{"id":1317,"date":"2012-03-20T10:03:24","date_gmt":"2012-03-20T09:03:24","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1317"},"modified":"2019-05-02T10:27:23","modified_gmt":"2019-05-02T08:27:23","slug":"fyrtoiet","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1317","title":{"rendered":"Fyrt\u00f8iet"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Fyrt\u00f8jet<\/span><\/strong> \u2013 Illustration<\/a> \u2013 The Tinder-box<\/a><\/p>\n

1835<\/strong><\/p>\n

Der kom en Soldat marcherende henad Landeveien; een, to! een, to! han havde sit Tornister paa Ryggen og en Sabel ved Siden, for han havde v\u00e6ret i Krigen, og nu skulle han hjem. Saa m\u00f8dte han en gammel Hex paa Landeveien; hun var saa \u00e6kel, hendes Underl\u00e6be hang hende lige ned paa Brystet. Hun sagde: “god Aften, Soldat! hvor Du har en p\u00e6n Sabel og et stort Tornister, Du er en rigtig Soldat! Nu skal Du faae saa mange Penge, Du vil eie!”<\/p>\n

“Tak skal du have, din gamle Hex!” sagde Soldaten.<\/p>\n

“Kan Du see det store Tr\u00e6?” sagde Hexen, og pegede paa et Tr\u00e6, der stod ved Siden af dem. “Det er ganske huult inden i! Der skal Du krybe op i Toppen, saa seer Du et Hul, som Du kan lade dig glide igjennem og komme dybt i Tr\u00e6et! Jeg skal binde dig en Strikke om Livet, for at jeg kan heise Dig op igjen, naar Du raaber paa mig!”<\/p>\n

“Hvad skal jeg saa nede i Tr\u00e6et?” spurgte Soldaten.<\/p>\n

“Hente Penge!” sagde Hexen, “Du skal vide, naar Du kommer ned paa Bunden af Tr\u00e6et, saa er Du i en stor Gang, der er ganske lyst, for der br\u00e6nde over hundrede Lamper. Saa seer Du tre D\u00f8re, Du kan lukke dem op, N\u00f8glen sidder i. Gaaer Du ind i det f\u00f8rste Kammer, da seer Du midt paa Gulvet en stor Kiste, oven paa den sidder en Hund; han har et Par \u00d8ine saa store som et Par Thekopper, men det skal Du ikke bryde Dig om! Jeg giver dig mit blaat\u00e6rnede Forkl\u00e6de, det kan Du brede ud paa Gulvet; gaae saa rask hen og tag Hunden, s\u00e6t ham paa mit Forkl\u00e6de, luk Kisten op og tag ligesaa mange Skillinger, Du vil. De ere allesammen af Kobber; men vil Du heller have S\u00f8lv, saa skal Du gaae ind i det n\u00e6ste V\u00e6relse; men der sidder en Hund, der har et Par \u00d8ine, saa store, som et M\u00f8llehjul; men det skal Du ikke bryde dig om, s\u00e6t ham paa mit Forkl\u00e6de og tag Du af Pengene! Vil Du derimod have Guld, det kan Du ogsaa faae, og det saa meget, Du vil b\u00e6re, naar Du gaaer ind i det tredie Kammer. Men Hunden, som sidder paa Pengekisten, har her to \u00d8ine, hvert saa stort som Rundetaarn. Det er en rigtig Hund, kan Du troe! men det skal Du ikke bryde dig noget om! s\u00e6t ham bare paa mit Forkl\u00e6de, saa gj\u00f8r han dig ikke noget, og tag Du af Kisten saa meget Guld, Du vil!”<\/p>\n

“Det var ikke saa galt” sagde Soldaten. “Men hvad skal jeg give Dig, din gamle Hex? For noget vil Du vel have med, kan jeg t\u00e6nke!”<\/p>\n

“Nei,” sagde Hexen, “ikke en eneste Skilling vil jeg have! Du skal bare tage til mig et gammelt Fyrt\u00f8i, som min Bedstemoder glemte, da hun sidst var dernede!”<\/p>\n

