{"id":1311,"date":"2012-03-20T10:01:13","date_gmt":"2012-03-20T09:01:13","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1311"},"modified":"2016-01-06T23:48:19","modified_gmt":"2016-01-06T22:48:19","slug":"flaskehalsen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1311","title":{"rendered":"Flaskehalsen"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Flaskehalsen<\/strong> \u2013 Illustration<\/a> \u2013 The Bottle Neck<\/a><\/p>\n

1858<\/strong><\/p>\n

Inde i den snevre krogede Gade, mellem flere fattige Huse stod et Huus saa smalt og saa h\u00f8it, opf\u00f8rt af Bindingsv\u00e6rk, der havde givet sig i alle Ender og Kanter; fattige Folk boede her, og fattigst saae her ud paa Qvisten, hvor der udenfor det lille Vindue hang i Solskinnet et gammelt bulet Fuglebuur, som ikke engang havde et ordentligt Fugleglas, men kun en omvendt Flaskehals med Prop i forneden og fyldt med Vand. En gammel Pige stod ved det aabne Vindue, hun havde lige nu pyntet med Fuglegr\u00e6s Buret, hvori en lille Irisk hoppede fra Pind til Pind og sang, saa det klang efter.<\/p>\n

“Ja, Du kan sagtens synge!” sagde Flaskehalsen, ja den sagde det ikke saaledes, som vi kunne sige det, for en Flaskehals kan ikke tale, men den t\u00e6nkte det saadan inde i sig, som naar vi Mennesker tale indvendig. “Ja, Du kan sagtens synge! Du, som har dine hele Lemmer. Du skulde pr\u00f8ve som jeg at have mistet din nederdeel, kun at have Hals og Mund og det med prop i, saaledes som jeg, saa sang Du ikke. Men det er da godt, at Nogen er forn\u00f8iet! Jeg har ingen Grund til at synge, og jeg kan det heller ikke! det kunde jeg, dengang jeg var heel Flaske og man gned mig med en Prop; jeg blev kaldt den rigtige L\u00e6rke, den store L\u00e6rke! – og saa da jeg var med Bundtmagerens i Skoven, og Datteren blev forlovet – ja det husker jeg, som om det var igaar! jeg har oplevet meget, naar jeg t\u00e6nker mig om! jeg har v\u00e6ret i Ild og Vand, nede i den sorte Jord og h\u00f8iere oppe end de Fleste, og nu sv\u00e6ver jeg udenfor Fugleburet i Luft og Solskin! det kunde nok v\u00e6re Umagen v\u00e6rd at h\u00f8re min Historie, men jeg taler ikke h\u00f8it om den, for jeg kan ikke!”<\/p>\n

Og saa fortalte den inde i sig, eller t\u00e6nkte inde i sig selv sin Historie, der var m\u00e6rkelig nok, og den lille Fugl sang lystelig sin Vise og nede paa Gaden kj\u00f8rte man og gik man, hver t\u00e6nkte paa sit, eller t\u00e6nkte slet ikke, men det gjorde Flaskehalsen.<\/p>\n

Den huskede den flammende Smelteovn i Fabriken, hvor den var bl\u00e6st ilive; den huskede endnu, at den havde v\u00e6ret ganske varm, seet ind i den buldrende Ovn, dens Ophavshjem, og f\u00f8lt saadan Lyst til strax at springe lige ind i den igjen, men at den lidt efter lidt, alt som den blev kj\u00f8let af, fandt sig ret vel, hvor den var, den stod i R\u00e6kke med et heelt Regiment af br\u00f8dre og S\u00f8stre, alle fra samme Ovn, men nogle vare bl\u00e6ste til Champagneflasker, andre til \u00d8lflasker, og det gj\u00f8r en Forskjel! Siden ude i Verden kan rigtignok en \u00d8lflaske omfatte den kosteligste Lacrym\u00e6 Christi og en Champagneflaske v\u00e6re fyldt med Sv\u00e6rte, men hvad man er f\u00f8dt til, sees dog paa Skabelonen, Adel bliver Adel, selv med Sv\u00e6rte i Livet.<\/p>\n

