{"id":1309,"date":"2012-03-20T10:00:23","date_gmt":"2012-03-20T09:00:23","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1309"},"modified":"2016-01-06T23:52:18","modified_gmt":"2016-01-06T22:52:18","slug":"flyttedagen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1309","title":{"rendered":"Flyttedagen"},"content":{"rendered":"<p><strong>H.C. Andersen &#8211; Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n<p><strong><span data-mce-mark=\"1\">Flyttedagen<\/span><\/strong> \u2013 <a title=\"Removing-Day\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=2336\">Removing-Day<\/a><\/p>\n<p><strong>1866<\/strong><\/p>\n<p>Du husker jo nok Taarnv\u00e6gteren Ole! jeg har fortalt om to Bes\u00f8g hos ham, nu skal jeg fort\u00e6lle om et tredie, men det er ikke det sidste.<\/p>\n<p>S\u00e6dvanligviis er det ved Nytaarstid jeg gaaer op til ham, nu derimod var det paa Flyttedagen, for da er her ikke behageligt nede i Byens Gader, de ere saa opdyngede med Feieskarn, Skaar og Stumper, ikke at tale om udtjent Sengehalm, som man maa gaae og \u00e6lte i. Der kom jeg nu og saae, at i denne udv\u00e6ltede Overfl\u00f8digheds-B\u00f8tte legede et Par B\u00f8rn, de legede at gaae iseng, her var saa indbydende til den Leg, syntes de, ja, de kr\u00f8be ned i den levende Halm og trak et gammelt laset Stykke V\u00e6ggebetr\u00e6k over sig, som Senget\u00e6ppe. &#8220;Det var saa yndigt!&#8221; sagde de; mig var det for Meget, og saa maatte jeg afsted, op til Ole.<\/p>\n<p>&#8220;Det er Flyttedag!&#8221; sagde han; &#8220;Gader og Str\u00e6der tjene som B\u00f8tte, storartet B\u00f8tte, mig er en Vognfuld nok! det kan jeg faae Noget ud af, og det fik jeg ogsaa kort efter Juul; jeg kom nede paa Gaden, der var raat, vaadt, s\u00f8let og til at blive fork\u00f8let; Skraldemanden holdt med sin Vogn, den var fyldt: et Slags Pr\u00f8vekort paa Kj\u00f8benhavns Gader ved Flyttedagstid. Bag i Vognen stod et Grantr\u00e6, endnu ganske gr\u00f8nt og med Flitterguld paa Grenene; det havde v\u00e6ret til Julestads, og var nu kastet ud paa Gaden, og Skraldemanden havde stukket det op bag i Dyngen; lysteligt at see paa, eller at gr\u00e6de over, ja det kan man ogsaa sige, det kommer an paa, hvad man t\u00e6nker derved, og jeg t\u00e6nkte derved, og t\u00e6nke gjorde bestemt ogsaa Eet og Andet af det, der laae paa Vognen, eller det kunde have t\u00e6nkt, som jo er omtrent Eet og det Samme. Der laae nu en slidt Dame-Handske; hvad t\u00e6nkte vel den? Skal jeg sige Dem det? Den laae og pegede med Lillefinger lige paa Grantr\u00e6et. &#8220;Mig r\u00f8rer det Tr\u00e6!&#8221; t\u00e6nkte den, &#8220;ogsaa jeg har v\u00e6ret til Fest med Lysekroner! mit egenlige Liv var en Balnat; et Haandtryk, og jeg revnede! der slipper min Erindring; jeg har ikke Mere at leve for!&#8221; Det t\u00e6nkte Handsken, eller kunde den have t\u00e6nkt. &#8220;Det er flaut med det Grantr\u00e6!&#8221; sagde Potteskaarene. Kn\u00e6kket Leert\u00f8i finder nu Alting flaut. &#8220;Er man paa Skarnvognen&#8221;, sagde de, &#8220;saa skal man ikke skabe sig og b\u00e6re Flitterguld! jeg veed, at jeg har gjort Gavn i denne Verden, mere Gavn end saadan en gr\u00f8n Pind!&#8221; &#8211; See det var nu ogsaa en Mening, som nok Flere have, men Grantr\u00e6et saae dog godt ud, det var lidt Poesi paa Skarndyngen, og af den er der meget omkring i Gaderne, paa Flyttedag! Veien blev mig tung og besv\u00e6rlig dernede og jeg fik Lyst til at komme afsted, igjen paa Taarnet, og at blive heroppe, her sidder jeg og seer ned fra det med Humeur.