{"id":1304,"date":"2012-03-20T09:54:17","date_gmt":"2012-03-20T08:54:17","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1304"},"modified":"2016-01-06T21:51:48","modified_gmt":"2016-01-06T20:51:48","slug":"et-stykke-perlesnor-2","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1304","title":{"rendered":"Et Stykke Perlesnor"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Et Stykke Perlesnor<\/strong> \u2013 Illustration<\/a> \u00a0\u2013 A String of Pearls<\/span><\/a><\/p>\n

1859<\/strong><\/p>\n

1.<\/p>\n

Jernbanen i Danmark str\u00e6kker sig endnu kun fra Kj\u00f8benhavn til Kors\u00f8r, den er et Stykke Perlesnor, dem Europa har en Rigdom af; de kosteligste Perler der n\u00e6vnes: Paris, London, Wien, Neapel -; dog mangen Een udpeger ikke disse store St\u00e6der som sin skj\u00f8nneste Perle, men derimod viser hen til en lille um\u00e6rkelig Stad, der er Hjemmets Hjem, der boe de Kj\u00e6re; ja, tidt er det kun en enkelt Gaard, et lille Huus, skjult mellem gr\u00f8nne H\u00e6kker, et Punkt, der flyver hen idet Banetoget jager forbi.<\/p>\n

Hvormange Perler er der paa Snoren fra Kj\u00f8benhavn til Kors\u00f8r? Vi ville betrage sex, som de Fleste maae l\u00e6gge M\u00e6rke til, gamle Minder og Poesien selv give disse Perler en Glands, saa at de straale ind i vor Tanke.<\/p>\n

N\u00e6r ved Bakken, hvor Frederik den Sjettes Slot ligger, Ochlenschl\u00e8gers Barndoms Hjem, skinner i L\u00e6 af S\u00f8ndermarkens Skovgrund een af Perlerne, man kaldte den “Philemon og Baucis Hytte,” det vilde sige: to elskelige Gamles Hjem. Her boede Rahbek med sin Hustru Camma, her, under deres gjestfrie Tag, samlede sig i en Menneskealder alt Aandens Dygtige fra det travle Kj\u00f8benhavn, her var et Aandens Hjem, – – og nu! siig ikke, “ak, hvor forandret!” – nei, endnu er det Aandens Hjem, Drivhuset for den sygnende Plante! Blomsterknoppen, der ikke er m\u00e6gtig nok til at udfolde sig, gjemmer dog, skjult, alle Spirer til Blad og Fr\u00f8. Her skinner Aandens Sol ind i et fredet Aandens Hjem, opliver og levendegj\u00f8r. Verden rundt om straaler ind gjennem \u00d8inene i Sj\u00e6lens ugranskelige Dybde: Idiotens Hjem, omsv\u00e6vet af Menneskekj\u00e6rligheden, er et helligt Sted, et Drivhuus for den Sygnende Plante, der skal engang omplantes og blomstre i Guds Urtegaard. De Svageste i Aanden samles nu her, hvor engang de St\u00f8rste og Kraftigste m\u00f8dtes, vexlede Tanker og l\u00f8ftedes opad – opad blusser end her Sj\u00e6lenes Flamme i “Philemon og Baucis Hytte”.<\/p>\n

Kongegravenes By ved Hroars V\u00e6ld, det gamle Roeskilde, ligger for os; Kirkens slanke Taarnspiir l\u00f8fte sig over den lave By og speile sig i Issefjorden; een Grav kun ville vi her s\u00f8ge, betragte den i Perlens Glar; det er ikke den m\u00e6gtige Uniondronning Margrethes – nei, inde paa Kirkegaarden, hvis hvide Muur vi t\u00e6t ved flyve forbi, er Graven, en ringe Steen er lagt hen over den, Orgelets Drot, den danske Romances Fornyer, hviler her; Melodier i vor Sj\u00e6l bleve de gamle Sagn, vi fornam hvor: “de klare B\u00f8lger rulled,” “der boede en Konge i Leire!” – Roeskilde, Kongegravenes By, i din Perle ville vi see paa den ringe Grav, hvor i Stenen er hugget Lyren og Navnet: Weyse.<\/p>\n

