{"id":1315,"date":"2012-03-20T10:02:38","date_gmt":"2012-03-20T09:02:38","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1315"},"modified":"2016-01-07T00:02:57","modified_gmt":"2016-01-06T23:02:57","slug":"gartneren-og-herskabet","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1315","title":{"rendered":"Gartneren og Herskabet"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Gartneren og herskabet<\/span><\/strong> \u2013 Illustration<\/a> \u2013 The Gardener and the family<\/a><\/p>\n

1872<\/strong><\/p>\n

En Miils Vei fra Hovedstaden stod en gammel Herregaard med tykke Mure, Taarne og takkede Gavle.<\/p>\n

Her boede, men dog kun i Sommertiden, et rigt h\u00f8iadeligt Herskab; denne Gaard var den bedste og smukkeste af alle de Gaarde, det eiede; den stod som nyst\u00f8bt udenpaa, og med Hygge og Beqvemmelighed indeni. Sl\u00e6gtens Vaaben var hugget i Steen over Porten, deilige Roser slyngede sig om Vaaben og Karnap, et heelt Gr\u00e6st\u00e6ppe bredte sig ud foran Gaarden; der var R\u00f8dtj\u00f8rn og Hvidtj\u00f8rn, der var sjeldne Blomster, selv udenfor Drivhuset.<\/p>\n

Herskabet havde ogsaa en dygtig Gartner; det var en Lyst at see Blomsterhaven, Frugt- og Kj\u00f8kkenhaven. Op til denne var endnu en Rest af Gaardens oprindelige gamle Have: nogle Buxbom-H\u00e6kker, beklippede saa at de dannede Kroner og Pyramider. Bag disse stode to m\u00e6gtige gamle Tr\u00e6er; de vare altid n\u00e6sten bladl\u00f8se, og man kunde let falde paa at troe, at en Stormvind eller en Skypompe havde str\u00f8et dem over med store Klumper Gj\u00f8dning, men hver Klump var en Fuglerede.<\/p>\n

Her byggede fra umindelige Tider en Vrimmel skrigende Raager og Krager: det var en heel Fugleby, og Fuglene vare Herskabet, Eiendomsbesidderne, Herres\u00e6dets \u00e6ldste Sl\u00e6gt, det egenlige Herskab paa Gaarden. Ingen af Menneskene dernede kom dem ved, men de taalte disse lavt gaaende Skabninger, uagtet disse imellem knaldede med B\u00f8sse, saa det krillede i Fuglenes Rygrad, saa at hver Fugl fl\u00f8i op derved i Forskr\u00e6kkelse og skreg: “Rak! Rak!”<\/p>\n

Gartneren talte tidt til sit Herskab om at lade f\u00e6lde de gamle Tr\u00e6er, de saae ikke godt ud, og kom de bort blev man rimeligviis fri for de skrigende Fugle, de vilde s\u00f8ge andetsteds hen. Men Herskabet vilde hverken af med Tr\u00e6erne eller med Fuglevrimlen, det var Noget, Gaarden ikke kunde miste, det var Noget fra den gamle Tid, og den skulde man ikke aldeles slette ud.<\/p>\n

“De Tr\u00e6er ere nu Fuglenes Arvegods, lad dem beholde det, min gode Larsen!”<\/p>\n

Gartneren hed Larsen, men det har her nu ikke videre at betyde.<\/p>\n

“Har De, lille Larsen, ikke Virkeplads nok? hele Blomsterhaven, Drivhusene, Frugt- og Kj\u00f8kkenhaven?”<\/p>\n

Dem havde han, dem pleiede, passede og opelskede han med Iver og Dygtighed, og det blev erkjendt af Herskabet, men de dulgte ikke for ham, at de hos Fremmede tidt spiste Frugter og saae Blomster, som overgik hvad de havde i deres Have, og det bedr\u00f8vede Gartneren, for han vilde det Bedste og gjorde det Bedste. Han var god i Hjertet, god i Embedet.<\/p>\n

En Dag lod Herskabet ham kalde og sagde i al Mildhed og Herskabelighed, at de Dagen forud hos fornemme Venner havde faaet en Art \u00c6bler og P\u00e6rer, saa saftholdige, sa velsmagende, at de og alle Gjester havde udtalt sig i Beundring. Frugterne vare vistnok ikke indenlandske, men de burde indf\u00f8res, blive hjemme her, om vort Klima tillod det. Man vidste at de vare kj\u00f8bte inde i Byen hos den f\u00f8rste Frugthandler, Gartneren skulde ride derind og faae at vide, hvorfra disse \u00c6bler og P\u00e6rer vare komne og da forskrive Podeqviste.<\/p>\n

Gartneren kjendte godt Frugthandleren, det var netop til ham, han paa Herskabets Vegne solgte den Overfl\u00f8dighed af Frugt, der groede i Herregaardshaven.<\/p>\n