“Naa! lad mig faae Strikken om Livet!” sagde Soldaten.<\/p>\n

“Her er den!” sagde Hexen, “og her er mit blaat\u00e6rnede Forkl\u00e6de.”<\/p>\n

Saa kr\u00f8b Soldaten op i Tr\u00e6et, lod mig dumpe ned i Hullet og stod nu, som Hexen sagde, nede i den store Gang, hvor de mange hundrede Lamper br\u00e6ndte.<\/p>\n

Nu lukkede han den f\u00f8rste D\u00f8r op. Uh! der sad Hunden med \u00d8inene, saa store som Theekopper og gloede paa ham.<\/p>\n

“Du er en net Fyr!” sagde Soldaten, satte ham paa Hexens Forkl\u00e6de og tog ligesaamange Kobberskillinger, han kunde have i sin Lomme, lukkede Kisten, satte Hunden op igjen og gik ind i det andet V\u00e6relse. Eia! der sad Hunden med \u00d8ine saa store, som et M\u00f8llehjul.<\/p>\n

“Du skulle ikke see saa meget paa mig!” sagde Soldaten, “Du kunde faae ondt i \u00d8inene!” og saa satte han Hunden paa Hexens Forkl\u00e6de, men da han saae de mange S\u00f8lvpenge i Kisten, smed han alle de Kobberpenge han havde, og fyldte Lommen og sit Tornister med det bare S\u00f8lv. Nu gik han ind i det tredie Kammer! – Nei det var \u00e6kelt! Hunden derinde havde virkeligt to \u00d8ine saa store som runde Taarn! og de l\u00f8b rundt i Hovedet, ligesom Hjul!<\/p>\n

“God Aften!” sagde Soldaten og tog til Kasketten, for saadan en Hund havde han aldrig seet f\u00f8r; men da han nu saae lidt paa ham, t\u00e6nkte han, nu kan det jo v\u00e6re nok, l\u00f8ftede ham ned paa Gulvet og lukkede Kisten op, nei Gud bevares! hvor der var meget Guld! han kunde jo kj\u00f8be for det hele Kj\u00f8benhavn og Kagekonernes Sukkergrise, alle Tinsoldater, Pidske og Gyngeheste, der var i Verden! Jo der var rigtignok Penge! – Nu kastede Soldaten alle de S\u00f8lvskillinger, han havde fyldt sine Lommer og sit Tornister med, og tog Guld i Stedet, ja alle Lommerne, Tornisteret, Kasketten og St\u00f8vlerne, bleve fyldte, saa han knap kunde gaae! nu havde han Penge! Hunden satte han op paa Kisten, slog D\u00f8ren i og raabte saa op igjennem Tr\u00e6et:<\/p>\n

“Heis mig nu op, du gamle Hex!”<\/p>\n

“Har Du Fyrt\u00f8iet med?” spurgte Hexen”!<\/p>\n

“Det er sandt!” sagde Soldaten, “det havde jeg reent glemt,” og nu gik han og tog det. Hexen heisede ham op, og saa stod han igjen paa Landeveien, med Lommer, St\u00f8vler, Tornister og Kasket fulde af Penge.<\/p>\n

“Hvad vil Du med det Fyrt\u00f8i,” spurgte Soldaten.<\/p>\n

“Det kommer ikke dig ved!” sagde Hexen, “nu har Du jo faaet Penge! Giv mig bare Fyrt\u00f8iet!” –<\/p>\n

“Snik snak!” sagde Soldaten, “vil Du strax sige mig, hvad Du vil med det, eller jeg tr\u00e6kker min Sabel ud og hugger dit Hoved af!”<\/p>\n

“Nei,” sagde Hexen.<\/p>\n

Saa huggede Soldaten Hovedet af hende. Der laae hun! men han bandt alle sine Penge ind i hendes Forkl\u00e6de, tog det som en Bylt paa Ryggen, puttede Fyrt\u00f8iet i Lommen og gik lige til Byen.<\/p>\n

Det var en deilig By, og i det deiligste Vertshuus tog han ind, forlangte de allerbedste V\u00e6relser og Mad, som han holdt af, for nu var han riig da han havde saa mange Penge.<\/p>\n