Alle Flaskerne bleve snart pakkede ind, og vor Flaske med; da t\u00e6nkte den ikke paa at ende som Flaskehals, tjenende sig op til Fugleglas, der altid er en h\u00e6derlig Tilv\u00e6relse, saa er man dog Noget! Den saae f\u00f8rst igjen Dagslyset, da den med de andre Kammerater blev pakket ud i Viinhandlerens Kjelder og f\u00f8rste Gang blev skyllet, det var en l\u00f8ierlig Fornemmelse. Den laae nu tom og propl\u00f8s, f\u00f8lte sig saa underlig flau, den savnede Noget, men vidste ikke selv, hvad den savnede. Nu blev den fyldt med en god, herlig Viin, den fik Prop og blev lakket, der blev klistret udenpaa: “Prima Sort”, det var ligesom den havde faaet f\u00f8rste Examens Charakteer, men Vinen var ogsaa god, og Flasken var god; er man ung, er man Lyriker! det sang og klang i den om hvad den slet ikke kjendte: de gr\u00f8nne solbelyste Bjerge, hvor Vinen groer, hvor de muntre Piger og lystelige Svende synge og kysses; jo, det er deiligt at leve! Om alt Det sang og klang det inde i Flasken ligesom inde i de unge Poeter, der tidt heller ikke kjende Noget til det.<\/p>\n

En Morgen blev den kj\u00f8bt. Bundtmagerens Dreng skulde bring en Flaske Viin af den bedste Slags; og den kom med i Madklurven hos Skinke, Ost og P\u00f8lse; der var det deiligste Sm\u00f8r, det fineste.Br\u00f8d; Bundtmagerens Datter selv pakkede det ind; hun var saa ung, saa smuk; de brune \u00d8ine loe, der var et Smiil om Munden, der sagde lige saa meget som \u00d8inene; hun havde fine, bl\u00f8de H\u00e6nder, de vare saa hvide, dog var Hals og Bryst endnu hvidere, man saae strax at hun var een af Byens smukkeste Piger og dog endnu ikke forlovet.<\/p>\n

Og Madkurven stod paa hendes Skj\u00f8d, da Familien kj\u00f8rte ud i Skoven; Flaskehalsen stak frem mellem Snipperne af den hvide Dug; der var r\u00f8dt Lak paa Proppen, og den saae lige ind i Pigebarnets Ansigt; den saae ogsaa paa den unge Styrmand, der sad ved Siden af hende; han var en Barndomsven, Portraitmalerens S\u00f8n; sin Styrmands-Examen havde han saa flink og h\u00e6derligt nylig taget og skulde imorgen afsted med Fart\u00f8i, langtbort til fremmede Lande; herom var talt meget ved Indpakningen, og medens der taltes herom, var der just ikke megen Forn\u00f8ielse at see i \u00d8ine og om Mund hos Bundtmagerens smukke Datter.<\/p>\n

De to unge Folk gik i den gr\u00f8nne Skov, de talte sammen -, hvad talte de om ? Ja, det h\u00f8rte Flasken ikke, den stod i Madkurven. Det varede forunderligt l\u00e6nge, f\u00f8r den blev taget frem, men da den saa blev det, var der ogsaa skeet forn\u00f8ielige Ting, alle \u00d8ine loe, ogsaa Bundtmagerens Datter loe, men hun talte mindre, og hendes Kinder blussede som to r\u00f8de Roser.<\/p>\n

Fader tog den fyldte Flaske og Proptr\u00e6kkeren. – Ja, det er underligt saaledes f\u00f8rste Gang at skulle tr\u00e6kkes op! Flaskehalsen havde aldrig siden kunnet glemme dette h\u00f8itidelige \u00d8ieblik, det havde ordentligt sagt Svup inde i den, da Proppen gik, og saa klukkede det, da Vinen str\u00f8mmede ud i Glassene.<\/p>\n

“De Forlovedes Skaal!” sagde Fader, og hvert Glas blev t\u00f8mt til Bunden og den unge Styrmand kyssede sin smukke Brud.<\/p>\n

“Lykke og Velsignelse!” sagde begge de Gamle. Og den unge Mand fyldte endnu engang Glassene: “Hjemkomst og Bryllup i Dag et Aar!” raabte han, og da Glassene vare t\u00f8mte, tog han Flasken, l\u00f8ftede den h\u00f8it i Veiret: “Du har v\u00e6ret med paa den deiligste Dag i mit Liv, Du skal ikke tjene Nogen l\u00e6nger!”<\/p>\n

