, den Ene helder i den Anden! De have R\u00f8r til alle Kanter og kunne hente Kr\u00e6fter i Byen og udenfor Byen! Men hver af os Tranlygter lyser af hvad man selv har i sig og ikke ved Familieskab. Vi og vore Forf\u00e6dre have lyst for Kj\u00f8benhavn fra uendelig gammel Tid, langt tilbage. Men da det nu er den sidste Aften vi lyse og staae, saa at sige, i andet Geled her i Gaden med Eder, I Skinnende Kammerater, saa ville vi ikke mule og misunde, nei langtfra, vi ville v\u00e6re glade og godmodige. Vi ere de gamle Skildvagter, som afl\u00f8ses af nyst\u00f8bte Drabanter i bedre Uniform end vor. Vi ville fort\u00e6lle Eder, hvad vor Sl\u00e6gt, heelt op til Tip-tippe-tip-Oldemoer-Lygte har seet og oplevet: hele Kj\u00f8benhavns Historie. Gid I og Eders Efterkommere, indtil den sidste Gas-Candelaber, maae opleve og kunne fort\u00e6lle ligesaa m\u00e6rkelige Ting, som vi, naar I engang faae Afsked, og det faae I! Det maae I v\u00e6re forberedte paa. Menneskene finde nok paa en st\u00e6rkere Belysning end Gas. Jeg har h\u00f8rt en Student sige, at man ymtede om at de vilde komme til at br\u00e6nde S\u00f8vand;” det spruttede i V\u00e6gen, da Lygten sagde disse Ord; det var som den allerede havde Vand i sig.<\/p>\n

Gudfader h\u00f8rte n\u00f8ie efter, t\u00e6nkte over og fandt, at det var en udm\u00e6rket Idee af de gamle Lygter, i denne Overgangs-Aften fra Tran til Gas at fort\u00e6lle og fremvise hele Kj\u00f8benhavns historie. “En god Idee maa man ikke slippe,” sagde Gudfader, “jeg tog den strax, gik hjem og lavede denne Billedbog til Dig, den gaaer endnu l\u00e6ngere tilbage i Tiden end Lygterne kunde.<\/p>\n

Her er Bogen, her er Historien: “Kj\u00f8benhavns Liv og Levnet”, den begynder med B\u00e6lgm\u00f8rke, et kulsort Blad, det er det m\u00f8rke Tidsrum.”<\/p>\n

“Nu vende vi Bladet!” sagde Gudfader.<\/p>\n

“Seer Du Billedet? Kun det vilde Hav og den bl\u00e6sende Nordostvind; den driver sv\u00e6re Iisstykker; Ingen ere ude at seile paa dem uden store Steenblokke, som oppe i Norge ramlede fra Fjeldene ned paa Isen. Nordostvinden bl\u00e6ser Isen afsted; han vil vise de tydske Bjerge hvilke Knolde der findes oppe i Norden. Iisflaaden er allerede nede i Sundet ud for Sj\u00e6llands Kyst, hvor nu Kj\u00f8benhavn ligger, men da var der intet Kj\u00f8benhavn. Der var under Vandet store Sandbanker, imod en af disse st\u00f8dte Iisstykkerne med de store Rullesteen; den hele Iisflaade blev staaende, Nordostvinden kunde ikke faae den af Grunden og saa blev han saa gal i sit Hoved, som han kunde blive det, og lyste Forbandelse over den Sandbanke, “den Tyvegrund”, som han kaldte den, og han svor, at l\u00f8ftede den sig nogensinde op over Havfladen, da skulde Tyve og R\u00f8vere komme der, Steiler og Hjul blive reiste.<\/p>\n

Men idet han saaledes bandede og skj\u00e6ndte, br\u00f8d Solen frem, og paa dens Straaler gyngede og svang sig lyse, milde Aander, Lysb\u00f8rn; de dandsede hen over de kuldebringende Iisstykker, der smeltede derved, og de store Rullestene sank ned paa Sandbunden.”<\/p>\n

“Sol-Krapyl!” sagde Nordostvinden. “Er det Kammeratskab og Familieskab! Det skal jeg huske og det skal jeg hevne. Nu lyser jeg Forbandelse!”<\/p>\n

“Vi lyse Velsignelse!” sang Lysb\u00f8rnene. “Banken skal h\u00e6ve sig, vi ville skjerme den! Det Sande, det Gode og Skj\u00f8nne skal bygge der!”<\/p>\n

“Sludder for en Sladder!” sagde Nordostvinden.<\/p>\n

“See, om alt Dette vidste nu Lygterne ikke at fort\u00e6lle,” sagde Gudfader, “men det veed jeg, og det er af stor Vigtighed for Kj\u00f8benhavns Liv og Levnet.”<\/p>\n

“Nu vende vi Bladet!” sagde Gudfader.<\/p>\n

“Aaringer ere gaaede, Sandbanken har l\u00f8ftet sig; en S\u00f8fugl har sat sig paa den st\u00f8rste Steen, der ragede op af Vandet. Du kan see det paa Billedet. Aaringer og Aar ere gaaede. Havet kastede d\u00f8de Fisk op paa Sandet, den seige Marehalm sk\u00f8d frem, visnede, raadnede, gj\u00f8dede; der kom flere Arter Gr\u00e6s og Urter, Banken blev en gr\u00f8n Holm. Vikingerne gik i Land. Der var Holmgang til D\u00f8dskamp og god Ankergrund ved Holmen udfor Sj\u00e6lland. Den f\u00f8rste Translampe br\u00e6ndte, jeg troer at de stegte Fisk over den og Fisk var her nok af. Silden gik i store Stimer gjennem Sundet, det var sv\u00e6rt at f\u00f8re Baaden hen over dem, det blinkede i Vandet som var der Kornmodn dernede, det lysnede i Dybet som Nordlysskin, Sundet havde Velstand af Fisk, derfor byggedes der Huse paa Sj\u00e6llands Kyst; V\u00e6ggene vare af Egetr\u00e6 og Taget af Bark, der var Tr\u00e6er nok til det Brug. Skibe s\u00f8gte ind i Havnen; Tranlygten hang i det gyngende Tougv\u00e6rk; Nordostvinden bl\u00e6ste og sang: “Uh-u-ud!” Lyste paa Holmen en Lygte, da var det en Tyvelygte: Smuglere og Tyve \u00f8vede deres F\u00e6rd paa “Tyvs\u00f8”.”<\/p>\n

“Jeg troer nok det groer, alt det Ilde, som jeg vilde,” sagde Nordostvinden. “Snart kommer Tr\u00e6et, hvor jeg kan ryste Frugter.”<\/p>\n

“Og her staaer Tr\u00e6et,” sagde Gudfader. “Seer Du Galgen paa Tyvs\u00f8. Der h\u00e6nge i Jernkj\u00e6der R\u00f8vere og Mordere, accurat som de dengang hang. Vinden bl\u00e6ste saa at de lange Beenrade klapprede, men Maanen skinnede meget forn\u00f8ieligt ned paa dem, som den nu skinner til et Skovbal. Ogsaa Solen skinnede forn\u00f8ieligt ned, smuldrede hen de dinglende Beenrade og fra Solstraalerne sang Lysb\u00f8rnene: “Vi vide det, vi vide det! Her skal dog blive smukt i en kommende Tid! Her skal blive godt og pr\u00e6gtigt!”<\/p>\n