<\/p>\n<p>Der lege nu de Godtfolk at bytte Huse! de sl\u00e6be og ase med deres Flyttegods, og Nissen sidder i B\u00f8tten og flytter med; Huusvr\u00f8vl, Familievr\u00f8vl, Sorger og Bekymringer flytte fra den gamle til den nye Leilighed, og hvad faae saa de og vi ud af det Hele? Ja, det staaer saam\u00e6nd allerede for l\u00e6nge siden nedskrevet i det gamle, gode Vers i &#8220;Adresseavisen&#8221;:<\/p>\n<p>&#8220;T\u00e6nk paa D\u00f8dens store Flyttedag!&#8221;<\/p>\n<p>Det er en alvorlig Tanke, men den er Dem vel ikke ubehagelig at h\u00f8re om. D\u00f8den er og bliver den paalideligste Embedsmand, uagtet hans mange Smaaembeder! har De aldrig t\u00e6nkt derover?<\/p>\n<p>D\u00f8den er Omnibusf\u00f8rer, han er Passkriver, han s\u00e6tter Navn under vor Skudsmaalsbog, og han er Directeur for Livets store Sparekasse. Kan De forstaae det? Alle vort Jordlivs Gjerninger, store og smaa, s\u00e6tte vi i den &#8220;Sparekasse&#8221;, og naar saa D\u00f8den kommer med sin Flyttedags-Omnibus, og vi maae ind der og kj\u00f8re med til Evigheds-Landet, da giver han os ved Gr\u00e6ndsen vor Skudsmaalsbog, som Pas! Til T\u00e6repenge paa Reisen tager han ud af Sparekassen en eller anden Gjerning, vi have \u00f8vet, den, der meest betegner vor F\u00e6rd; det kan v\u00e6re forn\u00f8ieligt, men ogsaa forf\u00e6rdeligt.<\/p>\n<p>Ingen er endnu sluppen fra den Omnibusfart; der fort\u00e6lles jo rigtignok om En, som ikke fik Lov at komme med, Jerusalems Skomager, han maatte l\u00f8be bag efter, havde han faaet Lov til at komme ind i Omnibussen, da var han sluppen for Poeternes Behandling. Kig engang med Tankerne ind i den store Flyttedags-Omnibus! Der er blandet Selskab! der sidder ved Siden af hinanden Konge og Stodder, den Geniale og Idioten; afsted maae de, uden Gods og Guld, kun med Skudsmaalsbog og Sparekasse-T\u00e6repenge! men hvilken af Ens Gjerninger bliver vel taget frem og givet med? Maaskee en ganske lille, een, lille som en \u00c6rt, men \u00c6rten kan skyde en blomstrende Ranke.<\/p>\n<p>Det stakkels Skumpelskud, der sad paa den lave Skammel i Krogen og fik Knubs og haarde Ord, faaer maaskee sin slidte Skammel med som Tegn og Hjelpepenge; Skamlen bliver B\u00e6restol ind i Evighedens Land, l\u00f8fter sig der til en Throne, straalende som Guld, blomstrende som en L\u00f8vhytte.<\/p>\n<p>Den, som her altid gik og pimpede Forn\u00f8ielsens Kryderdrik, for at glemme andet Galt han her gjorde, faaer sin Tr\u00e6bimpel med og maa drikke af den paa Omnibusfarten, og den Drik er reen og puur, saa at Tankerne klares, alle gode og \u00e6dle F\u00f8lelser blive vakte, han seer og fornemmer, hvad han f\u00f8r ikke gad see eller kunde see, og da har han i sig Straffen, den nagende Orm, der ikke d\u00f8er i un\u00e6vnelige Tider. Stod der paa Glassene skrevet &#8220;Glemsel&#8221;, da staaer der paa Bimpelen: &#8220;Erindring&#8221;.<\/p>\n<p>L\u00e6ser jeg en god Bog, et historisk Skrift, Personen, jeg l\u00e6ser om, maa jeg da altid t\u00e6nke mig tilsidst, naar han kom i D\u00f8dens Omnibus, t\u00e6nke over, hvilken af hans Gjerninger D\u00f8den tog ud af Sparekassen til ham, hvilken T\u00e6repenge han fik ind i Evigheds-Landet. Der var engang en fransk Konge, hans Navn har jeg glemt, Navnet paa det Gode glemmes sommetider, ogsaa af mig, men det lyser nok frem igjen; det var en Konge, der i en Hungersn\u00f8d blev sit Folks Velgj\u00f8rer, og Folket reiste ham et Monument af Snee, med den Indskrift: &#8220;Hurtigere end dette smelter, hjalp Du!