{"id":1300,"date":"2012-03-20T09:52:50","date_gmt":"2012-03-20T08:52:50","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1300"},"modified":"2016-01-06T21:53:37","modified_gmt":"2016-01-06T20:53:37","slug":"et-godt-humeur","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1300","title":{"rendered":"Et godt Humeur"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr<\/strong><\/p>\n

Et godt Humeur<\/span><\/strong>\u00a0\u2013 Good Humour<\/a><\/p>\n

1852<\/strong><\/p>\n

Efter min Fader har jeg faaet den bedste Arvepart, jeg har faaet et godt Humeur. Og hvem var min Fader? ja, det kommer nu ikke Humeuret ved! han var livlig og trivelig, feed og rund, hans Ydre og Indre ganske i Strid med hans Embede. Og hvad var hans Embede, hans Stilling i Samfundet? Ja, skulde det skrives ned og trykkes lige i Begyndelsen af en Bog, saa er det rimeligt at flere, naar de l\u00e6ste det, lagde Bogen tilside og sagde, det seer mig saa uhyggeligt ud, jeg skal ikke have af den Slags. Og dog var min Fader hverken Rakker eller Skarpretter, tvertimod, hans Embede bragte ham tidt i Spidsen for Stadens allerh\u00e6derligste M\u00e6nd, og han var der ganske i sin Ret, ganske paa sin Plads; han maatte v\u00e6ret forrest, foran Bispen, foran Prindser af Blodet – og han var forrest – – han var Ligvogns-Kudsk!<\/p>\n

Nu er det sagt! og det kan jeg sige, at naar man saae min Fader sidde der h\u00f8it, foran paa D\u00f8dens Omnibus, if\u00f8rt sin lange side, sorte Kappe, og med den sortbefryndsede trekantede Hat paa Hovedet, og dertil saae hans Ansigt, der livagtigt var, som man aftegner Solen, rundt og leende, saa kunde man ikke t\u00e6nke paa Sorg og Grav; det Ansigt sagde: “det gj\u00f8r ikke noget, det blvier meget bedre, end man troer!”<\/p>\n

See, fra ham har jeg mit gode Humeur og den Vane, j\u00e6vnlig at gaae ud paa Kirkegaarden; og det er meget forn\u00f8ieligt, naar man kun kommer der med et godt Humeur, – og saa holder jeg Adresseavisen, ligesom ogsaa han gjorde.<\/p>\n

Jeg er ikke ganske ung, – jeg har hverken Kone, B\u00f8rn eller Bibliothek, men som sagt, jeg holder Adresseavisen, den er mig nok, den er mig det bedste Blad, og det var den ogsaa for min Fader; den gj\u00f8r sit gode Gavn og har Alt hvad et Menneske beh\u00f8ver at vide: hvem der pr\u00e6diker i Kirkerne og hvem der pr\u00e6diker i de nye B\u00f8ger! hvor man faaer Huus, Tjenestefolk, Kl\u00e6der og F\u00f8de, hvem der “s\u00e6lger ud” og hvem der selv gaaer ud, og saa seer man saa megen Velgj\u00f8renhed og saa mange uskyldige Vers, der ikke gi\u00f8r noget! \u00c6gtestand, der s\u00f8ges og St\u00e6vnem\u00f8der, som man indlader og ikke indlader sig paa! altsammen simpelt og naturligt! Man kan saam\u00e6n meget godt leve lykkeligt og lade sig begrave, ved at holde Adresseavisen – og saa har man ved sit Livs Ende, saa deiligt meget Papir, at man kan ligge bl\u00f8dt paa det, dersom man ikke holder af at ligge paa H\u00f8vlspaaner.<\/p>\n

Adresseavisen og Kirkegaarden, det er og var altid mine to meest aandsv\u00e6kkende Spadserefarter, mine to meest velsignede Bade-Anstalter for det gode Humeur.<\/p>\n

