{"id":1323,"date":"2012-03-20T10:05:49","date_gmt":"2012-03-20T09:05:49","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1323"},"modified":"2013-09-26T10:33:47","modified_gmt":"2013-09-26T08:33:47","slug":"grantraeet","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1323","title":{"rendered":"Grantr\u00e6et"},"content":{"rendered":"

H. C. Andersen: Eventyr Grantr\u00e6et (1845) –\u00a0Illustration<\/a><\/strong><\/p>\n

Se mere om H.C. Andersen og julen her!<\/a><\/p>\n

Ude i Skoven stod der saadant et nydeligt Grantr\u00e6; det havde en god Plads, Sol kunde det faae, Luft var der nok af, og rundtom voxte mange st\u00f8rre Kammerater, baade Gran og Fyr; men det lille Grantr\u00e6 var saa ilter med at voxe; det t\u00e6nkte ikke paa den varme Sol og den friske Luft, det br\u00f8d sig ikke om B\u00f8nderb\u00f8rnene der gik og smaasnakkede, naar de vare ude at samle Jordb\u00e6r eller Hindb\u00e6r; tidt kom de med en heel Krukke fuld eller havde Jordb\u00e6r trukket paa Straa, saa satte de sig ved det lille Tr\u00e6 og sagde: “nei! hvor det er nydeligt lille!” Det vilde Tr\u00e6et slet ikke h\u00f8re.<\/p>\n

Aaret efter var det en lang Stilk st\u00f8rre, og Aaret efter igjen var det endnu een meget l\u00e6nger; thi paa et Grantr\u00e6 kan man altid, efter de mange Led, det har, see hvor mange Aar det har voxet.<\/p>\n

“O, var jeg dog saadant et stort Tr\u00e6, som de Andre!” sukkede det lille Tr\u00e6, “saa kunde jeg brede mine Grene saa langt omkring og med Toppen see ud i den vide Verden! Fuglene vilde da bygge Rede imellem mine Grene, og naar det bl\u00e6ste kunde jeg nikke saa fornemt, ligesom de Andre der!”<\/p>\n

Det havde slet ingen Forn\u00f8ielse af Solskinnet, af Fuglene eller de r\u00f8de Skyer, som Morgen og Aften seilede hen over det.<\/p>\n

Var det nu Vinter, og Sneen rundt omkring laae gnistrende hvid, saa kom tidt en Hare springende, og satte lige over det lille Tr\u00e6, – o, det var saa \u00e6rgerligt! – Men to Vintre gik, og ved den tredie var Tr\u00e6et saa stort, at Haren maatte gaae uden om det. O, voxe, voxe, blive stor og gammel, det var dog det eneste deilige i denne Verden, t\u00e6nkte Tr\u00e6et.<\/p>\n

I Efteraaret kom altid Br\u00e6ndehuggerne og f\u00e6ldede nogle af de st\u00f8rste Tr\u00e6er, det skete hvert Aar, og det unge Grantr\u00e6, som nu var ganske godt voxent, skj\u00e6lvede derved, thi de store, pr\u00e6gtige Tr\u00e6er faldt med en Knagen og Bragen til Jorden; Grenene bleve hugne fra, de saae ganske n\u00f8gne, lange og smalle ud; de vare n\u00e6sten ikke til at kjende, men saa bleve de lagte paa Vogne, og Heste trak dem afsted ud af Skoven.<\/p>\n

Hvor skulde de hen? Hvad forestod dem?<\/p>\n

I Foraaret, da Svalen og Storken kom, spurgte Tr\u00e6et dem: “Veed I ikke, hvor de f\u00f8rtes hen? Har I ikke m\u00f8dt dem?”<\/p>\n

Svalerne vidste ikke noget, men Storken saae bet\u00e6nkelig ud, nikkede med Hovedet og sagde: “Jo, jeg troer det! jeg m\u00f8dte mange nye Skibe da jeg fl\u00f8i fra \u00c6gypten; paa Skibene vare pr\u00e6gtige Mastetr\u00e6er, jeg t\u00f8r sige, at det var dem, de lugtede af Gran; jeg kan hilse mange Gange, de kneise, de kneise!”<\/p>\n

“O, var jeg dog ogsaa stor nok til at flyve hen over Havet! Hvorledes er det egentligt dette Hav, og hvad ligner det?”<\/p>\n