&#8221; Jeg kan t\u00e6nke, at D\u00f8den gav ham, i Henhold til Monumentet, et eneste Sneefnug, der aldrig smelter, og det fl\u00f8i som en hvid Sommerfugl over hans kongelige Hoved ind i Ud\u00f8deligheds-Landet. Der var nu ogsaa Ludvig den Ellevte, ja ham husker jeg Navnet paa, det Onde husker man altid godt, et Tr\u00e6k af ham kommer mig tidt i Tanke, jeg vilde \u00f8nske, man kunde sige Historien var L\u00f8gn. Han lod sin Connetable henrette, det kunde han, med Ret eller Uret, men Connetablens uskyldige B\u00f8rn, det ene otte Aar, det andet syv, lod han stille op paa samme Rettersted og best\u00e6nke med deres Faders varme Blod, derpaa f\u00f8re til Bastillen og s\u00e6ttes i Jernbuur, hvor de ikke engang fik et T\u00e6ppe at l\u00e6gge over sig; og Kong Ludvig sendte hver ottende Dag B\u00f8dlen til dem og lod en Tand tr\u00e6kke ud paa hver, for at de ikke skulde have det altfor godt; og den \u00c6ldste sagde: &#8220;Min Moder vilde d\u00f8e af Sorg, om hun vidste, at min lille Broder led saa Meget; tr\u00e6k derfor to T\u00e6nder ud paa mig og lad ham fri!&#8221; og B\u00f8dlen fik Taarer i \u00d8inene derved, men Kongens Villie var st\u00e6rkere end Taarerne, og hver ottende Dag bragtes paa S\u00f8lvtallerken til Kongen to B\u00f8rnet\u00e6nder; han havde forlangt dem, han fik dem. De to T\u00e6nder, t\u00e6nker jeg, tog D\u00f8den ud af Livets Sparekasse for Kong Ludvig den Ellevte og gav ham med paa Reisen ind i det store Ud\u00f8deligheds-Land; de flyve, som to Ildfluer, foran ham, de lyse, de br\u00e6nde, de knibe ham, de uskyldige B\u00f8rnet\u00e6nder.<\/p>\n<p>Ja, det er en Alvors Kj\u00f8retour, den Omnibustour paa den store Flyttedag! og naar kommer den vel?<\/p>\n<p>Det er det Alvorlige derved, at hver Dag, hver Time, hvert Minut kan man vente Omnibussen. Hvilken af vore Gjerninger mon da D\u00f8den tager ud af Sparekassen og giver os med? Ja, lad os t\u00e6nke derpaa! den Flyttedag staaer ikke i Almanaken.&#8221;<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\">\u00a0\u00a0<a title=\"HCA\u2019s samlede eventyr\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1162\">Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>H.C. Andersen &#8211; Hans Christian Andersen eventyr Flyttedagen \u2013 Removing-Day 1866 Du husker jo nok Taarnv\u00e6gteren Ole! jeg har fortalt om to Bes\u00f8g hos ham, nu skal jeg fort\u00e6lle om et tredie, men det er ikke det sidste. S\u00e6dvanligviis er det ved Nytaarstid jeg gaaer op til ham, nu derimod var det paa Flyttedagen, for &hellip; <a href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1309\" class=\"more-link\">L\u00e6s mere <span class=\"screen-reader-text\">Flyttedagen<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1309","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1309","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1309"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1309\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78211,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1309\/revisions\/78211"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1309"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}