Tjeneren, som skulle pudse hans St\u00f8vler, syntes rigtignok, det vare nogle l\u00f8ierlige gamle St\u00f8vler, saadan en riig Herre havde, men han havde ikke endnu kj\u00f8bt sig nye; n\u00e6ste Dag fik han St\u00f8vler at gaae med, og Kl\u00e6der som vare p\u00e6ne! Nu var Soldaten bleven en fornem Herre, og de fortalte ham om al den Stads, som var i deres By, og om deres Konge, og hvilken nydelig Prindsesse hans Datter var.<\/p>\n

“Hvor kan man faae hende at see?” spurgte Soldaten.<\/p>\n

“Hun er slet ikke til at faae at see!” sagde de allesammen, “hun boer i et stort Kobberslot, med saa mange Mure og Taarne om! Ingen uden Kongen t\u00f8r gaae ud og ind til hende, fordi der er spaaet, at hun skal blive gift med en ganske simpel Soldat, og det kan Kongen ikke lide!”<\/p>\n

“Hende gad jeg nok see!” t\u00e6nkte Soldaten, men det kunde han jo slet ikke faae Lov til!<\/p>\n

Nu levede han saa lystig, tog paa Comedie, kj\u00f8rte i Kongens Have og gav de Fattige saa mange Penge og det var smukt gjort! han vidste nok fra gamle Dage, hvor slemt det var ikke at eie en Skilling! – Han var nu riig, havde p\u00e6ne Kl\u00e6der, og fik da saa mange Venner, der Alle sagde, han var en rar En, en rigtig Cavalier, og det kunde Soldaten godt lide! Men da han hver Dag gav Penge ud, og fik slet ingen ind igjen, saa havde han tilsidst ikke meer end to Skillinger tilbage og maatte flytte bort fra de smukke V\u00e6relser, hvor han havde boet, og op paa et lille bitte Kammer, heelt inde under Taget, selv b\u00f8rste sine St\u00f8vler og sye paa dem med en Stoppenaal, og ingen af hans Venner kom til ham, for der vare saa mange Trapper at gaae op ad<\/p>\n

Det var ganske m\u00f8rk Aften, og han kunde ikke engang kj\u00f8be sig et Lys, men saa huskede han paa, at der laae en lille Stump i det Fyrt\u00f8i, han havde taget i det hule Tr\u00e6, hvor Hexen havde hjulpet ham ned. Han fik Fyrt\u00f8iet og Lysestumpen frem, men lige i det han slog Ild og Gnisterne fl\u00f8i fra Flintestenen, sprang D\u00f8ren op, og Hunden, der havde \u00d8ine saa store, som et Par Theekopper, og som han havde seet nede under Tr\u00e6et, stod foran ham og sagde: “Hvad befaler min Herre!”<\/p>\n

“Hvad for noget!” sagde Soldaten, “det var jo et moersomt Fyrt\u00f8i, kan jeg saaledes faae, hvad jeg vil have! Skaf mig nogle Penge,” sagde han til Hunden, og vips var den borte! vips var den igjen, og holdt en stor Pose fuld af Skillinger i sin Mund.<\/p>\n

Nu vidste Soldaten, hvad det var for et deiligt Fyrt\u00f8i! slog han eengang, kom Hunden der sad paa Kisten med Kobberpengene, slog han to Gange, kom den, som havde S\u00f8lvpenge, og slog han tre Gange, kom den, der havde Guld. – Nu flyttede Soldaten ned i de smukke V\u00e6relser igjen, kom i de gode Kl\u00e6der, og saa kiendte strax alle Venner ham, og de holdt saa meget af ham. –<\/p>\n

Saa t\u00e6nkte han engang : det er dog noget l\u00f8ierligt noget, at man ikke maa faae den Prindsesse at see! hun skal v\u00e6re saa deilig, sige de allesammen! men hvad kan det hj\u00e6lpe, naar hun skal alletider sidde inde i det store Kobberslot med de mange Taarne. – Kan jeg da slet ikke faae hende at see? – Hvor er nu mit Fyrt\u00f8i! og saa slog han Ild, og vips kom Hunden med \u00d8ine saa store som Theekopper.<\/p>\n