Og han kastede den h\u00f8it i Veiret. Da t\u00e6nkte mindst Bundtmagerens Datter paa, at hun oftere skulde see den flyve, men det skulde hun; nu faldt den ned mellem de t\u00e6tte R\u00f8r ved den lille Skovs\u00f8; Flaskehalsen huskede endnu saa lyslevende, hvorledes den laae der og t\u00e6nkte efter. “Jeg gav dem Viin og de give mig Sumpvand, men det er velmeent!” Den kunde ikke meer see de Forlovede og de forn\u00f8iede Gamle, men den h\u00f8rte dem endnu l\u00e6nge jubilere og synge. Saa kom to smaa B\u00f8nderdrenge, kigede ind i R\u00f8rene, saae Flasken og tog den, nu var den fors\u00f8rget.<\/p>\n

Hjemmet i Skovhuset, hvor de boede, havde deres \u00e6ldste Broder, som var S\u00f8mand, igaar v\u00e6ret og sagt Farvel, da han skulde paa en af de st\u00f8rre Reiser; Moder stod nu og pakkede ind Eet og Andet, det Fader skulde gaae ind til Byen med i Aften for endnu engang at see S\u00f8nnen f\u00f8r Afreisen og give ham sin og Moders Hilsen. En lille Flaske med krydret Br\u00e6ndeviin var lagt i Pakken, nu kom Drengene med en st\u00f8rre, st\u00e6rkere Flaske, den de havde fundet; i den kunde der gaae mere end i den lille, og det var just saadan en god Snaps for en daarlig Mave; der var sat Hypericum paa. Det var ikke den r\u00f8de Viin som f\u00f8r, Flasken fik, den fik de bittre Draaber, men de ere ogsaa gode – for Maven. Den nye Flaske og ikke den lille skulde med ; – og saa kom Flasken igjen paa Vandring, den kom ombord til Peter Jensen, og det var netop paa det samme Skib, hvor den unge Styrmand var, men han saae ikke Flasken og havde heller ikke kjendt den igjen eller t\u00e6nkt; det er den hvoraf vi drak Forlovelsens og hjemkomstens Skaal.<\/p>\n

Der var rigtignok ikke l\u00e6nger Viin i den, men der var noget ligesaa godt; den blev ogsaa altid, naar Peter Jensen tog den frem, af Kammeraterne kaldt: “Apothekeren;” den skj\u00e6nkede den gode Medicin, den der hjalp for Maven; og den hjalp saa l\u00e6nge der var en Draabe i den. Det var en forn\u00f8ielig Tid, og Flasken sang, naar man str\u00f8g den med Proppen, den fik da Navn af den store L\u00e6rke, “Peter Jensens L\u00e6rke.”<\/p>\n

Lang Tid var gaaet, den stod tom i en Krog, da skete det – ja, om det var paa Udreisen eller Hjemreisen, vidste Flasken ikke saa n\u00f8ie, den havde ikke v\u00e6ret i Land: da reiste sig en Storm; store S\u00f8er v\u00e6ltede sorte og tunge, de l\u00f8ftede og kastede Fart\u00f8iet; Masten kn\u00e6kkede, en S\u00f8 slog en Planke ind, Pumperne kunde ikke mere gj\u00f8re Nytte; det var b\u00e6lm\u00f8rk Nat; Skibet sank, men i det sidste Minut skrev den unge Styrmand paa et Blad: “I Jesu Navn! vi forlise!” han skrev sin Bruds Navn, sit og Skibets, stak Seddelen ind i en tom Flaske der stod pressede Proppen fast og kastede Flasken ud i det stormende Hav; han vidste ikke, at det var den Flaske, hvoraf var skj\u00e6nket Gl\u00e6dens og Haabets Skaal for ham og hende; den gyngede nu paa B\u00f8lge med Hilsen og D\u00f8ds-Bud.<\/p>\n

Skibet sank, Mandskabet sank, den fl\u00f8i som en Fugl, den havde jo Hjerte, et Kj\u00e6restebrev inde i sig. Og Solen stod op og Solen gik ned, det var for Flasken at see, ligesom i dens Begyndelses Tid den r\u00f8de gloende Ovn, den havde L\u00e6ngsel efter at flyve igjen derind. Den fornam Havblik og nye Storme; ikke st\u00f8dte den mod noget Klippestykke, ikke blev den slugt af nogen Hai; meer end Aar og Dag drev den om, snart mod Nord, snart mod Syd, som Str\u00f8mningerne f\u00f8rte den. Den var i\u00f8vrigt sin egen Herre, men det kan man ogsaa blive kjed af.<\/p>\n