Og Gartneren tog til Byen og spurgte Frugthandleren, hvorfra han havde disse h\u00f8ipriste \u00c6bler og P\u00e6rer.<\/p>\n

“De ere fra Deres egen Have!” sagde Frugthandleren og viste ham baade \u00c6ble og P\u00e6re, som han kjendte igjen.<\/p>\n

Naa, hvor blev han glad, Gartneren; han skyndte sig til Herskabet og fortalte, at baade \u00c6blerne og P\u00e6rerne vare fra deres egen Have.<\/p>\n

Det kunde Herskabet slet ikke troe. “Det er ikke muligt, Larsen! kan De skaffe skriftlig Forsikkring fra Frugthandleren?”<\/p>\n

Og det kunde han, skriftlig Attest bragte han.<\/p>\n

“Det var da m\u00e6rkeligt!” sagde Herskabet.<\/p>\n

Nu kom hver Dag paa Herskabsbordet store Skaaler med disse pr\u00e6gtige \u00c6bler og P\u00e6rer fra deres egen Have; der sendtes skjeppe- og t\u00f8nderviis af disse Frugter til Venner i Byen og udenfor Byen, ja selv til Udlandet. Det var en heel Forn\u00f8ielse! dog maatte de tilf\u00f8ie, at det havde jo ogsaa v\u00e6ret to m\u00e6rkelig gode Somre for Tr\u00e6frugterne, disse vare overalt i Landet lykkedes godt.<\/p>\n

Nogen Tid gik; Herskabet spiste en Middag ved Hoffet. Dagen derpaa blev Gartneren kaldet til sit Herskab. De havde ved Taffelet faaet Meloner, saa saftfulde, smagfulde, fra Majest\u00e6tens Drivhuus.<\/p>\n

“De maa gaae til Hofgartneren, gode Larsen, og skaffe os nogle af Kj\u00e6rnerne fra disse kostelige Meloner!”<\/p>\n

Men Hofgartneren har faaet Kj\u00e6rnerne fra os!” sagde Gartneren ganske forn\u00f8iet.<\/p>\n

“Saa har den Mand vidst at bringe Frugten til en h\u00f8iere Udvikling!” svarede Herskabet. “Hver Melon var udm\u00e6rket!”<\/p>\n

“Ja, saa kan jeg v\u00e6re stolt!” sagde Gartneren. “Jeg skal sige det naadige Herskab, Slotsgartneren har i Aar ikke havt Held med sine Meloner, og da han saae hvor pr\u00e6gtige vore stode og smagte dem, saa bestilte han tre af disse op paa Slottet!”<\/p>\n

“Larsen! bild sig ikke ind, at det var de Meloner fra vor Have!”<\/p>\n

“Jeg troer det!” sagde Gartneren, gik til Slotsgartneren og fik af ham skriftlig Bevidnelse om at Melonerne paa det kongelige Taffel vare komne fra Herregaarden.<\/p>\n

Det var virkelig en Overraskelse for Herskabet, og det fortiede ikke Historien, det fremviste Attesten, ja der blev sendt Melonkj\u00e6rner vidt om, ligesom tidligere Podeqvistene.<\/p>\n

Om disse fik man Efterretninger at de sloge an, satte Frugt, ganske udm\u00e6rket, og den var kaldt op efter Herskabets Herregaard, saa at det Navn derved nu var at l\u00e6se paa Engelsk, Tydsk og Fransk.<\/p>\n

Det havde man aldrig forud t\u00e6nkt sig.<\/p>\n

“Bare Gartneren ikke faaer for store Ideer om sig selv!” sagde Herskabet.<\/p>\n

Han tog det paa en anden Maade: han vilde just str\u00e6be nu, at h\u00e6vde sit Navn som en af Landets bedste Gartnere, fors\u00f8ge hvert Aar at bringe noget Fortrinligt af alle Havearter, og det gjorde han; men tidt fik han dog at h\u00f8re, at de allerf\u00f8rste Frugter han havde bragt, \u00c6blerne og P\u00e6rerne, vare de egenlige bedste, alle senere Arter stode langt under. Melonerne havde rigtignok v\u00e6ret meget gode, men det var jo et ganske andet Slags; Jordb\u00e6rrene kunde kaldes fortr\u00e6ffelige, men dog ikke bedre end de, de andre Herskaber havde, og da R\u00e6ddikerne eet Aar ikke lykkedes, saa taltes kun om de uheldige R\u00e6ddiker og ikke om hvad andet Godt der var bragt.<\/p>\n

Det var n\u00e6sten som om Herskabet f\u00f8lte Lettelse ved at sige:<\/p>\n

“Det gik ikke i Aar, lille Larsen!” De vare ganske glade ved at kunne sige: “det gik ikke i Aar!”<\/p>\n