“Kyllingesnak!” sagde Nordostvinden.<\/p>\n

“Nu vende vi Bladet!” sagde Gudfader.<\/p>\n

Klokkerne ringede i Roeskilde By, der boede Bisp Absalon; han kunde l\u00e6se sin Bibel og svinge sit Sv\u00e6rd; han havde Magt og Villie; de driftige Fiskere ved Havnen, hvis By groede frem og var Markedsplads, vilde Absalon skjerme mod Overfald. Han lod st\u00e6nke med Vievand den u\u00e6rlige Grund; Tyvs\u00f8 fik h\u00e6derligt M\u00e6rke. Murer og T\u00f8mrer toge fat derovre; der voxte en Bygning paa Bispens Bud. Solstraalerne kyssede de r\u00f8de Mure, alt som de l\u00f8ftede sig.<\/p>\n

Der stod Axels Huus.<\/p>\n

“Slot med Taarne
\nH\u00f8ivelbaarne;
\nTrapper,
\nKarnapper;
\nBuh!
\nHu! –<\/p>\n

Nordostvinden
\nTyk i Kinden
\nHv\u00e6ste,
\nBl\u00e6ste,
\nBorgen stod alligevel!”<\/p>\n

Og ud for den stod “Hafn”, Kj\u00f8bm\u00e6ndenes Havn.<\/p>\n

“Havfrubuur med S\u00f8er blanke,
\nBygt i gr\u00f8nne Lund.”<\/p>\n

De Fremmede kom der og kj\u00f8bte den megen Fisk, byggede Boder og Huse med Bl\u00e6reskind i Vindueshullet, Glasset var for dyrt; der kom Pakhuus med Gavl og med Vinde. Seer Du derinde i Boderne sidde de gamle Svende, de t\u00f8r ikke gifte sig, de handle med Ingef\u00e6r og Peber, de Pebersvende!<\/p>\n

Nordostvinden bl\u00e6ser gjennem Gader og Gyder, lader St\u00f8vet fyge, river ogsaa et Straatag af. Ko og Griis gaae i Gadegr\u00f8ften.<\/p>\n

“Jeg skal kue og knuge, ” siger Nordostvinden; “suse om de Huse og om Axels Huus! Jeg kan ikke feile! De kalde det Steileborg paa Tyvs\u00f8.”<\/p>\n

Og Gudfader viste et Billede deraf, han selv havde tegnet. Paa Muren var P\u00e6l ved P\u00e6l, paa hver sad en fangen S\u00f8r\u00f8vers Hoved og viste T\u00e6nder.<\/p>\n

“Det er virkeligt skeet,” sagde Gudfader; “det er v\u00e6rd at kjende og godt at forstaae.Bisp Absalon var i Badestuen og h\u00f8rte da gjennem den tynde V\u00e6g, at et Fribytterskib kom derude. Strax sprang han af Badet og paa sit Fart\u00f8i, bl\u00e6ste i Hornet og Mandskabet kom, Pilene fl\u00f8i i R\u00f8vernes Ryg, de vilde derfra, de roede saa skrapt; der f\u00e6stede sig Pile i deres H\u00e6nder, der var ikke Tid til at rive dem ud. Bisp Absalon fangede hver levende En og hug Hovedet af dem; hvert et blev sat paa Slottets Ringmuur. Nordostvinden bl\u00e6ste med tykke Kj\u00e6ver, med ondt Veir i Kj\u00e6ften, som S\u00f8manden siger.<\/p>\n

“Her vil jeg str\u00e6kke mig,” sagde Vinden; “her vil jeg l\u00e6gge mig og see paa det hele Kram.”<\/p>\n

Den hvilede i Timer, den bl\u00e6ste i D\u00f8gn; Aaringer gik.<\/p>\n

V\u00e6gteren kom frem paa Slottets Taarn; han saae mod \u00d8ster, mod Vester, mod S\u00f8nder og Nord. “Der har Du det paa Billedet,” sagde Gudfader og viste det. “Du seer ham der, men hvad han saae skal jeg sige Dig.”<\/p>\n

“Fra Steileborgs Muur er der aabent Vand heelt ud til Kj\u00f8gebugt og bredt er Farvandet over til Sj\u00e6llands Kyst. Foran Serritslev Mark og Solbjerg Mark, hvor de store Landsbyer ligge, voxer meer og meer den nye Stad med gavlede Bindingsv\u00e6rkshuse. Der er hele Str\u00e6der for Skomagere og Skindere, for Kryderhandlere og \u00d8lfolk; der er Markedsplads, der er Gildeshuus, og t\u00e6t ved Stranden, hvor f\u00f8r var en \u00d8, staaer den pr\u00e6gtige Kirke for Sanct Nicolaus. Den har Taarn og Spiir, umaadeligt h\u00f8it; hvor speiler det sig i det klare Vand! Ikke langt herfra staaer Vor Frue Kirke, hvor Messerne l\u00e6ses og synges, R\u00f8gelsen dufter, Voxlys br\u00e6nde. Kj\u00f8bmandshavn er nu Bispens Stad; Bispen af Roeskilde raader og regjerer.<\/p>\n

Bisp Erlandsen sidder paa Axels Huus. Der brases i Kj\u00f8kkenet, der skjenkes \u00d8l og Claret, der er Lyd af Giger og Kobbeltrommer. Kerter og Lamper br\u00e6nde, Slottet skinner, som var det Lygten for det hele Land og Rige. Nordostvinden bl\u00e6ser om Taarn og om Muur, de staae nok fast; Nordostvinden bl\u00e6ser om Byens Bef\u00e6stning Vester paa, et gammelt Plankev\u00e6rk kun; det holder vel! Derudenfor staaer Danmarks Konge Christopher I. Opr\u00f8rerne sloge ham ved Skjelsk\u00f8r; han s\u00f8ger Tilflugt i Bispens By.<\/p>\n

Vinden suser og siger som Bispen: “Bliv ude! Bliv ude! Porten er lukket for Dig.”<\/p>\n

Det er Ufreds Tid, det er tunge Dage; hver Mand vil raade sig selv. Det holstenske Banner vaier fra Slottets Taarn. Der er Savn og Suk, det er Angestens Nat: Strid i Landet og den sorte D\u00f8d, b\u00e6lgm\u00f8rk Nat- men saa kom Atterdag.<\/p>\n

Bispens By er nu Kongens By; den har gavlede Huse og snevre Gader, den har V\u00e6gter og Raadhuus, den har en muret Galge ved Vesterport. Ingen udenbyes Mand t\u00f8r h\u00e6nges i den; man maa v\u00e6re en Stadens Borger for at kunne dingle der, komme op saa h\u00f8it, at see Kj\u00f8ge og Kj\u00f8geh\u00f8ns.<\/p>\n