“Ja det er saa vidtl\u00f8ftigt at forklare!” sagde Storken, og saa gik den.<\/p>\n

“Gl\u00e6d Dig ved din Ungdom!” sagde Solstraalerne; “gl\u00e6d Dig ved din friske V\u00e6xt, ved det unge Liv, som er i Dig!”<\/p>\n

Og Vinden kyssede Tr\u00e6et, og Duggen gr\u00e6d Taarer over det, men det forstod Grantr\u00e6et ikke.<\/p>\n

Naar det var ved Juletid, da bleve ganske unge Tr\u00e6er f\u00e6ldede, Tr\u00e6er som tidt ikke engang vare saa store eller i Alder med dette Grantr\u00e6, der hverken havde Rast eller Ro, men altid vilde afsted; disse unge Tr\u00e6er, og de vare just de allersmukkeste, beholdt altid alle deres Grene, de bleve lagte paa Vogne og Heste trak dem afsted ud af Skoven.<\/p>\n

“Hvorhen skulle de?” spurgte Grantr\u00e6et. “De ere ikke st\u00f8rre end jeg, der var endogsaa eet, der var meget mindre; hvorfor beholde de alle deres Grene? Hvor kj\u00f8re de hen?”<\/p>\n

“Det vide vi! det vide vi!” qviddrede Graaspurvene. “Vi have nede i Byen kiget ind ad Ruderne! vi vide, hvor de kj\u00f8re hen! O, de komme til den st\u00f8rste Glands og Herlighed, der kan t\u00e6nkes! Vi have kiget ind af Vinduerne og seet at de blive plantede midt i den varme Stue og pyntede med de deiligste Ting, baade forgyldte \u00c6bler, Honningkager, Leget\u00f8i og mange hundrede Lys!”<\/p>\n

“Og saa – ?” spurgte Grantr\u00e6et og b\u00e6vede i alle Grene. “Og saa? Hvad skeer saa?”<\/p>\n

“Ja, mere have vi ikke seet! Det var magel\u00f8st!”<\/p>\n

“Mon jeg er blevet til for at gaae denne straalende Vei?” jublede Tr\u00e6et. “Det er endnu bedre, end at gaae over Havet! Hvor jeg lider af L\u00e6ngsel! Var det dog Juul! nu er jeg h\u00f8i og udstrakt, som de andre, der f\u00f8rtes afsted sidste Aar! – O, var jeg alt paa Vognen! var jeg dog i den varme Stue med al den Pragt og Herlighed! og da – ? Ja, da kommer noget endnu Bedre, endnu Skj\u00f8nnere, hvorfor skulle de ellers saaledes pynte mig! der maa komme noget endnu st\u00f8rre, endnu herligere -! men hvad? O, jeg lider! jeg l\u00e6nges! jeg veed ikke selv, hvorledes det er med mig!”<\/p>\n

“Gl\u00e6d Dig ved mig!” sagde Luften og Sollyset; “gl\u00e6d Dig ved din friske Ungdom ude i det Frie!”<\/p>\n

Men det gl\u00e6dede sig slet ikke; det voxte og voxte, Vinter og Sommer stod det gr\u00f8nt; m\u00f8rkegr\u00f8nt stod det; Folk, som saae det, sagde: “det er et deiligt Tr\u00e6!” og ved Juletid blev det f\u00e6ldet f\u00f8rst af alle. \u00d8xen hug dybt igjennem Marven, Tr\u00e6et faldt med et Suk hen ad Jorden, det f\u00f8lte en Smerte, en Afmagt, det kunde slet ikke t\u00e6nke paa nogen Lykke, det var bedr\u00f8vet ved at skilles fra Hjemmet, fra den Plet, hvor det var skudt frem; det vidste jo, at det aldrig mere saae de kj\u00e6re gamle Kammerater, de smaae Buske og Blomster rundtom, ja maaskee ikke engang Fuglene. Afreisen var slet ikke noget behageligt.<\/p>\n

Tr\u00e6et kom f\u00f8rst til sig selv, da det i Gaarden, afpakket med de andre Tr\u00e6er, h\u00f8rte en Mand sige: “Det der er pr\u00e6gtigt! vi bruge ikke uden det!”<\/p>\n