“Det er rigtignok midt paa Natten,” sagde Soldaten, “men jeg vilde saa inderlig gjerne see Prindsessen, bare et lille \u00d8ieblik!”<\/p>\n

Hunden var strax ude af D\u00f8ren, og f\u00f8r Soldaten t\u00e6nkte paa det, saa han ham igjen med Prindsessen, hun sad og sov paa Hundens Ryg og var saa deilig, at enhver kunde see, det var en virkelig Prindsesse; Soldaten kunde slet ikke lade v\u00e6re, han maatte kysse hende, for det var en rigtig Soldat.<\/p>\n

Hunden l\u00f8b tilbage igjen med Prindsessen, men da det blev Morgen, og Kongen og Dronningen skj\u00e6nkede Thee, sagde Prindsessen, hun havde dr\u00f8mt saadan en underlig Dr\u00f8m i Nat om en Hund og en Soldat. Hun havde redet paa Hunden, og Soldaten havde kysset hende.<\/p>\n

“Det var saam\u00e6n en p\u00e6n Historie!” sagde Dronningen.<\/p>\n

Nu skulde en af de gamle Hofdamer vaage ved Prindsessens Seng n\u00e6ste Nat, for at see, om det var en virkelig Dr\u00f8m, eller hvad det kunde v\u00e6re.<\/p>\n

Soldaten l\u00e6ngtes saa forskr\u00e6kkelig efter igjen at see den deilige Prindsesse, og saa kom da Hunden om Natten, tog hende og l\u00f8b alt hvad den kunde, men den gamle Hofdame tog Vandst\u00f8vler paa, og l\u00f8b ligesaa st\u00e6rkt bagefter; da hun saae, at de blev borte inde i et stort Huus, t\u00e6nkte hun, nu veed jeg hvor det er, og skrev med et Stykke Kridt et stort Kors paa Porten. Saa gik hun hjem og lagde sig, og Hunden kom ogsaa igjen med Prindsessen; men da han saae, at der var skrevet et Kors paa Porten, hvor Soldaten boede, tog han ogsaa et Stykke Kridt og satte Kors paa alle Portene i hele Byen, og det var klogt gjort, for nu kunde jo Hofdamen ikke finde den rigtige Port, naar der var Kors paa dem allesammen.<\/p>\n

Om Morgenen tidlig kom Kongen og Dronningen, den gamle Hofdame og alle Officererne for at see, hvor det var, Prindsessen havde v\u00e6ret!<\/p>\n

“Der er det!” sagde Kongen, da han saae den f\u00f8rste Port med et Kors paa.<\/p>\n

“Nei der er det, min s\u00f8de Mand!” sagde Dronningen, der saae den anden Port med Kors paa.<\/p>\n

“Men der er eet og der er eet!” sagde de allesammen; hvor de saae, var der Kors paa Portene. Saa kunde de da nok see, det kunde ikke hjelpe noget at de s\u00f8gte.<\/p>\n

Men Dronningen var nu en meget klog Kone, der kunde mere, end at kj\u00f8re i Kareth. Hun tog sin store Guldsax, klippede et stort Stykke Silket\u00f8i i Stykker, og syede saa en lille nydelig Pose; den fyldte hun med smaae, fine Boghvedegryn, bandt den paa Ryggen af Prindsessen, og da det var gjort, klippede hun et lille Hul paa Posen, saa Grynene kunde drysse hele Veien, hvor Prindsessen kom.<\/p>\n

Om Natten kom da Hunden igjen, tog Prindsessen paa sin Ryg, og l\u00f8b med hende hen til Soldaten, der holdt saa meget af hende, og vilde saa gjerne have v\u00e6ret en Prinds, for at faae hende til Kone .<\/p>\n

Hunden m\u00e6rkede slet ikke, hvorledes Grynene dryssede lige henne fra Slottet og til Soldatens Vindue, hvor han l\u00f8b op ad Muren med Prindsessen. Om Morgenen saae da Kongen og Dronningen nok hvor deres Datter havde v\u00e6ret henne, og saa tog de Soldaten og satte ham i Cachotten.<\/p>\n