Det beskrevne Blad, det sidste Farvel fra Brugdom til Brud vilde kun bringe Sorg, kom det engang i de rette H\u00e6nder, men hvor vare de H\u00e6nder, de der havde skinnet saa hvide da de bredte Dugen i det friske Gr\u00e6s, i den gr\u00f8nne Skov, paa Forlovelsens Dag ? Hvor var Bundtmagerens Datter ? Ja, hvor var Landet, og hvilket Land laae vel n\u00e6rmest ? Det vidste Flasken ikke; den drev og den drev og var tilsidst saa ogsaa kjed af at drive, det var ikke dens Bestemmelse, men den drev alligevel, til endelig den naaede Land, et fremmed Land. Den forstod ikke et Ord af hvad her blev talt, det var ikke det Tungemaal, den f\u00f8r havde h\u00f8rt tale, og der gaaer En Meget tabt, naar man ikke forstaaer Sproget.<\/p>\n

Flasken blev taget op og betragtet; Seddelen inde i den blev seet, taget ud, vendt og dreiet, men de forstode ikke, hvad der var skrevet der, de begrebe nok, at Flasken var kastet overbord, og at der stod noget om det paa Papiret, men hvad stod der, det var M\u00e6rkeligheden, – og den blev puttet i Flasken igjen, og denne stillet op i et stort Skab, i en stor Stue, i et stort Huus.<\/p>\n

Hver Gang Fremmede kom, blev Seddelen taget frem, vendt og dreiet, saa at Skriften, der kun var med Blyant, blev meer og meer ul\u00e6selig; tilsidst kunde Ingen mere see, at det var Bogstaver. Og Flasken stod endnu et Aar i Skabet, kom saa paa Loftet og blev skjult af St\u00f8v og Spindelv\u00e6v; da t\u00e6nkte den paa bedre Dage, da den skj\u00e6nkede r\u00f8d Viin i den friske Skov, og da den gyngede paa B\u00f8lgerne og havde en Hemmelighed at b\u00e6re, et Brev, et Afskedssuk.<\/p>\n

Og nu stod den paa Loftet i tyve Aar; den kunde have staaet l\u00e6nger, skulde ikke Huset have vlre bygget om. Taget blev revet af, Flasken seet og omtalt, men den forstod ikke Sproget; det l\u00e6rer man ikke af at staae paa Loftet, selv i tyve Aar. “Var jeg blevet nede i Stuen,” meente den rigtignok, “saa havde jeg nok l\u00e6rt det!”<\/p>\n

Den blev nu vasket og skyllet, den kunde tr\u00e6nge til det; den f\u00f8lte sig ganske klar og gjennemsigtig, den var ung igjen paa sin gamle Alder, men Sedlen, den havde baaret paa, den var gaaet i Vasken.<\/p>\n

Flasken fyldtes nu med Fr\u00f8-Korn, den kjendte ikke den Slags; den blev tilproppet og sv\u00f8bt vel ind, den saae hverken Lygte eller Lys, end sige Sol eller Maane, og Noget skal man dog see, naar man gaaer paa Reiser, meente Flasken, men den saae ikke Noget, dog det Vigtigste gjorde den – den reiste og kom hen, hvor den skulde, der blev den pakket ud.<\/p>\n

“Hvor de der udenlands har gjort dem Uleilighed med den!” blev der sagt, “og saa er den dog vel kn\u00e6kket!” men den var ikke kn\u00e6kket. Flasken forstod hvert evige Ord, der blev sagt, det var i det Tungemaal\u00e6, den havde h\u00f8rt ved Smelteovnen og hos Viinhandleren og i Skoven og paa Skibet, det eneste rigtige gode gamle Sprog, det man kunde forstaae; den var kommet hjem til sit Land, den fik Velkomsthilsen! den var af bare Gl\u00e6de n\u00e6r sprunget dem ud af H\u00e6nderne, den m\u00e6rkede knap til, at Proppen kom af, og den selv blev rystet ud og sat ned i Kjelderen for at blive gjemt og glemt; Hjemmet er bedst, selv i Kjelderen! det faldt den der aldrig ind at t\u00e6nke over, hvor l\u00e6nge den der laae, den laae godt og det i Aaringer, saa kom der en Dag Folk herned, tog Flaskerne og den med.<\/p>\n

Udenfor i Haven var gjort stor Stads; br\u00e6ndende Lamper hang i Guirlander, Papirslygter straalede som store Tulipaner i Transparent; det var ogsaa en deilig Aften, Veiret stille og klart; Stjernerne Skinnede saa blanke og Nyet var t\u00e6ndt, egentligt saae man den hele runde Maane som en blaagraa Kugle med gylden Halvkant, det saae godt ud, for gode \u00d8ine.<\/p>\n

