{"id":1321,"date":"2012-03-20T10:05:00","date_gmt":"2012-03-20T09:05:00","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1321"},"modified":"2013-09-26T09:04:18","modified_gmt":"2013-09-26T07:04:18","slug":"gjemt-er-ikke-glemt","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1321","title":{"rendered":"Gjemt er ikke glemt"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Gjemt er ikke glemt –\u00a0Illustration<\/a><\/strong><\/p>\n

1866<\/strong><\/p>\n

Der laae en gammel Gaard med muddrede Grave og Vindebro; den var mere oppe end nede: ikke alle Gjester, som komme, ere gode. Under Tagskj\u00e6gget var Huller til at skyde ud af og til at helde kogende Vand, ja smeltet Bly ned over Fjenden, kom han for n\u00e6r paa. Indenfor var h\u00f8it til Bj\u00e6lkeloftet, og det var godt for den megen R\u00f8g, der kom fra kamin-Ilden, hvor de store vaade Br\u00e6ndeknuder laae. Der hang paa V\u00e6ggen Billeder af harniskkl\u00e6dte M\u00e6nd og stolte Fruer i sv\u00e6re Kl\u00e6der; den Strunkeste af dem Alle gik levende om herinde, hun kaldtes Mette Mogens; hun var Gaardens Frue.<\/p>\n

Ved Aftenstid kom der R\u00f8vere; de sloge tre af hendes Folk ihjel, L\u00e6nkehunden med, og saa bandt de Fru Mette i Hundl\u00e6nke ved Hundehuset og satte sig selv op i Salen og drak Vinen fra hendes Kj\u00e6lder og alt det gode \u00d8l.<\/p>\n

Fru Mette stod i Hundel\u00e6nke; hun kunde ikke engang gj\u00f8e.<\/p>\n

Da kom R\u00f8verens Dreng; han listede sig saa stille, det maatte ikke m\u00e6rkes, for ellers havde de slaaet ham ihjel.<\/p>\n

“Fru Mette Mogens!” sagde Drengen; “kan Du huske, da min Fader red paa Tr\u00e6hesten i din Huusbonds Tid; da bad Du for ham, men det hjalp ikke; han skulde sidde sig til Kr\u00f8bling; men Du listede Dig ned, som jeg nu lister mig; selv lagde Du en lille Steen under hver af hans F\u00f8dder, at han kunde finde Hvile. Ingen saae det, eller de lode, som de ikke saae det, Du var den unge, naadige Frue. Det har min Fader fortalt, og det har jeg gjemt, men ikke glemt! nu l\u00f8ser jeg Dig, Fru Mette Mogens!”<\/p>\n

Og saa toge de Heste paa Stalden og rede i Regn og i Bl\u00e6st og fik Vennehjelp.<\/p>\n

“Det var vel betalt for den Smule Gjerning mod den Gamle!” sagde Mette Mogens.<\/p>\n

“Gjemt er ikke glemt!” sagde Drengen.<\/p>\n

R\u00f8verne bleve h\u00e6ngte.<\/p>\n

Der laae en gammel Gaard, den ligger der endnu; det var ikke Fru Mette Mogens’s; den tilh\u00f8rer en anden h\u00f8iadelig Sl\u00e6gt.<\/p>\n

Det er i vor Tid. Solen skinner paa Taarnets forgyldte Spiir, smaa Skov-\u00d8er ligge som Bouquetter paa Vandet, og rundt om dem sv\u00f8mme de vilde Svaner. I Haven groe Roser; Gaardens Frue er selv det fineste Rosenblad, det skinner i Gl\u00e6de, god Gjernings Gl\u00e6de, ikke ud i den vide Verden, men inde i Hjerterne, der er det gjemt, men ikke glemt.<\/p>\n

Nu gaaer hun fra Gaarden hen til det lille Udflytter-Huus paa Marken. Derinde boer en stakkels v\u00e6rkbrudden Pige; Vinduet i den lille Stue vender mod Nord; Solen kommer der ikke; hun har kun at see hen over et Stykke Mark, som lukkes ved den h\u00f8ie Gr\u00f8ft. Men idag er der Solskin, Vorherres varme, deilige Sol er derinde; den kommer fra Syd gjennem det nye Vindue, hvor f\u00f8r kun var Muur.<\/p>\n