“Det er en deilig Galge,” sagde Nordostvinden; “det Skj\u00f8nne groer!” og saa hv\u00e6ste og bl\u00e6ste den.<\/p>\n

Fra Tydskland bl\u00e6ste Fortr\u00e6d og N\u00f8d.<\/p>\n

“Hanserne kom,” sagde Gudfader; “de kom fra Pakhuus og Disk, de rige Kj\u00f8bm\u00e6nd fra Rostock, L\u00fcbeck og Bremen, de vilde snappe meer end Guldgaasen fra Valdemars Taarn; de raadede mere i Dankongens By end Dankongen selv, de kom med v\u00e6bnede Skibe, Ingen var forberedt; Kong Erik havde ei heller Sind at slaaes med de tydske Fr\u00e6nder, de vare saa mange, saa st\u00e6rke. Kong Erik og alle hans Hofm\u00e6nd joge hasteligt ud af Vesterport til Sor\u00f8 By, til den stille S\u00f8 og de gr\u00f8nne Skove, til Kj\u00e6rligheds Sang og B\u00e6gerklang.<\/p>\n

Men Een blev tilbage i Kj\u00f8benhavn, et Kongehjerte, et Kongesind. Seer Du Billedet her, den unge Kvinde, saa fiin og sp\u00e6d, med havblaae \u00d8ine og h\u00f8rguult Haar; det er Danmarks Dronning Philippa, Englands Prindsesse. Hun blev i den \u00e6ngstede Stad, hvor i de smaa Gyder og Gader, med de steile Trapper, Skure og tilklinede Boder, Byfolkene vrimle og vide ikke ud eller ind. Hun har Mands Mod og Hjerte; hun kalder Borgere og B\u00f8nder, opmuntrer, opmander. Skibene tiltakles, Blokhusene faae M\u00e6nd, Karrebasserne knalde; der er Ild og Damp, der er godt Humeur, Vorherre slipper ei Danmark. Og Solen skinner ind i alle Hjerter, den lyser ud af alle \u00d8ine i Seirsgl\u00e6de. Velsignet v\u00e6re Philippa! Det er hun i Hytte, det er hun i Huus, det er hun i Kongens Slot, hvor hun pleier de Saarede og Syge. Jeg har klippet en Krands og lagt om Billedet her,” sagde Gudfader. “Velsignet v\u00e6re Dronning Philippa!”<\/p>\n

“Nu springe vi Aaringer frem!” sagde Gudfader. “Kj\u00f8benhavn springer med. Kong Christian I har v\u00e6ret i Rom, er velsignet af Paven, og h\u00e6dret og hyldet paa den lange Vei. Han bygger herhjemme en Gaard af br\u00e6ndte Steen; der skal L\u00e6rdommen groe, s\u00e6ttes frem paa Latin. Fattigmands Barn fra Plov og fra V\u00e6rksted kan ogsaa komme med, tigge sig frem, faae den lange, sorte, side Kappe, synge for Borgernes D\u00f8r.<\/p>\n

T\u00e6t op til L\u00e6rdommens Gaard, hvor Alt er Latin, ligger et lille Huus; derinde raader det Danske, i Sprog og i S\u00e6der. Der er \u00d8llebr\u00f8d til Morgenkost og der er Middag Klokken ti om Formiddagen. Solen skinner ind ad de smaa Ruder, paa Madskab og Bogskab; i det ligger skrevne Skatte, Hr. Mikkels “Rosenkrands” og “gudelige Comedier”, Henrik Harpestrengs L\u00e6gebog, og Danmarks Riimkr\u00f8nike af Broder Niels i Sor\u00f8; den b\u00f8r hver Danismand kjende, siger Huusherren, og han er Mand for at de kunne blive kjendte. Det er Danmarks f\u00f8rste Bogtrykker, Holl\u00e6nderen Gotfred van Gehmen. Han \u00f8ver den sorte, velsignede Konst, Bogtrykkerkonsten.<\/p>\n

Og B\u00f8gerne komme til Kongens Slot og i Borgerens Huus. Ordsprog og Sange faae evigt Liv. Hvad Mennesket ikke t\u00f8r sige i Sorg og Lyst, synger Folkesangens Fugl, forblommet og dog klart; den flyver saa frit, den flyver saa vidt igjennem Borgestue, gjennem Ridderborg; den sidder som Falk paa Ridderfr\u00f8kenens Haand og kviddrer, den lister sig ind som lille Muus og pipper i Hundehullet for den tr\u00e6lbundne Bonde.”<\/p>\n

“Det er Mundsveir det Hele!” siger den skarpe Nordostvind.<\/p>\n

“Det er Foraarstid!” sige Solens Straaler; “see hvor pipper det Gr\u00f8nne!”<\/p>\n

“Nu blade vi frem i vor Billedbog!” sagde Gudfader.<\/p>\n

Hvor straaler Kj\u00f8benhavn! Der er Turnering og Leg, der er Optog med Pragt; see de \u00e6dle Riddere i Rustning, see de h\u00f8ie fornemme Fruer i Silke og Guld. Kong Hans giver sin Datter Elisabeth til Churfyrsten af Brandenborg. Hvor er hun ung, hvor er hun glad! hun tr\u00e6der paa Fl\u00f8iel; der er en Fremtid i hendes Tanker: Huuslivets Lykke. T\u00e6t ved hende staaer hendes kongelige Broder Prinds Christjern med de tungsindige \u00d8ine og det hede, brusende Blod. Ham har Borgerfolket kj\u00e6r, han kjender deres Tryk, han har Fattigmands Fremtid i Tanke.<\/p>\n

Gud alene raader for Lykken!<\/p>\n

“Nu blade vi frem i vor Billedbog!” sagde Gudfader. “Skarpt bl\u00e6ser Vinden, synger om det skarpe Sv\u00e6rd, om den tunge Tid, om Ufredstid.”<\/p>\n

“Det er en iiskold Dag, det er midt i April. Hvorfor stimler M\u00e6ngden sammen udenfor Slottet foran den gamle Toldbod, hvor Kongeskibet ligger med Seil og Flag? I Vinduer og paa Tage ere Folk at see. Der er Sorg og Bedr\u00f8velse, Forventning og Angest. De see mod Slottet, hvor f\u00f8r var Fakkeldands i de gyldne Sale, men nu saa stille og tomt; de see mod Vindueskarnappen, hvor Kong Christjern saa ofte saae ud over “Hofbroen” og ad det smalle “Hofbrostr\u00e6de” til sin Duelil, den hollandske Pige, han hentede fra Bergens By. Skodderne ere skudte for. M\u00e6ngden seer mod Slottet, nu aabnes Porten, Vindebroen s\u00e6nkes. Der kommer Kong Christjern med sin trofaste Hustru Elisabeth; hun vil ei forlade sin kongelige Herre, nu han er saa haardt betr\u00e6ngt.<\/p>\n