Nu kom to Tjenere i fuld Stads og bar Grantr\u00e6et ind i en stor, deilig Sal. Rundtom paa V\u00e6ggene hang Portr\u00e6tter, og ved den store Flisekakkelovn stode store chinesiske Vaser med L\u00f8ver paa Laaget; der var Gyngestole, Silkesophaer, store Borde fulde af Billedb\u00f8ger, og med Leget\u00f8i for hundred Gange hundred Rigsdaler – idetmindste sagde B\u00f8rnene det. Og Grantr\u00e6et blev reist op i en stor Fjerding, fyldt med Sand, men Ingen kunde see, at det var en Fjerding, thi der blev h\u00e6ngt gr\u00f8nt T\u00f8i rundt om, og den stod paa et stort broget Teppe. O, hvor Tr\u00e6et b\u00e6vede! Hvad vilde der dog skee? Baade Tjenere og Fr\u00f8kener gik og pyntede det. Paa een Green hang de smaa N\u00e6t, udklippede af kouleurt Papir; hvert N\u00e6t var fyldt med Sukkergodt; forgyldte \u00c6bler og Valdn\u00f8dder hang, som om de vare voxede fast og over hundrede r\u00f8de, blaae og hvide Smaalys bleve stukne fast i Grenene. Dukker, der saae livagtig ud som Mennesker, – Tr\u00e6et havde aldrig seet saadanne f\u00f8r – sv\u00e6vede i det Gr\u00f8nne, og aller\u00f8verst oppe i Toppen blev sat en stor Stjerne af Flitter-Guld; det var pr\u00e6gtigt, ganske magel\u00f8st pr\u00e6gtigt.<\/p>\n

“Iaften,” sagde de Allesammen, “iaften skal det straale!”<\/p>\n

“O!” t\u00e6nkte Tr\u00e6et, “var det dog Aften! var bare Lysene snart t\u00e6ndte! og hvad mon da skeer? Mon der komme Tr\u00e6er fra Skoven og see paa mig? Mon Graaspurvene flyve ved Ruden? Mon jeg her voxer fast og skal staae pyntet Vinter og Sommer?”<\/p>\n

Jo, det viste god Besked; men det havde ordentligt Barkepine af bare L\u00e6ngsel, og Barkepine er ligesaa slem for et Tr\u00e6, som Hovedpine for os Andre.<\/p>\n

Nu bleve Lysene t\u00e6ndte. Hvilken Glands, hvilken Pragt, Tr\u00e6et b\u00e6vede i alle Grene derved, saa at eet af Lysene stak Ild i det Gr\u00f8nne; det sved ordenligt.<\/p>\n

“Gud bevare os!” skreg Fr\u00f8knerne og slukkede i en Hast.<\/p>\n

Nu turde Tr\u00e6et ikke engang b\u00e6ve. O, det var en Gru! Det var saa bange for at tabe noget af al sin Stads; det var ganske fortumlet i al den Glands, – – og nu gik begge Fl\u00f8id\u00f8re op, og en M\u00e6ngde B\u00f8rn styrtede ind, som om de vilde v\u00e6lte hele Tr\u00e6et; de \u00e6ldre Folk kom besindige bag efter; de Smaa stode ganske tause, – men kun et \u00d8ieblik, saa jublede de igjen saa at det rungede efter; de dandsede rundt om Tr\u00e6et, og den ene Present efter den anden blev plukket af.<\/p>\n

“Hvad er det, de gj\u00f8r?” t\u00e6nkte Tr\u00e6et. “Hvad skal der skee?” Og Lysene br\u00e6ndte lige ned til Grenene, og eftersom de br\u00e6ndte ned, slukkede man dem, og saa fik B\u00f8rnene Lov til at plyndre Tr\u00e6et. O, de styrtede ind paa det, saa at det knagede i alle Grene; havde det ikke ved Snippen og Guldstjernen v\u00e6ret bundet fast til Loftet, saa var det styrtet om.<\/p>\n

B\u00f8rnene dandsede rundt med deres pr\u00e6gtige Leget\u00f8i, Ingen saae paa Tr\u00e6et uden den gamle Barnepige, der gik og tittede ind imellem Grenene, men det var bare for at see, om der ikke var glemt endnu en Figen eller et \u00c6ble.<\/p>\n

