{"id":1302,"date":"2012-03-20T09:53:28","date_gmt":"2012-03-20T08:53:28","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1302"},"modified":"2016-01-06T23:53:56","modified_gmt":"2016-01-06T22:53:56","slug":"folkesangens-fugl-1855","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1302","title":{"rendered":"Folkesangens Fugl 1855"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Folkesangens Fugl<\/span><\/a><\/strong> \u2013 \u00a0The Bird of Popular Song<\/a><\/p>\n

En stemning<\/p>\n

Det er Vintertid; Jorden har et Sneelag, som var det Marmor, hugget ud af Fjeldet: Luften er h\u00f8i og klar, Vinden skarp som et dv\u00e6rgesmedet Sv\u00e6rd, Tr\u00e6erne staae som hvide Koraller, som blomstrende Mandelgrene, her er friskt som paa de h\u00f8ie Alper. Deilige er Natten med Nordlysblink og tall\u00f8se funklende Stjerner.<\/p>\n

Stormene komme, Skyerne l\u00f8fte sig, ryste Svaneduun; Sneeflokkene fyge, d\u00e6kke Huulvei og Huus, den aabne Mark og de lukkede Gader. Men vi sidde i den lune Stue, ved den blussende Kakkelovn, og der fort\u00e6lles om gammel Tid; vi h\u00f8re en Saga:<\/p>\n

Ved det aabne Hav laae en K\u00e6mpegrav, paa den sad i Midnatstimen Sp\u00f8gelset af den begravne Helt, en Konge havde han v\u00e6ret; Guldringen skinnede om hans Pande, Haaret flagrede i Vinden, han var kl\u00e6dt i Jern og Staal; sit Hoved b\u00f8iede han sorrigfuld og sukkede dybt i Smerte som en usalig Aand.<\/p>\n

Da kom et Skib forbi. M\u00e6ndene kastede Anker og stege i Land. En Skjald var der mellem dem; han traadte hen mod Kongeskikkelsen og spurgte: “Hvorfor s\u00f8rger og lider Du?”<\/p>\n

Da svarede den D\u00f8de: “Ingen har besjunget min Livsgjerning; den er d\u00f8d og borte; Sangen bar den ikke ud over Landene og ind i Menneskenes Hjerter; derfor har jeg ikke Ro, ikke Hvile.”<\/p>\n

Og han m\u00e6lede om sin Gjerning og Stordaad, den hans Samtid havde kjendt, men ei besjunget, thi hos den var ingen Skjald.<\/p>\n

Da greb den gamle Barde i Harpens Str\u00e6nge, sang om Heltens Ungdoms Mod, Manddoms Kraft og god Gjernings Storhed. Den D\u00f8des Ansigt lyste derved, som Skyens Kant i Maaneskin: glad og livsalig l\u00f8ftede Skikkelsen sig i Glands og Straaler, der svandt som et Nordlysblink; der var kun at see den Gr\u00f8nsv\u00e6rs-H\u00f8i med de runel\u00f8se Stene; men hen over den svang sig ved Str\u00e6ngenes sidste Klang, ret som var det ud fra Harpen den kom, en lille Fugl, den deiligste Sangfugl med Droslens klangfulde Slag, med Menneskehjertets sj\u00e6lfyldte Slag, Hjemlandets Klang, som Tr\u00e6kfuglen h\u00f8rer den. Sangfuglen fl\u00f8i over Fjeld, over Dal, over Mark og Skov, det var Folkesangens Fugl, der aldrig d\u00f8er.<\/p>\n

Vi h\u00f8re Sangen; vi h\u00f8re den nu her i Stuen, i Vinteraftenen, mens de hvide Bier sv\u00e6rme derude og Stormen tager st\u00e6rke Tag. Fuglen synger os ikke blot Heltens Drapa, den synger s\u00f8de, bl\u00f8de Elskovssange, saa rige og saa mange,om Troskab i Nord; den har Eventyr i Toner og Ord; den har Ordsprog og Sangsprog, der som Runer lagt under D\u00f8dmands Tunge faaer ham til at tale og man veed hans Hjemland, Folkesangens Fugl.<\/p>\n