Der var Ild i hans Blod, der var Ild i hans Tanke; han vilde bryde med den gamle Tid, bryde Bondens Aag, v\u00e6re Borgeren god, st\u00e6kke “de graadige H\u00f8ge”; men de vare ham for mange. Han drager fra Land og Rige, for derude at vinde Venner og Fr\u00e6nder for sig. Hans Hustru og trofast M\u00e6nd f\u00f8lge med; hvert \u00d8ie er vaadt nu i Skilsmissens Stund.<\/p>\n

Der blander sig Stemmer i Tidens Sang, imod ham og for ham, et tredobbelt Chor. H\u00f8r Adelens Ord, de staae skrevne og trykte:<\/p>\n

“Vee over Dig, Christjern den Onde! det ud\u00f8ste Blod paa Stockholms Torv raaber h\u00f8it over Dig, Forbandelsens Vee!”<\/p>\n

Og Munkenes Raab har den samme Dom: “Du v\u00e6re forst\u00f8dt af Gud og af os! Den lutherske L\u00e6re kaldte Du hid; til den gav Du Kirke og Pr\u00e6dikestol, lod Dj\u00e6velens Tunge tale. Vee over Dig, Chistjern den Onde!”<\/p>\n

Men Bonde og Borger gr\u00e6de saa dyb: “Christjern, du Folkekj\u00e6re! Ei Bonden skal kunne s\u00e6lges som Kv\u00e6g, ikke byttes bort for en Jagthund! Den Lov er dit Skudsmaal!” Men Fattigmands Ord er som Avner for Vinden.<\/p>\n

Nu seiler Skibet Slottet forbi og Borgerne l\u00f8be op paa Volden for der endnu engang at see den seilende Kongesnekke.<\/p>\n

Tiden er lang, Tiden er trang; stol ikke paa Venner, stol ikke paa Fr\u00e6nder!<\/p>\n

Farbroder Frederik paa Slottet i Kiel vilde nok v\u00e6re Konge i Landet.<\/p>\n

Kong Frederik ligger for Kj\u00f8benhavn. Seer Du billedet her: “det troe Kj\u00f8benhavn”. Rundt om ere kulsorte Skyer med Billed paa Billed; betragt kun hvert! Det er et klingende Billed, det klinger endnu i Sagn og Sang: Den tunge, trange, den bittre Tid i Aaringers Gang.<\/p>\n

Hvor gik det Kong Christjern, den vildsomme Fugl? Derom have Fuglene sjunget, og de flyve vidt, over Land og S\u00f8. Storken kom tidligt i Foraarstid, Syd fra over det tydske Land; den havde seet, hvad der nu fort\u00e6lles.<\/p>\n

“Den flygtende Kong Christjern saae jeg kj\u00f8re paa lynggroede Hede; der m\u00f8dte ham et usselt Kj\u00f8ret\u00f8i, forsp\u00e6ndt med een Hest; i det sad en Kvinde, Kong Christjerns S\u00f8ster, Markgrevinden af Brandenborg; tro den lutherske L\u00e6re var hun jaget bort af sin Huusbond. Paa den m\u00f8rke Hede m\u00f8dtes de landflygtige Kongeb\u00f8rn. Tiden er trang, Tiden er lang, stol ikke paa Ven eller Fr\u00e6nde!”<\/p>\n

Svalen kom fra S\u00f8nderborg Slot med klagelig Sang. “Kong Christjern er forraadt! Han sidder der i det br\u00f8nddybe Taarn; hans tunge Trin slide Spor i Steengulvet, hans Finger s\u00e6tter M\u00e6rke i det haarde Marmor.”<\/p>\n

“O hvilken Sorg fik slige Ord,
\nSom Stenens Fure fik?”<\/p>\n

Fiske\u00f8rnen kom fra den rullende S\u00f8; den er aaben og fri, der flyver et Fart\u00f8i, det er den kj\u00e6kke Fyenbo S\u00f8ren Nordby. Lykken er med – men Lykken er som Veir og Vind omskiftelig.<\/p>\n

I Jylland og Fyen skrige Ravn og Krage: “Vi ere oppe at age! Det gaaer saa bra, saa bra! Her ligge Aadsler af Heste, og Mennesker med.” Det er Ufreds Tid, det er Grevens Feide. Bonden tog sin Kr\u00f8lle, Kj\u00f8bstedmanden sin Kniv, saa raabte de h\u00f8it: “Vi slaae Ulvene ihjel, saa at ingen Unger blive tilbage!” Der drive Skyer og R\u00f8g fra de br\u00e6ndende Byer.<\/p>\n

Kong Christjern er Fange paa S\u00f8nderborg Slot; han slipper ei fri, seer ei Kj\u00f8benhavn og dens bittre N\u00f8d. Paa N\u00f8rre-F\u00e6lled staaer Christian III hvor Faderen stod. I Staden er Angest; der er Hunger og Smitsot.<\/p>\n

Op til Kirkens Muur sidder i Pjalter en udmagret Kvinde, et Liig er hun; to levende B\u00f8rn ligge paa hendes Skj\u00f8d og suge Blod af den D\u00f8des Bryst.<\/p>\n

Modet er faldet, Modstanden falder. Du troe Kj\u00f8benhavn!<\/p>\n

Der bl\u00e6ses Fanfare; h\u00f8r Pauker og Trompeter!<\/p>\n

I rige Kl\u00e6der af Silke og Fl\u00f8iel og med vaiende Fjer komme paa guldbr\u00e6mmede Heste de adelige Herrer; de ride til Gammeltorv. Er der Carroussel eller Turnering efter vante Skik? Borgere og B\u00f8nder i deres bedste Pynt s\u00f8ge ogsaa derhen. Hvad er der at see? Er der reist et Baal til at br\u00e6nde papistiske Billeder, eller staaer B\u00f8ddelen der, som han stod ved Slaghoeks Baal? Kongen, Landets Herre er Lutheran, det skal kjendes, h\u00e6vdes og lyses i Kuld.<\/p>\n

H\u00f8ifornemme Fruer og adelige Jomfruer sidde med h\u00f8ie Kraver og Perler paa Huen bag de aabne Vinduer og see al den Stads. Paa udbredt Kl\u00e6de, under Kl\u00e6destag, sidder Rigets Raad i \u00e6ldgammel Dragt, n\u00e6r Kongens Throne. Kongen er taus. Nu l\u00e6ses op i det danske Sprog hans Villie, Rigsraadets Villie; Borger og Bonde faae strenge Ord, Revselsens Ord for al den Modstand, de havde viist mod den h\u00f8ie Adel. Ydmyget blev Borgeren, Bonden blev Tr\u00e6l. Nu lyder Ford\u00f8mmelsens Ord mod Landets Bisper. Deres Magt er forbi. Alt Kirkens og Klostrenes Gods bliver henlagt til Konge og Adel.<\/p>\n

Der er Hovmod og Had, der er Prunk, der er Ynk.<\/p>\n

“Fattige Fugl kommer hinkende,
\nKommer linkende. . .
\nRige Fugl kommer susende,
\nKommer brusende!” –<\/p>\n