“En Historie! en Historie!” raabte B\u00f8rnene og trak en lille tyk Mand hen imod Tr\u00e6et, og han satte sig lige under det, “for saa ere vi i det Gr\u00f8nne,” sagde han, “og Tr\u00e6et kan have besynderligt godt af at h\u00f8re med! men jeg fort\u00e6ller kun een Histoire. Vil I h\u00f8re den om Ivede-Avede eller den om Klumpe-Dumpe, som faldt ned af Trapperne og kom dog i H\u00f8is\u00e6det og fik Prindsessen!”<\/p>\n

“Ivede-Avede!” skreg Nogle, “Klumpe-Dumpe!” skreg Andre; der var en Raaben og Skrigen, kun Grantr\u00e6et taug ganske stille og t\u00e6nkte: “Skal jeg slet ikke med, slet ikke gj\u00f8re Noget!” Det havde jo v\u00e6ret med, havde gjort hvad det skulde gj\u00f8re.<\/p>\n

Og Manden fortalte om “Klumpe-Dumpe der faldt ned af Trapperne og kom dog i H\u00f8is\u00e6det og fik Prindsessen.” Og B\u00f8rnene klappede i H\u00e6nderne og raabte: “fort\u00e6l! fort\u00e6l!” de vilde ogsaa have “Ivede-Avede”, men de fik kun den om “Klumpe-Dumpe.” Grantr\u00e6et stod ganske stille og tankefuld, aldrig havde Fuglene ude i Skoven fortalt Sligt. “Klumpe-Dumpe faldt ned af Trapperne og fik dog Prindsessen! Ja, ja, saaledes gaaer det til i Verden!” t\u00e6nkte Grantr\u00e6et og troede at det var virkeligt, fordi det var saadan en net Mand, som fortalte. “Ja, ja! hvem kan vide! maaskee falder jeg ogsaa ned af Trapperne og faaer en Prindsesse!” Og det gl\u00e6dede sig til n\u00e6ste Dag at blive kl\u00e6dt paa med Lys og Leget\u00f8i, Guld og Frugter.<\/p>\n

“Imorgen vil jeg ikke ryste!” t\u00e6nkte det. “Jeg vil ret forn\u00f8ie mig i al min Herlighed. Imorgen skal jeg igjen h\u00f8re Historien om “Klumpe-Dumpe” og maaskee den med om “Ivede-Avede”.” Og Tr\u00e6et stod stille og tankefuld den hele Nat.<\/p>\n

Om Morgenen kom Karl og Pige ind.<\/p>\n

“Nu begynder Stadsen igjen!” t\u00e6nkte Tr\u00e6et, men de sl\u00e6bte det ud af Stuen, op ad Trappen, ind paa Loftet, og her, i en m\u00f8rk Krog, hvor ingen Dag skinnede, stillede de det hen. “Hvad skal det betyde!” t\u00e6nkte Tr\u00e6et. “Hvad mon jeg her skal bestille? Hvad mon jeg her skal faae at h\u00f8re?” Og det h\u00e6ldede sig op til Muren og stod og t\u00e6nkte og t\u00e6nkte. – – Og god Tid havde det, thi der gik Dage og N\u00e6tter; Ingen kom herop, og da der endelig kom Nogen, saa var det for at stille nogle store Kasser hen i Krogen; Tr\u00e6et stod ganske skjult, man skulde troe, at det var reent glemt.<\/p>\n

“Nu er det Vinter derude!” t\u00e6nkte Tr\u00e6et. “Jorden er haard og d\u00e6kket med Snee, Menneskene kunne ikke plante mig; derfor skal jeg nok her staae i L\u00e6 og Foraaret! hvor det er velbet\u00e6nkt! hvor dog Menneskene ere gode! – Var her kun ikke saa m\u00f8rkt og saa skr\u00e6kkeligt eensomt! – Ikke engang en lille Hare! – Det var dog saa artigt der ude i Skoven, naar Sneen laae, og Haren sprang forbi; ja, selv da den sprang hen over mig, men det holdt jeg ikke af den Gang. Her oppe er dog skr\u00e6kkeligt eensomt!”<\/p>\n

“Pi, pi!” sagde en lille Muus i det samme og smuttede frem; og saa kom der nok en lille. De snusede til Grantr\u00e6et og smuttede mellem Grenene paa det.<\/p>\n