Nu komme vi til Sigersted ved Ringsted By; Aaleiet er lavt; det gule Korn voxer, hvor Hagbarths Baad lagde an, ikke langt fra Signes Jomfrubuur. Hvo kjender ikke Sagnet om Hagbarth, der hang i Egen og Signelils Buur stod i Lue, Sagnet om den st\u00e6rke Kj\u00e6rlighed.<\/p>\n

“Deilige Sor\u00f8 omkrandsed af Skove!” din stille Klosterby har faaet Udkig mellem de mosgroede Tr\u00e6er; med Ungdomsblik seer den fra Academiet ud over S\u00f8en til Verdens-Landeveien, h\u00f8rer Locomotivets Drage puste, idet den flyver gjennem Skoven. Sor\u00f8, du Digtningens Perle, der gjemmer Holbergs St\u00f8v! Som en m\u00e6gtig, hvid Svane ved den dybe Skovs\u00f8 ligger dit L\u00e6rdoms Slot, og op til den, og derhen s\u00f8ger vort \u00d8ie, skinner, som den hvide Stjerneblomst i Skovgrunden, et lille Huus, fromme Psamler klinge derfra ud gjennem Landet, Ord m\u00e6les derinde, Bonden selv lytter dertil og kjender svundne Tider i Danmark. Den gr\u00f8nne Skov og Fuglens Sang h\u00f8re sammen, saaledes Navnene Sor\u00f8 og Ingemann.<\/p>\n

Til Slagelse By -! hvad speiler sig her i Perlens Glar? Forsvundet er Antvorskov Kloster, forsvundet Slottets rige Sale, selv dets eensom staaende forladte Fl\u00f8i; dog et gammelt Tegn staaer endnu, fornyet og atter fornyet, et Tr\u00e6kors paa H\u00f8ien derhenne, hvor i Legendens Tid Hellig-Anders, den Slagelse Pr\u00e6st, vaagnede op, baaren i een Nat herhid fra Jerusalem.<\/p>\n

Kors\u00f8r – her f\u00f8dtes Du, der gav os:<\/p>\n

– “Skj\u00e6mt med Alvor blandet
\n“I Viser af Knud Sj\u00e6llandsfar.”<\/p>\n

Du Mester i Ord og Vid! de synkende gamle Volde af den forladte Bef\u00e6stning er nu her det sidste synlige Vidne om dit Barndoms-Hjem; naar Solen gaaer ned, pege deres Skygger hen paa den Plet, hvor dit F\u00f8dehuus stod; fra disse Volde, skuende mod Sprog\u00f8s H\u00f8ide, saae Du, da Du “var lille,” “Maanen ned bag \u00d8en glide” og besang den ud\u00f8deligt, som Du siden besang Schweitses Bjerge, Du, som drog om i Verdens Labyrinth og fandt, at –<\/p>\n

“- – ingensteds er Roserne saa r\u00f8de,
\n“Og ingensteds er Tornene saa smaa,
\n“Og ingensteds er Dunene saa bl\u00f8de
\n“Som de, vor Barndoms Uskyld hvilte paa!”<\/p>\n

Lunets liflige Sanger! vi flette Dig en Krands af Skovm\u00e6rker, kaste den i S\u00f8en, og B\u00f8lgen vil b\u00e6re den til Kielerfjord, paa hvis Kyst dit st\u00f8v er lagt; den bringer Hilsen fra den unge Sl\u00e6gt, Hilsen fra F\u00f8debyen Kors\u00f8r – hvor Perlesnoren slipper!<\/p>\n

2.<\/p>\n

“Det er rigtignok et Stykke Perlesnor fra Kj\u00f8benhavn til Kors\u00f8r,” sagde Bedstemoder, der havde h\u00f8rt l\u00e6se, hvad vi nu nys l\u00e6ste. “Det er en Perlesnor for mig og det blev den mig allerede for nu over fyrretyve Aar siden!” sagde hun. “Da havde vi ikke Dampemaskinerne, vi brugte Dage til den Vei, hvor I nu kun bruge Timer! Det var 1815; da var jeg een og tyve Aar! det er en deilig Alder! skj\u00f8ndt op i de Treds, det er ogsaa en deilig Alder, saa velsignet! – I mine unge Dage, ja, da var det en anderledes Sjeldenhed, end nu, at komme til Kj\u00f8benhavn, Byen for alle Byerne, som vi ansaae den. Mine For\u00e6ldre vilde, efter tyve Aar, engang igjen gj\u00f8re et Bes\u00f8g der, jeg skulde med; den Reise havde vi i Aaringer talt om og nu skulde den virkelig gaae for sig! jeg syntes, at et heelt nyt Liv vilde begynde, og paa en Maade ogsaa begyndte der for mig et nyt Liv.<\/p>\n