Omskiftelsens Tid har tunge Skyer, men ogsaa Solskin; det lyste just nu i L\u00e6rdommens Gaard, Studentens Hjem, og Navne lyse ud derfra heelt op i vor Tid. Hans Tausen, den fyenske fattige Smeds\u00f8n:<\/p>\n

“Det var hiin liden Smaadreng fra Birkende By,
\nHans Navn fl\u00f8i over Danmark med folkelig Ry.
\nEn dansk Morten Luther, han stred med Ordets Sv\u00e6rd,
\nOg seirede med Aanden i Hjertefolkets H\u00e6r.”<\/p>\n

Der lyser Navnet Petrus Palladius, Latin, men paa Dansk Peter Plade, Roeskilde Bisp, ogsaa S\u00f8n af en fattig Smed i Jydernes Land. Og af Adelsnavne straaler Hans Friis, Rigets Cantsler. Han satte Studenten ved sit Bord, s\u00f8rgede for ham og for Peblingen med. Og Een fremfor Alle faaer Hurra og Sang:<\/p>\n

“Mens een Student ved Axels Havn
\nEt Bogstav veed at skrive,
\nSaal\u00e6nge skal Kong Christians Navn
\nMed Hurra hilset blive.”<\/p>\n

Der kom Solstraaler mellem de tunge Skyer i Omskiftelsens Tid.<\/p>\n

Nu vende vi Bladet.<\/p>\n

Hvad suser og synger i “Store Belt” under Sams\u00f8 Kyst? Af S\u00f8en stiger en Havfrue med tanggr\u00f8nt Haar, hun spaaer for Bonden: En Prinds skal f\u00f8des, der bliver en Konge, m\u00e6gtig og stor.<\/p>\n

Paa Marken, under den blomstrende Hvidtj\u00f8rn, han f\u00f8dtes. Nu Blomstrer hans Navn i Sagn og i Sange, i Ridergaarde og Slotte rundt om. B\u00f8rsen sk\u00f8d frem med Taarn og Spir; Rosenborg l\u00f8ftede sig, saae langt ud over Volden; Studenten selv fik sit eget Huus, og t\u00e6t derved staaer og peger mod Himlen det Rundetaarn, en Urania-S\u00f8ile, der seer mod Hveen, hvor Uranienborg stod; dens gyldne Kupler fik Glands i Maaneskin, og Havfruer sang om Manden derinde, som Konger og Aandens Storm\u00e6nd bes\u00f8gte, den Snilletsbaarne, af Adelsblod, Tycho Brahe. Han l\u00f8ftede Danmarks Navn saa h\u00f8it, at med Stjernehimlen det kjendtes i alle Jordens aandlyste Lande. Og Danmark st\u00f8dte ham bort fra sig.<\/p>\n

Han sang Tr\u00f8st i sin Smerte:<\/p>\n

“Er ei Himlen allevegne,
\nHvad beh\u00f8ver jeg saa meer?”<\/p>\n

Hans Sang har Folkesangs Liv, som Havfruens Sang om Christian den Fjerde.<\/p>\n

“Nu kommer et Blad, Du skal rigtig see paa!” sagde Gudfader; “der er Billed paa Billed, som i K\u00e6mpevisen Vers paa Vers. Det er en Sang, saa gl\u00e6delig i sin Begyndelse, saa s\u00f8rgelig i sin Udgang.”<\/p>\n

Der dandser et Kongebarn paa Kongens Slot, hvor er hun yndig at see! Hun sidder paa Christian IV’s Skj\u00f8d, hans elskede Datter Eleonore. I kvindelige S\u00e6der og Dyder hun groer. Den m\u00e6gtige Adels fornemste Mand Korfits Ulfeldt er hendes Brudgom. Hun er Barn endnu; hun faaer ogsaa Riis af sin strenge Hovmesterinde; hun klager for Kj\u00e6resten og hun har Ret. Hvor er hun kl\u00f8gtig, danis og opl\u00e6rt, kan Gr\u00e6sk og Latin, synger Italiensk til sin Luth, veed at tale om Paven og Luther.<\/p>\n

Kong Christian ligger i Gravcapel i Roeskilde Dom, Eleonores Broder er Konge. Der er Glands og Pragt paa Slottet i Kj\u00f8benhavn, der er Skj\u00f8nhed og Snille, f\u00f8rst Dronningen selv: Sophie Amalie af Lyneborg. Hvo styrer sin Hest saa vel som hun? Hvo har i Dandsen en Majest\u00e6t som hun, hvo taler med Kjendskab og Aand som Danmarks Dronning?<\/p>\n

“Eleonore Christine Ulfeldt!” de Ord blev sagt af den franske Gesandt, “I Skj\u00f8nhed, Kl\u00f8gt overstraaler hun Alle.”<\/p>\n

Fra Slottets bonede Dandsegulv voxte Niddets Borre; den h\u00e6ngte sig fast, den filtrede ind og hvirvlede om sig Kr\u00e6nkelsens Haan: “Det Slegfredbarn! Hendes Karm skal holde ved Slottets Bro; hvor Dronningen kj\u00f8rer, skal Fruen gaae!” Det fyger med Sladder, med Opspind og L\u00f8gn.<\/p>\n

Og Ulfeldt tager sin Hustru ved Haand i den stille Nat. N\u00f8glerne har han til Stadens Porte; han aabner en af dem. Hestene vente derudenfor. De ride langs Stranden, og seile saa bort til det svenske Land.<\/p>\n

Nu vende vi Bladet, som Lykken vender sig for de To.<\/p>\n

Det er Efteraarstid, Dagen er kort, Natten er lang; det er graat og vaadt, Vinden saa kold og i stigende Styrke. Det suser i L\u00f8vet paa Voldens Tr\u00e6er, L\u00f8vet flyver ind i Peder Oxes Gaard; den staaer tom og forladt af sit Herskab. Vinden suser ud over Christianshavn, om Kai Lykkes Gaard, nu er den Tugthuus. Han selv er jaget fra \u00c6re og Land, hans Vaaben er brudt, hans Billed h\u00e6ngt i den h\u00f8ieste Galge; saaledes er straffet hans kaade, letf\u00e6rdige Ord om Landets h\u00e6lrede Dronning. H\u00f8it tuder Vinden og farer hen over den aabne Plads, hvor Rigshovmesterens Gaard har staaet; nu er kun tilbage af den een Steen, “den drev jeg som Rullesteen herned paa den seilende Iis,” suser Vinden, “Stenen strandede hvor siden Tyvs\u00f8 sk\u00f8d op, forbandet af mig; saa kom den med i Hr. Ulfeldts Gaard, hvor Fruen sang til den klingende Luth, l\u00e6ste Gr\u00e6sk og Latin og kneisede stolt, nu kneiser kun Stenen her med sin Indskrift:<\/p>\n

“Forr\u00e6deren Corfitz Ulfeldt
\ntil \u00e6vig Spot, Skam og Skj\u00e6ndsel.”<\/p>\n