“Det er en gruelig Kulde!” sagde de smaa Muus. “Ellers er her velsignet at v\u00e6re! Ikkesandt, du gamle Grantr\u00e6?”<\/p>\n

“Jeg er slet ikke gammel!” sagde Grantr\u00e6et, “der ere mange, der ere meget \u00e6ldre end jeg!”<\/p>\n

“Hvor kommer Du fra?” spurgte Musene, “og hvad veed du?” De vare nu saa grueligt nysgjerrige. “Fort\u00e6l os dog om det deiligste Sted paa Jorden! Har Du v\u00e6reet der? Har Du v\u00e6ret i Spisekammeret, hvor der ligger Oste paa Hylderne og h\u00e6nger Skinker under Loftet, hvor man dandser paa T\u00e6llelys, og gaaer mager ind og kommer feed ud!”<\/p>\n

“Det kjender jeg ikke!” sagde Tr\u00e6et, “men Skoven kjender jeg, hvor Solen skinner, og hvor Fuglene synge!” og saa fortalte det Alt fra sin Ungdom, og de smaa Muus havde aldrig f\u00f8r h\u00f8rt saadant noget, og de h\u00f8rte saadan efter og sagde: “nei, hvor Du har seet meget! hvor Du har v\u00e6ret lykkelig!”<\/p>\n

“Jeg!” sagde Grantr\u00e6et og t\u00e6nkte over, hvad det selv fortalte; “ja, det var, i Grunden, ganske morsomme Tider!” – men saa fortalte det om Juleaften, da det var pyntet med Kager og Lys.<\/p>\n

“O!” sagde de smaa Muus, “hvor Du har v\u00e6ret lykkelig, du gamle Grantr\u00e6!”<\/p>\n

“Jeg er slet ikke gammel!” sagde Tr\u00e6et, “det er jo i denne Vinter, jeg er kommet fra Skoven! jeg er i min allerbedste Alder, jeg er bare sat i V\u00e6xten!”<\/p>\n

“Hvor Du fort\u00e6ller deiligt!” sagde de smaa Muus, og n\u00e6ste Nat kom de med fire andre Smaa-Muus, der skulde h\u00f8re Tr\u00e6et fort\u00e6lle, og jo mere det fortalte, desto tydeligere huskede det selv Alt og syntes: “det var dog ganske morsomme Tider! men de kan komme, de kan komme! Klumpe-Dumpe faldt ned af Trapperne og fik dog Prindsessen, maaskee jeg kan ogsaa faae en Prindsesse,” og saa t\u00e6nkte Grantr\u00e6et paa saadant et lille nydeligt Birketr\u00e6, der voxte ude i Skoven, det var for Grantr\u00e6et en virkelig deilig Prindsesse.<\/p>\n

“Hvem er Klumpe-Dumpe?” spurgte de smaa Muus. Og saa fortalte Grantr\u00e6et hele Eventyret, det kunde huske hvert evige Ord; og de smaa Muus vare f\u00e6rdige ved at springe op i Toppen paa Tr\u00e6et af bare Forn\u00f8ielse. N\u00e6ste Nat kom der mange flere Muus, og om S\u00f8ndagen endogsaa to Rotter; men de sagde, at Historien var ikke morsom, og det bedr\u00f8vede de smaa Muus, thi nu syntes de ogsaa mindre om den.<\/p>\n

“Kan De kun den ene Historie?” spurgte Rotterne.<\/p>\n

“Kun den ene!” svarede Tr\u00e6et, “den h\u00f8rte jeg min lykkeligste Aften, men den Gang t\u00e6nkte jeg ikke paa, hvor lykkelig jeg var!”<\/p>\n

“Det er en overmaade daarlig Historie! kan De ingen med Flesk og T\u00e6llelys? Ingen Spisekammer-Historier?”<\/p>\n

“Nei!” sagde Tr\u00e6et.<\/p>\n

“Ja, saa skal De have Tak!” svarede Rotterne og gik ind til deres.<\/p>\n

De smaa Muus bleve tilsidst ogsaa borte, og da sukkede Tr\u00e6et: “Det var dog ganske rart, da de sad omkring mig de v\u00e6vre Smaa-Muus og h\u00f8rte, hvad jeg fortalte! Nu er ogsaa det forbi! – men jeg skal huske at forn\u00f8ie mig, naar jeg nu tages frem igjen!”<\/p>\n