Der blev syet og der blev pakket sammen og da vi nu skulde afsted, ja, hvor mange gode Venner kom ikke for at sige os Lev vel! det var en stor Reise vi havde for! Opad Formiddag kj\u00f8rte vi ud fra Odense i mine For\u00e6ldres holsteenske Vogn, Bekjendte nikkede fra Vinduerne hele Gaden igjennem, n\u00e6sten til vi vare heelt ude af Sanct J\u00f8rgens Port. Veiret var deiligt, Fuglene sang, Alt var Forn\u00f8ielse, man glemte, at det var en sv\u00e6r, lang Vei til Nyborg; mod Aften kom vi der; Posten indtraf f\u00f8rst ud paa Natten og f\u00f8r afgik ikke B\u00f8rt-Fart\u00f8iet; vi toge da ombord; der laae nu ud foran os det store Vand, saa langt vi kunde \u00f8ine, saa blikstille. Vi lagde os i vore Kl\u00e6der og sov. Da jeg i Morgenstunden vaagnede og kom op paa D\u00e6kket, var der ikke det Mindste at see til nogen af Siderne, saadan en Taage havde vi. Jeg h\u00f8rte Hanerne gale, fornam, at Solen kom op, Klokkerne klang; hvor mon vi var; Taagen lettede, og vi laae saam\u00e6nd endnu ligeudenfor Nyborg. Opad Dagen bl\u00e6ste endelig en Smule Vind, men stik imod; vi krydsede og krydsede, og endelig vare vi saa heldige, at vi Klokken lidt over Elleve om Aftenen naaede Kors\u00f8r, da havde vi v\u00e6ret to og tyve Timer om de fire Miil.<\/p>\n

Det gjorde godt at komme i Land; men m\u00f8rkt var det, daarligt br\u00e6ndte Lygterne og Alt var saa vildtfremmed for mig, der aldrig havde v\u00e6ret i nogen anden By end i Odense.<\/p>\n

“See, her blev Baggesen f\u00f8dt!” sagde min Fader, “og her levede Birckner!”<\/p>\n

Da syntes mig, at den gamle By med de smaa Huse blev med Eet lysere og st\u00f8rre; vi f\u00f8lte os dertil saa glade ved at have Landjorden under os; sove kunde jeg ikke den Nat over alt det Meget, jeg allerede havde seet og oplevet, siden jeg iforgaars tog hjemme fra.<\/p>\n

N\u00e6ste Morgen maatte vi tidligt op, vi havde for os en slem Vei med forf\u00e6rdelige Banker og mange Huller til vi naaede Slagelse, og videre frem paa den anden Side var nok ikke stort bedre, og vi vilde gjerne saa betids komme til Krebsehuset, at vi derfra endnu ved Dag kunde gaae ind i Sor\u00f8 og bes\u00f8ge M\u00f8llers Emil, som vi kaldte ham, ja, det var Eders Bedstefader, min salig Mand, Provsten, han var Student i Sor\u00f8 og netop f\u00e6rdig der med sin anden Examen.<\/p>\n

Vi kom efter Middag til Krebsehuset, det var et galant Sted dengang, det bedste Vertshuus paa hele Reisen og den yndigste Egn, ja, det maae I da Alle indr\u00f8mme, at den endnu er. Det var en ferm Vertinde, Madam Plambek, Alt i Huset som et glatskuret Sp\u00e6kbr\u00e6t. Paa V\u00e6ggen hang i Glas og Ramme Baggesens Brev til hende, det var nok v\u00e6rd at see! mig var det en stor M\u00e6rkelighed. – Saa gik vi op til Sor\u00f8 og traf der Emil; I kan troe, han blev glad ved at see os, og vi ved at see ham, han var saa god og opm\u00e6rksom. Med ham saae vi da Kirken med Absalons Grav og Holbergs Kiste; vi saae de gamle Munke-Indskrifter, og vi seilede over S\u00f8en til “Parnasset,” den deiligste Aften jeg mindes! jeg syntes rigtignok, at skulde man nogensteds i Verden kunde digte, maatte det v\u00e6re i Sor\u00f8, i denne Naturens Fred og Deilighed. Saa gik vi i Maaneskin af Philosophgangen, som de kalde det, den deilige eensomme Vei langs S\u00f8en og Flommen ud mod Landeveien til Krebsehuset; Emil blev og spiste med os, Fader og Moder fandt, at han var bleven saa klog og saae saa godt ud. Han lovede os, at han inden fem Dage skulde v\u00e6re i Kj\u00f8benhavn hos sin Familie og sammen med os; det var jo Pintsen. De Timer i Sor\u00f8 og ved Krebsehuset, ja, de h\u00f8re til mit Livs skj\u00f8nneste Perler! –<\/p>\n