Et Par Gange om Ugen bragte Gartneren friske Blomster op i Stuen, altid saa smagfuldt ordnede; Farverne kom ved Sammenstillingen ligesom i et st\u00e6rkere Lys.<\/p>\n

“De har Smag, Larsen!” sagde Herskabet, “det er en Gave, der er givet Dem af Vor Herre, ikke af Dem selv!”<\/p>\n

En Dag kom Gartneren med en stor Krystal-Skaal, i den laae et Aakandeblad; hen paa dette var lagt, med sin lange, tykke Stilk ned i Vandet, en straalende, blaa Blomst, stor som en Solsikke.<\/p>\n

“Hindostans Lotus!” udbr\u00f8d Herskabet.<\/p>\n

En saadan Blomst havde de aldrig seet; og den blev om Dagen stillet hen i Solskinnet og om Aftenen i Reflex-Lys. Enhver som saae den, fandt den m\u00e6rkv\u00e6rdig deilig og sjelden, ja det sagde selv den Fornemste af Landets unge Damer, og hun var Prindsesse; klog og hjertensgod var hun.<\/p>\n

Herskabet satte en \u00c6re i at overr\u00e6kke hende Blomsten, og den kom med Prindsessen op paa Slottet.<\/p>\n

Nu gik Herskabet ned i Haven for selv at plukke en Blomst af samme Slags, om en saadan endnu fandtes, men den var ikke at finde. Saa kaldte de paa Gartneren og spurgte, hvorfra han havde den blaa Lotus:<\/p>\n

“Vi have s\u00f8gt forgjeves!” sagde de. “Vi have v\u00e6ret i Drivhusene og rundt om i Blomsterhaven!”<\/p>\n

“Nei, der er den rigtignok ikke!” sagde Gartneren. “Den er kun en ringe Blomst fra Kj\u00f8kkenhaven! men, ikke sandt, hvor er den smuk! den seer ud som var den en blaa Kactus, og er dog kun Blomsten paa \u00c6rteskokken!”<\/p>\n

“Det skulde De have sagt os strax!” sagde Herskabet. “Vi maatte troe at det var en fremmed, sjelden Blomst. De har prostitueret os for den unge Prindsesse! hun saae Blomsten hos os, fandt den saa smuk, kjendte den ikke, og hun er ganske inde i Botaniken, men den Videnskab har ikke med Kj\u00f8kkenurter at gj\u00f8re. Hvor kunde det falde Dem ind, gode Larsen, at s\u00e6tte en saadan Blomst op i Stuen. Det er at gj\u00f8re os latterlige!”<\/p>\n

Og den smukke blaa Pragtblomst, der var hentet fra Kj\u00f8kkenhaven, blev sat ud af Herskabs-Stuen, hvor den ikke h\u00f8rte hjemme, ja Herskabet gjorde en Undskyldning hos Prindsessen, og fortalte at Blomsten var kun en Kj\u00f8kkenurt, som Gartneren havde fundet paa at stille frem, men at han derfor havde faaet en alvorlig Irettes\u00e6ttelse.<\/p>\n

“Det var Synd og Uret!” sagde Prindsessen. “Han har jo lukket vore \u00d8ine op for en Pragtblomst, vi slet ikke lagde M\u00e6rke til, han har viist os Deiligheden der, hvor vi ikke faldt paa at s\u00f8ge den! Slotsgartneren skal hver Dag, saal\u00e6nge \u00c6rteskokkene have Blomst, bringe mig een op i min Stue!”<\/p>\n

Og det skete.<\/p>\n

Herskabet lod Gartneren sige, at han igjen kunde bringe dem en frisk \u00c6rteskok-Blomst.<\/p>\n

“Den er i Grunden smuk!” sagde de, “h\u00f8ist m\u00e6rkv\u00e6rdig!” og Gartneren fik Roes.<\/p>\n

“Det kan Larsen godt lide!” sagde Herskabet. “Han er et forkj\u00e6let Barn!”<\/p>\n

I Efteraaret blev det en forf\u00e6rdelig Storm; den tog til ud paa Natten, saa voldsomt, at mange store Tr\u00e6er i Udkanten af Skoven bleve rykkede op med Rod, og til stor Sorg for Herskabet, Sorg, som de kaldte det, men til Gl\u00e6de for Gartneren, bl\u00e6ste de to store Tr\u00e6er om med alle Fuglerederne. Man h\u00f8rte i Stormen Raagers og Kragers Skrig, de sloge med Vingerne paa Ruderne, sagde Folkene paa Gaarden.<\/p>\n

“Nu er De da glad, Larsen!” sagde Herskabet; “Stormen har f\u00e6ldet Tr\u00e6erne, og Fuglene have s\u00f8gt til Skoven. Her er ikke mere Syn af gammel Tid; hvert Tegn og hver Hentydning er borte! os har det bedr\u00f8vet!”<\/p>\n