I Hedningeold, i Vikingetid, hang dens Rede i Bardens Harpe. I Ridderborgens Dage, da N\u00e6ven holdt Retf\u00e6rds V\u00e6gtskaal, kun Magten var Ret, en Bonde og en Hund vare lige i Bytte, hvor fandt da Sangfuglen Skjul og Ly? Raahed og Smaahed t\u00e6nkte ei paa den. I Ridderborgens Karnap, hvor Borgfruen sad ved Pergamentet og nedskrev de gamle Minder i Sang og Sagn, Morlille fra Gr\u00e6st\u00f8rvhuset og den omvandrende Bissekr\u00e6mmer sad paa B\u00e6nken hos hende og fortalte, der, hen over dem, flagrede og fl\u00f8i, qviddrede og sang Fuglen der aldrig d\u00f8er, saal\u00e6nge Jorden har en Tue for dens Fod, Folkesangens Fugl.<\/p>\n

Nu synger den for os herinde. Ude er det Sneestorm og Nat; den l\u00e6gger Runer under vor Tunge, vi kjende vort Hjemland; Gud taler til os vor Moders Sprog i Folkesangfuglens Toner; de gamle Minder l\u00f8fte sig, de afblegede Farver opfriskes, Sagn og Sang give en Velsignelsens Drik, der l\u00f8fter Sind og Tanke, saa at Aftenen bliver en Julefest. Sneen fyger, Isen knager, Stormen raader, den har Magten, den er Herre, men ikke Vorherre.<\/p>\n

Det er Vintertid, Vinden skarp som et dv\u00e6gesmedet Sv\u00e6rd; Sneen fyger, – den f\u00f8g, synes os, i Dage og Uger, og ligger som et uhyre Sneebjerg over den store Stad; en tung Dr\u00f8m i Vinternatten. Alt dernede skjult og borte, kun Kirkens gyldne Kors, Troens Symbol, l\u00f8fter sig over Sneegraven og skinner i den blaae Luft, i det klare Solskin.<\/p>\n

Og hen over den begravede Stad flyve Himlens Fugle, de smaa og de store; de pippe og de synge, som de kunne det, hver Fugl med sit N\u00e6b.<\/p>\n

F\u00f8rst komme Spurvenes Flok, de pippe om alt det Smaa i Gade og i Str\u00e6de, i Rede og i Huus; de vide Historier fra Forhuus og Baghuus. “Vi kjende den begravede Stad,” sige de. “Alt Levende derinde har Pip! Pip! Pip!”<\/p>\n

De sorte Ravne og Krager flyve hen over den hvide Snee. “Grav! grav!” skrige de. “Dernede er endnu Noget at faae, Noget for Skrotten, den er det Vigtigste; det er de Flestes Mening dernede paa Bunden og den Mening er bra’, bra’,brav!”<\/p>\n

De vilde Svaner komme paa susende Vinger, og synge om det Herlige og Store, der endnu spirer fra Menneskenes Tanker og Hjerter derinde i den under Sneelagene hvilende Stad.<\/p>\n

D\u00f8den er der ikke, Livet v\u00e6lder; vi fornemme det i Toner, de bruse som fra Kirkens Orgel, gribe os som Klang fra Elverh\u00f8i, som Ossianske Sange, som Valkyriens susende Vingeslag. Hvilken Samklang! den taler ind i vort Hjerte, l\u00f8fter vor Tanke, det er Folkesangens Fugl vi h\u00f8re! Og i dette Nu: Guds varme Aande puster fraoven, Sneebjerget slaaer Revner, Solen skinner derind, Vaaren kommer, Fuglene komme, nye Sl\u00e6gter, med de hjemlige, samme Toner. H\u00f8r Aarets Drapa: Sneestormens Magt, Vinternattens tunge Dr\u00f8m! Alt l\u00f8ses, Alt l\u00f8fter sig i deilig Sang fra Folkesangens Fugl, der aldrig d\u00f8er.<\/p>\n

\u00a0\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Folkesangens Fugl \u2013 \u00a0The Bird of Popular Song En stemning Det er Vintertid; Jorden har et Sneelag, som var det Marmor, hugget ud af Fjeldet: Luften er h\u00f8i og klar, Vinden skarp som et dv\u00e6rgesmedet Sv\u00e6rd, Tr\u00e6erne staae som hvide Koraller, som blomstrende Mandelgrene, her er friskt som … L\u00e6s mere Folkesangens Fugl 1855<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1302","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1302","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1302"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1302\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78212,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1302\/revisions\/78212"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1302"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}