Men hvor er hun nu, den fornemme Frue? Hu-ih-hu-ih! piber Vinden med sk\u00e6rende R\u00f8st. I “Blaa Taarn” bag Slottet, hvor Havvandet slaaer mod den slimede Muur, der har hun alt siddet i mange Aar. Der er i Kamret mere R\u00f8g end Varme; det lille Vindue er h\u00f8it under Loftet. Kong Christian IV’s forkj\u00e6lede Barn, hun den fineste Fr\u00f8ken og Frue, hvor sidder hun ringe, hvor sidder hun slet! Erindringen h\u00e6nger Gardin og Tapet om F\u00e6ngslets tilr\u00f8gede V\u00e6gge. Hun husker sin Barndoms deilige Tid, sin Faders milde, straalende Tr\u00e6k; hun husker sin pragtfulde Bryllupsf\u00e6rd: hendes Stoltheds Dage, hendes Tr\u00e6ngselstid i Holland, i England og paa Bornhom.<\/p>\n

“Ei Noget synes tungt for \u00e6gte Kj\u00e6rlighed!”<\/p>\n

Dog, da var hun hos ham, nu er hun ene, for altid ene! hun veed ei hans Grav og Ingen veed den.<\/p>\n

“Troskab mod Manden var al hendes Br\u00f8de.”<\/p>\n

– Hun sad i Aaringer, lange og mange, mens Livet r\u00f8rte sig udenfor. Det staaer aldrig stille, men det ville vi et \u00d8ieblik her, t\u00e6nke paa hende og Sangens Ord:<\/p>\n

“Min Huusbond holdt jeg tro min Eed
\nI N\u00f8d og stor Elende!”<\/p>\n

“Seer Du Billedet her?” sagde Gudfader.<\/p>\n

Det er Vintertid; Frosten slaaer Bro mellem Laaland og Fyen, Bro for Carl Gustav, som drager ustandseligt frem. Der er Plyndring og Mordbrand, Angest og N\u00f8d i det hele Land.<\/p>\n

Svensken ligger for Kj\u00f8benhavn. Det er bidende koldt og en fygende Snee; men tro sin Konge og tro sig selv staae M\u00e6nd og Kvinder rede til Kampen. Hver Haandv\u00e6rksmand, Bodsvend, Student og Magister er oppe paa Volden til V\u00e6rn og Forsvar. Det er ingen Frygt for de gloende Kugler. Kong Frederik svor, han vilde d\u00f8e i sin Rede. Han rider deroppe og Dronningen med ham. Der er Mod og Mandstugt og F\u00e6drelandssind. Lad Svensken kun tr\u00e6kke sin Liigskjorte paa og snige sig frem i den hvide Snee, fors\u00f8ge at storme! Der v\u00e6ltes Bj\u00e6lker og Steen ned paa dem; ja Kvinderne komme med Bryggerkjedler og helde sydende Beg og Tj\u00e6re over de stormende Fjender.<\/p>\n

I denne Nat ere Konge og Borger een samlet Magt. Og der er Frelse og der er Seir. Klokkerne ringe, Takkesang lyder. Borgerfolk, her vandt Du Adelsspore!<\/p>\n

Hvad f\u00f8lger vel nu? See Billedet her!<\/p>\n

Bisp Svanes Frue kommer i lukket Karm; det t\u00f8r kun den h\u00f8ie, m\u00e6gtige Adel. De stolte Junkere bryde Vognen itu; Bispinden maa gaae til sin Bispegaard.<\/p>\n

Er det den hele Historie? – Langt St\u00f8rre skal brydes i n\u00e6ste Stund, Overmods-V\u00e6ldet.<\/p>\n

Borgemester Hans Nansen og Biskop Svane r\u00e6kke hinanden Haand til Gjerning i Herrens Navn. De tale med Kl\u00f8gt og med \u00c6rlighed; det h\u00f8res i Kirken og i Borgerens Huus. Et Sammenholds-Haandslag og Havnen sp\u00e6rres, Portene lukkes, Stormklokken ringer, Magten er givet til Kongen alene, han som blev i sin Red i Farens Stund; han herske, han raade over Store og Smaa!<\/p>\n

Det er Enevoldstiden.<\/p>\n

Nu vende vi Bladet og Tiden med det.<\/p>\n

“Hallo, halloi, hallo!” Ploven er lagt tilsidde, Lyngen faaer Lov at groe, men Jagten er god. “Hallo, halloi!” H\u00f8r de skingrende Horn og de halsende Hunde. See J\u00e6gerskaren, see Kongen selv, Kong Christian V; han er ung og glad. I Slot og i Stad er der Lystighed. I Salene Voxlys, i Gaarden Fakler, og Byens Gader have faaet Lygter. Alt straaler saa nyt! Den nye Adel, indkaldt fra Tydskland, Baroner og Grever faae Gunst og Gave; nu gj\u00e6lde Titler og Rang og det tydske Sprog.<\/p>\n

Da klinger en Stemme saa \u00e6gte dansk, det er V\u00e6verens S\u00f8n, som nu er Bisp; det er Kingos R\u00f8st; han synger de deilige Psalmer.<\/p>\n

Der er en anden Borgermands S\u00f8n, en Viintappers\u00f8n, hans Tanke lysner i Lov og Ret; hans Lovbog blev Guldgrund for Kongens Navn, det staaer ind i kommende Tider. Den borgers\u00f8n, Landets m\u00e6gtigste Mand, faaer Adelskjold og Fjender med, saa B\u00f8ddelens Sv\u00e6rd paa Retterstedet er over Griffenfeldts Hoved. Da lyder Benaadning med evigt F\u00e6ngsel. De sende ham til en Klippe\u00f8 under Throndhjems Kyst:<\/p>\n

“Munkholm – Danmarks Sanct Helena.”<\/p>\n

Men Dandsen gaaer let i Slottets Sal, der er Glands og Pragt, der er livlig Musik, der dandse Hofm\u00e6nd og Fruer.<\/p>\n

Nu kommer Frederik IV’s Tid!<\/p>\n

See de stolte Skibe med Seiersflag! See det rullende Hav! Ja, det kan fort\u00e6lle om Storbedrift, om Danmarks H\u00e6der. Vi huske Navne, den seiers\u00e6le Sehested og Gyldenl\u00f8ve! Vi huske Hvidtfeld, der for at frelse den danske Flaade spr\u00e6ngte sit Skib og fl\u00f8i mod Himlen med Danebroge. Vi t\u00e6nke paa Tiden og Striden dengang, og Helten, der sprang fra det norske Fjeld til Danmarks V\u00e6rn: Peter Tordenskjold. Fra det herlige Hav, fra det svulmende Hav tordner hans Navn fra Kyst til Kyst:<\/p>\n

“Der slog et Lyn igjennem Pudderst\u00f8vet,
\nEn Torden gjennem Tidens Hvisken l\u00f8d;
\nEn Skr\u00e6dderdreng sprang ned fra Skr\u00e6dderbordet,
\nFra Norges Kyst l\u00f8b ud en liden “Snau”.
\nOg Vikingaanden over Nordens Hav
\nFl\u00f8i atter, ungdomskj\u00e6k og staalomgjordet.”<\/p>\n