I de afsides Gange var ogsaa nogen Illumination, idetmindste saa megen, at man kunde see at komme frem; der stod mellem H\u00e6kkerne opstillet Flasker, hver med et Lys i, der stod ogsaa Flasken, som vi kjende, den der engang skulle ende som Flaskehals, som Fugleglas; den fandt i dette \u00d8ieblik her Alt saa magel\u00f8st deiligt, den var igjen i det Gr\u00f8nne, var igjen med til Gl\u00e6de og Fest, fornam Sang og Musik, Surren og Murren af de mange Mennesker, is\u00e6r fra den Kant af Haven, hvor Lamperne br\u00e6ndte og Papirslygterne viiste Couleurer. Selv stod den vel i en afsides Gang, men just det havde Noget for Tanken, Flasken stod og bar sit Lys, stod her til Nytte og Forn\u00f8ielse, og det er det Rette; i en saadan Time glemmer man tyve Aar paa Loftet – og det er godt at glemme.<\/p>\n

T\u00e6t forbi den gik et enkelt Par, Arm i Arm, som Brudeparret ude i Skoven: Styrmanden og Bundtmagerens Datter; det var for Flasken, som om den levede det om igjen! I Haven gik Gjester og der gik Folk, som turde see paa dem og Stadsen, og mellem disse gik en gammel Pige, fr\u00e6ndel\u00f8s, men ikke vennel\u00f8s, hun t\u00e6nkte netop paa det samme som Flasken, hun t\u00e6nkte paa den gr\u00f8nne Skov og paa et ungt Brudepar, der kom hende meget ved, hun var Part deri, hun var Halvparten, det var i hendes lykkeligste Time, og den glemmer man aldrig, selv om man bliver nok saa gammel en Jomfru. Men hun kjendte ikke Flasken, og den kjendte ikke hende, saaledes gaaer man hinanden forbi i Verden – til man m\u00f8des igjen, og det gjorde de To, de vare jo komne i By sammen.<\/p>\n

Flasken kom fra Haven til Viinhandleren, blev igjen fyldt med Viin og solgt til Luftskipperen, der n\u00e6ste S\u00f8ndag skulde gaae op med Ballonen. Der var en Stimmel af Mennesker, for at see til, der var Regiments-Musik og mange Tilberedelser, Flasken saae det fra en Kurv, hvori den laae ved en levende Kanin, der var ganske forknyt, idet den vidste, den skulde op med for at gaae ned med Faldskj\u00e6rm, Flasken vidste hverken om op eller ned, den saae, at Ballonen bovnede saa stor, saa stor, og da den ikke kunde blive st\u00f8rre, begyndte at l\u00f8fte sig h\u00f8iere og h\u00f8iere, blive saa urolig, Tougene, der holdt den, skar man over og den sv\u00e6vede med Luftskipperen, Kurven, Flasken og Kaninen; Musiken klang, og alle Mennnesker raabte; Hurra!<\/p>\n

“Det er l\u00f8ierligt saadan at gaae til Veirs!” t\u00e6nkte Flasken, “det er en ny Seilads; deroppe kan man da ikke l\u00f8be paa!”<\/p>\n

Og mange tusinde Mennesker saae efter Ballonen, og den gamle Jomfru saae ogsaa efter den; hun stod ved sit aabne Qvistvindue, hvor Buret hang med den lille Irisk, der dengang ikke havde Vandglas, men maate n\u00f8ies med en Kop. I Vinduet selv stod et Myrthetr\u00e6, det var lidt flyttet tilside, for ikke at st\u00f8des ud, idet den gamle Pige b\u00f8iede sig frem for at see; og hun saae i Ballonen tydeligt Luftskipperen, der lod Kaninen gaae ned med Faldskj\u00e6rm og derpaa drak alle Menneskers Skaal og kastede saa Flasken h\u00f8it i Luften; ikke t\u00e6nkte hun paa, at hun havde seet just den flyve h\u00f8it for hende og hendes Ven paa Gl\u00e6dens Dag i den gr\u00f8nne Skov, i Ungdoms Tid.<\/p>\n

Flasken fik ikke Tid til at t\u00e6nke, det kom den saa uventet med Eet at v\u00e6re paa sit Livs H\u00f8idepunkt. Taarne og Tage laae dybt nede, Menneskene vare saa bitte smaa at see.<\/p>\n