Der sad han. Uh, hvor der var m\u00f8rkt og kjedeligt, og saa sagde de til ham; imorgen skal du h\u00e6nges. Det var ikke morsomt at h\u00f8re, og sit Fyrt\u00f8i havde han glemt hjemme paa Vertshuset. Om Morgenen kunde han mellem Jernst\u00e6ngerne i det lille Vindue see Folk skynde sig ud af Byen, for at see ham h\u00e6nges. Han h\u00f8rte Trommerne og saae Soldaterne marchere. Alle Mennesker l\u00f8b afsted; der var ogsaa en Skomagerdreng med Skj\u00f8dskind og T\u00f8fler paa, han travede saadan i Gallop, at hans ene T\u00f8ffel fl\u00f8i af og lige hen mod Muren hvor Soldaten sad og kigede ud mellem Jernst\u00e6ngerne.<\/p>\n

“Ei, du Skomagerdreng! Du skal ikke have saadant et Hastv\u00e6rk,” sagde Soldaten til ham, “der bliver ikke noget af, f\u00f8r jeg kommer! men vil du ikke l\u00f8be hen, hvor jeg har boet, og hente mig mit Fyrt\u00f8i, saa skal Du faae fire Skilling! men Du maa tage Benene med Dig!” Skomagerdrengen vilde gjerne have de fire Skilling, og pilede afsted hen efter Fyrt\u00f8iet, gav Soldaten det, og – ja nu skal vi faae at h\u00f8re!<\/p>\n

Udenfor Byen var der muret en stor Galge, rundt om stod Soldaterne og mange hundrede tusinde Mennesker. Kongen og Dronningen sad paa en deilig Throne lige over for Dommeren og det hele Raad.<\/p>\n

Soldaten stod allerede oppe paa Stigen, men da de vilde slaae Strikken om hans Hals, sagde han, at man jo altid tillod en Synder f\u00f8r han udstod sin Straf, at faae et uskyldigt \u00d8nske opfyldt. Han vilde saa gjerne ryge en Pibe Tobak, det var jo den sidste Pibe han fik i denne Verden.<\/p>\n

Det vilde nu Kongen ikke sige nei til, og saa tog Soldaten sit Fyrt\u00f8i og slog Ild, een, to, tre! og der stod alle Hundene, den med \u00d8ine saa store som Theekopper, den med \u00d8ine som et M\u00f8llehjul og den, der havde \u00d8ine saa store som Rundetaarn!<\/p>\n

“Hjelp mig nu, at jeg ikke bliver h\u00e6ngt!” sagde Soldaten, og saa foer Hundene ind paa Dommerne og hele Raadet, tog en ved Benene og en ved N\u00e6sen og kastede dem mange Favne op i Veiret, saa de faldt ned og sloges reent i Stykker<\/p>\n

“Jeg vil ikke!” sagde Kongen, men den st\u00f8rste Hund tog baade ham og Dronningen, og kastede dem bagefter alle de Andre; da blev Soldaterne forskr\u00e6kkede og alle Folkene raabte: “lille Soldat, Du skal v\u00e6re vor Konge og have den deilige Prindsesse!”<\/p>\n

Saa satte de Soldaten i Kongens Kareth, og alle tre Hunde dansede foran og raabte “Hurra!” og Drengene peeb i Fingrene og Soldaterne presenterede. Prindsessen kom ud af Kobberslottet og blev Dronning, og det kunde hun godt lide! Brylluppet varede i otte Dage, og Hundene sad med til Bords og gjorde store \u00d8ine.<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Fyrt\u00f8jet \u2013 Illustration \u2013 The Tinder-box 1835 Der kom en Soldat marcherende henad Landeveien; een, to! een, to! han havde sit Tornister paa Ryggen og en Sabel ved Siden, for han havde v\u00e6ret i Krigen, og nu skulle han hjem. Saa m\u00f8dte han en gammel Hex paa Landeveien; … L\u00e6s mere Fyrt\u00f8iet<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1317","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1317","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1317"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1317\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":97247,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1317\/revisions\/97247"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1317"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}