N\u00e6ste Morgen reiste vi meget tidligt, for vi havde en lang Vei f\u00f8r vi naaede Roeskilde, og der maatte vi v\u00e6re saa betids at Kirken kunne sees, og ud paa Aftenen Fader bes\u00f8ge en gammel Skolekammerat; det skete ogsaa og saa laae vi Natten over i Roeskilde og Dagen derpaa, men f\u00f8rst ved Middagstid, for det var den v\u00e6rste, den meest opkj\u00f8rte Vei, vi havde tilbage, kom vi til Kj\u00f8benhavn. Det var omtrent tre Dage, vi havde brugt fra Kors\u00f8r til Kj\u00f8benhavn, nu gj\u00f8r I den samme Vei i tre Timer. Perlerne ere ikke blevne kosteligere, det kunne de ikke, men Snoren er bleven ny og vidunderlig. Jeg blev med mine For\u00e6ldre tre Uger i Kj\u00f8benhavn, Emil vare vi der sammen med i hele atten Dage, og da vi saa reiste tilbage til Fyen, fulgte han os lige fra Kj\u00f8benhavn til Kors\u00f8r, der bleve vi forlovede f\u00f8r vi skiltes ad; saa kunne I nok forstaae mig, at ogsaa jeg kalder fra Kj\u00f8benhavn til Kors\u00f8r et Stykke Perlesnor.<\/p>\n

Siden, da Emil fik Kald ved Assens, bleve vi gifte; vi talte tidt om Kj\u00f8benhavns-Reisen, og om at gj\u00f8re den engang igjen, men saa kom f\u00f8rst Eders Moder, og saa fik hun S\u00f8skende, og der var Meget at passe og tage vare paa, og da nu Fader forfremmedes og blev Provst, ja, Alt var en Velsignelse og Gl\u00e6de, men til Kj\u00f8benhavn kom vi ikke! aldrig kom jeg der igjen, hvor tidt vi t\u00e6nkte derpaa og talte derom, og nu er jeg bleven for gammel, har ikke Legeme til at fare paa Jernbane; men glad ved Jernbanerne er jeg! det er en Velsignelse at man har dem! saa komme I hurtigere til mig! Nu er Odense jo ikke stort l\u00e6ngere fra Kj\u00f8benhavn, end den i min Ungdom var fra Nyborg! I kunne nu flyve til Italien ligesaa hurtigt som vi vare om at reise til Kj\u00f8benhavn! ja det er Noget! – alligevel bliver jeg siddende, jeg lader de Andre reise! lader dem komme til mig! men I skulle ikke smile endda, fordi jeg sidder saa stille, jeg har en anderledes stor Reise for, end Eders, een, meget hurtigere, end den paa Jernbanerne; naar Vor Herre vil, reiser jeg op til “Bedstefader,” og naar saa I have udrettet Eders Gjerning og gl\u00e6det Eder her ved denne velsignede Verden, saa veed jeg, at I komme op til os, og tale vi da der om vort Jordlivs Dage, tro mig, B\u00f8rn! jeg siger ogsaa der som nu: “fra Kj\u00f8benhavn til Kors\u00f8r, ja, det er rigtignok et Stykke Perlesnor!”<\/p>\n

\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Et Stykke Perlesnor \u2013 Illustration \u00a0\u2013 A String of Pearls 1859 1. Jernbanen i Danmark str\u00e6kker sig endnu kun fra Kj\u00f8benhavn til Kors\u00f8r, den er et Stykke Perlesnor, dem Europa har en Rigdom af; de kosteligste Perler der n\u00e6vnes: Paris, London, Wien, Neapel -; dog mangen Een udpeger … L\u00e6s mere Et Stykke Perlesnor<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1304","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1304","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1304"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1304\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78198,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1304\/revisions\/78198"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1304"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}