Men naar skete det? – Jo! det var en Morgenstund, da kom der Folk og rumsterede paa Loftet; Kasserne bleve flyttede, Tr\u00e6et blev trukket frem; de kastede det rigtignok lidt haardt mod Gulvet, men strax sl\u00e6bte en Karl det hen imod Trappen, hvor Dagen skinnede.<\/p>\n

“Nu begynder Livet igjen!” t\u00e6nkte Tr\u00e6et; det f\u00f8lte den friske Luft, den f\u00f8rste Solstraale, – og nu var det ude i Gaarden. Alt gik saa gesvindt, Tr\u00e6et glemte reent at see paa sig selv, der var saa meget at see rundtom. Gaarden st\u00f8dte op til en Have, og Alt blomstrede derinde; Roserne hang saa friske og duftende ud over det lille R\u00e6kv\u00e6rk, Lindetr\u00e6erne blomstrede, og Svalerne fl\u00f8i om og sagde “qvirre-virre-vit, min Mand er kommet!” men det var ikke Grantr\u00e6et, de meente.<\/p>\n

“Nu skal jeg leve!” jublede det og bredte sine Grene vidt ud; ak, de vare alle visne og gule; det var i Krogen mellem Ukrud og N\u00e6lder, at det laae. Guldpapirs-Stjernen sad endnu oppe i Toppen og glimrede i det klare Solskin.<\/p>\n

I Gaarden selv legede et Par af de lystige B\u00f8rn, der ved Juletid havde dandset om Tr\u00e6et og v\u00e6ret saa glade ved det. Een af de Mindste foer hen og rev Guldstjernen af.<\/p>\n

“See, hvad der sidder endnu paa det \u00e6kle, gamle Juletr\u00e6!” sagde han og trampede paa Grenene, saa de knagede under hans St\u00f8vler.<\/p>\n

Og Tr\u00e6et saae paa al den Blomster-Pragt og Friskhed i Haven, det saae paa sig selv, og det \u00f8nskede, at det var blevet i sin m\u00f8rke Krog paa Loftet; det t\u00e6nkte paa sin friske Ungdom i Skoven, paa den lystige Juleaften og paa de smaa Muus, der saa glade havde h\u00f8rt paa Historien om Klumpe-Dumpe.<\/p>\n

“Forbi! forbi!” sagde det stakkels Tr\u00e6. “Havde jeg dog gl\u00e6det mig, da jeg kunde! forbi! forbi!”<\/p>\n

Og Tjenestekarlen kom og hug Tr\u00e6et i smaa Stykker, et heelt Bundt laae der; deiligt blussede det op under den store Bryggerkj\u00e6del; og det sukkede saa dybt, hvert Suk var som et lille Skud; derfor l\u00f8be B\u00f8rnene, som legede, ind og satte sig foran Ilden, saae ind i den og raabte: “pif! paf!” men ved hvert Knald, der var et dybt Suk, t\u00e6nkte Tr\u00e6et paa en Sommerdag i Skoven, en Vinternat derude, naar Stjernerne skinnede; det t\u00e6nkte paa Juleaften og Klumpe-Dumpe, det eneste Eventyr, det havde h\u00f8rt og vidste at fort\u00e6lle -, og saa var Tr\u00e6et br\u00e6ndt ud.<\/p>\n

Drengene legede i Gaarden, og den Mindste havde paa Brystet Guldstjernen, som Tr\u00e6et havde baaret sin lykkeligste Aften; nu var den forbi, og Tr\u00e6et var forbi og Historien med; forbi, forbi, og det blive alle Historier!<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H. C. Andersen: Eventyr Grantr\u00e6et (1845) –\u00a0Illustration Se mere om H.C. Andersen og julen her! Ude i Skoven stod der saadant et nydeligt Grantr\u00e6; det havde en god Plads, Sol kunde det faae, Luft var der nok af, og rundtom voxte mange st\u00f8rre Kammerater, baade Gran og Fyr; men det lille Grantr\u00e6 var saa ilter … L\u00e6s mere Grantr\u00e6et<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1323","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1323","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1323"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1323\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":53411,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1323\/revisions\/53411"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1323"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}