Den V\u00e6rkbrudne sidder i det varme Solskin, seer Skov og Strand, Verden er bleven saa stor og saa deilig, og det ved et eneste Ord af Gaardens venlige Frue.<\/p>\n

“Det Ord var saa let, den Gjerning saa lille!” siger hun; “Gl\u00e6den, jeg fik, var uendelig stor og velsignet!”<\/p>\n

Og derfor \u00f8ver hun saa mangen god Gjerning, t\u00e6nker paa dem Alle i de fattige Huse og i de rige Huse, hvor der ogsaa ere Bedr\u00f8vede. Det er skjult og gjemt, men det er ikke glemt af Vorherre!<\/p>\n

Der var en gammel Gaard, det var inde i den store, travle By. I Gaarden var Stuer og Sale; i dem gaae vi ikke ind; vi blive i Kj\u00f8kkenet; og der er luunt og lyst, der er reent og nydeligt; Kobbert\u00f8iet skinner, Bordet er som bonet, Vasken er som et nys skuret Spekkebr\u00e6t; det har Altsammen Enepigen udrettet, og dog faaet Tid til at s\u00e6tte T\u00f8iet paa sig, som om hun skulde i Kirke. Hun har Sl\u00f8ife paa Kappen, sort Sl\u00f8ife; det tyder Sorg. Hun har jo Ingen at s\u00f8rge for, hverken Fader eller Moder, hverken Sl\u00e6gt eller Kj\u00e6reste; hun er en fattig Pige. Engang var hun forlovet, det var med en fattig Karl; de holdt inderligt af hinanden. En Dag kom han til hende.<\/p>\n

“Vi To have Ingenting!” sagde han; “den rige Enke henne i Kj\u00e6lderen har sagt mig varme Ord; hun vil s\u00e6tte mig i Velstand; men Du er i mit Hjerte. Hvad raader Du mig til?”<\/p>\n

“Det Du troer der er din Lykke!” sagde Pigen. “V\u00e6r god og kj\u00e6rlig imod hende, men husk paa, at fra den Stund vi skilles, kunne vi To ikke oftere sees!”<\/p>\n

– Og saa gik et Par Aar; da m\u00f8dte hun paa Gaden sin fordums Ven og Kj\u00e6reste; han saae syg og elendig ud; da kunde hun ikke lade v\u00e6re, hun maatte sp\u00f8rge: “Hvordan har Du det dog?”<\/p>\n

“Rigt og godt i alle Maader!” sagde han; “Konen er brav og god, men Du er i mit Hjerte. Jeg har stridt min Strid, snart er den forbi! Vi sees nu ikke f\u00f8r hos Vorherre.”<\/p>\n

En Uge er gaaet; imorges stod i Avisen, at han var d\u00f8d; derfor b\u00e6rer Pigen Sorg. Kj\u00e6resten er d\u00f8d fra Kone og tre Stedb\u00f8rn, som der staaer at l\u00e6se; det klinger sprukket, og dog er Malmen reen.<\/p>\n

Den sorte Sl\u00f8ife tyder Sorg, Pigens Ansigt tyder den end mere; i Hjertet er den gjemt, bliver aldrig glemt!<\/p>\n

Ja, see det er tre Historier, tre Blade paa een Stilk. \u00d8nsker Du flere Kl\u00f8verblade? Der ere mange i Hjertebogen gjemt men ikke glemt.<\/p>\n

\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Gjemt er ikke glemt –\u00a0Illustration 1866 Der laae en gammel Gaard med muddrede Grave og Vindebro; den var mere oppe end nede: ikke alle Gjester, som komme, ere gode. Under Tagskj\u00e6gget var Huller til at skyde ud af og til at helde kogende Vand, ja smeltet Bly ned … L\u00e6s mere Gjemt er ikke glemt<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1321","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1321","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1321"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1321\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":53404,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1321\/revisions\/53404"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1321"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}