Nu sank den og det med en anderledes Fart end Kaninen; Flasken gjorde Kolbytter i Luften, den f\u00f8lte sig saa ung, saa ellevild, den var halvfuld af Vinen, men ikke l\u00e6nge. Hvilken Reise! Solen skinnede paa Flasken, alle Mennesker saae efter den, Ballonen var alt langt borte, og snart var ogsaa Flasken borte, den faldt paa et af Tagene og saa var den itu, men der var en saadan Flugt i Stumperne, at de ikke kunde blive liggende, de sprang og de trillede, til de naaede ned i Gaarden og laae i endnu mindre Stykker, kun Flaskehalsen holdt, og den var som skaaret af med en Diamant.<\/p>\n

“Den kunde godt bruges til Fugleglas!” sagde Kjeldermanden, men han havde selv hverken Fugl eller Buur og det var formeget at anskaffe sig disse, fordi han nu havde Flaskehalsen, der kunde bruges som Glas, den gamle Jomfru paa Qvisten kunde have Brug for den, og saa kom Flaskehalsen derop, fik en Prop i sig, og hvad der f\u00f8r vendte op, kom nu ned, saaledes som det tidt skeer ved Forandringer, fik frisk Vand og blev h\u00e6ngt foran Buret til den lille Fugl, der sang, saa det klang efter.<\/p>\n

“Ja, Du kan sagtens synge!” var det, Flaskehalsen sagde; og den var jo m\u00e6rkelig, den havde v\u00e6ret i Ballonen, – mere vidste man ikke af dens Historie. Nu hang den som Fugleglas, kunde h\u00f8re Folk rumle og tumle nede paa Gaden, h\u00f8re den gamle Piges Tale inde i Kammeret: der var just Bes\u00f8g, en jevnaldrende Veninde, de talte sammen – ikke om Flaskehalsen, men om Myrthetr\u00e6et ved Vinduet.<\/p>\n

“Du skal sandelig ikke kaste to Rigsdaler bort for en Brude-bouquet til din Datter!” sagde den gamle Pige, “Du skal hos mig faae en nydelig eem, fuld af Blomster! Seer Du, hvor deiligt Tr\u00e6et staaer. Ja, det er saam\u00e6nd en Stikling af det Myrthetr\u00e6, Du gav mig Dagen efter min Forlovelsesdag, det jeg selv skulde, naar Aaret var omme, tage mig min Brudebouquet af, men den Dag kom ikke! de \u00d8ine bleve lukkede, som skulde have lyst for mig til Gl\u00e6de og Velsignelse i dette Liv. Paa Havsens Bund sover han s\u00f8dt, den Engle-Sj\u00e6l! – Tr\u00e6et blev et gammelt Tr\u00e6, men jeg blev endnu \u00e6ldre, og da Tr\u00e6et sygnede hen, tog jeg den sidste friske Green, satte den i Jorden, og Grenen er nu blevet saadan et stort Tr\u00e6 og kommer saa dog tilsidst til Bryllups-Stads, bliver brudebouquet for din Datter!”<\/p>\n

Og der stode Taarer i den gamle Piges \u00d8ine; hun talte om sin Ungdoms Ven, om Forlovelsen i Skoven; hun t\u00e6nkte paa Skaalen der blev drukket, t\u00e6nkte paa det f\u00f8rste Kys, – men det sagde hun ikke, hun var jo en gammel Pige; hun t\u00e6nkte paa saa meget, men t\u00e6nkte slet ikke paa, at lige udenfor hendes vindue var endnu et Minde fra hiin Tid: Halsen af den Flaske, der sagde Svup, da Proppen knaldede af til Skaalen. Men Flaskehalsen kjendte heller ikke hende, for den h\u00f8rte ikke efter hvad hun fortalte – deels og formedelst, at den t\u00e6nkte alene paa sig selv.<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Flaskehalsen \u2013 Illustration \u2013 The Bottle Neck 1858 Inde i den snevre krogede Gade, mellem flere fattige Huse stod et Huus saa smalt og saa h\u00f8it, opf\u00f8rt af Bindingsv\u00e6rk, der havde givet sig i alle Ender og Kanter; fattige Folk boede her, og fattigst saae her ud paa … L\u00e6s mere Flaskehalsen<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1311","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1311","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1311"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1311\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78208,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1311\/revisions\/78208"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1311"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}