Der kom en Luftning fra Gr\u00f8nlands Kyst, en Duft som fra Bethlehems-Landet; den meldte om Evangeliets Lys ved Hans Egede og hans Huustro.<\/p>\n

Det halve Blad her har derfor Guldgrund; det andet Halve, der tyder Sorgen, er askegraat med sorte St\u00e6nk, som fra Ildens Gnister, som fra Sot og Syge.<\/p>\n

I Kj\u00f8benhavn raser Pesten. Gaderne ere tomme, D\u00f8rene st\u00e6ngede, rundt om er tegnet med Kridt et Kors: derinde er Soten, men hvor Korset er sort ere Alle d\u00f8de.<\/p>\n

I Natten b\u00e6res Ligene bort, uden Klokkeklang; de tage paa Gaden de Halvd\u00f8de med; Rustvognene rumle, de ere fyldte med Liig. Men ud fra Krostuen lyder f\u00e6lt Berusedes Sang og vilde Skrig. Ved Drik ville de glemme den bittre N\u00f8d; de ville glemme og ende – ende! Alt faaer jo Ende; her ender Bladet med anden N\u00f8d og Pr\u00f8velsestid for Kj\u00f8benhavn.<\/p>\n

Kong Frederik IV lever endnu; hans Haar er graanet i Aarenes L\u00f8b. Fra Vinduet paa Slottet seer han ud i det stormfulde Veir; det er seent paa Aaret.<\/p>\n

I et lille Huus ved Vesterport leger en Dreng med sin Bold; den flyver op paa Loftet. Den Lille tager en T\u00e6llepraas, gaaer op for at s\u00f8ge, da t\u00e6ndes der Ild i det lille Huus, i den hele Gade. Det lysner i Luften, saa Skyerne skinne. See Flammerne voxe! Der er F\u00f8de for Ilden, der er H\u00f8 og Halm, der er Fl\u00e6sk og Tj\u00e6re, der er Stabler af Br\u00e6nde til Vintertiden. Og Alting br\u00e6nder. Der er Graad og Skrig, der er stor Forvirring. I Vrimlen rider den gamle Konge, opmuntrer, befaler. Der spr\u00e6nges med Krudt, rives Huse ned. Nu br\u00e6nder det ogsaa i N\u00f8rre Kvarteer, og Kirkerne br\u00e6nde: Sanct Petri, Vor Frue! H\u00f8r Sangv\u00e6rket spiller sin sidste Sang: “Vreden Du afvend, Herre Gud af Naade!”<\/p>\n

Kun Rundetaarn staaer og Slottet staaer; rundt om ere rygende Tomter. Kong Frederik IV er Folket god, han tr\u00f8ster og m\u00e6tter, han er hos det, er de Huusvildes Ven. Velsignet er Frederik IV!<\/p>\n

See nu dette Blad!<\/p>\n

See den gyldne Karm med Tjenere rundt om, med v\u00e6bnede Ryttere foran og bagved, kommer fra Slottet, hvor der er sp\u00e6ndt en Jernl\u00e6nke for at hindre Folket i at komme altfor n\u00e6r. Hver uadelig Mand maa gaae over Pladsen med blottet Hoved; thi sees ei Mange, de undgaae Stedet. Der kommer nu Een med nedslaaet Blik, med i Hatten i Haanden, og det er just den Mand, i den Tid, som vi n\u00e6vne h\u00f8it:<\/p>\n

“Som rensende Stormvind hans Tale klang,
\nTil Solskin i kommende Dage;
\nIndsmuglede Noder som Gr\u00e6shopper sprang
\nDen Vei, de var komme, tilbage.”<\/p>\n

Det er Snillet og Lunet, det er Ludvig Holberg. Den danske Scene, hans Storheds Slot, har man lukket, som var det Forargelsens Bo. Al Gl\u00e6de er skrinlagt; Dands, Sang og Musik er forbudt og lyst bort. Nu raader den m\u00f8rke Christendom.<\/p>\n

“Der D\u00e8nenprinz!” som hans Moder ham kaldte, nu kommer hans Tid med Solskinsveir, med Fuglenes Sang, med Gl\u00e6de, Danskhed og Lystighed: Kong Frederik V er Konge. Og L\u00e6nkerne tages fra Pladsen ved Slottet; den danske Scene er aabnet igjen, der er Latter og Lyst, der er godt Humeur. Og B\u00f8nderne ride Sommer i By! Det er Munterhedstid efter Fastetid og Forknyttelsens Tid. Det Skj\u00f8nne trives, s\u00e6tter Blomst og Frugt i Toner, i Farver, i bildende Konst. H\u00f8r Gretrys Musik! See Londemanns Spil! Og Danmarks Dronning elsker det Danske. Lovise af England, deilig og mild; velsigne Dig Gud i sin Himmel! Solstraalerne synge lifligt i Chor om Dronninger i det danske Land: Philippa, Elisabeth, Lovise.<\/p>\n

Den jordiske Deel er l\u00e6ngst skrinlagt, men Sj\u00e6lene leve og Navnene leve. Igjen sender England en Kongebrud: Mathilde, saa ung og snart saa forladt! Om Dig ville Digtere synge i Tiden, om Ungdomshjertet og Pr\u00f8velsens Stund. Og Sangen har Magt, en un\u00e6vnelig Magt gjennem Tider og Folk. See Slottets Brand, Kong Christians Borg. Man s\u00f8ger at frelse det Bedste, der findes. See Holmens Folk sl\u00e6be bort en Kurv med S\u00f8lvt\u00f8i og kostelige Sager; stor Rigdom er det, men pludseligt see de gjennem den aabne D\u00f8r, hvor Flammerne lyse, en Buste af Bronce, Kong Christian IV. Da kaste de den Rigdom, de b\u00e6re; hans Billede derinde er dem langt mere! det maae de redde, hvor tungt det endogsaa maa v\u00e6re at b\u00e6re. De kjende ham jo fra Ewalds Sang, fra Hartmanns deilige Melodi.<\/p>\n

Der er Magt i Ordet og Sangen, og den skal klinge eengang saa st\u00e6rkt om den stakkels Dronning Mathilde.<\/p>\n

————–<\/p>\n

“Nu blade vi frem i vor Billedbog.”<\/p>\n

Paa Ulfeldts Plads stod den Skj\u00e6ndselssteen; hvor reistes i Verden vel en som den? Ved Vesterport blev en St\u00f8tte reist, hvor mange i Verden er der vel som den?<\/p>\n

Solstraalerne kyssede Rullestenen, Grundlaget under “Frihedsst\u00f8tten”. Alle Kirkeklokker ringede, Flagene vaiede; Folket jublede for Kronprinds Frederik. Gamle og Unge bare i Hjerte og paa Tunge Navnene Bernstorff, Reventlow, Colbj\u00f8rnsen. Med straalende \u00d8ine og takfyldte Hjerter l\u00e6ses St\u00f8ttens velsignede Indskrift:<\/p>\n

“Kongen b\u00f8d, Stavnsbaandet skal oph\u00f8re, Landbolovene gives Orden og Kraft, at den frie Bonde kan vorde kj\u00e6k og oplyst, flittig og god, h\u00e6derlig Borger, lykkelig!”<\/p>\n