Enhver kan nu gaae ind i Adresseavisen; men gaae med mig paa Kirkegaarden, lad os komme der, naar Solen skinner og Tr\u00e6erne ere gr\u00f8nne; lad os gaae mellem Gravene! hver af disse er som en lukket Bog med Ryggen op ad, man kan l\u00e6se Titelen, som siger hvad Bogen indeholder og siger dog Ingenting; men jeg veed Beskeed, veed den fra min Fader og fra mig selv. Jeg har det i min Gravbog, og det er en Bog, jeg selv har gjort, til Nytte og Forn\u00f8ielse; der ligge de Allesammen, og endnu nogle Flere!<\/p>\n

Nu er vi paa Kirkegaarden.<\/p>\n

Her, bag det hvidmalede Pinde-Gitter, hvor der indenfor engang stod et Rosentr\u00e6, – nu er det borte, men en Smule Eviggr\u00f8nt fra Naboens Grav str\u00e6kker sin gr\u00f8nne Finger derind, for dog at gj\u00f8re lidt Stads, – hviler en meget ulykkelig Mand, og dog, da han levede, stod han sig godt, som man siger, havde sit gode Udkomme, og lidt til, men han tog sig Verden for n\u00e6r, det vil sige Kunsten. Sad han en Aften i Theatret for at nyde med hele sin Sj\u00e6l, saa var han reent fra det, naar bare Maskinmesteren satte for st\u00e6rkt et Lys i hver Kj\u00e6be paa Maanen, eller Luft-Soffiten hang foran Koulissen hvor den skulde h\u00e6nge bag ved, eller der kom et Palmetr\u00e6 paa Amager, Caktus i Tyrol og B\u00f8getr\u00e6er h\u00f8it oppe i Norge! Kan det ikke v\u00e6re lige eet og det samme, hvem t\u00e6nker over Sligt! det er jo Comedie, og den skal man forn\u00f8ie sig over. – Saa klappede Publicum for meget, saa klappede det for lidt. “Det er vaadt Br\u00e6nde,” sagde han, “det vil ikke f\u00e6nge iaften!” og saa vendte han sig om for at see, hvad det var for Folk, og saa saae han at de loe galt, loe paa Steder hvor de ikke skulde lee, og det \u00e6rgrede han sig over og leed ved og var et ulykkeligt Menneske, og nu er han i Graven.<\/p>\n

Her hviler en meget lykkelig mand, det vil sige en meget fornem mand af h\u00f8i Byrd, og det var hans Lykke, thi ellers var der aldrig blevet noget af ham, men Alt er nu saa viseligt indrettet i Naturen, at det er en Forn\u00f8ielse at t\u00e6nke derpaa. Han gik broderet for og bag og var anbragt i Storstuen, som man anbringer den kostelige, perlebroderede Klokkestreng, den har altid bag ved sig en god tyk Snor, der gj\u00f8r Tjenesten; han havde ogsaa en god Snor bag ved, en Substitut, der gjorde Tjenesten og gj\u00f8r den endnu bag en anden ny, broderet Klokkestreng. Alting er nu saa viseligt indrettet, at man sagtens kan have et godt Humeur.<\/p>\n

Her hviler, ja, det er nu saa meget s\u00f8rgeligt -! her hviler en Mand, som i syv og tresindstyve Aar havde t\u00e6nkt paa at sige et godt Indfald; han levede alene for at faae et godt Indfald, og saa fik han virkelig eet, efter egen Overbeviisning, og blev saa glad at han d\u00f8de i det, d\u00f8de af Gl\u00e6de over at have faaet det, og Ingen n\u00f8d Gavn deraf, Ingen h\u00f8rte det gode Indfald. Jeg kan nu t\u00e6nke, at han engang har Ro i sin Grav for det gode Indfald, thi s\u00e6t, at det var et Indfald, det maatte siges til Frokost, naar det skulde gj\u00f8re Virkning, og at han som d\u00f8d kun kan, efter almindelig Mening, komme frem ved Midnat, saa passer ikke Indfaldet til Tiden, Ingen leer og han kan gaae i Graven igjen med sit gode Indfald. Det er en s\u00f8rgelig Grav.<\/p>\n