Gartneren sagde ikke Noget, men han t\u00e6nkte paa, hvad han l\u00e6nge havde t\u00e6nkt, ret at benytte den pr\u00e6gtige Solskinsplads, han f\u00f8r ikke raadede over, den skulde blive til Havens Pryd og Herskabets Gl\u00e6de.<\/p>\n

De store ombl\u00e6ste Tr\u00e6er havde qvaset og knuust de \u00e6ldgamle Buxbom-H\u00e6kker, med hele deres Udklipning. Han reiste her en Tykning af V\u00e6xter, Hjemlands-Planter fra Marken og Skoven.<\/p>\n

Hvad ingen anden Gartner havde t\u00e6nkt paa i rig Fylde at plante ind i Herskabshaven, satte han her i den Jord hver skulde have, og i Skygge og i Solskin som hver Art beh\u00f8vede det. Han pleiede i Kj\u00e6rlighed og det voxte i Herlighed.<\/p>\n

Eneb\u00e6rbusken fra den jydske Hede l\u00f8ftede sig, i Form og Farve som Italiens Cypres, den blanke piggede Christtj\u00f8rn, altid gr\u00f8n, i Vinterkulde og i Sommersol, stod deilig at see. Foran groede Bregnerne, mange forskjellige Arter, nogle saae ud som vare de B\u00f8rn af Palmetr\u00e6et, og andre, som vare de For\u00e6ldre til den fine, deilige Plantev\u00e6xt, vi kalde Venushaar. Her stod den ringeagtede Borre, der i sin Friskhed er saa smuk, at den kan tage sig ud i Bouquet. Borren stod paa det T\u00f8rre, men lavere, i den fugtigere Grund, groede Skr\u00e6ppen, ogsaa en ringeagtet Plante og dog ved sin H\u00f8ide og sit m\u00e6gtige Blad saa malerisk smuk. Favneh\u00f8i, med Blomst ved Blomst, som en m\u00e6gtig, mangearmet Candelaber, l\u00f8ftede sig Kongelyset, plantet ind fra Marken. Her stod Skovm\u00e6rker, Kodriver og Skovlilieconvaller, den vilde Calla og den trebladede, fine Skovsyre. Det var en Deilighed at see.<\/p>\n

Foran, st\u00f8ttede til Staaltraads-Snore, voxte i R\u00e6kke ganske smaa P\u00e6retr\u00e6er fra fransk Jordbund; de fik Sol og god Pleie og bare snart store, saftfulde Frugter, som i Landet de kom fra.<\/p>\n

Istedetfor de to gamle, bladl\u00f8se Tr\u00e6er, blev sat en h\u00f8i Flagstang, hvor Danebrogen vaiede, og t\u00e6t ved endnu en Stang, hvor i Sommertid og H\u00f8stens Tid Humleranken med sine duftende Blomster-Kogler snoede sig, men hvor i Vinteren, efter gammel Skik, blev oph\u00e6ngt en Havre-Kj\u00e6rv, at Himlens Fugle kunde have Maaltid i den glade Juul.<\/p>\n

“Den gode Larsen bliver sentimental i sine \u00e6ldre Aar!” sagde Herskabet. ” Men han er os tro og hengiven!”<\/p>\n

Ved Nytaar kom, i et af Hovedstadens illustrerede Blade, et Billede af den gamle Gaard; man saae Flagstangen og Havre-Neget for Himlens Fugle i den glade Juul, og det stod omtalt og fremh\u00e6vet som en smuk Tanke, at en gammel Skik her var bragt i H\u00e6vd og \u00c6re, saa betegnende just for den gamle Gaard.<\/p>\n

“Alt hvad den Larsen gj\u00f8r,” sagde Herskabet, “slaaer man paa Tromme for. Det er en lykkelig Mand! vi maae jo n\u00e6sten v\u00e6re stolte af at vi have ham!”<\/p>\n

Men de vare slet ikke stolte deraf! de f\u00f8lte at de vare Herskabet, de kunde sige Larsen op, men det gjorde de ikke, de vare gode Mennesker og af deres Slags er der saa mange gode Mennesker, og det er gl\u00e6deligt for enhver Larsen.<\/p>\n

Ja, det er Historien om “Gartneren og Herskabet”.<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Gartneren og herskabet \u2013 Illustration \u2013 The Gardener and the family 1872 En Miils Vei fra Hovedstaden stod en gammel Herregaard med tykke Mure, Taarne og takkede Gavle. Her boede, men dog kun i Sommertiden, et rigt h\u00f8iadeligt Herskab; denne Gaard var den bedste og smukkeste af alle … L\u00e6s mere Gartneren og Herskabet<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1315","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1315","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1315"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1315\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78217,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1315\/revisions\/78217"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1315"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}