Hvilken Solskinsdag! Hvilken “Sommer i By”!<\/p>\n

Lysaanderne sang: “Det Gode groer! Det Skj\u00f8nne groer! Snart falder Stenen paa Ulfeldts Plads, men “Frihedsst\u00f8tten” skal staae i Solskin, velsignet af Gud, Konge og Folk.”<\/p>\n

“Vi har en gammel Landevei,
\nDen gaaer til Verdens Ende.”<\/p>\n

Det aabne Hav, aabent for Ven og Fjende, og Fjenden var der. Den seilede op, den m\u00e6gtige engelske Flaade; en Stormagt kom imod en lille. Kampen var haard, men Folket modigt:<\/p>\n

“Hver stod fast og ufortr\u00f8den,
\nStod og stred og favned D\u00f8den!”<\/p>\n

Vandt Beundring af sin Fjende, og begeistrede Danmarks Skjalde. Den Slagsdag mindes den Dag idag med vaiende Flag: Danmarks h\u00e6drende anden April, Skj\u00e6rtorsdags-Slaget paa Rheden.<\/p>\n

Aaringer gik. En Flaade blev seet i \u00d8resund. Gjaldt det Rusland eller Danmark? Det vidste man ei, selv Ingen ombord.<\/p>\n

Der er en Fort\u00e6lling i Folkemund, at den Morgenstund i \u00d8resund, da den forseglede Ordre blev brudt og l\u00e6st op, og den l\u00f8d: at tage den danske Flaade, traadte frem for sin Chef en ung Capitain, h\u00f8ihjertet i Ord og Daad, en Bretlands S\u00f8n: “Jeg svor,” var hans Ord, “at til min D\u00f8d vilde jeg k\u00e6mpe for Englands Flag, i aabent, \u00e6rligt Slag, men ei at ville overmande.”<\/p>\n

“Og dermed styrted han sig overbord!”
\n“Og Flaaden styrede mod Kj\u00f8benhavn, –
\nFjern fra det Sted, hvor Slaget skulde stande,
\nLaae han, Captainen – ukjendt er hans Navn –
\nEt vandkoldt Lig, skjult af de sorte Vande,
\nTil Str\u00f8mmen drev ham op, og svenske M\u00e6nd
\nPaa Fiskertog i stjernefulde N\u00e6tter
\nHam fandt, bar ham i Baad til Stranden hen
\nOg – rafled om den D\u00f8des Epauletter.”<\/p>\n

Fjenden stod for Kj\u00f8benhavn; det lyste i Flammer, vi mistede Flaaden, men ikke Modet og Troen paa Gud; han ydmyger, men l\u00f8fter igjen. Vunderne l\u00e6ges som i Einheriars Slag. Kj\u00f8benhavns Historie er rig paa Tr\u00f8st.<\/p>\n

Altid Folketroen var den,
\nDanmark har i Vorherre en Ven.
\nHolde vi fast, han holder igjen,
\nOg Solen skinner imorgen.<\/p>\n

Snart skinnede den paa den reiste Stad, paa rige Kornmarker, paa Kl\u00f8gt og Snille; en Fredens velsignet Sommerdag, hvor Digtningen reiste sit fata morgana saa farverigt herligt ved Ochlenschl\u00e8ger.<\/p>\n

Og i Videnskaben blev gjort et Fund, langt meer end et Guldkorn i gammel Tid, en Bro af Guld blev funden:<\/p>\n

– – “en Bro for Tankens Lyn
\nI alle Tider ind i Folk og Riger.”<\/p>\n

Hans Christian \u00d8rsted indskrev der sit Navn.<\/p>\n

Og see! Ved Slottet op til Kirken blev reist en Gaard, til den gav selv den fattigste Mand og Kvinde glad sin Skjerv.<\/p>\n

“Du husker fra foran i Billedbogen,” sagde Gudfader, “de gamle Steenblokke, som ramlede fra Norges Fjelde, og f\u00f8rtes paa Isen herned; de ere l\u00f8ftede igjen fra den dybe Sandgrund paa Thorvaldsens Bud i Marmorets Skj\u00f8nhed; deiligt at see!”<\/p>\n

Husk hvad jeg har viist Dig og hvad jeg fortalte! Sandgrunden i Havet l\u00f8ftede sig op, blev V\u00e6rn for Havnen, bar Axels Huus, bar Bispens Gaard og Kongens Slot og b\u00e6rer nu det Skj\u00f8nnes Tempel. Forbandelsens Ord ere veirede hen, men hvad Sollysets B\u00f8rn i Gl\u00e6de sang om en kommende Tid, er blevet opfyldt.<\/p>\n

Saa mangen Storm er faret hen, den kan komme igjen og vil atter henfare. Det Sande og Gode og Skj\u00f8nne har Seiren.<\/p>\n

Og hermed er Billedbogen sluttet; men langtfra ikke Kj\u00f8benhavns Historie. Hvo veed, hvad Du selv engang skal opleve.<\/p>\n

Det har tidt seet sort ud, bl\u00e6st en Storm, men Solskinnet er dog ikke bl\u00e6st bort, det bliver! og st\u00e6rkere endnu end det st\u00e6rkeste Solskin er Gud! Vorherre raader for Mere end for Kj\u00f8benhavn.”<\/p>\n

Det sagde Gudfader og gav mig Bogen. Hans \u00d8ine lyste, han var saa vis i sin Sag. Og jeg tog Bogen saa glad, saa stolt og forsigtigt, som nyligt jeg bar min lille S\u00f8ster for f\u00f8rste Gang.<\/p>\n

Og Gudfader sagde: “Du maa meget gjerne vise En og Anden din Billedbog, Du maa ogsaa nok sige, at jeg har lavet, klistret, tegnet det hele V\u00e6rk. Men det er en Livssag, at de strax vide, hvorfra jeg har faaet Ideen til den. Du veed det, fort\u00e6l det. Ideen skyldes de gamle Tranlygter, der netop, sidste Aften de br\u00e6ndte, viste for Stadens Gascandelabrer, som fata morgana, Alt hvad der var seet fra den f\u00f8rste Lygte blev t\u00e6ndt ved Havnen, til nu Kj\u00f8benhavn i denne Aften belystes baade af Tran og af Gas.<\/p>\n

Du maa vise Bogen til hvem Du vil, det vil sige, til Folk med milde \u00d8ine og venligt Sind, men kommer en Helhest – saa luk<\/p>\n

Gudfaders Billedbog.”<\/p>\n

\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Gudfaders Billedbog –\u00a0Illustration 1868 Gudfader kunde fort\u00e6lle Historier, saa mange og saa lange, han kunde klippe Billeder og tegne Billeder, og naar det var mod Juul, tog han frem en Skrivebog med rene hvide Blade, paa han nu ikke nok til hvad han vilde fort\u00e6lle, saa tegnede han … L\u00e6s mere Gudfaders Billedbog<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1325","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1325","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1325"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1325\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":53420,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1325\/revisions\/53420"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1325"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}