Her hviler en meget gj\u00e6rrig Madame; mens hun levede, stod hun op om Natten og miavede, for at Naboerne skulde troe at hun holdt Kat; saa gj\u00e6rrig var hun!<\/p>\n

Her hviler en Fr\u00f8ken af god Familie; altid i Selskab skulde hun lade sin Sangstemme h\u00f8re, og saa sang hun med i “mi manca la voce”! det var den eneste Sandhed i hendes Liv!<\/p>\n

Her hviler en Jomfru af en anden Slags! Naar Hjertets Kanarifugl begynder at skrige op, saa putter Fornuften Fingrene i \u00d8rene. Skj\u00f8n-Jomfru stod i \u00c6gtestands Glorie -! det er en Hverdagshistorie – men det er p\u00e6nt sagt. Lad de D\u00f8de hvile!<\/p>\n

Her hviler en Enkefrue, der havde Svanesang i Munden, og Ugle-Galde i Hejrtet. Hun gik om i Familier paa Rov efter N\u00e6stens Mangler, ligesom i gamle Dage “Politivennen” gik om for at finde et Rendesteensbr\u00e6t, som ikke var der.<\/p>\n

Her er en Familiebegravelse; hvert Led af den Sl\u00e6gt holdt saadan sammen i Troen, at om hele Verden og Avisen sagde, saaledes er det, og da den lille S\u00f8n kom fra Skolen og sagde, “jeg har h\u00f8rt det paa den Maade!” saa var hans Maade den eneste rigtige, for han var af Familien. Og vist er det, at traf det sig saa, at Familiens Gaardhane galede ved Midnat, saa var det Morgen, om endogsaa V\u00e6gteren og alle Byens Uhre sagde, det er Midnat.<\/p>\n

Den store Goethe slutter sin “Faust” med, at den “kan forts\u00e6ttes,” det kan ogsaa vor Vandring herud paa Kirkegaarden; her kommer jeg tidt! gj\u00f8r En eller Anden af mine Venner eller Ikke-Venner mig det for broget, saa gaaer jeg herud, ops\u00f8ger en Gr\u00f8nsv\u00e6rs-Plads og indvier den til ham eller hende, hvem jeg vil have begravet, og saa begraver jeg dem strax, saa ligge de der d\u00f8de og magtesl\u00f8se, indtil de som nye og bedre Mennesker vende tilbage. Deres Liv og Levnet, seet fra min Side, skriver jeg ind i min Gravbog, og saaledes skulde alle Mennesker b\u00e6re sig ad, ikke \u00e6rgre sig, naar Nogen gj\u00f8r dem det for galt, men strax begrave dem, holde paa sit gode Humeur og paa Adresseavisen, dette af Folket selv skrevne Blad, tidt med paaholdt Pen.<\/p>\n

Kommer den Tid, at jeg selv med mit Livs Historie skal indbindes i Graven, saa s\u00e6t som Indskrift:<\/p>\n

“Et godt Humeur!”<\/p>\n

Det er min Historie.<\/p>\n

\u00a0Indeks over H.C. Andersens eventyr \u2014\u00a0Index of Hans Christian Andersen Fairy tales<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen – Hans Christian Andersen eventyr Et godt Humeur\u00a0\u2013 Good Humour 1852 Efter min Fader har jeg faaet den bedste Arvepart, jeg har faaet et godt Humeur. Og hvem var min Fader? ja, det kommer nu ikke Humeuret ved! han var livlig og trivelig, feed og rund, hans Ydre og Indre ganske i Strid … L\u00e6s mere Et godt Humeur<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-1300","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1300","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1300"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1300\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78199,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1300\/revisions\/78199"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1300"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}